Opinionsundersøgelser

Artikel type
faktalink
journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2007
Main image
I 2002 blev daværende finansminister Thor Pedersen afsløret i ikke at overholde sin bopælspligt og i at svindle med EU hektarstøtte. Det var baggrunden for at kun 6% af danskerne i en meningsmåling fandt finansministeren ærlig.
I 2002 blev daværende finansminister Thor Pedersen afsløret i ikke at overholde sin bopælspligt og i at svindle med EU hektarstøtte. Det var baggrunden for at kun 6% af danskerne i en meningsmåling fandt finansministeren ærlig.
Foto: Francis Dean / Scanpix

Siden Georg Gallup i 1935 åbnede Gallup Institute i USA, har opinionsundersøgelser spillet en stadig stigende rolle i den offentlige debat. Især aviserne har de seneste år taget imod meningsmålingerne med kyshånd, og i perioden fra 2001 til 2006 er antallet af artikler i de danske aviser, som skrives på baggrund af meningsmålinger, steget med 47 procent. Samtidig foretages politiske beslutninger i stigende grad på baggrund af befolkningsundersøgelser, og dermed er opinionsundersøgelser blevet et vigtigt redskab, der kan influere både på den offentlige diskussion og på den politiske beslutningsproces. Spørgsmålet er, hvorfor der er denne store stigning i antallet af meningsmålinger, om medierne refererer dem troværdigt og om de udelukkende er et gode for demokratiet.

Introduktion til Opinionsundersøgelser

Hvad er en opinionsundersøgelse?

En opinionsundersøgelse, også kaldet en meningsmåling, er en interviewundersøgelse af et udvalg af personer, som foretages for at finde ud af, hvilke holdninger befolkningen har til et givet spørgsmål. Ligesom ved folkeafstemninger har meningsmålinger altså til formål at finde ud af, hvad befolkningen mener og ønsker. Undersøgelserne kan give et struktureret indblik i og overblik over ellers svært gennemskuelige holdninger og synspunkter, som er vigtige at have, når politiske og værdimæssige opbrud skal spores. Mest kendt er nok undersøgelserne af, hvilket parti folk vil stemme på. Udover disse partiundersøgelser foretages også målinger af, hvad folk mener om enkeltsager - både politiske og forbrugerorienterede. Sidstnævnte er et vigtigt redskab for virksomheder i udformningen af produkt- og reklamestrategi. 

Hvilke former for undersøgelser udføres?

Meningsmålingerne udføres af private virksomheder, som bliver bestilt til at udføre undersøgelserne for andre virksomheder eller offentlige institutioner. Det betyder, at virksomheder, der udfører opinionsundersøgelser, arbejder i et spændingsfelt mellem politik, medier, foreninger og virksomheder. For analysevirksomhederne er det vigtigt at holde tungen lige i munden, hvis resultaterne af undersøgelserne skal være tilpas repræsentative og troværdige. 

I denne FaktaLink-artikel udelukkes den største del af meningsmålingsvirksomheden, nemlig markedsundersøgelser af vaskepulver, shampoo, biler og andre produkter. I stedet fokuseres på de politiske målinger, nemlig partimålinger - også kaldet partibarometre - tematiske målinger og adfærdsmålinger.

Hvad er partimålinger?

Partimålingerne er en undersøgelse af, hvor mange der ville stemme på de enkelte partier, hvis der var valg netop nu. Spørgsmålet er til trods for sin enkelhed lidt absurd, fordi der netop ikke skal være valg i morgen, men ideen er selvfølgelig at give offentligheden en fornemmelse af, hvad den aktuelle politiske status er, altså hvad partiernes relative styrke/svaghed er på et givet tidspunkt. 

Man kan sige, at målingerne for partierne er en slags pulsmåler monteret rundt om samfundets arm, og der er ingen tvivl om, at partierne følger nøje med i pulsens svingninger på partibarometrene. Især op til et valg er der en intens produktion af partimålinger. Alle større aviser har egne målinger, nogle er landsdækkende, andre regionale.

Hvad er tematiske målinger?

Temamålinger foretages enten for at belyse et politisk spørgsmål eller i underholdningsøjemed. De kan bruges til at måle både meninger og kundskaber. De årlige Eurobarometer-undersøgelser er gode eksempler på temamålinger om meninger, idet de eksempelvis viser, hvilke lande der er mest EU-positive og hvilke landes befolkninger, der f.eks. bakker mest op om tyrkisk medlemskab af EU. 

