Meningsmålinger fremover

Hvordan kan man hæve kvaliteten af meningsmålinger og formidlingen af dem?

Såvel valgforskere som journalister er enige om, at opinionsundersøgelser er kommet for at blive, men flere efterlyser en mere saglig brug af meningsmålinger. Medieforsker Preben Sepstrup foreslår i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder), at der er en bedre kommunikation mellem analysebureauerne på den ene side og journalisterne på den anden. Helt konkret foreslår han i artiklen, at redaktionerne beder analyseinstitutterne om at vedlægge en rapport over, hvordan tallene skal læses.

En anden mulighed er et øget samarbejde mellem medier og analyseinstitutter om at lave større og grundigere undersøgelser. DR offentliggjorde i 2020, at de sammen med deres faste leverandør af opinionsundersøgelser, Epinion, fremover udvider samarbejdet med det politiske netmedie Altinget. Ved at lægge deres ressourcer sammen håber de at kunne lave større og mere valide undersøgelser, udtaler Thomas Falbe, Nyhedschef i DR, i artiklen ”DR og Altinget går sammen om meningsmålinger” (se kilder): ”Kvaliteten er udfordret på flere parametre, men mest centralt står, at det kræver flere ressourcer at sikre en valid repræsentation af hele befolkningen, så målingerne bliver så præcise, som det nu er muligt. (…) Vi vil bruge ressourcerne på, at hver enkel måling skal være af så høj kvalitet som muligt i stedet for at sprede det ud på flere målinger, hvor usikkerheden dermed risikerer at stige.

Desuden er der enighed blandt flere forskere om, at det er misvisende, når medierne bringer historier på baggrund af meningsmålinger, der kun viser marginale udsving. I stedet bør medierne fokusere på de større og mere tydelige holdningsændringer, foreslår Yosef Bhatti, seniorforsker ved KORA, og Rasmus Tue Pedersen, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, i en artikel på Videnskab.dk (se kilder): ”En fremgangsmåde er i højere grad at basere artikler på aggregeringer, en samling af data, på tværs af flere meningsmålinger, da dette mindsker usikkerheden – hvad der da også i de seneste år har vundet stigende indpas i Danmark.”

Hvilke alternativer findes der til meningsmålinger?

Et konkret alternativ til meningsmålinger er det såkaldte forudsigelsesmarked (prediction market), hvor folk sætter deres penge på holdninger, akkurat som når der almindeligvis købes aktier på et aktiemarked. Det foreslår Steffen Andersen, professor ved CBS, og journalist Hans Jørgen Nielsen, i artiklen ”Meninger er gratis – og næsten umulige at måle” i Information (se kilder). Her skriver de, at forudsigelsesmarkedet er mere præcist, fordi det modsat en enkelt meningsmåling bygger på en større samling af forskellige informationer og data, fordi det hele tiden er nødvendigt for markedets spillere at holde sig opdateret: ”Nogle vil måske finde det besynderligt, hvis et sådant marked er en bedre krystalkugle end meningsmålinger, hvor man trods alt spørger folk, hvad de vil stemme. Argumentet er, at informationen ligger spredt blandt alle markedets deltagere – og enhver, der handler, vil have en drift i retning af at vinde penge og undgå tab. Derfor er der også et stærkt incitament til hele tiden at søge efter bedre information,” skriver Steffen Andersen og Hans Jørgen Nielsen i artiklen (se kilder).

Vil meningsmålinger blive forbudt op til valg?

I de senere år har der været debat om, hvorvidt der er for mange meningsmålinger, om de kan have indvirkning på, hvordan folk vælger at stemme, og om de overhovedet er pålidelige. I en undersøgelse fra 2015 påviste danske forskere for eksempel, at vælgerne er tilbøjelige til at stemme på det vindende parti eller navn. På den baggrund melder spørgsmålet sig, om det bør være forbudt at offentliggøre meningsmålinger op mod et valg. Frankrig har siden 1977 haft et forbud mod offentliggørelse af politiske opinionsundersøgelser en uge op mod valget. I Italien er der et forbud mod at publicere resultater af meningsmålinger de sidste 15 dage. Det betyder dog ikke, at meningsmålinger ikke bliver udført, og det har vist sig vanskeligt at undgå lækager – ikke mindst via internettet. Eksempelvis har der ved flere franske valg været publiceret målinger i britiske aviser, og spørgsmålet er da også, om ikke blot et forbud mod meningsmålinger betyder, at de, der har råd til at betale for målinger, vil sidde inde med viden, som de, der ikke har råd til, må undvære, og at et forbud på den vis vil føre til separeret viden.

I Danmark er der ikke forbud mod meningsmålinger, selvom et sådan lovforslag blev fremlagt i 2009. I stedet kom i 2015 en henstilling fra Folketinget til medierne om ikke at offentliggøre exit polls før efter valgstederne lukker. En lang række forskere og politiske eksperter er også enige i, at et forbud mod meningsmålinger ikke er det rigtige.

Valgforsker Erik Gahner Larsen ved universitetet i Kent peger ifølge artiklen ”Markant fald i antallet af meningsmålinger under valgkampen” (se kilder) på, at meningsmålingerne spiller en vigtig rolle i den offentlige meningsdannelse: ”Intet tyder på, at vi vil få en mere oplyst eller nuanceret dækning af valg ved at droppe det. Hvis ikke vi foretager dem, så vil folk stadig gætte på, hvordan det ser ud. Så risikerer vi, at det er mavefornemmelser fra politiske kommentatorer, der slet ikke er baseret på evidens, som siger, hvordan partierne står,” siger han i artiklen.