Politisk korrekthed

Artikel type
faktalink
bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg Bibliotek. 1998

Begrebet politisk korrekthed dækker over et regelsæt, der fastsætter grænserne for en acceptabel måde at omtale minoritetsgrupper i såvel mundtlig som skriftlig form. Der er tale om en bevægelse, som kræver, at der i skrift og tale udvises tolerance og respekt over for den enkeltes race, køn, seksuelle orientering, nationalitet, religion, alder, fysiske handicap osv, især når der er tale om en person i en minoritetsgruppe, som man ikke selv tilhører. I praksis giver dette sig udtryk i en bevidst neutralisering af det ordvalg, der anvendes om minoriteter.

Introduktion til politisk korrekthed

Politisk korrekthed er ikke et spørgsmål om at vælge at være høflig men snarere et nødvendigt middel til at sikre alle Amerikas minoritetsgrupper en følelse af værdighed
Jessica Black.

Hvad er politisk korrekthed?

Begrebet politisk korrekthed dækker over et regelsæt, der fastsætter grænserne for en acceptabel måde at omtale minoritetsgrupper i såvel mundtlig som skriftlig form. Der er tale om en bevægelse, som kræver, at der i skrift og tale udvises tolerance og respekt over for den enkeltes race, køn, seksuelle orientering, nationalitet, religion, alder, fysiske handicap osv, især når der er tale om en person i en minoritetsgruppe, som man ikke selv tilhører. I praksis giver dette sig udtryk i en bevidst neutralisering af det ordvalg, der anvendes om minoriteter. Eksempelvis bør man ikke betegne en person ved race og hudfarve, hvorfor man i stedet for neger eller sort i USA bør anvende betegnelsen afroamerikaner.

Hvem opfandt begrebet politisk korrekthed?

Begrebet political correctness (PC) slog igennem i USA sidst i 1980'erne og skabte i de efterfølgende år en heftig debat. Det er ikke muligt at stedfæste oprindelsen, men det er sikkert, at begrebet er langt ældre, end den aktuelle debat lader ane.
Nogle mener, at det var præsidenten for the National Organization for Women, Karen DeCrow, der i 1975 udformede begrebet, men tre andre forklaringer synes at dominere:

  • Begrebet er opstået på venstrefløjen som et nedsættende begreb vendt mod yderliggående ekstremister.
  • Begrebet opstod i 1940'rne blandt socialister vendt mod medlemmer af det amerikanske kommunistparti, hvis loyalitet over for gældende doktriner oversteg deres personlige sympatier og som derfor handlede udelukkende efter politisk overbevisning.
  • Begrebet stammer fra den maoistiske og leninistiske litteratur og blev taget op af 1960'ernes hippiekultur som et ironisk, selvkritisk begreb blandt venstreorienterede, sorte og feminister, når de ikke handlede i overensstemmelse med deres erklærede politiske overbevisning (3)

Hvordan defineres politisk korrekthed?

Som et resultat af den omfattende offentlige debat er de definitioner af begrebet politisk korrekthed, som man støder på hos diverse forfattere, tydeligt farvet af de pågældendes holdning til politisk korrekthed. Der findes ikke et alment accepteret og vedtaget regelsæt, men der findes en lang række tiltag, som mere eller mindre minder om hinanden. Mange universiteter har indført en codex for acceptabel adfærd, lige som dele af både den trykte og den æterbårne presse har søgt at tilpasse sig de nye krav via en form for selvcensur.

Hvordan ytrer politisk korrekthed sig i praksis ?

Filosofien bag politisk korrekthed er, at man ikke må anvende betegnelser om en person, der kan virke sårende eller nedladende. Tanken er, at når man bevidst undlader nedladende udtryk i sproget, vil det efterhånden have en afsmittende virkning på éns tankegang, således at man når frem til at opfatte en person fra en minoritetsgruppe som en ligeværdig medborger og ikke blot som en fx sort, bøsse eller handicappet.

