Opinionsundersøgelser

journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2007
Main image
I 2002 blev daværende finansminister Thor Pedersen afsløret i ikke at overholde sin bopælspligt og i at svindle med EU hektarstøtte. Det var baggrunden for at kun 6% af danskerne i en meningsmåling fandt finansministeren ærlig.
I 2002 blev daværende finansminister Thor Pedersen afsløret i ikke at overholde sin bopælspligt og i at svindle med EU hektarstøtte. Det var baggrunden for at kun 6% af danskerne i en meningsmåling fandt finansministeren ærlig.
Foto: Francis Dean / Scanpix

Siden Georg Gallup i 1935 åbnede Gallup Institute i USA, har opinionsundersøgelser spillet en stadig stigende rolle i den offentlige debat. Især aviserne har de seneste år taget imod meningsmålingerne med kyshånd, og i perioden fra 2001 til 2006 er antallet af artikler i de danske aviser, som skrives på baggrund af meningsmålinger, steget med 47 procent. Samtidig foretages politiske beslutninger i stigende grad på baggrund af befolkningsundersøgelser, og dermed er opinionsundersøgelser blevet et vigtigt redskab, der kan influere både på den offentlige diskussion og på den politiske beslutningsproces. Spørgsmålet er, hvorfor der er denne store stigning i antallet af meningsmålinger, om medierne refererer dem troværdigt og om de udelukkende er et gode for demokratiet.

Artikel type
faktalink

Introduktion til Opinionsundersøgelser

Hvad er en opinionsundersøgelse?

En opinionsundersøgelse, også kaldet en meningsmåling, er en interviewundersøgelse af et udvalg af personer, som foretages for at finde ud af, hvilke holdninger befolkningen har til et givet spørgsmål. Ligesom ved folkeafstemninger har meningsmålinger altså til formål at finde ud af, hvad befolkningen mener og ønsker. Undersøgelserne kan give et struktureret indblik i og overblik over ellers svært gennemskuelige holdninger og synspunkter, som er vigtige at have, når politiske og værdimæssige opbrud skal spores. Mest kendt er nok undersøgelserne af, hvilket parti folk vil stemme på. Udover disse partiundersøgelser foretages også målinger af, hvad folk mener om enkeltsager - både politiske og forbrugerorienterede. Sidstnævnte er et vigtigt redskab for virksomheder i udformningen af produkt- og reklamestrategi. 

Hvilke former for undersøgelser udføres?

Meningsmålingerne udføres af private virksomheder, som bliver bestilt til at udføre undersøgelserne for andre virksomheder eller offentlige institutioner. Det betyder, at virksomheder, der udfører opinionsundersøgelser, arbejder i et spændingsfelt mellem politik, medier, foreninger og virksomheder. For analysevirksomhederne er det vigtigt at holde tungen lige i munden, hvis resultaterne af undersøgelserne skal være tilpas repræsentative og troværdige. 

I denne FaktaLink-artikel udelukkes den største del af meningsmålingsvirksomheden, nemlig markedsundersøgelser af vaskepulver, shampoo, biler og andre produkter. I stedet fokuseres på de politiske målinger, nemlig partimålinger - også kaldet partibarometre - tematiske målinger og adfærdsmålinger.

Hvad er partimålinger?

Partimålingerne er en undersøgelse af, hvor mange der ville stemme på de enkelte partier, hvis der var valg netop nu. Spørgsmålet er til trods for sin enkelhed lidt absurd, fordi der netop ikke skal være valg i morgen, men ideen er selvfølgelig at give offentligheden en fornemmelse af, hvad den aktuelle politiske status er, altså hvad partiernes relative styrke/svaghed er på et givet tidspunkt. 

Man kan sige, at målingerne for partierne er en slags pulsmåler monteret rundt om samfundets arm, og der er ingen tvivl om, at partierne følger nøje med i pulsens svingninger på partibarometrene. Især op til et valg er der en intens produktion af partimålinger. Alle større aviser har egne målinger, nogle er landsdækkende, andre regionale.

Hvad er tematiske målinger?

Temamålinger foretages enten for at belyse et politisk spørgsmål eller i underholdningsøjemed. De kan bruges til at måle både meninger og kundskaber. De årlige Eurobarometer-undersøgelser er gode eksempler på temamålinger om meninger, idet de eksempelvis viser, hvilke lande der er mest EU-positive og hvilke landes befolkninger, der f.eks. bakker mest op om tyrkisk medlemskab af EU. 

Kundskabsmålinger kan eksempelvis være, når der bliver lavet undersøgelser af, om den danske befolkning ved, hvilke danske politikere der er repræsenteret i EU-parlamentet, hvor længe Danmark har været medlem af EU eller lignende. De såkaldte PISA-undersøgelser, der tester 15-åriges færdigheder indenfor læsning, matematik og naturvidenskab er et andet eksempel på kundskabsmålinger. Se FaktaLink om PISA-undersøgelser.

Hvad er adfærdsmålinger?

Adfærdsmålinger kortlægger, hvad folk foretager sig, eller nærmere bestemt hvordan folk hævder, de handler, og hvordan folk tror, de kommer til at handle. Myndighederne bruger hovedsageligt sådanne målinger for at kortlægge, hvordan folk antager, at de kommer til at handle, hvis de bliver stillet overfor konkrete valg samt for at registrere ændringer i folks adfærd. Sådanne målinger kan give et signal om, hvordan bestemte politiske tiltag sandsynligvis kommer til at virke, og hvordan de rent faktisk har virket. Spørgsmål kan i denne sammenhæng være: Hvor ofte folk går i kirke, hvor ofte de dyrker sport og på hvilken måde, hvor mange cigaretter folk ryger dagligt, hvor mange genstande de indtager med mere. 

I danske sammenhænge ville det eksempelvis være relevant at undersøge, hvor mange der røg, inden rygeforbuddet i offentlige rum indtrådte den 15. august 2007, og hvor mange der forestillede sig, at forbuddet ville få dem til at holde op med at ryge. Og selvfølgelig ville det være oplagt ligeledes at følge op på undersøgelsen med en senere måling af, hvor mange procent af danskerne der ryger et år senere, og om nogle mener, de er stoppet netop på grund af rygeforbuddet. 

Hvad er valgdagsmålinger?

En speciel type adfærdsmålinger er de såkaldte exit polls. En exit poll er en undersøgelse, der foregår på en valgdag - ved folketings-, kommune- eller Europa-Parlamentsvalg. Her får folk, der forlader stemmeboksene, udleveret et spørgeskema, hvor de bliver bedt om at svare på, hvad de har stemt, og hvad der afgjorde deres valg. En exit poll kan altså kun foretages på selve valgdagen, og de anses for at være mere nøjagtige end andre meningsmålinger, da en exit poll bygger på, hvad den enkelte adspurgte rent faktisk lige har stemt, mens eksempelvis meningsmålinger op til et valg bygger på, hvad de adspurgte forventer at stemme. 

