Var der forskel på den amerikanske og den engelske punkscene?
Mange af de amerikanske grupper, der i starten blev kaldt for punk, er af eftertiden blevet kaldt noget lidt andet, fordi man har valgt at kategorisere musikken fra England - med grupper som The Sex Pistols og The Clash - som den rene punk. Den amerikanske scene omkring CBGB’s adskilte sig generelt fra den engelske scene ved at arbejde mere indgående med musikalske harmonier og med en mere bearbejdet lyd. Dette gælder for eksempel den amerikanske rockpoet Patti Smith, der med sit komplicerede tekstunivers førte traditionen fra Bob Dylan og den progressive folk videre, dog tilsat punkens vildskab. Men også for eksempel Blondie distancerede sig fra punken ved at udforske en mere poppet og glat lyd, dog altid tilsat eksperimenter af en eller anden slags.
Denne modsætning mellem de to scener skal dog tages med forbehold, idet der er flere undtagelser. For eksempel udvidede det britiske band The Clash tidligt rammerne for, hvordan et punkband kunne lyde med deres inspiration fra reggae og dub. Tilsvarende minder amerikanske The Ramones mere om den engelske scene med deres hårde lyd.
Der findes dog stadig forskelle mellem de to scener, hvilket musikjournalisten Clinton Heylin gør opmærksom på, idet han skriver i bogen “From The Velvets To The Voidoids” (se kilder), at de amerikanske punkrockere generelt var mere poetiske og indifferente overfor samfundet. De søgte i stedet efter en rent kunstnerisk prægnans. Til gengæld var englænderne generelt mere politisk bevidste og mindre poetiske. Clinton Heylin skriver endvidere at: “En essentiel forskel mellem de britiske og amerikanske punkbands kan findes i deres respektive syn på rock'n'roll-historien. De britiske bands tog et bevidst anti-intellektuelt ståsted og tilbageviser enhver bevidsthed eller inspiration fra forudgående eksponenter af formen. New York ( ... ) bands så dem selv som selvbevidst trækkende på en eksisterende tradition i amerikansk rock'n'roll.” (Skribentens oversættelse).
Hvilke bands definerede den første punk i USA?
Den første punkmusik, der opstod omkring spillestedet CBGB’s i New York midt i halvfjerdserne, bestod ifølge bogen “From The Velvets To The Voidoids” (se kilder), primært af grupperne:
- Blondie
- Television
- Talking Heads
- The Ramones
- Patti Smith
- The Voidoids
- The Stooges
Disse er blevet kaldt for den første punk, men som vi har set, er der flere af dem, der ikke helt passer ind i den snævre ramme, som punk sidenhen har fået. Undtagelserne er The Ramones og The Stooges, som med deres meget rå lyd har mange ligheder med den engelske scene. The Stooges med forsanger Iggy Pop spillede allerede en form for punkmusik i 1968. Iggy Pop, som stadig findes i det populærkulturelle landskab i dag, var notorisk berygtet for sin aggressive attitude. Han optrådte eksempelvis indsmurt i blod eller peanutbutter, og han kastede sig frygtløst ud fra scenen og ned i publikum. The Stooges spillede en støjende og grim musik, som på mange måder foregreb, hvad der et par år efter blev til punk.
Hvem var The Ramones?
The Ramones opstod i Queens, som er en forstad til New York, i 1974. Gruppen bestod af fire permanente medlemmer, der alle tog efternavnet Ramone: Joey Ramone (sang), Johnny Ramone (guitar), Dee Dee Ramone (bas) og Tommy Ramone (trommer).
De begyndte at spille på CBGB’s i 1974 og udgav deres første plade i 1976, der blot hed “Ramones”. Pladen blev ikke et synderligt stort hit i USA, mens den blev mere udbredt i England. The Ramones lyd var baseret på et hurtigt, forvrænget og larmende guitarriff, inspireret af den første rock'n'roll fra halvtredserne. Teksterne var forholdsvis simple og til tider ret provokerende.
The Ramones kaldes punkens fædre og har inden for miljøet fået stor anerkendelse. Men udenfor det snævre miljø er det småt med denne anerkendelse. De kæmpede hele deres karriere med kampen om at nå ud til et større publikum samtidig med, at de ikke rigtig følte, de fik credit for deres pionerindsats. The Ramones var dog en stor inspirator til “Do It Yourself”-ånden. I den forbindelse snakker man om “Ramones-effekten” som beskrevet tidligere.
The Ramones blev ved at spille helt til 1996, hvor de gik i opløsning. Bandet døjede med mange intriger, og i lange perioder hadede de to bandmedlemmer Joey og Johnny hinanden så meget, at de end ikke snakkede sammen. Dokumentarfilmen “End of The Century” (se kilder) fortæller The Ramones spændende historie.