Hvordan gebærder den politisk korrekte sig ?

Det er ikke altid let at vide, hvornår man overtræder grænserne for politisk korrekthed. Mange af de alvorligt mente vejledninger har en karakter, så man er i tvivl om deres pålidelighed, og Internettet vrimler med sider, der laver grin med politisk korrekthed. For en dansker kan det ofte være vanskeligt at skelne mellem, hvad der er alvor, og hvad der er ironi.
Følgende pædagogisk udformede ti bud er hentet fra en amerikansk vejledning for politisk korrekt tale:
Du må ikke...

  1. Udelade personer eller grupper. Ex.: "Ansatte må gerne tage deres kone og børn med". - Her udelades de ansatte, der måtte ønske at medtage mænd, venner eller partnere af samme køn.
  2. Fremføre ubeføjede postulater. Ex.: "Alle kan bruge brandstigen". - Her forudsættes det, at alle er mobile.
  3. Behandle folk stereotypt. Ex.: "De vil aldrig betale for middagen fordi de er jøder". - Her antages det, at alle jøder er fedtsyle.
  4. Kalde personer eller grupper ved navne eller benævnelser, som de ikke selv foretrækker, eller betegne dem nedsættende. Ex.: "Den skævøje kan ikke køre bil" - Ordet 'skævøje' er en nedsættende betegnelse for en kineser.
  5. Behandle forskellige grupper uens. Ex.: "Afro-amerikanere vil ikke have svært ved at tilberede en okra-grøntsag, mens hvide amerikanere vil være nødt til at læse opskriften grundigt". - Her behandles hvide og sorte forskelligt.
  6. Fremhæve en persons eller en gruppes karakteristika unødigt. Ex.: "En sort mand har lige begået et røveri mod forretningen!". - Der er ingen grund til at fremhæve, at røveren var sort.
  7. Anvende ordet 'mand' i ord, hvor det forekommer sexistisk. Ex.: "Brandmanden har lige reddet barnet fra den brændende bygning!". - Her antages det, at brandmanden er en mand.
  8. Anvende ordforbindelser, der nedværdiger det ene køn. Ex: "Master Bringinton would like to see you now" lyder mere magtfuldt end "Mistress Bringinton would like to see you now". På dansk kan master og mistress oversættes med herre/hersker og herskerinde. Men ordnene har en stærkere betydning på engelsk.
  9. Anvende ord, der indeholder ordet sort. Ex.: "De slemme drenge sortlistede en dreng, fordi de ikke kunne lide ham". - Her burde ordet 'sortliste', der har en biklang af fordom, være erstattet med 'afviste'.
  10. Anvende sætninger, der rummer vold. Ex.: "Han slog to fluer med et smæk". - Her anvendes en sætning, der foreviger anvendelsen af vold (4)

Hvem støtter politisk korrekthed?

Den liberale fløjs lancering af begrebet politisk korrekthed i USA formede sig ikke uproblematisk. Begrebet blev hurtigt latterliggjort, og satirikerne havde kronede dage. Rent faktisk er de fleste af de eksempler, som vi i dag kender og opfatter som udtryk for den rette politisk korrekte holdning, satirer over begrebet og har aldrig været ment alvorligt. Politisk korrekthed blev hurtigt et negativt ladet begreb, og i dag går tilhængerne meget stille med dørene, når de anvender betegnelsen politisk korrekt. Adskillige har ligefrem påtaget sig at benægte, at der overhovedet eksisterer et politisk korrektheds-begreb.

Hvad siger modstanderne af politisk korrekthed?