Kundskabsmålinger kan eksempelvis være, når der bliver lavet undersøgelser af, om den danske befolkning ved, hvilke danske politikere der er repræsenteret i EU-parlamentet, hvor længe Danmark har været medlem af EU eller lignende. De såkaldte PISA-undersøgelser, der tester 15-åriges færdigheder indenfor læsning, matematik og naturvidenskab er et andet eksempel på kundskabsmålinger. Se FaktaLink om PISA-undersøgelser.

Hvad er adfærdsmålinger?

Adfærdsmålinger kortlægger, hvad folk foretager sig, eller nærmere bestemt hvordan folk hævder, de handler, og hvordan folk tror, de kommer til at handle. Myndighederne bruger hovedsageligt sådanne målinger for at kortlægge, hvordan folk antager, at de kommer til at handle, hvis de bliver stillet overfor konkrete valg samt for at registrere ændringer i folks adfærd. Sådanne målinger kan give et signal om, hvordan bestemte politiske tiltag sandsynligvis kommer til at virke, og hvordan de rent faktisk har virket. Spørgsmål kan i denne sammenhæng være: Hvor ofte folk går i kirke, hvor ofte de dyrker sport og på hvilken måde, hvor mange cigaretter folk ryger dagligt, hvor mange genstande de indtager med mere. 

I danske sammenhænge ville det eksempelvis være relevant at undersøge, hvor mange der røg, inden rygeforbuddet i offentlige rum indtrådte den 15. august 2007, og hvor mange der forestillede sig, at forbuddet ville få dem til at holde op med at ryge. Og selvfølgelig ville det være oplagt ligeledes at følge op på undersøgelsen med en senere måling af, hvor mange procent af danskerne der ryger et år senere, og om nogle mener, de er stoppet netop på grund af rygeforbuddet. 

Hvad er valgdagsmålinger?

En speciel type adfærdsmålinger er de såkaldte exit polls. En exit poll er en undersøgelse, der foregår på en valgdag - ved folketings-, kommune- eller Europa-Parlamentsvalg. Her får folk, der forlader stemmeboksene, udleveret et spørgeskema, hvor de bliver bedt om at svare på, hvad de har stemt, og hvad der afgjorde deres valg. En exit poll kan altså kun foretages på selve valgdagen, og de anses for at være mere nøjagtige end andre meningsmålinger, da en exit poll bygger på, hvad den enkelte adspurgte rent faktisk lige har stemt, mens eksempelvis meningsmålinger op til et valg bygger på, hvad de adspurgte forventer at stemme. 

Første gang begrebet exit poll blev benyttet var i 1960’erne, da den amerikanske tv-station CBS begyndte at spørge vælgerne hvilken præsidentkandidat, de havde stemt på, da de forlod valglokalet. Siden er det blevet en vigtig konkurrenceparameter mellem amerikanske radio- og fjernsynsstationer, som kæmper om at være først ude med sikre prognoser for valgresultatet. Første gang exit polls blev benyttet i Skandinavien var i begyndelsen af 1990’erne, nemlig ved det svenske Rigsdagsvalg i september 1991.

Opinionsundersøgelsernes historie

Hvad er de amerikanske vælgerundersøgelser?

Opinionsundersøgelsernes historie starter i den amerikanske journalistik. Gennem det meste af 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet var der adskillige forsøg i de amerikanske aviser og magasiner på at forudse udfaldet af præsidentvalg på grundlag af meget enkle spørgeskemaer. I bogen “Gallup eller opinionsundersökningarnas problem” (se kilder) fortæller den svenske sociolog Fritz Croner, at man trykte spørgeskemaer i aviserne og fremlagde skemaer i så mange restauranter og barer som muligt. I årene 1920-32 meldes der om undersøgelser med uddeling af 10, 15 eller 20 millioner spørgeskemaer, hvoraf dog kun en mindre del kom hjem i udfyldt stand. Men alligevel var det et ufatteligt stort antal i forhold til vore dages målestok, og det må have kostet ufatteligt meget tid at gennemgå skemaerne. 

Kun få bekymrede sig om de gigantiske svarmaterialers repræsentativitet, altså om svarene kom fra en blandet del af befolkningen, eller om det eksempelvis udelukkende var personer fra de øvre indkomstlag eller bestemte valgdistrikter, der valgte at udfylde spørgeskemaerne.  

Magasinet Literary Digest gjorde opinionsundersøgelser til sit speciale og havde stor succes med det frem til 1936. Op til det amerikanske præsidentvalg i 1936 viste Literary Digest’s meningsundersøgelser, at Alfred Landon ville vinde med 57 procent mod 41 procent til Franklin D. Roosevelt (1882-1945), men ved selve valget gik Roosevelt af med en stor sejr på 61 procent af stemmerne. 