Hvem definerede den første punk i England?
Den første punkmusik i England bestod ifølge bogen “From The Velvets To The Voidoids” (se kilder) primært af grupperne:
- The Sex Pistols
- The Clash
- The Dammed
- Generation X
- The Buzzcocks
- Siouxsie & The Banshees
- The Stranglers
Hvem var The Sex Pistols?
The Sex Pistols blev dannet i 1975 af manageren Malcolm McLaren, der havde en drøm om at skabe det ultimative rockband. Han havde i New York prøvet at relancere glamrockbandet The New York Dolls, men projektet gik i vasken. Han tog tilbage til London og sin tøjbutik “SEX”, hvorfra han solgte outreret tøj designet af hans kone Vivienne Westwood. McLaren kom i kontakt med tre drenge, der hang ud omkring butikken og som havde bandet Strand. De manglede en sanger, og Maclaren spurgte en dag den tossede John Lydon, der også hang ud i området: “Kan du synge?” “Nej!”, svarede Lydon. “Fedt, du skal møde mit band”. Ordvekslingen er oversat fra engelsk efter rockhistorikeren Dave Thompson’s bog “Punk” (se kilder).
John Lydon blev til Johnny Rotten på grund af hans rådne tænder, og så var bandet etableret. Det bestod ud over Rotten af: Steve Jones (guitar), Paul Cook (trommer) og Glen Matlock (bas).
Gruppen begyndte at spille på kunstskoler rundt om i London, og hurtigt gik rygtet om disse vilde drenge i Londons undergrund. I november 1976 udgav de deres første single “Anarchy In The UK”, som straks blev en skandaløs succes. Gruppen havde arbejdet hårdt på at blive den første punkgruppe i England, men de måtte se sig slået af “The Dammed”, der fik deres single “New Rose” ud et par uger før.
I februar 1977 blev den kedelige bassist Glen Matlock skiftet ud med den balstyrige Sid Vicious. I november 1977 udgav gruppen deres første album “Never Mind The Bollocks, Here’s The Sex Pistols”, der både indeholdt numrene “Anarchy In The UK” og “God Save The Queen”.
Gruppen red fra skandale til skandale, indtil Johnny Rotten besluttede at forlade gruppen på en turne i USA i januar 1978. Året efter blev Sid Vicious anklaget for at have myrdet sin kæreste i en narkorus. Han blev dog løsladt mod kaution, men døde selv et par uger efter af en overdosis heroin. Dokumentarfilmen “The Filth And The Fury” fra 2000 (se kilder) fortæller bandets korte og voldsomme historie.
The Sex Pistols fremstår i dag som det ultimative anarkistiske punkband. Der var ingen forsonende elementer i bandets repertoire, og de blev hadet ligeså meget af den ældre generation, som det blev elsket af den yngre..
Hvem var The Clash?
The Clash blev dannet i 1976 og bestod af: Joe Strummer (sang, guitar), Mick Jones (sang, guitar), Paul Simonon (bas, sang) og Topper Headon (trommer).
De spillede deres første koncert i sommeren 1976 som opvarmning til The Sex Pistols. Senere på året tog de på den notorisk berygtede “Anarchy Tour” med The Sex Pistols. Selvom kun tre koncerter blev gennemført, resten blev stoppet af koncertarrangørerne, fik gruppen en pladekontrakt. I 1977 udsendte de deres første single “White Riot” til albummet “The Clash”. Bandet blev hurtigt en enorm succes og udviklede et ry for at være nogle kriminelle og voldelige typer. Flere af medlemmerne blev anholdt for forskellige ting som vandalisme og tyveri. Koncerterne var tit meget voldsomme, og da de spillede på Londons’s Rainbow Theater i 1977, rev publikum, opildnet af musikken, alle stolene op fra gulvet og kastede dem rundt i lokalet. Men selvom de havde et råt ydre, var de samtidig en gruppe, der var meget socialt bevidste. De sang om klassestrukturerne i England ud fra en socialistisk vinkel.
Deres tredje plade fra 1979 “London Calling”, er blevet en milepæl i rockhistorien og fremstår i dag som en af de bedste punkplader.
Musikmagasinet Rolling Stone lancerede i 2003 en top 500 over bedste album til alle tider, og “London Calling” fik en fornem placering som nummer otte. Til sammenligning ligger The Sex Pistols “Never Mind The Bollocks” helt nede på nummer 47. Listen kan findes på musikmagasinets hjemmeside (se kilder).
The Clash brød endelig op i 1986, efter at den originale besætning var ændret et par gange.