Stemmeboksene benyttes under et valg
De mest kendte meningsmålinger er nok undersøgelserne af, hvilket parti folk vil stemme på, som blandt andet benyttes op til valg.
Foto: Amdi Thorkild/Ritzau Scanpix

Meningsmålinger

journalist Karina Søby Madsen. Opdateret af cand.mag. Maria Høher-Larsen, Bureauet, august 2020.
Top image group
Stemmeboksene benyttes under et valg
De mest kendte meningsmålinger er nok undersøgelserne af, hvilket parti folk vil stemme på, som blandt andet benyttes op til valg.
Foto: Amdi Thorkild/Ritzau Scanpix

Indledning

Siden Georg Gallup i 1935 åbnede Gallup Institute i USA, har meningsmålinger spillet en stadig stigende rolle i den offentlige debat. Især medierne har de seneste år taget imod meningsmålingerne med kyshånd i jagten på aktuelle historier. Samtidig foretages politiske beslutninger i stigende grad på baggrund af befolkningsundersøgelser, og dermed er meningsmålinger blevet et vigtigt redskab, der kan påvirke både den offentlige diskussion og den politiske beslutningsproces.

Spørgsmålet er, om medierne refererer dem troværdigt og kritisk, og om de udelukkende er et gode for demokratiet? De seneste år har debatten omkring meningsmålinger blandt andet handlet om, at målingerne kan påvirke vælgerne i forbindelse med folkeafstemninger, og i 2015 påviste en dansk undersøgelse, at vælgerne faktisk er tilbøjelige til at stemme på det vindende hold i meningsmålingerne. Modsat mange andre lande har Danmark ikke indført et forbud mod offentliggørelse af meningsmålinger op til folkeafstemninger, men i 2015 kom en henstilling fra folketinget til medierne om på valgdagen først at offentliggøre exit polls, når valgstederne lukker.

Artikel type
faktalink

Introduktion til meningsmålinger

Print-venlig version af dette kapitel - Introduktion til meningsmålinger

Hvad er en meningsmåling

En meningsmåling, også kaldet en opinionsundersøgelse, er en undersøgelse, hvor man interviewer et udvalg af personer for at finde ud af, hvilke holdninger befolkningen har til et givet spørgsmål. Ligesom ved folkeafstemninger har meningsmålinger altså til formål at finde ud af, hvad befolkningen mener og ønsker. Undersøgelserne kan give et indblik i og overblik over holdninger og synspunkter, der ellers kan være svære at gennemskue, men som er vigtige at have, når man skal forstå politiske og værdimæssige opbrud.

Mest kendt er nok undersøgelserne af, hvilket parti folk vil stemme på. Udover disse partiundersøgelser foretages også målinger af, hvad folk mener om enkeltsager – både politiske og forbrugerorienterede. Forbrugerorienterede meningsmålinger er et vigtigt redskab for virksomheder, når de skal udforme deres produkt- og reklamestrategi.

Hvilke former for undersøgelser udføres?

Meningsmålingerne udføres af private virksomheder, som bliver bestilt til at udføre undersøgelserne for andre virksomheder eller offentlige institutioner. Det betyder, at virksomheder, der udfører opinionsundersøgelser, arbejder i et spændingsfelt mellem politik, medier, foreninger og virksomheder. For analysevirksomhederne er det vigtigt at holde tungen lige i munden, hvis resultaterne af undersøgelserne skal være tilpas repræsentative og troværdige.

Den største del af meningsmålingsvirksomheden er markedsundersøgelser af f.eks. vaskepulver, shampoo, biler og andre produkter, men her i artiklen fokuseres på de politiske målinger, nemlig partimålinger – også kaldet partibarometre – tematiske målinger og adfærdsmålinger.

Hvad er partimålinger?

Partimålingerne er en undersøgelse af, hvor mange der ville stemme på de enkelte partier, hvis der var valg netop nu. Spørgsmålet er til trods for sin enkelthed lidt absurd, fordi der netop ikke skal være valg i morgen, men ideen er selvfølgelig at give offentligheden en fornemmelse af, hvad den aktuelle politiske status er, altså hvad partiernes relative styrke/svaghed er på et givet tidspunkt.

Man kan sige, at målingerne for partierne er en slags pulsmåler monteret rundt om samfundets bryst, og der er ingen tvivl om, at partierne følger nøje med i pulsens svingninger på partibarometrene. Især op til et valg er der en intens produktion af partimålinger. Alle større aviser får foretaget deres egne målinger, nogle er landsdækkende, andre regionale.

Hvad er tematiske målinger?

