Hvordan blev der indført hjemmestyre i Grønland i 1979?
Det stabile forhold mellem Grønland og Danmark begyndte ifølge Danmarkshistorien.dk’s opslag "Grønland" (se kilder) efterhånden at blive udfordret. En af kilderne til utilfredshed hos grønlænderne var det såkaldte fødestedskriterium fra 1964, der betød, at danskfødte ansatte fik højere løn end grønlændere. Endnu større problemer skabte det, da Grønland i 1972 blev tvunget til at følge Danmark ind i EF, selvom 70 % af de grønlandske vælgere havde stemt imod medlemskab af EF. Det førte til, at Landsrådet på Grønland begyndte at arbejde hen imod en hjemmestyreordning, så Grønland kunne holde sig uden for EF på samme måde som Færøerne gjorde. Der blev nedsat en dansk-grønlandsk kommission, der afgav en betænkning, som blev vedtaget af folketing og landsråd og derefter ved en folkeafstemning i Grønland i 1979. Senere på året blev hjemmestyret indført ved lov.
Disse begivenheder førte også til dannelsen af partierne Siumut, IA og Atassut, der kom til at tegne den politiske udvikling i Grønland i mange år fremover.
Hvordan skete indførelsen af Grønlands selvstyre i 2009?
De grønlandske politikere nedsatte i 2002 en selvstyrekommission. Kommissionens vigtigste krav var ifølge Rasmus Augustensen og Krister Hansens "Det moderne Grønland" (se kilder) at få grønlænderne anerkendt som et folk, og derfor mente man også, at selvstyre var en mere passende betegnelse end hjemmestyre. Derudover stillede kommissionen en lang række andre krav, blandt andet at Grønland selv skulle have råderet over sin undergrund og de råstoffer, den indeholder, at grønlandsk skulle anerkendes som officielt sprog, og at Grønland skulle have større selvbestemmelse i udenrigspolitikken.
Forslagene dannede grundlag for en grønlandsk-dansk selvstyrekommission, der fremsatte et lovforslag om selvstyre i Grønland. Forslaget blev fremsat til folkeafstemning i Grønland i 2008, hvor 75 % af vælgerne stemte for. Den 21. juni 2009 blev der indført selvstyre i Grønland.
Hvad mener den grønlandske regering om selvstændighed?
Efter valget til Landstinget den 28. november 2014 kom Landsstyret (regeringen) til at bestå af partierne Siumut, Demokraterne og Atassut med Siumuts Kim Kielsen som landsstyreformand. Den nye landsstyreformand har dæmpet retorikken om grønlandsk selvstændighed i forhold til den mere aggressive stil fra tidligere landsstyreformand, Aleqa Hammond. Kim Kielsen siger, at grønlænderne fortsat skal sigte mod selvstændighed, men at det skal foregå med tålmodighed. Han udtalte følgende til den grønlandske ugeavis Sermitsiaq i artiklen "Selvstændighed ikke sat på pause" (se kilder): ”Vi skal løse de tunge problemer, som udfordrer os i dag, og vi skal forberede os på selvstændighed. Det ene skal ikke vente på det andet, men skal forløbe side om side. Denne strategi betyder, at vi har en stærk og veluddannet ungdom den dag, hvor vi fejrer vor selvstændighed. (...) Vi skal fjerne de sten, som ligger i vejen for selvstændighed, og hvis vi stadig er i live til den tid, skal vi nok sætte et stort fedt kryds ved 'ja' på stemmeseddelen, hvis vore børn beder os om det.”
En af de store udfordringer er den grønlandske økonomi, der er dybt afhængig af bloktilskuddet fra Danmark. Derfor arbejdes der ihærdigt på at finde andre indtægtskilder, eksempelvis fra minedrift eller olieboringer ud for de grønlandske kyster.
Hvad betød den færøske bankkrise for selvstændighedsbevægelsen?
Bo Lidegaard skriver i bogen "En fortælling om Danmark i det 20. århundrede" (se kilder), at Færøerne frem til 1990’erne havde oplevet betydelig økonomisk fremgang. Det havde ført til en overophedet økonomi med gavmilde offentlige investeringer og en meget optimistisk udlånspolitik fra de færøske banker.
Da fiskebestandene i løbet af få år begyndte at svinde, kollapsede den færøske økonomi i 1992 med høj arbejdsløshed, massiv udvandring og bankkrise til følge. Den danske stat greb ind med milliardlån, men vilkårene for støtten efterlod tvivl om, hvorvidt støtten skete for færingernes skyld eller for at beskytte danske interesser.