Første gang begrebet exit poll blev benyttet var i 1960’erne, da den amerikanske tv-station CBS begyndte at spørge vælgerne hvilken præsidentkandidat, de havde stemt på, da de forlod valglokalet. Siden er det blevet en vigtig konkurrenceparameter mellem amerikanske radio- og fjernsynsstationer, som kæmper om at være først ude med sikre prognoser for valgresultatet. Første gang exit polls blev benyttet i Skandinavien var i begyndelsen af 1990’erne, nemlig ved det svenske Rigsdagsvalg i september 1991.

Opinionsundersøgelsernes historie

Hvad er de amerikanske vælgerundersøgelser?

Opinionsundersøgelsernes historie starter i den amerikanske journalistik. Gennem det meste af 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet var der adskillige forsøg i de amerikanske aviser og magasiner på at forudse udfaldet af præsidentvalg på grundlag af meget enkle spørgeskemaer. I bogen “Gallup eller opinionsundersökningarnas problem” (se kilder) fortæller den svenske sociolog Fritz Croner, at man trykte spørgeskemaer i aviserne og fremlagde skemaer i så mange restauranter og barer som muligt. I årene 1920-32 meldes der om undersøgelser med uddeling af 10, 15 eller 20 millioner spørgeskemaer, hvoraf dog kun en mindre del kom hjem i udfyldt stand. Men alligevel var det et ufatteligt stort antal i forhold til vore dages målestok, og det må have kostet ufatteligt meget tid at gennemgå skemaerne. 

Kun få bekymrede sig om de gigantiske svarmaterialers repræsentativitet, altså om svarene kom fra en blandet del af befolkningen, eller om det eksempelvis udelukkende var personer fra de øvre indkomstlag eller bestemte valgdistrikter, der valgte at udfylde spørgeskemaerne.  

Magasinet Literary Digest gjorde opinionsundersøgelser til sit speciale og havde stor succes med det frem til 1936. Op til det amerikanske præsidentvalg i 1936 viste Literary Digest’s meningsundersøgelser, at Alfred Landon ville vinde med 57 procent mod 41 procent til Franklin D. Roosevelt (1882-1945), men ved selve valget gik Roosevelt af med en stor sejr på 61 procent af stemmerne. 

Hvad betød valget i 1936 for udviklingen af opinionsundersøgelser?

Den misvisende meningsmåling gav Literary Digest et stort troværdighedsproblem, ikke mindst fordi en ung psykolog ved navn Georg Gallup (1901-1984) i forvejen havde advaret mod, at magasinet ville udpege den forkerte vinder. Gallup havde i 1928 fremlagt en afhandling om en ny og mere objektiv metode til at udarbejde opinionsundersøgelser. Her tog han netop udgangspunkt i det populære Literary Digest i et forsøg på at kunne forudbestemme magasinets læseres mening. Hans nye metode indebar to markante ændringer. Dels forsøgte han ikke at få så mange svar som muligt, men anvendte en repræsentativt sammensat stikprøve på mellem et par hundrede og op til et par tusind personer. Dels nøjedes han ikke med at udlevere spørgeskemaer, men sendte interviewere ud på personlige besøg. Interviewerne medbragte et eksemplar af gårsdagens blad og gennemgik det artikel for artikel for at finde ud af, hvad læserne syntes om indholdet. Via sine undersøgelserne i forbindelse med afhandlingen havde Gallup fået et godt billede af magasinets læsere og vidste, hvor de placerede sig politisk. Derfor kunne han forudse magasinets fejlvurdering. 

Hvad er The Gallup Organization?

I 1935 åbnede Georg Gallup sin egen virksomhed, The Gallup Organization, og med sine nye undersøgelsesmetode lykkedes det Gallup at udpege den rette vinder ved valget i 1936. Han klarede det ved at spørge blot et par tusinde tilfældigt udvalgte vælgere, mens Magasinet Literary Digest havde adspurgt 10 millioner af deres læsere og dermed havde 5.000 gange flere svar end Gallup, og alligevel ramte de den forkerte kandidat. Det betød ifølge “Opinionsmätningarna och demokratin” (se kilder), at ’gallupmålinger’ efterfølgende hurtigt blev et etableret begreb.

En af de første store opgaver, virksomheden havde - og som stadig er blandt dens vigtigste opgaver - var at hjælpe Hollywood til at producere mere publikumsvenlige film. I 1938 udviklede Georg Gallup og underdirektør David Ogilvy stort set alle de tekniske metoder, der benyttes i filmundersøgelser. De undersøgte seervaner blandt den amerikanske befolkning, de undersøgte, hvilke titler, story lines og så videre, folk kunne lide, og de indførte testscreenings med et nøje udvalgt publikum. 

Hvornår kom de første globale opinionsundersøgelser?

I årene op til Anden Verdenskrig etablerede The Gallup Organization det, der ville blive en sammenslutning af uafhængige opinionsmålingsorganisationer, repræsenterende næsten 50 lande. The Gallup International Research Institute har siden slutningen af 1930’erne afholdt årlige møder, hvor repræsentanter fra de forskellige afdelinger rundt om i verden rapporterer og analyserer, hvad deres befolkninger synes om forskellige emner, der påvirker deres liv - for eksempel kommunisme, kapitalisme, religion, familiernes vilkår og hungersnød.

Hvad var holdningen til opinionsundersøgelser?

Da meningsmålingerne blev revolutioneret i USA af George Gallup i trediverne, mente han, at meningsmålinger i sig selv uundgåeligt ville Da meningsmålingerne blev revolutioneret i USA af George Gallup i trediverne, mente han, at meningsmålinger i sig selv uundgåeligt ville føre til en forbedring af demokratiet. Og i årene efter Anden Verdenskrig, i demokratiets genrejsningsperiode i Europa, blev det ifølge bogen “Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistikk” (se kilder) drøftet at tage meningsmålinger i brug for direkte at komme i kontakt med befolkningen omkring vigtige spørgsmål. I Norge forestillede nogle sig, at meningsmålinger med et udvalg på et par tusind personer kunne give politikerne råd, og at målingerne på den måde kunne bringe et element af direkte demokrati ind i det repræsentative politiske system og erstatte kostbare og tidskrævende folkeafstemninger. 