For modstanderne er der ikke megen liberalisme at forbinde med politisk korrekthed, der opfattes som et autoritært og doktrinært system, der vil tvinge folk til at anvende et særligt sprog. Det er en forrykt tanke at tro, at man ved en tabuisering af visse udtryk kan ændre og kontrollere menneskers holdninger. Mindelserne om George Orwell's tankepoliti og new-speak i romanen '1984' ligger lige for og er da også blevet fremhævet (5) 

I USA er man derfor i den ejendommelige situation, at når der drejer sig om politisk korrekthed, er det groft sagt de liberale, der fremstår som de reaktionære og de konservative, der opfatter sig som liberale og fremskridtsvenlige. Men der er mange undtagelser fra denne regel, så måske ville en opdeling i traditionalister og ikke-traditionalister være mere dækkende betegnelser (6) 

Hvordan har politisk korrekthed udartet sig ?

De amerikanske modstandere af politisk korrekthed betragter bevægelsen som en trussel mod samfundet og dets traditionelle dyder - mod selve samfundets sjæl. Dette har fået ultrakonservative kræfter til at hægte sig på kritikerne og iværksætte en meningsterror domineret af moralske og bigotte holdninger til samfundslivet, specielt hvad angår sex. Ikke mindst kirkelige fraktioner har været aktive på dette felt.
Det har bl.a. ytret sig som krav om censur ikke blot i dagens presse men også med tilbagevirkende kraft, hvilket er gået ud over adskillige værker fra verdenslitteraturen. Således har vor egen H.C. Andersen måttet opleve, at der er skåret og omskrevet i hans eventyr. Eksempelvis må 'Den grimme ælling' ikke tale egyptisk for ikke at såre amerikanere af egyptisk oprindelse, den lille havfrue må ikke have hvide arme, for det kan virke sensuelt og det er uacceptabelt, at svinedrengen sværter sig sort i ansigtet (7)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Foerstel, Herbert N.: Banned in the U.S.A. A Reference Guide to Book Censorship in Schools and Public Libraries. Westport, 1994. 231 sider.
Forfatteren er leder af det naturvidenskabelige bibliotek på University of Maryland. - Beskriver baggrund for indgrebene mod litteraturen i USA i perioden 1976-1992 med eksempler og udførlig omtale af større sager.

Frost, Pernille J.: En strid om ord. Det politisk korrekte sprog. 1997. 114 sider.
Forfatteren er BA i dansk og tidligere informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn. - Beskriver bevægelsens opståen og manifestation i USA samt dens danske aspekter.

Garner, James Finn.: Flere politisk korrekte eventyr. 1996. 127 sider.
Fortsættelse af 'Politisk korrekte eventyr' indeholdende bl.a. 'Hans og Grete', 'Prinsessen på ærten' og 'Tornerose'.

Garner, James Finn.: Politisk korrekte eventyr. 1995. 131 sider.
Satirisk omskrivning af en række traditionelle folkeeventyr, så de kommer til at fremstå politisk korrekte efter en politisk korrekthed-satirikers ordbog. Rummer bl.a. 'Den lille Rødhætte', 'Kejserens nye klæder', 'Askepot' og 'Snehvide'.

Horst, Christian: "Political Correctness". Historie og Samfundsfag, 1996, nr. 2, side 23-31.
Forfatteren er kultursociolog og lektor på Danmarks Lærerhøjskole. - Teoretisk indgang til begrebet med belysninger af amerikanske og danske forhold.

Lillelund, Niels: De nye puritanere. - Jyllands-Posten. - 1993-06-15.
Om politisk korrekthed som tolerancens fjende og den direkte vej mod undertrykkelse.

Ockerbloom, Jon Mark: Banned Books online. Fuldtekst, engelsk tekst.
En omfattende eksempelsamling af den officielle og uofficielle amerikanske censurs overgreb på centrale værker i verdenslitteraturen.

Poulsen, Martin: Når magten ligger i ordene. - Jyllands-Posten. - 1995-12-05.
En påpegning af faren ved at den politiske debat under indflydelse af politisk korrekthed bliver mere fokuseret på tomme ord end på meninger.

