Donald Trump
Donald Trump advarer om Tredie verdenskrig under et interview i Miami i oktober 2016.
Foto: Jonathan Ernst / Scanpix

Præsidentvalget i USA

Artikel type
faktalink
cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Michelle Mølgaard Andersen i 2012. Opdateret af cand.mag. Maria Høher-Larsen, oktober 2016 og november 2016. Opdateret af journalist Michelle Arrouas, marts 2017.
Top image group
Donald Trump
Donald Trump advarer om Tredie verdenskrig under et interview i Miami i oktober 2016.
Foto: Jonathan Ernst / Scanpix
Main image
Vinderen af det amerikanske præsidentvalg i 2016 er Donald Trump. Her ved et vælgermøde i New Hampshire den 25. januar 2016.
Vinderen af det amerikanske præsidentvalg i 2016 er Donald Trump. Her ved et vælgermøde i New Hampshire den 25. januar 2016.
Foto: Gretchen Ertl / Scanpix

Indledning

Den republikanske outsider Donald Trump er USA's næste præsident. Ved det amerikanske præsidentvalg 8. november 2016 vandt den excentriske mangemilliardær og realitystjerne en overraskende, men overbevisende sejr over den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton. Det fik aktiekurserne overalt i verden til at styrtdykke og folk til at holde vejret, for Donald Trump har ingen politisk erfaring, og der er stor usikkerhed omkring, hvilken politik han reelt vil føre. Få måneder inde i hans præsidentembede er den usikkerhed kun blevet større, blandt andet fordi det er blevet afsløret, at Rusland blandede sig i det amerikanske valg. Udviklingen har understreget, at valg i USA er en begivenhed, der bliver fulgt ganske nøje i både Amerika og over hele verden. Den amerikanske præsident har nemlig ikke kun afgørende magt over de 50 stater, som udgør USA, men har ligeledes en central og ledende position på den internationale arena militært, økonomisk og politisk. Tonen er ofte hård imellem kandidaterne i den lange, opslidende valgkamp, og hvis der kan findes noget snavs om den anden fløj, kan man være sikker på, at det bliver bragt frem i de stærkt partifarvede medier.

 

Baggrund og historie

Stemmeoptællingen i New Hampshire efter første valgrunde ved præsidentvalget er afgørende i kapløbet mellem guvernør Nelson Rockefeller (tv) og Richard Nixon (tv) om at blive republikanernes præsidentkandidat.
Stemmeoptællingen i New Hampshire efter første valgrunde ved præsidentvalget er afgørende i kapløbet mellem guvernør Nelson Rockefeller (tv) og Richard Nixon (tv) om at blive republikanernes præsidentkandidat.
Foto: Keystone / Scanpix

Hvad er et præsidentielt system?

I USA er det præsidenten, der styrer landet. Det kaldes et præsidentielt system – i modsætning til det parlamentariske system, vi har i Danmark. I Danmark stemmer vælgerne ved et Folketingsvalg på de kandidater, som de forskellige partier opstiller til Folketinget. Det eller de partier, der efter valget kan finde flertal for et regeringsgrundlag og en statsminister, får del i regeringsmagten. Statsministeren findes altså først efter valget. I USA stemmer vælgerne på, hvem de vil have som regeringschef. Selv om den amerikanske præsident kommer i mindretal i forhold til Kongressen, skal han ikke gå af. Valgperioderne er faste, og præsidenten kan ikke opløse Kongressen eller udskrive nyvalg. Hvis præsidenten decideret begår noget ulovligt, så skal vicepræsidenten gå ind og erstatte vedkommende. I det danske parlamentariske system er det til gengæld sådan, at hvis det danske Folketing ytrer mistillid til statsministeren, så skal regeringen enten gå af eller statsministeren skal udskrive nyvalg.  

Hvornår blev præsidenttitlen første gang brugt i USA?

Ordet præsident stammer fra det latinske praesideo, der betyder ‘at sidde foran, at lede, overvåge og styre’. En præsident er en gængs titel for et statsoverhoved. I et præsidentielt demokrati som det amerikanske har præsidenten store magtbeføjelser.