I Sverige var debatten hedest, og socialdemokraten Alva Myrdal (1902-1986) var en af de ivrigste fortalere for direkte demokrati gennem opinionsundersøgelser. I ovenfor nævnte bog citeres hun for at have sagt, at: “Opinionsmålinger er ingen kuriositet. De er et nyt præcisionsinstrument til et mere fuldkomment politisk apparat. Kan den videnskabelige grundighed i udvalget og opinionsinstituttets uafhængighed garanteres, så bliver opinionsmålinger et stærkt politisk middel fremover. De kan gøre demokratiet sundere, og folkeviljen vil ikke så let kunne bedrages.” 

Danske analysevirksomheder

Hvor mange danske analysebureauer er der?

Indtil for ti år siden var der blot en håndfuld virksomheder, der udførte opinionsundersøgelser, men nu er navnene ikke længere den samme kendte skarer. I disse år skyder mange nye analysevirksomheder op, og mange af dem er uden varedeklaration og etisk regelsæt. Det betyder, at det bliver endnu mere uoverskueligt at gennemskue troværdigheden af de undersøgelser, der bliver refereret i medierne. Og det gør det ikke nemmere, når også mange medier er begyndt selv at foretage rundspørger og tager internettet i brug til hurtige temperaturmålinger på befolkningens sindelag. Både på mediernes websider og partiernes internetsider bugner det med forskellige daglige opinionsundersøgelser, som læserne kan fornøje sig med. Fordelen er, at svarene kommer prompte, men til gengæld er resultatet ikke det mindste repræsentativt. 

I det følgende gennemgås de danske analysebureauer, der har mest gennemslagskraft i medierne. 

Hvad er TNS Gallup?

Den danske pendant til det amerikanske The Gallup Organization blev åbnet i 1939. Det er såvel Danmarks første som største analysevirksomhed. Oprindeligt var TNS Gallup en del af et reklamebureau ejet af Wahl Rasmussen, men i 1940’erne begyndte Gallup at lave de første opinionsundersøgelser. Siden har virksomheden lavet en lang række af undersøgelser for firmaer, blandt andet for dagbladet Berlingske Tidende. Indtil 1991 blev alle opinionsundersøgelser gennemført som personlige interview, men derefter gik man over til telefoninterviews, og siden er også interview over internettet blevet almindeligt. I dag har Gallup et internetpanel med mere end 40.000 personer over 14 år med bopæl i Danmark. Det betyder ikke, at Gallup adspørger alle 40.000 hver gang, de laver en undersøgelse, men det betyder, at Gallup, hver gang virksomheden foretager en ny meningsmåling, kan anvende en ny stikprøve. 

Hvad er PLS Rambøll?

PLS Rambøll er en international managementvirksomhed, som har eksisteret siden 1968. Rambøll har blandt andet en analyseafdeling, som er blandt Danmarks tre største analyseinstitutter. Analyseinstituttet foretager skræddersyede undersøgelser, herunder medlems-, kunde- og markedsundersøgelser, og analyserne foretages via postsendte spørgeskemaer, online spørgeskemaer, telefoninterview og fokusgruppesamtaler. Virksomheden er fast analyseinstitut for Jyllands-Posten, som Rambøll foretage

Hvad er Institut for Konjunktur-Analyse?

Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) har siden 1983 arbejdet med politiske og økonomiske analyser, markedsanalyser, prognoser, kundetilfredshed, evalueringer og uddannelsesanalyser. 

IFKA benytter sig af forskellige metoder: telefoninterviews, web-analyser, personlige dybdeinterview, fokusgrupper samt borgermøder med direkte dialog mellem borgere og myndigheder. Hver gang IFKA skal foretage en opinionsundersøgelse udvælges et nyt panel af mennesker, der skal spørges, så det sikres, at de udvalgte husstande og personer er repræsentativt fordelt efter de demografiske kriterier: køn, alder og geografi. IFKA foretager blandt andet kvartårlige analyser af danskernes forbrug og økonomiske situation. Rapporterne over undersøgelserne sælges i abonnement sammen med IFKAs undersøgelser om politiske og økonomiske forhold i Danmark. Heriblandt partimålinger, altså en analyse af, hvor mange vælgere der vil stemme på de forskellige partier, og hvor mange mandater det vil give partierne hver især.

Hvad er Sonar?

Sonar blev stiftet i 1989, men virksomhedens ledelse, Gunnar Sehested-Larsen og Elisabeth Skalberg, har arbejdet sammen om at gennemføre opinionsundersøgelser og analyser for dagspressen siden 1973. Især de mindst 10 årlige prøvevalg i Danmark har haft stor fokus, og her har Sonar bidraget med analyser til den landsdækkende gratisavis Søndagsavisen. Når Sonar udfører undersøgelser, så benytter de stort set det samme panel af mennesker hver gang ifølge artiklen “Meningsmålingernes troværdighed” (se kilder).

Hvad er Megafon?

Megafon er et analyse- og rådgivningsfirma, som blev etableret i 1991. Virksomheden gennemfører markedsundersøgelser via forskellige metoder og teknikker. Eksempelvis laver Megafon undersøgelser indenfor forvaltningsområderne børne- og ungeområdet, ældreområdet, sundhedsområdet og miljøområdet. Den benytter både personlige interviews, gruppeinterviews, telefoninterviews og internetundersøgelser, og ved hver undersøgelse benytter virksomheden et nyt panel af folk i et forsøg på at opnå repræsentativitet. Virksomheden foretager desuden partimålinger for TV2.

Hvad er Greens Analyseinstitut?

Det er svært at finde informationer om Greens Analyseinstitut ud over de undersøgelser, analyseinstituttet har foretaget, og ud over, at Greens er en del af dagbladet Børsen. Hver måned undersøger Greens Analyseinstitut danskernes politiske ståsted samt deres holdninger til de fire EU-forbehold. Hvert kvartal gennemfører Greens en konjunkturmåling blandt toplederne i de største danske virksomheder, der indikerer udviklingen i dansk økonomi, og hvert år laver Greens en stor imageundersøgelse, der sætter fokus på, hvilke danske virksomheder og erhvervsledere, der nyder størst respekt blandt analytikere og virksomhedsledere. Når Greens skal udvælge det segment, der skal adspørges i en given undersøgelse, foretager de hver gang en tilfældig udtrækning af folk indenfor forskellige geografiske lag.

Hvad er Catinét?

Catinét er en danskejet virksomhed, der har eksisteret siden 1997. Virksomheden udfører opgaver i ind- og udland for virksomheder, foreninger og offentlige institutioner. I researcharbejdet benytter Catinét både telefoninterviews, personlige interviews og internetundersøgelser. Catinét har i dag nordens største internetpanel med mere end 120.000 medlemmer fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Det betyder ikke, at Catinét adspørger 120.000 hver gang, de laver en undersøgelse, men det betyder, at virksomheden, hver gang den foretager en ny meningsmåling, kan anvende en ny stikprøve. 