Kilder

  1. Black, Jessica: Political Correctness: The Media and Expressionism.
    http://www.moravian.edu/misc/org/forum/ForumArticles/DecPC.html
  2. Villumsen, Bente: Politisk korrekthed. - Politiken. - 1998-01-20.
  3. Torup, Malene: En undersøgelse af hvorvidt det kønsneutrale sprog har været en succes. Handelshøjskolen i København, 1997.
  4. Guidelines for Politically Correct Speech
    http://users.bergen.org/~eritha/political/pcgd.html
  5. Formålet med Nysprog var at skabe et udtryksmiddel for den verdensanskuelse og de politiske tanker, der sømmede sig for alle tilhængere af Engsoc (den Engelske Socialisme), der var den herskende ideologi i Oceanien. En redegørelse for Nysprog findes som tillæg til George Orwell's roman '1984'.
  6. Horst, Christian: "Political Correctness". - Historie og Samfundsfag. - 1996, nr. 2, side 23-31.
  7. Bredsdorff, Elias: Politisk korrekte børneeventyr. - Politiken. - 1994-11-29.  

Politisk korrekthed i Danmark

I Danmark bor der cirka syv en halv politisk korrekte personer. Og så er der tusind intellektuelle meningsdannere, der lever af at angribe dem
Carsten Jensen.

Hvornår fik vi politisk korrekthed i Danmark?

I Danmark stiftede vi bekendtskab med begrebet politisk korrekthed i 1991, da Thomas Bredsdorff, netop hjemkommet fra et år som gæst ved universitetet i Berkeley i Californien, fortalte om sit møde med politisk korrekthed i en kronik i Politiken (2)  

I modsætning til forholdene i USA er der herhjemme ikke gået partipolitik i debatten om politisk korrekthed. Overordnet set har danskeren kun haft smil til overs for den amerikanske debat, hvilket til dels skyldes, at det er overdrivelserne og de karikerede eksempler, som har fæstnet sig i bevidstheden og er blevet taget for pålydende. Derfor har de fleste herhjemme nærmest sat en ære i at være politisk ukorrekte.

Men ser man nøjere på sagen afsløres det, at bevægelsen også i Danmark har sat sig spor i vort sprog. Sproget har altid udviklet sig. Man skaber nye ord for at udtrykke holdninger, følelser og værdier, men også for at erstatte belastede ord med neutrale. Tendensen med at udskifte ord i korrekthedens ånd har dog vist sig særlig markant i de seneste år.

Hvordan omtales udlændinge politisk korrekt?

Eksempelvis har betegnelsen for arbejdsmarkedets udenlandske islæt undergået en hastig forandring. Engang talte man frejdigt om kartoffeltyskere og roepolakker. Senere kom betegnelsen fremmedarbejder, der siden erstattedes af gæstearbejder for til sidst at ende med indvandrer. I dag anvendes også omskrivninger som tosproget og flerkulturel samt senest etnisk dansker. Vejen mod danskhed er altså lang.

Hvordan bliver politisk korrekthed håndteret på arbejdsmarkedet?

På arbejdsmarkedet er det først og fremmest på lavtlønsområdet, man finder tiltag i retning af eufemistiske omskrivninger. Således er endelsen -arbejder blevet erstattet af noget 'finere' som fx -funktionær, -operatør, -betjent, -montør og -assistent:

jord- og betonarbejder struktør
DSB-arbejder                  DSB-funktionær, banebetjent
tekstilarbejder beklædningsoperatør
butiksarbejder butiksassistent
vvs-arbejder vvs-montør

Til gengæld kan de lidt højere lønnede tillade sig at kokettere med det lidt romantiske islæt, der kan være i benævnelsen arbejder. Det ses i titler som socialarbejder og filmarbejder.

Af andre job fra den lavere sociale ende, der omfattes af korrekthedens hensyntagen kan nævnes:

avisbud avisomdeler
vinduespudser      vinduespolerer
vicevært varmemester, ejendomsfunktionær

Der er dog også eksempler på modstand mod den påduttede korrekthed. Således ville skraldemændene ikke finde sig i at få deres stillingsbetegnelse skiftet ud med renovationsarbejder, og det lykkedes dem at bevare skraldemand som officiel betegnelse til trods for, at skraldemændenes organisation stadig hedder Renovationsarbejdernes Fagforening.