Hvad betød valget i 1936 for udviklingen af opinionsundersøgelser?

Den misvisende meningsmåling gav Literary Digest et stort troværdighedsproblem, ikke mindst fordi en ung psykolog ved navn Georg Gallup (1901-1984) i forvejen havde advaret mod, at magasinet ville udpege den forkerte vinder. Gallup havde i 1928 fremlagt en afhandling om en ny og mere objektiv metode til at udarbejde opinionsundersøgelser. Her tog han netop udgangspunkt i det populære Literary Digest i et forsøg på at kunne forudbestemme magasinets læseres mening. Hans nye metode indebar to markante ændringer. Dels forsøgte han ikke at få så mange svar som muligt, men anvendte en repræsentativt sammensat stikprøve på mellem et par hundrede og op til et par tusind personer. Dels nøjedes han ikke med at udlevere spørgeskemaer, men sendte interviewere ud på personlige besøg. Interviewerne medbragte et eksemplar af gårsdagens blad og gennemgik det artikel for artikel for at finde ud af, hvad læserne syntes om indholdet. Via sine undersøgelserne i forbindelse med afhandlingen havde Gallup fået et godt billede af magasinets læsere og vidste, hvor de placerede sig politisk. Derfor kunne han forudse magasinets fejlvurdering. 

Hvad er The Gallup Organization?

I 1935 åbnede Georg Gallup sin egen virksomhed, The Gallup Organization, og med sine nye undersøgelsesmetode lykkedes det Gallup at udpege den rette vinder ved valget i 1936. Han klarede det ved at spørge blot et par tusinde tilfældigt udvalgte vælgere, mens Magasinet Literary Digest havde adspurgt 10 millioner af deres læsere og dermed havde 5.000 gange flere svar end Gallup, og alligevel ramte de den forkerte kandidat. Det betød ifølge “Opinionsmätningarna och demokratin” (se kilder), at ’gallupmålinger’ efterfølgende hurtigt blev et etableret begreb.

En af de første store opgaver, virksomheden havde - og som stadig er blandt dens vigtigste opgaver - var at hjælpe Hollywood til at producere mere publikumsvenlige film. I 1938 udviklede Georg Gallup og underdirektør David Ogilvy stort set alle de tekniske metoder, der benyttes i filmundersøgelser. De undersøgte seervaner blandt den amerikanske befolkning, de undersøgte, hvilke titler, story lines og så videre, folk kunne lide, og de indførte testscreenings med et nøje udvalgt publikum. 

Hvornår kom de første globale opinionsundersøgelser?

I årene op til Anden Verdenskrig etablerede The Gallup Organization det, der ville blive en sammenslutning af uafhængige opinionsmålingsorganisationer, repræsenterende næsten 50 lande. The Gallup International Research Institute har siden slutningen af 1930’erne afholdt årlige møder, hvor repræsentanter fra de forskellige afdelinger rundt om i verden rapporterer og analyserer, hvad deres befolkninger synes om forskellige emner, der påvirker deres liv - for eksempel kommunisme, kapitalisme, religion, familiernes vilkår og hungersnød.

Hvad var holdningen til opinionsundersøgelser?

Da meningsmålingerne blev revolutioneret i USA af George Gallup i trediverne, mente han, at meningsmålinger i sig selv uundgåeligt ville Da meningsmålingerne blev revolutioneret i USA af George Gallup i trediverne, mente han, at meningsmålinger i sig selv uundgåeligt ville føre til en forbedring af demokratiet. Og i årene efter Anden Verdenskrig, i demokratiets genrejsningsperiode i Europa, blev det ifølge bogen “Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistikk” (se kilder) drøftet at tage meningsmålinger i brug for direkte at komme i kontakt med befolkningen omkring vigtige spørgsmål. I Norge forestillede nogle sig, at meningsmålinger med et udvalg på et par tusind personer kunne give politikerne råd, og at målingerne på den måde kunne bringe et element af direkte demokrati ind i det repræsentative politiske system og erstatte kostbare og tidskrævende folkeafstemninger. 

I Sverige var debatten hedest, og socialdemokraten Alva Myrdal (1902-1986) var en af de ivrigste fortalere for direkte demokrati gennem opinionsundersøgelser. I ovenfor nævnte bog citeres hun for at have sagt, at: “Opinionsmålinger er ingen kuriositet. De er et nyt præcisionsinstrument til et mere fuldkomment politisk apparat. Kan den videnskabelige grundighed i udvalget og opinionsinstituttets uafhængighed garanteres, så bliver opinionsmålinger et stærkt politisk middel fremover. De kan gøre demokratiet sundere, og folkeviljen vil ikke så let kunne bedrages.”