Catinét udfører blandt andet valgmålinger og politiske meningsmålinger for nyhedsbureauet Ritzau. 

Hvad er Zapera?

Zapera blev etableret i januar 2000 som det første nordiske analyseinstitut med fokus udelukkende på internetbaserede analyser. I august 2007 blev Zapera opkøbt af den londonbaserede virksomhed YouGov PLC, og virksomheden fortsætter nu sine aktiviteter i det nordiske og baltiske område under navnet ZaperaYouGov. Ifølge artiklen “Zapera er blevet solgt” (se kilder) er de tilsammen blevet Europas førende udbydere af internetbaserede analyseydelser.

Zapera foretager blandt andet politiske meningsmålinger.

Hvad er Epinion?

I 2000 blev konsulentfirmaet Epinion etableret. Virksomheden har oprettet et selvstændigt forretningsområde, der hedder Sociologisk Analyse, som leverer ydelser til offentlige myndigheder i Danmark og EU. Kerneområderne er her praksisnær analyse og udvikling inden for sektorerne social- og arbejdsmarked, integration, ældrepolitikbørn og unge, socialt udsatte, integration, arbejdsmarked og ældrepolitik samt børn- og ungepolitik. 

Epinion laver også politiske meningsmålinger, og i 2005 fik de æren af at lave de løbende meningsmålinger og analysere dem for DR Nyheder på Folketings-valgdagen - en opgave Gallup altid har haft. Siden har Epinion været fast leverandør af opinionsundersøgelser til DR. 

Hvad er Synovate Danmark/Vilstrup?

Synovate Danmark opkøbte i december 2005 Vilstrup, der er et af Danmarks ældste og største institutter indenfor markedsanalyser og opinionsundersøgelser. Når Synovate Danmark foretager politiske meningsmålinger, så sker det ved, at de hver gang spørger et tilfældigt udsnit af den danske befolkning. Virksomhedens politiske meningsmålinger laves for Dagbladet Politiken.

Teknikker til opinionsundersøgelser

Hvilke særlige krav er der til en opinionsundersøgelse?

I 1948 stiftedes European Society for Opinion and Marketing Research (ESOMAR), som har udviklet et europæisk kodeks for god praksis i forhold til opinionsundersøgelser. Kodekset kan findes på selskabets hjemmeside (se kilder). Mange lande har desuden etableret brancheforeninger for markedsanalyseinstitutterne. I Danmark blev Foreningen af Markedsanalyseinstitutter i Danmark (FMD) etableret i 1966. På virksomhedens hjemmeside (se kilder) kan man finde de kvalitetsstandarder, foreningen foreskriver. Her hedder det eksempelvis, at analysebureauet altid skal angive, hvor mange de vil interviewe i en given undersøgelse, når de giver et tilbud. Til gengæld angives det ikke i kvalitetsstandarderne, hvor mange der bør interviewes eller hvordan repræsentativiteten i undersøgelsen sikres. I den sammenhæng er der ingen regler, men alene de anbefalinger, som statistikken tilskriver. 

Hvilke anbefalinger tilskriver statistikken?

De fleste anbefaler, at der interviewes omkring 1.000 personer, når der skal laves en meningsmåling, hvilket ligger sig tæt op af Georg Gallups første anbefalinger på mellem 1.000 og 2.000 personer. 

Desuden skal en opinionsundersøgelse baseres på en repræsentativ gruppe af mennesker: den repræsentative undersøgelses funktion er at give det bedst mulige billede af, hvad man på samme tid ville have fundet i en tilsvarende undersøgelse af hele befolkningen. Ifølge bogen “Ja, nej, ved ikke” (se kilder) kan man opnå en pålidelig repræsentativ stikprøve på følgende to måder:

  • Ved at udvælge interviewpersonerne tilfældigt. Sandsynlighedsregningen tilskriver, at ethvert element i en befolkning har en på forhånd kendt sandsynlighed for at indgå i stikprøven. Samtidig må man forlange, at den enkelte persons udtrækningschance er uafhængig af, hvilke andre personer, der udtrækkes til stikprøven, eller at vedkommende kun har tilfældig forbindelse hermed. Det kan man opnå ved simpel lodtrækning; eksempelvis ved simpel udtrækning af 1.000 telefonnumre blandt alle danske numre.
  • Ved en streng systematisk udvælgelse. Det kan ske ved en systematisk fremtælling med et bestemt interval gennem en ordnet udgave af hele den samlede befolkning. Det svarer eksempelvis til at udvælge alle, der har et telefonnummer med et bestemt endetal.

Hvad er den kvantitative metode?

Kvantitative metoder anvendes typisk, hvis undersøgelsen skal give et overblik over en problemstilling, altså hvis der søges svar på spørgsmål som ‘hvor mange’, ‘hvor meget’ eller ‘hvor ofte’. De kvantitative metoder er eksempelvis velegnede til at afdække, om flertallet af danskerne er for eller imod euroen. Metoderne kan dog ikke afdække de mere ubevidste og emotionelle årsager, der ligger bag holdningerne. Et eksempel på et spørgsmål angående arbejdsmiljø taget fra bogen “Guide til spørgeskemaundersøgelser - med introduktion til defgo.net” (se kilder) er: “Har du på din arbejdsplads oplevet handlinger blandt de ansatte, du vil karakterisere som sexchikane? Sæt kryds i en af de fem kategorier: Aldrig/Sjældent/Ofte/Meget ofte/Ved ikke.” 

Hvad er den kvalitative metode?

De kvalitative metoder benyttes, hvis en undersøgelse skal gå i dybden med en kompliceret problemstilling og give svar på spørgsmål som ‘hvordan’ og ‘hvorfor’. De mest udbredte kvalitative undersøgelser er interviewbaserede, hvilket blandt andet skyldes, at interviewformen bedst sikrer, at den adspurgte forstår, hvad der spørges om og hvorfor. 

Et eksempel på et kvalitativt spørgsmål angående arbejdsmiljø er: “Sexchikane er et tema, der har været snakket meget om i medierne. En del af debatten har handlet om, hvilke handlinger på jobbet der er sexchikane, og hvilke der ikke er det - altså en definition af begrebet sexchikane. Hvad er dit syn på, hvad sexchikane på jobbet er?” Svaret noteres af interviewer eller optages.  

Et andet eksempel er: “Har du, ud fra din egen definition på sexchikane, oplevet kolleger blive udsat for sexchikane?” Svaret noteres af interviewer. Hvordan er reaktionerne på spørgsmålet? Observer interviewpersonens siddestilling (åben/lukket), ben, arme og hænder, ansigtsudtryk, øjne, stemmeføring med mere. 

