Udfordringer og muligheder

Hvilke forhindringer møder den politiske forbruger?

Manglende information om varerne, manglende fælles strategi med andre forbrugere og vildledende markedsføring er nogle af udfordringerne. På trods af at der i fødevarelovens § 19 er et klart forbud mod vildledende markedsføring, fandt Forbrugerrådet Tænk f.eks. i efteråret 2017 26 varer, som bryder loven, kan man læse i artiklen ”Forbrugerrådet Tænk har anmeldt 26 madvarer for vildledning” (se kilder). Samtidig bruger reklameindustrien enorme summer på at udvikle nye strategier og teknikker til at flytte og forøge folks forbrug, mens firmaer, der har monopol på et marked, er vanskelige at påvirke.

Hvilke muligheder for hjælp har den politiske forbruger?

Medierne: Hvis en virksomheds handels- eller produktionsmetoder får massiv omtale i pressen, vil det som regel påvirke virksomheden mere end en mindre forbrugerboykot. Pressen kan altså både levere oplysning til forbrugerne og bruges bevidst af foreninger og lignende, der ønsker at gøre opmærksom på en virksomheds brug af børnearbejdere eller en fabriks miljøskadelige produktion.

Fair Speak: I 2007 nedsatte en gruppe forskere på Copenhagen Business School FairSpeak-gruppen, som arbejder på at skabe større viden om, hvordan produktinformation påvirker forbrugeren under tidspres for at skabe mere åbenhed og give den politiske forbruger bedre muligheder. Udgangspunktet er et princip om fairness, der skal tilgodese både producentens ønske om at promovere sit produkt og forbrugerens krav om at kunne træffe et informeret valg på et fair grundlag, fremgår det på FairSpeak-gruppens hjemmeside (se kilder).


Forbrugerrådet Tænk: Medlemsorganisation, som varetager mere end 75.000 personlige medlemmer og 30 medlemsorganisationer og forbrugergruppers interesser, blandt andet ved hjælp af en række test af varer og kamp mod vildledende markedsføring (se kilder).

Hvid- og sortlister: Flere interesseorganisationer og miljøgrupper har lavet lister over, hvilke firmaer der producerer etisk forsvarlige varer, og hvor disse varer kan købes. Et eksempel er miljøorganisationen Verdens Skoves hvide, grå og sorte liste over salget af såkaldt FSC-certificeret træ, det vil sige træ fra et skovområde, der er drevet med særlig hensyntagen til naturen og til de mennesker og dyr, der lever der. Den hvide liste indeholder navne på firmaer, der kun sælger FSC-mærket træ, på den grå figurerer firmaer, der har en smule FSC-mærket træ i udvalget, mens firmaerne på den sorte liste slet ikke sælger FSC-mærket træ (se kilder).

Fair trade-butikker og -foreninger: Der findes en række Fair trade-butikker eller butikker for bæredygtig handel. Det vil sige, at butikkerne primært eller udelukkende sælger varer, der kan leve op til en række kriterier, især for arbejdsmiljø for producenterne.

Danmarks Aktive Forbrugere (DAF): DAF blev etableret af tre studerende i 1996. DAF indsamler viden og dokumentation om en lang række produkter, som foreningen ikke mener, at producenten har oplyst ærligt eller grundigt nok om. Foreningen laver kampagner rettet mod virksomheder, der ikke lever op til forbrugernes krav, og udgiver hjemmesider med information om visse af deres indsatsområder, blandt andet www.giftrester.dk med oplysninger om sprøjtegifte og fødevarer.

Mærkningsordninger: Miljømærker kan i mange tilfælde spare forbrugeren for at nærlæse varedeklarationer og giver ofte oplysninger, som det ikke er lovpligtigt at skrive på en vare. Blandt de mest kendte mærker kan nævnes: Ø-mærket, EU’s økologimærke, Svanemærket, Blomsten (EU’s miljømærke) og Max Havelaar-mærket.

Hvordan vil kommende generationer af forbrugere forholde sig til politisk forbrug?

