Introduktion til de danske efterretningstjenester

Hvad forstår man ved efterretningstjeneste?

Ifølge leksikon.org (se kilder) defineres efterretningstjeneste således: “Ved efterretningstjeneste forstås normalt hemmelig virksomhed, som har til formål at skaffe information om fremmede staters (læs: fjenders) militære og økonomiske ressourcer og deres militærstrategiske og politiske planlægning. Informationen skaffes gennem åbne kilder, gennem agenter og i de seneste 20-30 år ikke mindst gennem satellitter og aflytning af elektronisk kommunikation. I en del lande har efterretningstjenesten samtidig som opgave at forestå den defensive virksomhed, ved at hindre at fremmede stater kan skaffe sig tilsvarende oplysninger om landet selv. På grund af tjenestens hemmelige karakter har politikere imidlertid fundet det muligt at anvende tjenesten som et offensivt politisk organ. Efterretningstjenester har derfor været ansvarlige for attentater, statskup, sabotage m.m.”

Eksempler på verdenskendte efterretningstjenester - berømte og berygtede - er det amerikanske CIA og det tidligere Sovjetunionens KGB, der er blevet skildret i utallige romaner og underholdningsfilm.

Hvilke slags efterretningstjenester findes der?

Efterretningstjenesterne er organiseret forskelligt fra land til land, men ofte er de opdelt i to uafhængige enheder eller organisationer, en indre eller intern og en ydre, og de har formelt set hver deres opgaver og ansvarsområder, men samarbejder dog ofte i praksis.

· Den indre eller interne efterretningstjeneste: En tjeneste, der skal sikre landets indre sikkerhed ved at efterforske trusler, der opstår inden for landets grænser. Tjenesten har tilknytning til landets politistyrke og arbejder både med efterretningsindsamling om eventuelle trusler og med operationer af politimæssig art.

· Den ydre eller militære efterretningstjeneste: En militær tjeneste, der arbejder og indsamler efterretninger uden for landets grænser for at afsløre og afværge trusler mod landets sikkerhed, der stammer fra udenlandske kilder.

Hvilke danske efterretningstjenester findes der?

I Danmark er den statslige efterretningsvirksomhed, ligesom i mange andre lande, opdelt i en indre og en ydre tjeneste:

· Politiets Efterretningstjeneste (PET), som er en tjeneste under politiet, der beskæftiger sig med indenrigstrusler og altså udgør en indre tjeneste.

· Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks militære efterretningstjeneste, og udenrigsefterretningstjeneste. Den beskæftiger sig dermed med internationale trusler.

Hvad er Politiets Efterretningstjeneste (PET)?

PET er Danmarks nationale indre sikkerheds- og efterretningstjeneste. Ifølge PET’s hjemmeside pet.dk (se kilder) har PET følgende overordnede formål: ”PET’s mission er at identificere, forebygge, efterforske og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund.” Ifølge en betænkning om PET og FE’s arbejde, der blev publiceret af Justitsministeriet i 2012 (se kilder), er PET “en intern sikkerhedstjeneste rettet mod terrorisme, udenlandsk spionage her i landet og andre trusler mod statens sikkerhed.” PET skal altså overvåge, forebygge og efterforske ting, som kan true Danmarks selvstændighed og sikkerhed inden for landets grænser. Sikkerhedstjenesten, som PET også varetager, har til opgave at overvåge fremmede landes forsøg på at spionere i Danmark og at standse spionerne.

Hvad er Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)?

FE er Danmarks militære, eksterne efterretningstjeneste. FE’s formål er at samle efterretninger om og fra udlandet på internationalt plan. Oplysningerne om fremmede lande drejer sig om deres militære, politiske og økonomiske forhold, og FE indsamler disse oplysninger til brug for regeringen og forsvaret.

Tjenestens opgave at udføre efterretningsarbejde uden for Danmarks grænser: “Den efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet og omfatter transnationale forhold (især terror og spredning af masseødelæggelsesvåben) samt militære, politiske, økonomiske og teknisk-videnskabelige informationer af betydning for danske sikkerhedsinteresser.” Ifølge en rapport udarbejdet af Justitsministeriet i 2012 påhviler det FE at ”tilvejebringe et nationalt efterretningsmæssigt grundlag for sikkerhedspolitiske beslutninger samt at yde efterretningsmæssig støtte til danske militære styrker, herunder styrker indsat i internationale operationer”.

