Paparazzierne og privatlivets fred

Artikel type
faktalink
bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 1997
Main image
SUN-forside marts 1997 af prinsesse Diana og en paparazzi fotograf.
SUN-forside marts 1997 af prinsesse Diana og en paparazzi fotograf.
Foto: SIPA/ PRESS / Scanpix

Pressen og de kendte lever i et gensidigt afhængighedsforhold. De kendte har brug for pressen for at forblive kendte, og pressen har brug for de kendte som blikfang og salgsobjekter. I den sidste ende er det læserne, der bestemmer, hvor langt paparazzierne vil gå.
For redaktørerne på de kulørte blade er der tale om en konstant afvejning af, hvad de mener læserne vil acceptere. Det handler i virkeligheden om læsernes moral.
Herhjemme kan alle redaktører berette om historier om kendte mennesker, der aldrig bliver trykt og billeder, der aldrig vises.