Hvordan omtaler man handicappede politisk korrekt?

Hvad angår de handicappede, ser man også et sprogligt skred, som ikke mindst patientforeninger og andre interesseorganisationer har kæmpet aktivt for. De fysisk handicappede har i tidens løb været benævnt krøblinge, vanskabte, vanføre, invalide og handicappede men er nu funktionshæmmede. Tilsvarende er betegnelser som evnesvag, sinke, retarderet og sent udviklet ikke acceptable for de psykisk udviklingshæmmede. Eksempelvis vedtog Landsforeningen Evnesvages Vel i 1994 af skifte navn til Landsforeningen LEV, hvor LEV står for livskvalitet, egenkultur og værdighed. Samtidig slog foreningen ind på en aktiv kurs, hvilket indebærer at ukorrekte omtaler i pressen prompte påtales over for redaktionerne.
På tilsvarende måde ønskede man i foreningen Ensomme Gamles Værn at lægge luft til associationen om hjælpeløse stakler (tænk bare på Kattens Værn), hvorfor man skiftede navn til Ældre Sagen, der bedre kunne dække aktive og selvhjulpne pensionister.

Hvordan omtaler man de homoseksuelle politisk korrekt?

Den største gruppe af de seksuelt 'afvigende', de homoseksuelle, holdt fra gammel tid en lav profil, og da de omsider organiserede sig, skete det i Forbundet af 1948. I folkemunde blev de kaldt 'bøsser' mens den stuerene, neutrale betegnelse var homofile.
Da de homoseksuelle for alvor lagde sig i selen for at blive accepteret af det omgivende samfund, skete det efter en bevidst aggressiv strategi, hvor man ikke var bange for at kalde en spade for en spade. En fraktion af foreningen banede den første vej ved at kalde sig Bøssernes Befrielsesfront. Ved at vedstå betegnelsen 'bøsse' tog man den odiøse klang af ordet og gav det ny indhold.
I dag hedder foreningen Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske, og dens medlemmer har efterhånden opnået en neutral status i samfundet. De foreløbigt sidste tegn på dette er opnåelsen af rettigheder som registreret partnerskab og kirkelig velsignelse. Og i dag er det acceptabelt at medbringe en partner af samme køn, når dronningen inviterer til fest (4)
Til gengæld er ordet 'homofil' ikke længere politisk korrekt, og bøsserne vil ikke kendes ved det. Netop de homoseksuelle er et eksempel på, hvorledes man ved en bevidst politik kan ændre ordenes klang.

Hvordan bliver nysprog brugt?

En anden form for nysprog er tendensen med at forsøge at bøje ordene mod det politisk korrekte. Det drejer sig om udtryk, som kunne være hentet fra en parodisk liste, men som anvendes i fuldt alvor. Eksempelvis karakteriseres de arbejdsløse som arbejdsledige og folk bliver ikke længere fyret, de bliver fritstillede. Sådanne omskrivninger er tydelige eksempler på, at magthavere forsøger at skjule deres dagsorden (5)

Hvad skal man passe på ved sprogudviklingen?

Udviklingen i sproget medfører, at et hidtil almindeligt anvendt ord skifter karakter og af nogle opfattes som nedladende. Opfatter man ikke dette skift i betydningsnuancer, kan man komme galt af sted.
Det kom det københavnske politi i 1995, da en betjent omtalte en bestemt person som neger. Dette førte til en klage til Københavns politidirektør, der med henvisning til nudansk ordbog ikke mente, at betjenten havde fornærmet nogen. Sagen vakte megen debat og endte sågar som et spørgsmål til justitsministeren. Det endte med, at man måtte konstatere, at det danske sprog ikke ejer en glose, der på en neutral måde betegner en 'neger'. Dansk Sprognævn endte med at acceptere 'sort', hvilket jo er fuldstændig i modstrid med amerikanske forhold, hvor ordet 'black' er et direkte fy-ord (6,7,8) 

Hvad kan en censor tillade sig at sige?

