Politiken
PET stævnede JO/Politikens Hus for at bringe omstridt bog og kræver 15 millioner i bøde og fængsling af chefredaktøren. 3. februar 2017.
Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

PET og FE

Artikel type
faktalink
stud. cand. comm. Charlotte Kiesow, iBureauet/Dagbladet Information. 2006. Opdateret af journalist Michelle Arrouas, Marts 2017.
Top image group
Politiken
PET stævnede JO/Politikens Hus for at bringe omstridt bog og kræver 15 millioner i bøde og fængsling af chefredaktøren. 3. februar 2017.
Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix
Main image
Arkivfoto fra 2013 af tidligere PET agent Morten Storm. Den danske regering og PET blev sat under internationalt pres for at fortælle sandheden om Danmarks deltagelse i jagten og drabet på al-Qaeda-lederen Anwar al-Awlaki.
Arkivfoto fra 2013 af tidligere PET agent Morten Storm. Den danske regering og PET blev sat under internationalt pres for at fortælle sandheden om Danmarks deltagelse i jagten og drabet på al-Qaeda-lederen Anwar al-Awlaki.
Foto: Malte Kristiansen / Scanpix

Indledning

Terrorisme dukker ofte op i samfundsdebatten. Men de institutioner, der står for at forebygge og bekæmpe terror i Danmark - Politiets efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) - er stort set usynlige i offentligheden. De to danske efterretningstjenester har nemlig altid efterstræbt anonymitet, og når endelig pressen og borgerne hører om en sag, der involverer tjenesterne, er det ofte, fordi noget er gået galt, eller at medier og forlag fortæller om tjenesternes arbejde – ofte mod deres vilje. Derfor er det heller ikke let at beskrive deres historie. I dag bruger tjenesterne ressourcer på at forebygge og bekæmpe terror, mens de sig under Den Kolde Krig især koncentrerede sig om at holde øje med kommunister. Tjenesternes arbejde afspejler på den måde de skiftende fjende- og trusselsbilleder i det danske samfund.