I “Encyclopædia Britannica” (se kilder) angives det, at præsidenttitlen i Nordamerika første gang blev brugt om en leder af nogle af de britiske kolonier i området. Præsidenttitlen blev derfra overført til lederen af regeringerne i nogle af de stater, der blev organiseret efter starten på den amerikanske revolution i 1776. Eksempelvis i staterne Delaware og Pennsylvania. Titlen ‘President of the United States’ blev oprindeligt anvendt om den embedsmand, som var ordfører for møderne i The Continental Congress og The Congress under the Articles of Confederation. Skaberne af den amerikanske forfatning adopterede præsidenttitlen til at betegne det embede, der fik ansvaret for den øverste ledelse af USA. 

Hvordan opstod det amerikanske demokrati?

Forsøget på at skabe et amerikansk demokrati blev indledt i 1774, da en gruppe delegerede fra tolv britiske nordamerikanske kolonier mødtes og drøftede en løsrivelse af kolonierne fra Storbritannien. Gruppen af delegerede kaldtes den første kontinentale kongres og her deltog nogle af tidens mest fremtrædende personer, blandt andet George Washington.

Den 19. april 1775 indledtes den amerikanske uafhængighedskrig mellem kolonister og britiske tropper, og den 10. maj samme år mødtes den anden kontinentale kongres (The Second Continental Congress). Kongressen bestod af stort set de samme delegerede som året før, heriblandt Benjamin Franklin og Thomas Jefferson. I løbet af et år fik den anden kontinentale kongres forfattet det, vi kender som Uafhængighedserklæringen (The United States Declaration of Independence). Uafhængighedserklæringen blev underskrevet af 55 personer den 4. juli 1776 i Philadelphia. Den er et dokument, hvori de tretten nordamerikanske kolonier erklærer sig for uafhængige af Kongeriget Storbritannien. De 13 stater betegnes som USAs oprindelige stater.

Den anden kontinentale kongres var frem til 1781 leder af de tretten stater, som udgjorde USA. Den forfattede Forfatningsartiklerne (the Articles of Confederation) i 1781, som lovmæssigt forenede de 13 stater i the United States of America (USA).  

Hvad var Forfatningskongressen?

Forfatningskongressen (The Congress of the Confederation) er et udslag af Forfatningsartiklerne, og de, der var medlemmer af den anden kontinentale kongres, fik automatisk medlemskab i Forfatningskongressen. Forfatningskongressen regerede USA fra den 1. marts 1781 til den 4. marts 1789. Forfatningskongressens hovedopgave var at skabe en amerikansk forfatning.  

Hvad er den amerikanske forfatning?

En pendant til det, vi i Danmark betegner Grundloven, er den amerikanske forfatning – The Constitution of The United States of America (se kilder). USAs forfatning er verdens ældste gældende forfatning. Den blev færdiggjort den 17. september 1787 i Philadelphia, Pennsylvania i USA, og blev efterfølgende ratificeret af de 13 amerikanske stater. To år senere trådte forfatningen i kraft i 1789.

Forfatningstraktaten består af syv artikler og en række tillægsparagraffer, der kaldes amendments. Disse amendments sikrer blandt andet religionsfrihed, talefrihed, forsamlingsfrihed, pressefrihed, retssikkerhed og garanti for retsafgørelse ved jury.

Hovedformålet med artiklerne er at formulere landets demokratiske grundlag. I artikel 1 defineres for det første en magtdeling mellem forbundsstaten og enkeltstaterne. Og for det andet defineres en magtadskillelse inden for forbundsstatens rammer. Det amerikanske forfatningssystem består af et system, der kaldes ‘checks and balances’, en række institutioner, der kan holde hinanden i skak, så ingen kan tage monopol på magten. Magten deles således:

· En lovgivende del, Kongressen, der består af Senatet og Repræsentanternes Hus.

· En udøvende del, der består af præsidenten og ministerierne.

· En dømmende myndighed, der består af Højesteret. 

Hvad er Kongressen?

For at sikre en lige fordeling af magt mellem de store og de små stater er der indskrevet et kompromis i Forfatningstraktaten. De mindst befolkede af de 13 stiftede stater ønskede en ligelig repræsentation for alle stater, mens de mere befolkede stater ville have repræsentation i forhold til indbyggertal. Løsningen blev en kongres bestående af to kamre:

· Repræsentanternes Hus, hvor delstaterne er repræsenteret i forhold til deres indbyggertal. Da forfatningen blev udarbejdet, havde Huset 65 medlemmer mod i dag 435, da antallet justeres efter indbyggere.

· Senatet, hvor alle delstater uanset størrelse har to medlemmer. Senatet har altså i dag 100 medlemmer.

