Opinionsundersøgelsernes historie

Hvad er de amerikanske vælgerundersøgelser?

Opinionsundersøgelsernes historie starter i den amerikanske journalistik. Gennem det meste af 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet var der adskillige forsøg i de amerikanske aviser og magasiner på at forudse udfaldet af præsidentvalg på grundlag af meget enkle spørgeskemaer. I bogen “Gallup eller opinionsundersökningarnas problem” (se kilder) fortæller den svenske sociolog Fritz Croner, at man trykte spørgeskemaer i aviserne og fremlagde skemaer i så mange restauranter og barer som muligt. I årene 1920-32 meldes der om undersøgelser med uddeling af 10, 15 eller 20 millioner spørgeskemaer, hvoraf dog kun en mindre del kom hjem i udfyldt stand. Men alligevel var det et ufatteligt stort antal i forhold til vore dages målestok, og det må have kostet ufatteligt meget tid at gennemgå skemaerne. 

Kun få bekymrede sig om de gigantiske svarmaterialers repræsentativitet, altså om svarene kom fra en blandet del af befolkningen, eller om det eksempelvis udelukkende var personer fra de øvre indkomstlag eller bestemte valgdistrikter, der valgte at udfylde spørgeskemaerne.  

Magasinet Literary Digest gjorde opinionsundersøgelser til sit speciale og havde stor succes med det frem til 1936. Op til det amerikanske præsidentvalg i 1936 viste Literary Digest’s meningsundersøgelser, at Alfred Landon ville vinde med 57 procent mod 41 procent til Franklin D. Roosevelt (1882-1945), men ved selve valget gik Roosevelt af med en stor sejr på 61 procent af stemmerne. 

Hvad betød valget i 1936 for udviklingen af opinionsundersøgelser?

Den misvisende meningsmåling gav Literary Digest et stort troværdighedsproblem, ikke mindst fordi en ung psykolog ved navn Georg Gallup (1901-1984) i forvejen havde advaret mod, at magasinet ville udpege den forkerte vinder. Gallup havde i 1928 fremlagt en afhandling om en ny og mere objektiv metode til at udarbejde opinionsundersøgelser. Her tog han netop udgangspunkt i det populære Literary Digest i et forsøg på at kunne forudbestemme magasinets læseres mening. Hans nye metode indebar to markante ændringer. Dels forsøgte han ikke at få så mange svar som muligt, men anvendte en repræsentativt sammensat stikprøve på mellem et par hundrede og op til et par tusind personer. Dels nøjedes han ikke med at udlevere spørgeskemaer, men sendte interviewere ud på personlige besøg. Interviewerne medbragte et eksemplar af gårsdagens blad og gennemgik det artikel for artikel for at finde ud af, hvad læserne syntes om indholdet. Via sine undersøgelserne i forbindelse med afhandlingen havde Gallup fået et godt billede af magasinets læsere og vidste, hvor de placerede sig politisk. Derfor kunne han forudse magasinets fejlvurdering. 

Hvad er The Gallup Organization?

I 1935 åbnede Georg Gallup sin egen virksomhed, The Gallup Organization, og med sine nye undersøgelsesmetode lykkedes det Gallup at udpege den rette vinder ved valget i 1936. Han klarede det ved at spørge blot et par tusinde tilfældigt udvalgte vælgere, mens Magasinet Literary Digest havde adspurgt 10 millioner af deres læsere og dermed havde 5.000 gange flere svar end Gallup, og alligevel ramte de den forkerte kandidat. Det betød ifølge “Opinionsmätningarna och demokratin” (se kilder), at ’gallupmålinger’ efterfølgende hurtigt blev et etableret begreb.

En af de første store opgaver, virksomheden havde - og som stadig er blandt dens vigtigste opgaver - var at hjælpe Hollywood til at producere mere publikumsvenlige film. I 1938 udviklede Georg Gallup og underdirektør David Ogilvy stort set alle de tekniske metoder, der benyttes i filmundersøgelser. De undersøgte seervaner blandt den amerikanske befolkning, de undersøgte, hvilke titler, story lines og så videre, folk kunne lide, og de indførte testscreenings med et nøje udvalgt publikum. 

Hvornår kom de første globale opinionsundersøgelser?

I årene op til Anden Verdenskrig etablerede The Gallup Organization det, der ville blive en sammenslutning af uafhængige opinionsmålingsorganisationer, repræsenterende næsten 50 lande. The Gallup International Research Institute har siden slutningen af 1930’erne afholdt årlige møder, hvor repræsentanter fra de forskellige afdelinger rundt om i verden rapporterer og analyserer, hvad deres befolkninger synes om forskellige emner, der påvirker deres liv - for eksempel kommunisme, kapitalisme, religion, familiernes vilkår og hungersnød.

Hvad var holdningen til opinionsundersøgelser?

Da meningsmålingerne blev revolutioneret i USA af George Gallup i trediverne, mente han, at meningsmålinger i sig selv uundgåeligt ville Da meningsmålingerne blev revolutioneret i USA af George Gallup i trediverne, mente han, at meningsmålinger i sig selv uundgåeligt ville føre til en forbedring af demokratiet. Og i årene efter Anden Verdenskrig, i demokratiets genrejsningsperiode i Europa, blev det ifølge bogen “Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistikk” (se kilder) drøftet at tage meningsmålinger i brug for direkte at komme i kontakt med befolkningen omkring vigtige spørgsmål. I Norge forestillede nogle sig, at meningsmålinger med et udvalg på et par tusind personer kunne give politikerne råd, og at målingerne på den måde kunne bringe et element af direkte demokrati ind i det repræsentative politiske system og erstatte kostbare og tidskrævende folkeafstemninger. 

I Sverige var debatten hedest, og socialdemokraten Alva Myrdal (1902-1986) var en af de ivrigste fortalere for direkte demokrati gennem opinionsundersøgelser. I ovenfor nævnte bog citeres hun for at have sagt, at: “Opinionsmålinger er ingen kuriositet. De er et nyt præcisionsinstrument til et mere fuldkomment politisk apparat. Kan den videnskabelige grundighed i udvalget og opinionsinstituttets uafhængighed garanteres, så bliver opinionsmålinger et stærkt politisk middel fremover. De kan gøre demokratiet sundere, og folkeviljen vil ikke så let kunne bedrages.”