Operaen nu og fremover

Hvordan er interessen for Operaen?

Det går rigtig godt med salget af billetter til Operaens forstillinger. I starten af byggeprocessen udtrykte man bekymring for, at operahuset ville stå tomt, som det kan læses i artiklen “Minister frygter tomt operahus på Holmen” fra 2000 (se kilder). Men virkeligheden ser anderledes ud, og Det Kongelige Teaters nye operahus er kommet rigtig godt fra start. Ritzau skrev allerede i januar 2005, da Operaen slog dørene op, at der var udsolgt til de store forestillinger i hele første sæson frem til august 2005. Tilsvarende er billetter til rundvisninger revet væk. Folk strømmer til, og rundvisningerne alene giver Operaen en daglig indtægt på 20.000 kroner, oplyser artiklen “Operaen skovler penge ind på rundvisninger” fra 2005 (se kilder).

Hvordan går det med publikumstilstrømningen?

Det politiske krav til Det Kongelige Teater om at øge aktiviteten med 30 procent så i Operaens første sæson ganske opnåelig ud ifølge Berlingske Tidendes artikel “Røde lygter i Operaen” fra 2005 (se kilder). Efter 15 års tilbagegang og tre års stagnation viste Det Kongelige Teaters abonnementssalg en markant stigning på næsten 50 procent. Stormløbet på billetsalget satte sine spor sommeren 2005, hvor Det Kongelige Teaters telefoner, posthusenes billetsalg og bestillinger via internettet kollapsede i timevis. Den større popularitet kan også mærkes på teatrets skuespil- og balletscene.

Billetsalget går stadig strygende, og salgs- og kommunikationschef Kresten Schultz-Jørgensen kan i en pressemeddelelse på Det Kongelige Teaters hjemmeside fra 2006 melde om en fremgang på 22.000 flere solgte billetter. Der er endvidere etableret et mere tilgængeligt og smidigt fungerende online-salg siden åbningen af Operaen, og ifølge Eva Hein fra Det Kongelige Teaters presseafdeling blev 45% af alle billetter i 2006 solgt online mod kun 19% i 2005 (se kilder). Dette har blandt andet været med til at eliminere den voldsomme spidsbelastning, der i starten prægede løssalget af billetter.

Hvordan er Det Kongelige Teaters publikum?

Det Kongelige Teater har en ret præcis viden om deres publikum fra PLS´s publikumsundersøgelse, september 1998 og Gallups publikumsundersøgelse, maj 2002. Undersøgelserne viser, at Det Kongelige Teaters publikum adskiller sig betydeligt fra den gennemsnitlige befolkning. Publikum fordeler sig således:

62 procent er kvinder i modsætning til 55 procent i HT-området
38 procent er over 60 år, 30 procent er 40-49 år, og 20 procent er børnefamilier
34 procent er abonnenter
66 procent er løssalgspublikummer
Halvdelen har været i teatret mere end 6 gange inden for det seneste år
66 procent af det eksisterende publikum kan karakteriseres som ikke moderne (anser ikke IT for en vigtig del af hverdagen)
32 procent kan karakteriseres som moderne (anser IT for en vigtig del af hverdagen)
Operapublikummet er ældst
Skuespilpublikummet er yngst
Flere personer har videregående/længerevarende uddannelser
Flere personer har høje indkomster

Hvem ønsker Operaen at henvende sig til?

Det Kongelige Teaters kommunikations- og marketingschef Kresten Schultz-Jørgensen forsøger at gøre op med den elitære skygge, som hænger ved opera. Han mener, det udgør et demokratisk problem, at hele landet er med til at betale til teatret via skat, men at det kun er en snæver del af befolkningen, som benytter teatret. Kasper Bech Holten ønsker også, ifølge artiklen “Operachefens nødvendige følelses-fitness” fra 2005 (se kilder), at undgå, at Operaen udelukkende bliver for den aldrende, finkulturelle del af befolkningen. Da han tiltrådte stillingen som operachef af Det Kongelige Teater i 2000, var han kun 27 år. Han oprettede samme år Ung Opera-klub for folk under 35 år, der tilbyder gratis medlemsskab for unge under 30. Ifølge Ung Operas hjemmeside (se kilder) har klubben cirka 6000 medlemmer i år 2006, som bliver inviteret til forpremierer og modtager rabatter på visse arrangementer og forestillinger.