Den lovgivende magt ligger hos Kongressen, som således svarer til det danske Folketing. Kongressen står blandt andet for kontrol over det nationale skattesystem, retten til at udstede den nationale møntfod og at erklære krig mod andre nationer. Kongressens opgave er at debattere og vedtage lovforslag, inden de sendes til godkendelse hos præsidenten. Derudover er Kongressens hovedopgave at fungere som modvægt til præsidenten. Der er udvalg under Kongressen, som er specifikt nedsat til at holde øje med de forskellige institutioner under præsidenten. Disse udvalg skal forhindre korruption og andre ulovligheder. Omvendt holdes Kongressen i skak af præsidenten og domstolene. 

Hvilke opgaver har USAs præsident?

Den amerikanske præsident er såvel Kongressens som landets overhoved – i modsætning til eksempelvis i Tyskland, hvor posterne er delt mellem en kansler og en præsident. Den amerikanske præsidents funktioner, magt og pligter er defineret i den amerikanske forfatning – The Constitution of The United States of America (se kilder). Ifølge bogen “Samfund og ressourcer i politisk perspektiv” (se kilder) er præsidentens vigtigste opgave at føre Kongressens beslutninger ud i livet. Præsidenten kan ikke selv foreslå love, men kan ved budskaber til Kongressen opfordre til at behandle bestemte spørgsmål. Præsidenten kan nedlægge veto mod love vedtaget af Kongressen, hvilket betyder, at de så ikke bliver effektueret. I artikel to i The Constitution of The United States of America (se kilder) beskrives præsidentens magtbeføjelser:

· Præsidenten skal være hærens og flådens øverste leder.

· Præsidenten skal have magt til at lave traktater, som kan effektueres, hvis to tredjedele af senatet stemmer for.

· Præsidenten udnævner ambassadører, ministre, konsuler og højesteretsdommere, som senatet skal godkende.

· Præsidenten udnævner staben i Det Hvide Hus – som ikke skal godkendes. 

Hvad er Højesterets opgave?

Højesteret skal fungere som den højeste appelret og skal fortolke lovgivningen og forfatningen. Højesteret har dermed ret til at erklære præsidentens handlinger eller Kongressens love for ugyldige. Da den amerikanske forfatning i sammenligning med andre landes forfatninger er vagt formuleret på mange områder, spiller Højesteret ifølge bogen “Samfund og ressourcer i politisk perspektiv” (se kilder) en central rolle i amerikansk politik.

Kronologi over de amerikanske præsidenter

Hvad hedder præsidenterne gennem historien?

· 1789-1797: præsident George Washington, vicepræsident John Adams, partiløse.

· 1797-1808: præsident John Adams, vicepræsident Thomas Jefferson. Føderalister.

· 1801-1805: præsident Thomas Jefferson, vicepræsident Aaron Burr. Demokrater.

· 1805-1809: præsident Thomas Jefferson, vicepræsident George Clinton. Henholdsvis demokrat og republikaner.

· 1809-1813: præsident James Madison, vicepræsident George Clinton. Begge demokrater.

· 1813-1817: præsident James Madison, vicepræsident Elbridge Gerry. Henholdsvis demokrat og republikaner.

· 1817-1825: præsident James Monroe, vicepræsident Daniel D. Thompkins. Henholdsvis demokrat og republikaner.

· 1825-1829: præsident John Quincy Adams, vicepræsident John C. Calhun. Henholdsvis demokrat og republikaner.

· 1829-1833: præsident Andrew Jackson, vicepræsident John C. Calhoun. Demokrater.

· 1833-1837: præsident Andrew Jackson, vicepræsident Martin van Buren. Demokrater.

· 1837-1841: præsident Martin van Buren, vicepræsident Richard M. Johnson. Demokrater.

· 1841: præsident William Henry Harrison, vicepræsident John Tylor. Whig-partiet.

· 1841-1845: præsident John Tyler, ingen vicepræsident. Whig-partiet.

1845-1849: præsident James K. Polk, vicepræsident George M. Dallas. Demokrater.

· 1849-1850: præsident Zachary Taylor, vicepræsident Millard Fillmore. Whig-partiet.

· 1850-1853: præsident Millard Fillmore, ingen vicepræsident. Whig-partiet.

· 1853-1857: præsident Franklin Pierce, vicepræsident William R. King. Demokrater.

· 1857-1861: præsident James Buchanan, vicepræsident John C. Breckinridge. Demokrater.

· 1861-1865: præsident Abraham Lincoln, vicepræsident Hannibal Hamlin. Republikanere.