Temamålinger foretages enten for at belyse et politisk spørgsmål eller i underholdningsøjemed. De kan bruges til at måle både meninger og kundskaber. De årlige Eurobarometer-undersøgelser er gode eksempler på temamålinger om meninger, idet de eksempelvis viser, hvilke lande der er mest EU-positive og hvilke landes befolkninger, der bakker mest op om f.eks. tyrkisk medlemskab af EU.

Kundskabsmålinger kan eksempelvis være, når der bliver lavet undersøgelser af, om den danske befolkning ved, hvilke danske politikere der er repræsenteret i EU-parlamentet, hvor længe Danmark har været medlem af EU eller lignende. De såkaldte PISA-undersøgelser, der tester 15-åriges færdigheder indenfor læsning, matematik og naturvidenskab er et andet eksempel på kundskabsmålinger.

Hvad er adfærdsmålinger?

Adfærdsmålinger kortlægger, hvad folk foretager sig, eller nærmere bestemt hvordan folk hævder, de handler, og hvordan folk tror, de kommer til at handle. Myndighederne bruger hovedsageligt sådanne målinger for at kortlægge, hvordan folk antager, at de kommer til at handle, hvis de bliver stillet overfor konkrete valg samt for at registrere ændringer i folks adfærd. Sådanne målinger kan give et signal om, hvordan bestemte politiske tiltag sandsynligvis kommer til at virke, og hvordan de rent faktisk har virket. Spørgsmål kan i denne sammenhæng være: Hvor ofte folk går i kirke, hvor ofte de dyrker sport og på hvilken måde, hvor mange cigaretter folk ryger dagligt, hvor mange genstande de indtager med mere.

I danske sammenhænge ville det eksempelvis være relevant at undersøge, hvor mange der røg, inden rygeforbuddet i offentlige rum indtrådte den 15. august 2007, og hvor mange der forestillede sig, at forbuddet ville få dem til at holde op med at ryge. Og selvfølgelig ville det være oplagt ligeledes at følge op på undersøgelsen med en senere måling af, hvor mange % af danskerne der ryger et år senere, og om nogle mener, de er stoppet netop på grund af rygeforbuddet.

Hvad er valgdagsmålinger?

En speciel type adfærdsmålinger er de såkaldte exit polls. En exit poll er en undersøgelse, der foregår på en valgdag – ved folketings-, kommune- eller Europa-Parlamentsvalg. Her får folk, der forlader stemmeboksene, udleveret et spørgeskema, hvor de bliver bedt om at svare på, hvad de har stemt, og hvad der afgjorde deres valg. En exit poll kan altså kun foretages på selve valgdagen, og de anses for at være mere nøjagtige end andre meningsmålinger, da en exit poll bygger på, hvad den enkelte adspurgte rent faktisk lige har stemt, mens eksempelvis meningsmålinger op til et valg bygger på, hvad de adspurgte forventer at stemme.

Første gang begrebet exit poll blev benyttet var i 1960’erne, da den amerikanske tv-station CBS begyndte at spørge vælgerne hvilken præsidentkandidat, de havde stemt på, da de forlod valglokalet. Siden er det blevet en vigtig konkurrenceparameter mellem amerikanske radio- og fjernsynsstationer, som kæmper om at være først ude med sikre prognoser for valgresultatet. Første gang exit polls blev benyttet i Skandinavien var i begyndelsen af 1990’erne, nemlig ved det svenske Rigsdagsvalg i september 1991.

Meningsmålingernes historie

Print-venlig version af dette kapitel - Meningsmålingernes historie

Hvad er de tidlige amerikanske vælgerundersøgelser?

Opinionsundersøgelsernes historie starter i den amerikanske journalistik. Gennem det meste af 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet var der adskillige forsøg i de amerikanske aviser og magasiner på at forudse udfaldet af præsidentvalg på grundlag af meget enkle spørgeskemaer. I bogen “Gallup eller opinionsundersökningarnas problem” (se kilder) fortæller den svenske sociolog Fritz Croner, at man trykte spørgeskemaer i aviserne og fremlagde skemaer i så mange restauranter og barer som muligt. Ligeledes beskrives det, at man i årene 1920-32 foretog undersøgelser med uddeling af 10, 15 eller 20 millioner spørgeskemaer, hvoraf dog kun en mindre del kom hjem i udfyldt stand.

Kun få bekymrede sig den gang om, om de gigantiske svarmaterialer var repræsentative for opinionen i befolkningen. Med andre ord var der få, der tænkte over, om svarene rent faktisk kom fra en blandet del af befolkningen, eller om det udelukkende var personer fra de øvre indkomstlag eller bestemte valgdistrikter, der valgte at udfylde spørgeskemaerne.

Magasinet Literary Digest gjorde opinionsundersøgelser til sit speciale og havde stor succes med det frem til 1936. Op til det amerikanske præsidentvalg i 1936 viste Literary Digest’s meningsundersøgelser, at Alfred Landon ville vinde med 57% mod 41% til Franklin D. Roosevelt (1882-1945), men ved selve valget gik Roosevelt af med en stor sejr på 61% af stemmerne.