I det hele taget satser Det Kongelige Teater på det yngre publikum med tiltag som Ung Ballet (se kilder), som er for danseinteresserede mellem 15-35 år, samt Kliken, der blandt andet tilbyder billige forpremierer for studerende på videregående uddannelser.

For at sikre at det ikke kun er modne velhavere fra Nordsjælland, der får de populære billetter til det nye operahus, overvejer Det Kongelige Teater at indføre et kvotesystem. Teateret vil gerne se flest mulige befolkningsgrupper repræsenteret - både velhavere, de knap så rige, indvandrere, storbymennesker, folk fra provinsen, unge under uddannelse og ældre. Det kniber med at skaffe billetter til de mange, der ikke har abonnement, men det kan afhjælpes med kvotesystemet.

Hvordan prøver Operaen at give et yngre image?

For at understrege det unge udtryk har det danske tøjfirma IC Company fået en samarbejdsaftale med Det Kongelige Teater. Som et led i aftalen har InWear og Martinique designet tøjet til alle de 150 servicemedarbejdere, der byder gæsterne velkommen i Operaen. Ideen er opstået efter, at man blandt andet i London og Paris har set en klar tendens til, at teater og opera er blevet populært blandt veluddannede, trendsættende unge. “Vi gør meget for at appellere og udbygge kontakten til de unge teater- og operagæster, og det arbejde vil nu blive styrket yderligere igennem samarbejdet med InWear og Martinique”, udtaler Det Kongelige Teaters kommunikations- og marketingschef Kresten Schultz-Jørgensen til internetportalen enfo.dk (se kilder).

Vil Operaen få et tilnavn?

Det kan være, at folk vil omdøbe Operaen med tiden. Det oplevede man med Det Kongelige Teaters Nye Scene, der blandt folk blev kaldt “Stærekassen”, fordi bygningen ligner en overdimensioneret stærekasse. Det startede som et øgenavn, men er nu den officielle betegnelse for teatret. Forfatteren til bogen “Spillet om operaen” fra 2004 (se kilder) forestiller sig, at Operaen ikke får lov til at beholde sit officielle navn, men i folkemunde vil få tilnavne som “Kølergrillen”, “Sangskjuleren” eller “Brødristeren”.

Hvad er de økonomiske vilkår for Operaen?

Operaen er en storslået gave, men der er en pris at betale. Det offentlige operahus vil koste over 100 millioner kroner i drift hvert år. Enhedslistens finanspolitiske ordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil har udtalt, at det er nemt at give en gave, hvis det i virkeligheden er staten, der betaler. Det rejser også kritikpunkter på andre områder. For 100 kroner kan enkeltpersoner få en rundvisning i operahuset, og for 200 kroner en rundvisning inklusiv en drink og en sandwich.Grupperundvisninger med op til 30 personer koster 2.500 kroner. Ifølge artiklen “Operaen skovler penge ind på rundvisninger” fra 2005 (se kilder) kritiseres denne ordning. Enhedslisten mener ikke, det kan være rigtigt, at man skal betale for en rundvisning, når de danske skatteborgere i forvejen skal være med til at betale for Operaen. I samme artikel forsvarer Dansk Folkepartis kulturordfører, Louise Frevert, det fastsatte prisniveau. Hun mener, rundvisningerne er en god ekstraindtægt og helt forsvarlig, så længe den bruges til at forbedre Det Kongelige Teaters produktion.

Hvilke krav stiller fireårsaftalen til Operaen?

Det Kongelige Teater har indtil 2003 i snit haft 40.000 gæster om året. Det tal skal øges med 30 procent, nu hvor operahuset er kommet til. VK-regeringen indgik i november 2003 en ny fireårsaftale for Det Kongelige Teater, som sikrer teatrets økonomiske situation i perioden 2003-2007 med en bevilling på 148 millioner kroner årligt. Til gengæld stiller forliget en række kvalitets- og aktivitetskrav. Kravene fremføres på Kulturministeriets hjemmeside (se kilder) og kan kort skitseres sådan:

Det nye operahus skal i gennemsnit opføre cirka 80 ballet- og 145 operaforestillinger per år
Huset skal rumme opera- og balletforestillinger for børn
Operaen skal huse gæstespil samt et bredt originalproduceret musikdramatisk repertoire
Det understreges, at Det Kongelige Teater skal appellere bredt, da det er hele Danmarks teater
Desuden fremhæves det, at de nye fysiske rammer og tekniske muligheder skal tiltrække de bedste scenekunstnere, instruktører og scenografer fra hele verden.