· 1865: præsident Abraham Lincoln, vicepræsident Andrew Johnson. Republikanere.

· 1865-1869: præsident Andrew Johnson, ingen vicepræsident. Republikaner.

· 1869-1873: præsident Ulysses S. Grant, vicepræsident Schuler Colfax. Republikanere.

· 1873-1877: præsident Ulysses S. Grant, vicepræsident Henry Wilson. Republikanere.

· 1877-1881: præsident Rutherford B. Hayes, vicepræsident William A. Wheeler. Republikanere.

· 1881: præsident James Garfield, vicepræsident Chester A, Arthur. Republikanere.

· 1881-1885: præsident Chester A. Arthur, ingen vicepræsident. Republikaner.

· 1885-1889: præsident Grover Cleveland, vicepræsident Thomas A. Hendricks. Demokrater.

· 1889-1893: præsident Benjamin Harrison, vicepræsident Levi P. Morton. Republikanere.

· 1893-1897: præsident Grover Cleveland, vicepræsident Adlai E. Stevenson. Demokrater.

· 1897-1901: præsident William McKinley, vicepræsident Garret A. Hobart. Republikanere.

· 1901: præsident William McKinley, vicepræsident Theodore Roosevelt. Republikanere.

· 1901-1905: præsident Theodore Roosevelt, ingen vicepræsident. Republikaner.

· 1905-1909: præsident Theodore Roosevelt, vicepræsident Charles W. Fairbanks. Republikanere.

· 1909-1913: præsident William H. Taft, vicepræsident James S. Sherman. Republikanere.

· 1913-1921: præsident Woodrow Wilson, vicepræsident Thomas R. Marshall. Demokrater.

· 1921-1923: præsident Warren G. Harding, vicepræsident Calvin Coolidge. Republikanere.

· 1923-1925: præsident Calvin Coolidge, ingen vicepræsident. Republikaner.

· 1925-1929: præsident Calvin Coolidge, vicepræsident Charles G. Dawes. Republikanere.

· 1929-1933: præsident Herbert C. Hoover, vicepræsident Charles Curtis. Republikanere.

· 1933-1941: præsident Franklin D. Roosevelt, vicepræsident John N. Garner. Demokrater.

· 1941-1945: præsident Franklin D. Roosevelt, vicepræsident Henry A. Wallace. Demokrater.

· 1945: præsident Franklin D. Roosevelt, vicepræsident Harry S. Truman. Demokrater.

· 1945-1949: præsident Harry S. Truman, ingen vicepræsident. Demokrat.

· 1949-1953: præsident Harry S. Truman, vicepræsident Albert W. Barkley. Demokrater.

· 1953-1961: præsident Dwight D. Eisenhower, vicepræsident Richard M. Nixon. Republikanere.

· 1961-1963: præsident John F. Kennedy, vicepræsident Lyndon B. Johnson. Demokrater.

· 1963-1965: præsident Lyndon B. Johnson, ingen vicepræsident. Demokrat.

· 1965-1969: præsident Lyndon B. Johnson, vicepræsident Hubert H. Humphrey. Demokrater.

· 1969-1973: præsident Richard M. Nixon, vicepræsident Spiro T. Agnew. Republikanere.

· 1973-1974: præsident Richard M. Nixon, vicepræsident Gerald T. Ford. Republikanere.

· 1974-1977: præsident Gerald R. Ford, vicepræsident Nelson A. Rockefeller. Republikanere.

· 1977-1981: præsident Jimmy Carter, vicepræsident Walter F. Mondale. Demokrater.

· 1981-1989: præsident Ronald W. Reagan, vicepræsident George Bush. Republikanere.

· 1989-1993: præsident George H. W. Bush, vicepræsident Dan Quayle. Republikanere.

· 1993-2001: præsident William J. Clinton, vicepræsident Al Gore. Demokrater.

· 2001-2004: præsident George W. Bush, vicepræsident Dick Cheney. Republikanere.

· 2004-2008: præsident George W. Bush, vicepræsident Dick Cheney. Republikanere.

· 2008-2012: præsident Barack Obama, vicepræsident Joseph Robinette ‘Joe’ Biden. Demokrater.

· 2012-2016: præsident Barack Obama, vicepræsident Joseph Robinette ‘Joe’ Biden. Demokrater.

· 2016-2020: præsident Donald Trump, vicepræsident Mike Pence. Republikanere.