Med politisk forbrug og forbrugeradfærd på skoleskemaet i folkeskolen, hvor det er blevet et obligatorisk læringsmål, at elever i de ældste klassetrin diskuterer deres rolle som forbruger, er der udsigt til, at de kommende generationer får et bedre fundament at træffe beslutninger ud fra. Politiken-artiklen ”10-årige piger skælder minister ud: Synes du, denne her burhøne har det godt?” (se kilder) er netop et eksempel på, hvordan viden om politisk forbrug får indflydelse på selv de yngste generationer. Her kan man læse om, hvordan to tiårige piger har henvendt sig til Politiken, efter at de i et skoleprojekt med egne øjne har set, hvordan burhøns kan se ud efter et liv under kummerlige kår. Det har fået dem til at skrive et åbent brev til daværende fødevareminister Karen Hækkerup (S). Pigerne retter en skarp kritik af ministeren, som efter et besøg hos en burhønsefabrik har ytret: ”Jeg har intet imod, at folk køber den her type æg, for de kommer fra høns, der har det godt”.



Hvad betyder ændrede magtforhold mellem politikere og marked for den politiske forbruger?


I artiklen ”Forbrugernes magt flytter sig” i Djøf-bladet (se kilder) forklarer Christine Sestoft, Ph.d. med speciale i forbrugernes magt, at borgernes mulighed for indflydelse flytter væk fra stemmeboksen og tættere på køledisken, fordi magtforholdet mellem politikere og marked har ændret sig. Mens international lovgivning har gjort det lettere for virksomheder at operere på tværs af grænser, har samme lovgivning tilsvarende gjort politikerne magtesløse i forhold til at stille krav til virksomheder og deres varer, argumenterer hun i artiklen. Her kan man altså sige, at den politiske forbruger kan få øget aktualitet. For selv om den politiske forbruger ikke kan løse politiske problemer alene, har den nogle styrker, som politikerne ikke har. F.eks. kan han/hun reagere hurtigt uden at vente på politiske beslutninger, gøre politikerne opmærksomme på problemstillinger, de hidtil ikke har været bevidste om og være et alternativ for mennesker, der ikke føler, at deres politiske holdninger kan passes ind i en overordnet ideologi.



Hvad betyder udbredelsen af sociale medier for den politiske forbrugers magt?


Til gengæld vokser forbrugernes indflydelse med udbredelsen af sociale medier, som giver forbrugerne stærke kort på hånden i deres krav til og kritik af virksomheder, der snyder, vildleder eller på anden vis opfører sig uetisk: ”Erhvervslivet har enorm respekt for forbrugerne. Du finder ikke en stor velfunderet virksomhed, uden at den har en detaljeret kriseplan for, hvordan den skal reagere på en forbrugerstorm eller forbrugerboykot”. Den primære udveksling foregår mellem virksomhed og forbruger uden om politikerne igennem medierne. Og det giver forbrugerne en på en gang stærk og kompliceret magtposition, vurderer Christine Sestoft i artiklen ”Forbrugernes magt flytter sig” i Djøf-bladet (se kilder).



Hvilke problemer står den politiske forbruger over for i fremtiden?


Ph.d. med speciale i forbrugernes magt, Christine Sestoft siger i artiklen ”Forbrugernes magt flytter sig” i Djøf-bladet (se kilder): ”Som forbrugere skal vi i dag navigere i en sand overflod af produkter og information. Vi skal tilegne os viden, som kan være svær at finde selv for eksperter på et givent område. Og vi skal hele tiden være opmærksomme på, hvilke interesser alle de mange forskellige afsendere af budskaber har. Den situation kan skabe handlingslammelse (…).”
Derfor bliver en af fremtidens store udfordringer at sikre oplysning og uddannelse. Så det enkelte menneske kan ”udnytte den frihed og de muligheder vi alle har for at præge vores egen virkelighed og verden gennem vores forbrug”.

 

Hvilke tegn er der på, at politiske forbrugere kan få gennemslagskraft på globalt plan?


Der er flere eksempler på kampagner for politisk forbrug, der har spredt sig over landegrænser og har fået global betydning. Det gælder f.eks. kampagnen Sluk Lyset-kampagnen ”Earth Hour” en af verdens største klimakampagner, organiseret af verdenssundhedsorganisationen WWF, som har fået flere millioner af mennesker og virksomheder til en time om året at slukke lyset som et symbolsk signal om handling mod klimaforandringer forårsaget af forbrug (se kilder). Kampagnen Kødfri Mandag samler politiske forbrugere, der ønsker at minimere forbruget af kød, fordi kødproduktion er særligt miljøbelastende (se kilder). Mens Buy Nothing Day (se kilder), som falder dagen efter Thanksgiving, en af de største indkøbsdage, har spredt sig til over 60 lande og fået millioner af mennesker til at markere en dag uden indkøb som modsvar til overforbrugets sociale såvel som miljømæssige konsekvenser.