I dag har Operaen et bredt repertoire af forestillinger. Både operaer, klaver- og kammerkoncerter, debataftener, arrangementer for bedsteforældre og børn, udenlandske instruktører og gæsteoptrædener samt turnerende forestillinger er at finde i programmet på den officielle hjemmeside (se kilder). Operaen huser ikke kun klassiske operaer, men har også flere folkelige indslag som eksempelvis DR’s tv-serie “Matador” som musical, DR’s årlige juleshow og uddelingen af Kronprinsparrets Kulturpris.

Skal facaden ændres?

Mærsk Mc-Kinney Møller holdt en tale ved overdragelsen af Operaen, der er gengivet i Jyllands-Posten under titlen “Dokumentation: Overdragelsen af Operaen” fra 2004 (se kilder). Her siger han: “Om samfundet kommer til at holde af Operaen som bygning, må fremtiden vise. Selv synes jeg, at arkitekten og de andre involverede har skabt et fremragende hus. ( ... ) Lad være med at lave om på den. Og udnyt den, udnyt den optimalt.” Ifølge Politikens artikel “Staten kan ombygge operaen udenom A.P. Møller” fra 2005 (se kilder) må staten ikke ændre den kunstneriske udsmykning, men kan i princippet vælge at ombygge den meget omdiskuterede facade. Ordet arkitektur er nemlig ikke nævnt i aftalen. Men kontorchef i Kulturministeriet Jane Pade afviser, at der bliver tale om nogen ombygning: “Staten har accepteret gaven, som den er. Og ud fra almindelig kutyme og moral ændrer man ikke på den af egen drift.”

I efteråret 2005 begyndte stålfacaden på Operaen at vise tegn på rustdannelser. Det er især stålpanelerne omkring operahusets store indgangsparti, der er angrebet. Bygherren valgte rustfrit stål af høj kvalitet, men mindre end et år efter overdragelsen er der en tydelig rødbrun misfarvning og rustpletter på større ståloverflader på bygningens vældige front. En større millionregning kan være under opsejling til den ansvarshavende part i sagen. Ståleksperter fra videnscentret Force Technology er i færd med at kortlægge omfanget og årsagen til rustdannelserne. Henning Larsens Tegnestue A/S erkender, at Operaens facade ikke bør se sådan ud. A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fonds direktør Ove Hornby har udtalt, at man vil undersøge, om der er tale om dårlig vedligeholdelse eller dårlige materialer, da de hele tiden har villet aflevere et hus i god stand.

Hvad bliver der gjort for akustikken?

September 2005 blev der endelig installeret et permanent medhørsanlæg, så sangerne kan høre, hvad de synger. Orkestergraven er stadig for lille og kapelmusikerne vil ikke sidde nede i den store orkestergrav-model, som har pladser under scenen i Operaen, men teateret har besluttet ikke at udvide foreløbig ifølge Berlingske Tidendes artikel “Operasangere får feedback” fra 2005 (se kilder). Med hensyn til det tredje akustiske problem - at korprøvesalen er for lille - så arbejder bygherren, A. P. Møllers Fond og Det Kongelige Teater på forskellige former for lyddæmpning, mens større korprøver er flyttet til andre lokaler.

Hvad vil der ske med Det Kongelige Teater?

Det Kongelige Teater gennemgår i disse år den største forandring i dets over 250-årige historie. Ikke nok med at teatret har fået skænket et operahus på Holmen, der er også ved at blive bygget et skuespilhus, tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg, der forventes færdigt i 2008. Det Kongelige Teater vil også i fremtiden være et samlet teater, men fra nye adresser. Der er tale om:

Den Gamle Scene på Kongens Nytorv
Operaen på Dokøen
Skuespilhuset på Kvæsthusbroen

Stærekassen med de to turbinehaller vil fra 2008 ikke længere være på listen over Det Kongelige Teaters faste scener. Stærekassen med de to turbinehaller vil fra 2008 ikke længere være på listen over Det Kongelige Teaters faste scener.