Hvad betød valget i 1936 for udviklingen af meningsmålinger?

Den misvisende måling gav Literary Digest et stort troværdighedsproblem, ikke mindst fordi en ung psykolog ved navn Georg Gallup (1901-1984) i forvejen havde advaret mod, at magasinet ville udpege den forkerte vinder. Gallup havde i 1928 fremlagt en afhandling om en ny og mere objektiv metode til at udarbejde opinionsundersøgelser. Her tog han netop udgangspunkt i det populære Literary Digest i et forsøg på at kunne forudbestemme magasinets læseres mening. Hans nye metode indebar to markante ændringer. Dels forsøgte han ikke at få så mange svar som muligt, men anvendte en repræsentativt sammensat stikprøve på mellem et par hundrede og op til et par tusinde personer. Dels nøjedes han ikke med at udlevere spørgeskemaer, men sendte interviewere ud på personlige besøg. Interviewerne medbragte et eksemplar af gårsdagens blad og gennemgik det artikel for artikel for at finde ud af, hvad læserne syntes om indholdet. Via sine undersøgelserne i forbindelse med afhandlingen havde Gallup fået et godt billede af magasinets læsere og vidste, hvor de placerede sig politisk. Derfor kunne han forudse magasinets fejlvurdering.

Hvad er The Gallup Organization?

I 1935 etablerede Georg Gallup sin egen virksomhed, The Gallup Organization, og med sine nye undersøgelsesmetode lykkedes det Gallup at udpege den rette vinder ved valget i 1936. Han klarede det ved at spørge blot et par tusinde tilfældigt udvalgte vælgere, mens Magasinet Literary Digest havde adspurgt 10 millioner af deres læsere og dermed havde 5.000 gange flere svar end Gallup, og alligevel ramte de den forkerte kandidat. Det betød ifølge “Opinionsmätningarna och demokratin” (se kilder), at ’gallupmålinger’ efterfølgende hurtigt blev et etableret begreb.

En af de første store opgaver, virksomheden havde – og som stadig er blandt dens vigtigste opgaver – var at hjælpe Hollywood til at producere mere publikumsvenlige film. I 1938 udviklede Georg Gallup og underdirektør David Ogilvy stort set alle de tekniske metoder, der benyttes i filmundersøgelser. De undersøgte seervaner blandt den amerikanske befolkning, de undersøgte, hvilke titler, story lines og så videre, folk kunne lide, og de indførte testscreenings med et nøje udvalgt publikum.

Hvornår kom de første globale meningsmålinger?

I årene op til Anden Verdenskrig etablerede The Gallup Organization hvad, der ville blive en sammenslutning af uafhængige opinionsmålingsorganisationer, der i dag repræsenterer mere end 60 lande. Gallup International har siden slutningen af 1930’erne afholdt årlige møder, hvor repræsentanter fra de forskellige afdelinger rundt om i verden rapporterer og analyserer, hvad deres befolkninger synes om forskellige emner, der påvirker deres liv – for eksempel kommunisme, kapitalisme, religion, familiernes vilkår og hungersnød.

Hvad var holdningen til meningsmålinger?

Da meningsmålingerne blev revolutioneret i USA af George Gallup i 1930’erne, mente han, at meningsmålinger i sig selv uundgåeligt ville føre til en forbedring af demokratiet. Og i årene efter Anden Verdenskrig, i demokratiets genrejsningsperiode i Europa, blev det ifølge bogen “Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistikk” (se kilder) drøftet at tage meningsmålinger i brug for direkte at komme i kontakt med befolkningen omkring vigtige spørgsmål. I Norge forestillede nogle sig, at meningsmålinger med et udvalg på et par tusind personer kunne give politikerne råd, og at målingerne på den måde kunne bringe et element af direkte demokrati ind i det repræsentative politiske system og erstatte kostbare og tidskrævende folkeafstemninger.

I Sverige var debatten hedest, og socialdemokraten Alva Myrdal (1902-1986) var en af de ivrigste fortalere for direkte demokrati gennem opinionsundersøgelser. I bogen “Dagens mening. Bruk av meningsmålinger i journalistikk” (se kilder) citeres hun for at have sagt, at: “Opinionsmålinger er ingen kuriositet. De er et nyt præcisionsinstrument til et mere fuldkomment politisk apparat. Kan den videnskabelige grundighed i udvalget og opinionsinstituttets uafhængighed garanteres, så bliver opinionsmålinger et stærkt politisk middel fremover. De kan gøre demokratiet sundere, og folkeviljen vil ikke så let kunne bedrages.”