Mange færinger følte sig kørt over af danskerne, og blandt andet derfor fik selvstændighedsbevægelsen fornyet kraft. Det kom så vidt, at en delegation med færøske politikere i 2000 tog til København for at forhandle om selvstændighed, men uenighed om vilkårene lagde en foreløbig dæmper på sagen. I 2005 fik det færøske hjemmestyre dog udvidet muligheden for at få overdraget en lang række sagsområder fra Danmark.
Hvad mener den færøske regering om selvstændighed?
Efter lagtingsvalget den 1. september 2015 trådte den hidtidige lagmand, Kaj Leo Johannesen, fra Sambandspartiet (Forbundspartiet) tilbage efter et dårligt valg. Han blev afløst af Aksel Johannesen fra Javnaðaflokkurin (Socialdemokraterne), der står i spidsen for et landsstyre, som også omfatter partierne Tjóðveldi (Republikanerne) og det liberale parti Framsøkn.
I regeringsgrundlaget for den nye regering står der blandt andet, at man vil have nedsat bloktilskuddet fra Danmark, når der er råd til det. Dertil skal arbejdet med at skrive en færøsk forfatning genoptages. I 2017 skal der være en folkeafstemning, hvor færingerne ifølge regeringsgrundlaget skal stemme om, hvorvidt den øverste myndighed skal ligge hos det færøske folk. Om dette siger lagmand Aksel Johannesen: ”Det betyder ikke, at Færøerne træder ud af rigsfællesskabet. Det fastsætter nogle grundlæggende rettigheder. Som situationen er i dag, så kan et lille flertal i lagtinget i princippet løsrive Færøerne fra Danmark.” Citeret i artiklen "Færøernes nye koalition vil lave en folkeafstemning" på Sermitsiaq.ag (se kilder).
Hvad mener den danske regering om selvstændighed?
Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte i 2016 efter det årlige rigsmøde mellem regeringslederne for Danmark, Færøerne og Grønland, at Grønland og Færøerne frit kan arbejde med at skabe nye forfatninger for deres lande. Ifølge artiklen ”Løkke: Færøerne og Grønland kan frit arbejde med forfatning” i Berlingske (se kilder) respekterer Lars Løkke Rasmussen landenes ønske om selvstændighed og siger også: ”Jeg synes, rigsfællesskabet gør os stærkere, og det har jeg fået bekræftet på mødet i dag. Samtidig har jeg respekt for, at der både på Færøerne og i Grønland er ønsker om at arbejde med egne forfatninger. (...) Regeringen er positiv over for dialog med Færøerne og Grønland om de spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med forfatningsarbejdet. Det fremgår også af regeringsgrundlaget.”
I artiklen fremgår det dog også, at der er en grænse for, hvor langt Færøerne og Grønland kan gå i arbejdet med at få egne forfatninger. Man kan ikke have en forfatning på sammen niveau som en selvstændig stat, hvis man ønsker at forblive i rigsfællesskabet.
Hvad var Donald Trumps købstilbud på Grønland?
I august 2019 kom det frem, at den amerikanske præsident Donald Trump ønskede, at USA skulle købe Grønland af Danmark, i det han betegnede som 'en stor ejendomshandel'. Tanken blev på forhånd affejet som absurd af den danske statsminister Mette Frederiksen, hvilket fik Donald Trump til at aflyse et forestående statsbesøg i Danmark. Mette Frederiksen bakkede op om landsstyreformand Kim Kielsens afvisning af et salg og understregede, at Danmark hverken kan eller vil sælge Grønland: ”Grønland er ikke til salg. Grønland er ikke dansk. Grønland er grønlandsk. Jeg håber vedholdende, at det ikke er noget, der er alvorligt ment.” Citat fra artiklen "Mette Frederiksen slår fast: Grønland er ikke til salg" (se kilder).
Tanken om et salg af Grønland blev latterliggjort verden over, men flere iagttagere har udtalt, at hele forløbet kan styrke Grønlands position både internationalt og inden for rigsfællesskabet. Det grønlandske medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen fra venstrefløjspartiet IA udtalte følgende (se kilder): ”Set med grønlandske briller er det gavnligt, at den amerikanske interesse er kommet frem i lyset. Samtidig er det vigtigt for Danmark at forstå, at Grønland ikke bare er en udgift, men er en enormt værdifuld del af rigsfællesskabet, der udgør 98 procent af fællesskabets samlede areal og har en meget vigtig geostrategisk placering.” Citeret fra artiklen ”Grønlandsk medlem af Folketinget: 'Det falder jo ikke til jorden, bare fordi Trump udsætter sig besøg'” (se kilder)
Trump cancels Denmark visit amid spat over sale of Greenland - BBC News