Begge eksempler er taget fra bogen “Guide til spørgeskemaundersøgelser - med introduktion til defgo.net” (se kilder). 

Hvordan bør spørgsmål formuleres?

I bogen “Guide til spørgeskemaundersøgelser - med introduktion til defgo.net” (se kilder) opstilles følgende anvisninger til spørgsmålene:

  • Spørgsmålene skal være klare. Undgå at benytte begreber, hvor svarpersonerne kan komme i tvivl om meningen.
  • Spørgsmålene skal være forståelige, så pas eksempelvis på med at bruge indskudte sætninger.
  • Spørgsmålene skal være endimensionale, det vil sige, at der ikke må spørges om mere end én ting per spørgsmål.
  • Spørgsmålene må ikke være ledende. Det betyder blandt andet, at man ikke må spørge: “Synes du ikke også, at...”
  • Spørgsmålene må ikke være provokerende. De må ikke indeholde nedsættende tale, bandeord og slang, da det kan medføre negative reaktioner fra den adspurgte.
  • Spørgsmålene skal være korte og præcise.

Svarmulighederne kan ifølge bogen “Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistik” (se kilder) også påvirke, hvordan folk svarer. Hvis man i et spørgsmål, der vil afklare, om de adspurgte er for eller imod en given lov eller lignende, inkluderer et ‘ved ikke’ i formuleringen af spørgsmålet, er der eksempelvis større sandsynlighed for, at respondenterne svarer ved-ikke, fordi det dermed fremstår som en mere plausibel mulighed ikke at tage stilling, og det bør selvfølgelig reflekteres i fortolkningerne af de forskellige undersøgelser. 

Hvordan kan man vurdere spørgsmål?

’Som man spørger, får man svar’, hedder det som bekendt i et gammel mundheld. På samme måde er der naturligvis også stor risiko for, at typen af spørgsmål i en opinionsundersøgelse påvirker svarfordelingen. Ifølge bogen “Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistik” (se kilder) kan man få de svar, man ønsker, bare ved at formulere spørgsmålene derefter, og dermed bliver det nemt at manipulere bestemte svar frem. Små nuancer kan afgøre, om folk svarer ja eller nej. Derfor er det vigtigt, at spørgsmålene i en undersøgelse er entydige, altså at den, der bliver spurgt, vil forstå spørgsmålet på samme måde som den, der spørger. Og det er lige så vigtigt, at journalisterne, der videreformidler historien om en given opinionsmåling, forholder sig kritisk til, hvordan spørgsmålene er stillet. 

Et hjemligt eksempel fra 2006 kan belyse problemstillingen. Først blev en meningsmåling om danskernes lyst til at arbejde mere for mindre skat refereret i Berlingske Tidende, og dagen efter kom en tilsvarende undersøgelse i Mandag Morgen frem til et helt andet resultat. Det noget mærkelige sammenfald gjorde TV-avisen sig lystig over i et nyhedsindslag, for hvordan kunne det være, at skattelettelser kun kunne få 9 procent af danskerne til at arbejde mere i Mandag Morgen, mens de i Berlingske Tidende kunne få 52 procent af danskerne til at arbejde mere? Forklaringen lå i spørgsmålsformuleringen. Mens Mandag Morgen havde spurgt: “Hvis der kommer lettelser i indkomstskatten i 2007 og 2008, vil det få dig til at arbejde mere eller mindre, end du ellers ville have gjort?”, mens Berlingske Tidendes spørgsmål lød: “Mener du, lavere skat generelt vil få danskerne til at arbejde mere?” Som sådan er der ikke noget galt med nogle af spørgsmålene, men svarene bliver vidt forskellige, fordi det ene spørgsmål er personligt, mens det andet handler om gisninger om den samlede befolknings adfærd. 

Hvordan kan man vurdere svarene?

Det anføres i bogen “Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistik” (se kilder), at det er vigtigt at tage hensyn til, hvorvidt omkringliggende forhold og omstændigheder kan have påvirket resultatet af en måling: “Der kan være hændt ting, som gør, at folk for en kort stund, enten i protest eller glæde, svarer afvigende fra det, de vanligvis giver udtryk for.” Man kan i den forbindelse forestille sig, at undersøgelser, der omhandler danskernes følelse af sikkerhed før og efter, at Jyllands-Posten trykte Muhammed-tegningerne, hvilket udløste demonstrationer blandt muslimer såvel herhjemme som i udlandet, vil være forskellige. Desuden vil undersøgelser af danskernes følelse af sikkerhed efter Muhammed-tegningerne formentlig være forskellige, alt efter hvordan spørgsmålene stilles. Spørges der: “Føler du dig sikker som borger i Danmark?” med mulighed for at svare meget sikker, ret sikker, sikker, lidt usikker, meget usikker, i forhold til at spørge: “Føler du dig sikker som borger i Danmark efter, at Jyllands-Posten bragte tegninger af profeten Muhammed i avisen?” med tilsvarende svarmuligheder, vil der formentlig være en markant forskel på svarene. Eftersom sidstnævnte spørgsmål uvægerligt vil få respondenten til at tænke på afbrændinger af det danske flag og destruktive demonstrationer foran danske ambassader i Mellemøsten samt demonstrationer herhjemme, vil det med stor sandsynlighed give et indtryk af, at danskerne er mere utrygge, end førstnævnte undersøgelse vil.

Hvordan kan man vurdere de konkrete tal?

Når resultaterne af en opinionsundersøgelse skal formidles af journalister, er det vigtigt at vurdere, om den pågældende fremgang eller tilbagegang er så stor, at den er større end den statistiske usikkerhed, der er forbundet med enhver stikprøvemåling. For at vurdere det, skal man bruge antallet af deltagere, der har svaret, samt det tal, man ønsker at tjekke. 

Et eksempel kan være: En politisk meningsmåling foretaget af Greens Analyseinstitut, hvor 882 personer blev adspurgt, viser, at Socialdemokraterne ville få 26,2 procent af stemmerne, hvis der var valg i slutningen af september 2007. For at undersøge tallet skal procentdelen laves om til decimaltal, så 26,2 procent bliver til 0,262. Decimaltallet skal nu ganges med 1 minus tallet selv og divideres med antallet af deltagere:  

0,262*(1-0,262)/882=0,00021922

tag kvadratroden af dette tal. Resultat = 0,0148054

Gang resultatet med 1,96. Resultat = 0,0290185 

Når det fremkomne tal ganges med 100 får man usikkerheden på Socialdemokraternes stemmeandel på 26,2 til at være 2,9 procentpoint på hver side. Tallet vil normalt ligge mellem 1 og 3. Det betyder, at hvis stikprøven ellers er repræsentativ, så vil Socialdemokraterne med 95 procent sandsynlighed få mellem 23,3 og 29,1 procent af stemmerne. .