At det ikke blot er ved anvendelse af et politisk ukorrekt ord, man kan komme i klemme, men også ved at lufte en politisk ukorrekt mening, viser tilfældet Thorkild Kjærgaard.
I et interview i Politiken udtalte den fagligt højt anerkendte historiker, der bl.a. fungerer som universitetscensor, sig om konsekvenserne af den stigende tilgang af kvindelige studerende på universiteterne. Thorkild Kjærgaard sagde:

  • "Når jeg er censor ved universiteterne, bliver jeg tit spurgt, om jeg ikke synes, det er dejligt, at der efterhånden er så mange kvindelige studerende. Nej, svarer jeg. Det synes jeg faktisk ikke, det er. Det er sådan, at kvinder godt vil være, hvor mænd er, mens omvendt mænd ikke bliver tiltrukket af kvindedominerede uddannelser. Resultatet er, at kvinderne bliver mere og mere dominerende i alle uddannelser, og det betyder et faldende niveau. Bl.a. fordi de opgaver, de kvindelige studerende i et miljø, domineret af kvinder, skriver, ikke er ambitiøse nok. De gider ikke - tør måske heller ikke - skrive om noget, som kunne gøre en forskel." (9)

Disse ord førte til bebudet fyring af Kjærgaard som censor, men da ombudsmanden af egen drift gjorde skridt til at se på sagen, blev fyringen annulleret. Men om universiteterne i praksis vil gøre brug af historikerens fagkundskab i fremtiden, er fortsat et åbent spørgsmål (10). Den officielle begrundelse for ikke at ville anvende Kjærgaard som censor er, at der ikke hos de kvindelige studerende må være tvivl om en censors uvildighed. Eller som universitetslektor Niels Lund formulerer det: "Det handler om, at til syvende og sidst gælder samme krav til en censor som til Cæsars hustru, hun må end ikke kunne mistænkes" (11)

Hvad siger de danske regler om politisk korrekthed?

Vil man holde sig på sikker grund inden for politisk korrekthed, kræver det en udstrakt grad af fingerspidsfornemmelse, da der ikke findes vedtagne regler på området.
Lovgivningsmæssigt har vi en ligebehandlingslov (12), der er baggrunden for stillingsannoncernes M/K-tilføjelser (smørrebrødsjomfru M/K søges) og en lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (13). Begge love synes dog mest at være udtryk for hensigtserklæringer. Politiet rejser ikke af egen drift sag mod en arbejdsgiver, der glemmer at skrive M/K i en annonce, og loven mod forskelsbehandling omfatter udtrykkeligt ikke 'uagtsomt forhold'.
Det nærmeste vi lovgivningsmæssigt kommer en regulering af sproget er retskrivningsloven (14), der pålægger alle i den offentlige forvaltning at følge Dansk Sprognævns regler, som de kommer til udtryk i nævnets retskrivningsordbog. Men denne ordbog halter altid efter det talte sprog - den gældende udgave er fra 1996, og den afløste en udgave fra 1986.

Hvem vejleder i hvad der er sproglig korrekt?

Hjælp til løsning af sproglige problemer skal derfor i de enkelte tilfælde hentes hos Dansk Sprognævn (15). Her noteres man sig omhyggelig udviklinger og forandringer i sproget og kommer med anbefalinger til de til enhver tid mest korrekte ordformer. Det sker ud fra en løbende registrering af ordenes betydning og af deres 'kulør', dvs de værdiladede associationer, som ordene vækker. I dette arbejde tages også hensyn til de formuleringer, som de enkelte minoritetsgrupper selv foretrækker. For mange vil det sprog, der tales i radio og TV, blive opfattet som en form for efterfølgelsesværdig norm. Derfor fører man fx i Danmarks Radio en bevidst politik vedrørende neutralt sprog. Interne sprogkonsulenter har til opgave at øve efterkritik over for de enkelte medarbejdere og påtale uheldige formuleringer, også når det gælder politisk korrekthed.