Hvordan samarbejder FE og PET?

De to tjenester samarbejder om forebyggelse og bekæmpelse af terror, men de er ikke forpligtet ved lov til at samarbejde. Det fremgår af begge tjenesters hjemmesider, at man bruger hinanden som samarbejdspartnere. Det fremgår af redegørelsen “Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror”(se kilder): “Efterretningstjenesterne udveksler løbende oplysninger om forhold, der har betydning for varetagelse af deres respektive opgaver, og er i fortsat dialog om fælles interesseområder som prioritering samt fysisk og teknisk indhentning mod terrorrelaterede mål. Tjenesterne har endvidere samarbejdsrelationer på en række andre områder, der har relation til terrorforebyggelse og -bekæmpelse.”

Har der været andre danske efterretningsorganisationer?

Udover PET og FE har der gennem tiden været en række andre efterretningsorganisationer i Danmark. Blandt andre var der Firmaet, AIC og Komiteen til Forfatningens Beskyttelse.

· Firmaet: Firmaet var en dansk, halvprivat efterretningsorganisation, der fungerede fra 1948-1963. Stifteren af Firmaet hed Arne Sejr, og han havde været modstandsmand under Besættelsen, hvor han havde grundlagt Studenternes efterretningstjeneste. Tjenesten bestod ifølge bogen “Obersten og kommandøren” (se kilder) af tre dele:

· En ’hvilende’ organisation, som skulle aktiveres, hvis eller når russerne invaderede.

· En tilsyneladende officiel organisation, foreningen Frihed og Folkestyre.

· En hemmelig organisation, der skulle varetage såkaldte ’sorte operationer’.

Et eksempel på Firmaets ’sorte operationer’ er aflytningen af ægteparret Alfred Jensen og Ragnhild Andersen. Alfred Jensen var formand for DKP (Dansk Kommunistisk Parti). Firmaet arbejdede ifølge bogen “De hemmelige tjenester” (se kilder) både for den amerikanske militære efterretningstjeneste CIA og for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og videregav oplysninger til CIA om danske venstrefløjsaktivister.

· AIC: AIC (Arbejderbevægelsens Informations Central) var fagbevægelsens og Socialdemokratiets efterretningstjeneste. Tjenesten og dens arbejde beskrives i bogen “Den hemmelige tjeneste - da PET blev afsløret” (se kilder), og heraf fremgår det, at AIC blev oprettet af Socialdemokratiet og fagforeningen LO i 1944 for at overvåge de danske kommunister rundt omkring på landets arbejdspladser. Overvågningen fortsatte frem til 1973. Der var nemlig skarp konkurrence mellem socialdemokraterne og kommunisterne om vælgerne, og tjenesten var derfor et led i Socialdemokratiets kamp om at ’vinde folkets politiske sjæl’ - navnlig arbejderklassens.

AIC samarbejdede lige efter Anden Verdenskrigs afslutning og Danmarks befrielse med den militære efterretningstjeneste, idet politiets daværende efterretningsafdeling var i dårlig forfatning oven på samarbejdet med tyskerne efter krigen. Ifølge artiklen “USA så rødt” (se kilder) samarbejde AIC desuden med de amerikanske myndigheder ved at videregive navne på danske kommunister til den amerikanske ambassade i København.

· Komiteen til Forfatningens Beskyttelse: ’Komiteen til Forfatningens Beskyttelse’ var en efterretningsorganisation, som ifølge ifølge bogen “De hemmelige tjenester” (se kilder) havde tilknytning til FE. Organisationen blev også kaldt ’Hetler-gruppen’ efter frontfiguren og højreaktivisten Hans Hetler. Ifølge hjemmesiden historie-online.dk (se kilder) var Hetlers gruppe i perioden 1969 til 1973 involveret i FE’s afdeling for undergravende virksomhed, som overvågede venstreorienterede grupper, der kunne tænkes at ville bruge ekstremistiske midler i politiske sager.