Hvordan bør medierne referere opinionsundersøgelser?

Medieforsker Preben Sepstrup siger i artiklen “Meningsmålinger: Vi ved ikke, hvad vi mener” (se kilder), at for at læserne kan vurdere en undersøgelses kvalitet, må en artikel om en opinionsundersøgelse som minimum forsynes med følgende: “Som minimum bør det fremgå, hvordan svarene er indhentet, hvor mange der har svaret på de enkelte spørgsmål, hvor stor den statistiske usikkerhed er ligesom de eksakte spørgsmålsformuleringer bør fremgå.”

Kritik af opinionsundersøgelser

Er opinionsundersøgelser et demokratisk redskab?

Da George Gallup revolutionerede opinionsundersøgelserne havde han ambitioner om at demokratisere samfundet og gøre befolkningens adgang til viden nemmere og bedre. Samtlige danske aviser og medieforskere mener da også, at meningsmålinger er et godt, nødvendigt og demokratisk værktøj. 

Eksempelvis skriver Ugebrevet Mandag Morgen i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder), at “Vi betragter meningsmålinger som et vigtigt strategisk redskab for beslutningstagere i den offentlige såvel som i den private sektor. Meningsmålinger kan give et indblik i ellers svært gennemskuelige holdninger og synspunkter, og de er vigtige, når politiske og værdimæssige opbrud skal spores.” Og valgforsker Roger Buch Jensen skriver i artiklen “Politik på decimaler”: “Det er i virkeligheden en demokratisk ret at vide, hvad andre mener.” Men når det er sagt, så argumenterer især medieforskere for, at undersøgelserne foretages repræsentativt og grundigt, og at resultaterne refereres sandfærdigt i medierne. I det følgende ses nærmere på kritikken af opinionsundersøgelserne. 

Hvor ofte bruges opinionsundersøgelser?

Fra år 2000 og frem er der sket en eksplosiv stigning i antallet af opinionsundersøgelser i medierne. Som chefredaktør ved Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen, skriver på sin blog, så er medierne ramt af en ’undersøgelses-tsunami’. Det bekræftes af en undersøgelse, Ugebrevet Mandag Morgen refererer i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder). Den viser, at antallet af artikler i den danske dagspresse, som er skrevet på baggrund af befolkningsundersøgelser, er steget med 47 procent fra 2001 til 2006. Det hedder endvidere, at “I 2006 var det stort set ikke muligt at åbne en stor morgenavis uden at støde på gennemsnitligt 2-3 artikler, der refererede til en måling af befolkningens holdning til alt mellem himmel og jord.” 

Hvorfor er antallet af opinionsundersøgelser i medierne steget?

Når antallet af meningsmålinger, der refereres i medierne, stiger, er der ifølge Ugebrevet Mandag Morgens analyse i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder) flere årsager:

  • Kravet om uniqueness. Eftersom meningsmålinger og holdningsundersøgelser fører til solohistorier i det pågældende medie, er de ikke alene med til at skærpe medieprofilen, de giver samtidig større sandsynlighed for, at det enkelte medie bliver citeret i andre medier.
  • Målingsindustrien vokser. Det er ikke kun mediernes brug af meningsmålinger, der er eksploderet, samtidig er antallet af analysebureauer, der udbyder meningsmålinger, steget eksplosivt. Af de cirka 40 analyseinstitutter, der med en vis seriøsitet boltrer sig på det danske marked, er kun omkring en tredjedel mere end 10 år gamle.

Chefredaktør for Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen, skriver på sin blog under overskriften “En ny undersøgelse viser” (se kilder), at “Meningsmålinger er blevet et eftertragtet redskab til virksomhedernes profilering overfor kunderne og markedet, og virksomhederne har registreret, at nye undersøgelser, der viser, er den direkte vej til journalisternes professionelle dovenskab.” Ifølge Lisbeth Knudsen er årsagen til, at der er kommet så mange analysebureauer de seneste år altså et spørgsmål om, at de profileres, når de citeres, og derfor kan det betale sig for analytiske virksomheder at have en lille afdeling, der eksempelvis koncentrerer sig om politiske meningsmålinger. .

Hvad er konsekvensen af kravet om uniqueness?

Kravet om uniqueness er med til at sætte skub i produktionen af citerbare målinger. Men Ugebrevet konkluderer i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder), at citerbarheden samtidig er med til at svække eksklusiviteten samt det skær af videnskabelighed, der traditionelt har omgærdet meningsmålingerne. Desuden skriver Mandag Morgens journalist, Poul Anders Pedersen, i analyseartiklen “Analyse: Utroværdigt. Meningsmålinger blæser i vinden” i Politiken (se kilder), at “journalisterne bliver stadig mere kreative, når de skal finde på temaer og spørgsmål til holdningsundersøgelser. Det resulterer for eksempel i spørgsmål a la ‘Hvem vil du helst have til at babysitte dine unger derhjemme: Anders Fogh Rasmussen eller Mogens Lykketoft.’” 

Hvad er konsekvensen af, at målingsindustrien vokser?

Stigningen i antallet af analysebureauer betyder, at konkurrencen på markedet er steget, at prisstrukturerne har ændret sig, og at målinger er blevet mere tilgængelige. Samtidig udfordrer det ifølge Ugebrevets analyse i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder) kvaliteten, idet flere analysebureauer foretager analyser på baggrund af interviews ned til 500 personer, noget der ifølge eksperter og branchefolk var helt utænkeligt i 1997, fordi det mærkbart svækker resultatets troværdighed. Hertil kommer, at svarprocenten bliver mere og mere kritisk. Ifølge professor ved Århus Universitet, Søren Risbjerg Thomsen, der har mange års erfaring inden for arbejdet med meningsmålinger, er det efterhånden ikke usædvanligt med svarprocenter under 40. Folk gider simpelthen ikke tage telefonen, når bureauerne ringer igen og igen. Han siger i Ugebrevets artikel: “Folk er i stigende grad uvillige til at deltage i meningsmålinger.” Det betyder igen, at målingernes repræsentativitet svækkes. 

Hvad er konsekvensen af manglende kildekritik?