Politisk korrekte betegnelser

I mangel af en officiel dansk politisk korrekthed-ordbog, kan følgende eksempler illustrere, hvad der i dag anses for politisk korrekte betegnelser:

Ukorrekt Korrekt
au pair pige ung i huset
børnelammelse          polio
dranker alkoholiker
dværg væksthæmmet
evnesvag udviklingshæmmet
fattig mindre bemidlet
folketingsmand folketingsmedlem
gammel ældre
handicapvenligt handicapegnet
hareskår læbe-ganespalte
homofil bøsse / lesbisk
invalid handicappet
kassedame butiksassistent
kejthåndet venstrehåndet
muhamedaner muslim
neger sort
rengøringskone servicemedarbejder
rullestol kørestol
socialhjælp overførselsindkomst
syerske tekstilarbejder
tyk overvægtig

(16)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Frost, Pernille J.: En strid om ord. Det politisk korrekte sprog. 1997. 114 sider.
Forfatteren er BA i dansk og tidligere informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn. - Beskriver bevægelsens opståen og manifestation i USA samt dens danske aspekter.

Lund, Jørn: Takt eller omsvøb. - Politiken. - 25.02.1996.
Hovedredaktøren af Den Store Danske Encyklopædi causerer over strategiske sproglige omdøbninger med mange danske eksempler.

Meilstrup, Per: Det hedder udviklingshæmmet, færdig basta! - Udvikling: tidsskrift for udviklingshæmmede. - 1995, nr. 3, side 4-6.
Indholdsmæssigt identisk med nedenstående.

Meilstrup, Per: Vask din mund i sæbe. - Ud & Se. - August, 1995, side 22-25.
Populær oversigtsartikel med eksempler på politisk korrekte ord i Danmark.

Pade, Nathalie: Forkerte meninger er de fineste. - Berlingske Tidende. - 1997-09-20.
Via en række interviews forsøges indkredset, hvor stor rolle den politiske korrekthed spiller i Danmark.

Kilder

  1. Thorsen, Nils: De forbudte ord. - Politiken. - 1997-04-20.
  2. Ellemann-Jensen, Uffe: Elektronisk ugebrev. - 1996-02-25.
    http://www.cybernet.dk/venstre/pu/u22.htm
  3. Bredsdorff, Thomas: Signaler. - Politiken. - 1991-01-09.
  4. Qvortrup, Henrik: Inviterer bøssepar til hofbal. Ekstra Bladet, 1998-01-27.
  5. Fris Jensen, Pia: Sproget er et skarpladt våben. Information, 1997-12-23.
  6. Cordsen, Christine: Er en neger en neger... - Politiken. - 1995-09-19.
  7. Lauritsen, Niels: Min søn negeren. - Politiken. - 1995-10-22.
  8. Schack, Jørgen: Om ordet neger. - Nyt fra Sprognævnet. - 1995, nr. 4, side 1-5
  9. Skotte, Kim: Fremad mod fortiden. - Politiken. - 1997-03-30.
  10. Censur mod censor. (Leder). - Jylland-Posten. - 1998-01-19.
  11. Lund, Niels: Censor og Cæsars hustru. - Jyllands-Posten. - 1998-01-27.
  12. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. Lovbekendtgørelse nr. 875 af 17.10.1994.
  13. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. Lovbekandtgørelse nr. 626 af 29.9.1987.
  14. Lov om dansk retskrivning. Lov nr. 332 af 14.5.1997.
  15. Dansk Sprognævn
    http://www.dsn.dk/
  16. Frost, Pernille J.: En strid om ord. Det politisk korrekte sprog. 1997. 114 sider.