Ugebrevet Mandag Morgen konkluderer på baggrund af sin undersøgelse om mediernes brug af meningsmålinger i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder), at der helt generelt er problemer med kildekritikken hos journalister. Medieforsker Preben Sepstrup siger i artiklen: “Når bare det er noget med tal - noget, som har et skin af videnskabelighed over sig - glider det åbenbart ned uden kritisk sans.” Det betyder ifølge journalist Poul Anders Pedersen i analyseartiklen “Analyse: Utroværdigt. Meningsmålinger blæser i vinden” (se kilder), at “Ligesom aviser, ugebreve, nyhedsbureauer og andre medier bruger holdningsundersøgelser til at blive citeret i andre medier, bruger også organisationer, virksomheder og andre samfundsaktører holdningsundersøgelser som en måde at sætte dagsordenen på. De har opdaget, at journalister næsten har lige så let ved at forvandle tal til bogstaver, som en vis anden forvandlede vand til vin. Og de har med garanti opdaget, at de selv samme journalister ikke er nær så kildekritiske, når der er tal på bordet, som de er, hvis de skal lægge øre til en lang, ordrig forklaring om et givent synspunkt.” 

 

Journalist Flemming Svith siger i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder), at journalistisk arbejde med meningsmålinger dybest set er en rigtig fornuftig og konstruktiv tilgang til forskellige samfundsemner, men at det sørgelige er, “at det ofte sker på en utrolig ureflekteret måde. Når journalister refererer disse meningsmålinger, gør de det gerne med en decimal - for eksempel 27,3 procent - selvom enhver, der har beskæftiget sig med meningsmålinger, ved, at det er helt hen i skoven.” Det, Svith her kritiserer medierne for, er, at journalisterne giver udtryk for en overdreven præcision og kommunikerer større sikkerhed og troværdighed, end der er dækning for. 

 

I artiklen “Fup eller fakta - meningsmålinger” (se kilder) siger flere af analytikerne fra analyseinstitutterne, at de godt kender problemet med ukritisk brug af meningsmålinger. Chefkonsulent i Gallup, Mogens Storgaard Jacobsen, siger: “Jeg kan se klare problemer i den måde, meningsmålingerne bliver brugt på. For mange journalister lader sig for nemt tage ved næsen, fordi de ved for lidt.” Han fortsætter: “Journalister skal stille sig selv to spørgsmål, når de ser resultatet af en meningsmåling: Er det rigtigt? Hvordan får vi som medie maksimalt udbytte af målingen? Men mange journalister glemmer det første spørgsmål.”

Chefkonsulent ved Vilstrup, Lars Boesen, udtaler i samme artikel: “Fejlene skyldes manglende forståelse. Nogle gange tolker man ændringer helt ned til 0,1 procent som stigninger eller fald. Vi forsøger at forklare tingene til Politikens journalister, som vi jo samarbejder med, men det lykkes ikke altid. Problemet er jo, at de skal have en historie at fortælle - også når der ikke er sket noget fra februar til marts.”

Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen er kildekritikken særligt problematisk, når medierne refererer målinger foretaget alene via internettet, idet netmålinger ikke nødvendigvis er repræsentative.

Hvad er kritikken af de politiske opinionsundersøgelser?

Mange aviser refererer hver måned udsvingene i vælgertilslutningen til de politiske partier, og særligt når der indføres ny lovgivning og op til et valg intensiveres brugen af opinionsundersøgelser i medierne. Ifølge politisk kommentator Roger Buch Jensen er det problematisk af flere årsager:

  • Den statistiske usikkerhed er så stor, når det drejer sig om de små partier, at man umuligt kan sige noget fornuftigt om, hvordan de vil placere sig ved et valg. Problemet er, at det oplyser hverken analyseinstitutterne eller journalisterne, for de har jo ikke interesse i at tage luften ud af målingerne.
  • Folk påvirkes af meningsmålingerne. Undersøgelser viser, at omkring syv procent lader sig påvirke af en meningsmåling, men Buch Jensen mener, at det er for lavt sat, og at folk blot ikke vil indrømme, at de bliver påvirkede. Man kan også forestille sig, at nogle ikke er bevidste om, at de bliver påvirkede af målingerne. Problemet er stort i Danmark, hvor valg kan være meget tætte. Buch Jensen siger: “Jeg synes, at man skal begræde, at målingerne er blevet så mange, som de er. Især den meget lemfældige måde, man behandler meningsmålinger på. Hvor man populært sagt bedriver journalistik på decimaler. Man dømmer partier ude og inde og laver forsider på det. Enhver med blot en smule kendskab til meningsmålinger ved, at man ikke kan lave den slags journalistik på det.”
  • Partierne er begyndt at lave politik ud fra meningsmålinger - ganske vist fra målinger, de selv får foretaget. Den politiske strategi bliver pudset af efter, hvad vælgerne mener om det ene og det andet i målinger. Baggrunden er, at der de seneste ti år har været en tendens til, at folk skifter parti mellem valgene. Dermed er partierne på vælgerhugst i samme vælgerskov, og derfor har politikerne ifølge Buch Jensen brug for pejlemærker i form af meningsmålinger.

Et eksempel er, da det i 2003 kom frem, at Venstre havde bestilt en fortrolig meningsmåling om danskernes forhold til EU. Det skete kort før Anders Fogh Rasmussens melding om, at Danmarks retslige forbehold kun skulle ændres, og ikke fjernes helt, som det tidligere havde været Venstres politik. Et mere aktuelt eksempel er ifølge Roger Buch Jensen regeringens Irak-politik. Han siger i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder): “Regeringen har en række argumenter for, hvorfor den vælger at trække soldaterne hjem fra Irak. Men det skulle da være mærkeligt, om ikke regeringen har bemærket, at meningsmålingerne har vist, at flere og flere danskere er blevet mere og mere skeptiske over for den danske tilstedeværelse i Irak.”

Et fjerde problem nævner valgforsker Kasper Møller Hansen i artiklen “Gallupokratiet” (se kilder). Han fremhæver, at meningsmålinger flytter fokus fra politikkens indhold: “Hvis en måling fortæller, at socialdemokraterne går tilbage, så spørger journalisten straks partiformanden: ‘Det var ikke så godt for dig, hva’,’ i stedet for at spørge om politik.” 

Opinionsundersøgelser fremover

Kan man lave alternative opinionsundersøgelser?

Såvel valgforskere som journalister er enige om, at opinionsundersøgelser er kommet for at blive, og at de formentligt ikke vil blive brugt mindre i fremtiden. Flere agiterer dog for mere sagligt brug af meningsmålinger.

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen er det metoden, den er gal med. Han siger i artiklen “De hurtige meningsmålingers tid” (se kilder), at i medierne bliver det “fremstillet som om, at nu har borgerne talt. Det har de også. Men de har talt, mens de sad og spiste aftensmad over et emne, de måske aldrig har tænkt over.” Han foreslår, at man i stedet begynder at afholde folkehøringer, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen inviteres til en politisk høring om et givent emne i samfundsdebatten. Møller Hansen undersøgte den første folkehøring, der har været på dansk grund, nemlig folkehøringen om euroen i 2003. Her viste det sig, at flertallet af deltagerne ændrede holdning på mange områder. På nogle spørgsmål var der 80 procent, der skiftede mening. Det punkt, der viste mindst forandring, var, hvad borgerne agtede at stemme. Ikke desto mindre var der en fjerdedel, der hér blev omvendt.  

Medieforsker Preben Sepstrup har et andet forslag, nemlig at der etableres bedre kommunikationslinjer mellem analysebureauerne på den ene side og journalisterne på den anden. Han foreslår i artiklen “Meningsmålinger på farlig kurs” (se kilder), helt konkret, at redaktionerne beder analyseinstitutterne om at vedlægge em rapport over, hvordan tallene skal læses.

Vil opinionsundersøgelser blive forbudt op til valg?

Ved et kommunalvalg i Odense i 2005 skete der ifølge Epinions meningsmålinger et stort vælgerskred i dagene op til valget. De konservative gik fra 16,1 procent af stemmerne i 2001 til 35,6 procent i 2005, mens Venstre oplevede et fald fra 14,5 til 6,8 procent af stemmerne. Ifølge Epinions analyser skete skreddet for alvor i de sidste dage op til valget, hvor 40 procent af Venstres traditionelle vælgere endte med at stemme på den Konservative kandidat Jan Boye. I kronikken “Meningsmålinger - påvirker de vælgerne?” (se kilder) skriver tre af Epinions analytikere, at vælgervandringen handlede om to ting: At “Jan Boye gjorde det godt i valgkampen. Men vi tror også, at det er en vigtig faktor, at meningsmålingen for første gang bevidstgjorde mange odenseanere om, at det var inden for mulighedernes grænse at vælte Anker Boye.” Epinions analytikere fortsætter med at konkludere, at der var tale om en bandwagon-effekt, hvilket refererer til, at vælgerne har en tendens til at slutte op om den vindende part for at blive en del af ‘vinderholdet’. 

På den baggrund melder spørgsmålet sig, om det bør være forbudt at offentliggøre meningsmålinger op mod et valg. Frankrig har siden 1977 haft et forbud mod offentliggørelse af politiske opinionsundersøgelser en uge op mod valget. I Italien er der et forbud mod at publicere resultater af meningsmålinger de sidste 15 dage. Det betyder dog ikke, at meningsmålinger ikke bliver udført, og det har vist sig vanskeligt at undgå lækager - ikke mindst via internettet. Eksempelvis har der ved flere franske valg været publiceret målinger i britiske aviser, og spørgsmålet er da også, om ikke blot et forbud mod meningsmålinger betyder, at de, der har råd til at betale for målinger, vil sidde inde med viden, som de, der ikke har råd til, må undvære, og at et forbud på den vis vil føre til separeret viden. I den sammenhæng kan man argumentere for, at det er et gode, at vi som forbrugere, medlemmer og borgere får så meget information som muligt, og at et forbud vil være udemokratisk. På den anden side kan man stille spørgsmålstegn ved det demokratiske i, at politik bliver reduceret til målinger af vælgertilslutningens bevægelser hen over kaffebordet. 

Kilder

Rapporter

Waldahl, Ragnar; Aardal, Bernt og Beyer, Audun:
Påvirkes velgerne av meningsmålinger? Mulige konsekvenser av publiserte meningsmålinger. En utredning utarbeidet for Kommunal- og regionaldepartementet. Marts 2006.

Websider

På European Society for Opinion and Marketing Researchs hjemmeside kan man finde det europæiske kodeks for god analysepraksis.
Lisbeth Knudsen er chefredaktør ved Berlingske Tidende og har mange års erfaring i medieverdenen. På hendes blog findes mange interessante indlæg om medieverdenen. Blandt andet artiklen “En ny undersøgelse viser”, som citeres i dette faktalink.

Avisartikler

Madelaire, Catrine:
Zapera er blevet solgt. Business.dk. 2007-08-09.
Pedersen, Poul Anders:
Analyse: Utroværdigt. Meningsmålinger blæser i vinden- Politiken. 2007-04-25.
Sepstrup, Preben:
En ny undersøgelse viser. Information. 2006-11-10.
Jakobsen, Mogens Storgaard; Wichman, Jakob Matthias og Siegumfelt, Frederik:
Meningsmålinger - påvirker de vælgerne? Berlingske Tidende. 2005-12-04.
Madsen, Lasse Hjorth:
Menings Målings Misforståelse. Weekendavisen . 2005-03-04.
Svith, Flemming:
Voxpop: Kaffegrums. Meningsmålinger overfortolkes voldsomt. Politiken. 2005-02-11.
Libak, Anna:
Gallupokratiet, Weekendavisen. 2005-01-28.
Kuula, Dorte:
Meningsmålinger: Vi ved ikke, hvad vi mener. Jyllands-Posten. 2004-10-10.
Thobo-Carlsen, Jesper:
Som folket behager. Berlingske Tidende. 2003-11-30.
Mylenberg, Troels:
Politik på decimaler. Weekendavisen. 2000-04-19.
Rothenborg, Michael og Søndergaard, Bo:
Meningsmålinger: Når ordet banger. Politiken. 2000-03-19.

Magasinartikler

Pedersen, Poul Anders:
Meningsmålinger på farlig kurs. Ugebrevet Mandag Morgen. 2007-04-16.
Caruana, Stephanie:
Usikkerhed om valgmålinger på nettet. Computerworld. www.computerworld.dk. 2005-02-01.
Rødgaard, Danny:
De hurtigere meningers tid. DJØF Bladet nr. 10. 2004-10-08.
Kaas, Tommy:
Fup eller fakta - meningsmålinger. Journalisten. 2003-08-13.
Jensen, Dan:
Internettet kan skævvride valget. Computerworld. www.computerworld.dk. 2001-11-20.
Risbjerg Thomsen, Søren:
Meningsmålingernes troværdighed. Politica. Tidsskrift for politisk viden. 30. årg. nr. 2, 1998.

Danske bøger

Kristiansen, Erik:
Guide til spørgeskemaundersøgelser - med introduktion til defgo.net. Forlaget ’94. 2006.
Vilstrup, Kasper:
Ja, nej, ved ikke - om design, gennemførelse, rapportering og brug af repræsentative interviewundersøgelser. Samfundslitteratur. 2001.

Udenlandske bøger

Fergusson, Sherry Devereaux:
Researching the Public Opinion Environment. Sage Publications. 2000.
Henn, Matt:
Opinion Polls and Volatile Electorates. Problems and Issues in Polling European Societies. Ashgate. 1998.
Petersson, Olof og Holmberg, Sören:
Opinionsmätningarna och demokratin. SNS Förlag. 1998.
Paulsen, Arve og Njaastad, Olav:
Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistikk. Institut for journalistikk. 1993.

Ssøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Opinionsundersøgelser'