Omskæring af piger

Artikel type
faktalink
journalist Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2003
Main image
Piger før omskæring. Sierra Leone, Vestafrika.
Piger før omskæring. Sierra Leone, Vestafrika.
Foto: Scanpix

Omkring 130 millioner kvinder i hele verden er omskåret. De fleste bor i Afrika. Men også i Europa er der eksempler på, at små piger med indvandrer- og flygtningebaggrund er blevet omskåret, selv om det er forbudt.

En kampagne lavet af de danske sundhedsmyndigheder har dog haft stor effekt, og der er inden for de seneste år ingen sikre beviser på, at piger er blevet omskåret i Danmark eller på ophold i andre lande.

Debatten fortsætter imidlertid, og VK-regeringen er parat med et lovforslag, der skal sikre, at omskæringer, der finder sted i udlandet, også skal kunne straffes i Danmark. Både i Afrika og i andre vestlige lande er der imidlertid blandede erfaringer med at bruge lovgivning mod omskæring.

 

Introduktion til kvindelig omskæring

Introduktion

Omkring 130 millioner kvinder i hele verden er omskåret. De fleste bor i Afrika. Men også i Europa er der eksempler på, at små piger med indvandrer- og flygtningebaggrund er blevet omskåret, selv om det er forbudt. En kampagne lavet af de danske sundhedsmyndigheder har dog haft stor effekt, og der er inden for de seneste år ingen sikre beviser på, at piger er blevet omskåret i Danmark eller på ophold i andre lande. 

Debatten fortsætter imidlertid, og VK-regeringen er parat med et lovforslag, der skal sikre, at omskæringer, der finder sted i udlandet, også skal kunne straffes i Danmark. Både i Afrika og i andre vestlige lande er der imidlertid blandede erfaringer med at bruge lovgivning mod omskæring.

Hvad er kvindelig omskæring?

Kvindelig omskæring er et begreb, der dækker over alle indgreb, hvor der fjernes større eller mindre dele af de kvindelige kønsorganer af kulturelle eller traditionsbetingede, men ikke sundhedsmæssige årsager. Denne definition blev vedtaget af WHO i 1997. Kvindelig omskæring kaldes også FGM - Female Genital Mutilation - eller på dansk 'lemlæstende kvindelig omskæring'. Nogle mener dog, at denne betegnelse i alt for høj grad viser en afstandtagen til de mennesker, der praktiserer skikken, og at man derfor bør bruge et mere neutralt udtryk som FC - Female Circumcision.

Hvilke former for kvindelig omskæring findes?

Der findes fire hovedformer for kvindelig omskæring:
  1. Sunna: Er betegnelsen for fjernelse af forhuden på klitoris - i praksis fjernes en del af klitoris dog ofte også. Sunna bruges af en del omskårne kvinder som betegnelse for også mere omfattende former for omskæring, men dog aldrig om infibulation. Sunna i form af fjernelse af forhuden på klitoris sammenlignes af forskere og debattører med den mest almindelige form for omskæring af drenge (se Faktalinket "Omskæring af drenge"). 
  2. Klitoridektomi: Er betegnelsen for hel eller delvis fjernelse af klitoris.
  3. Excision: Er betegnelsen for fjernelse af en del af klitoris eller hele klitoris samt hel eller delvis fjernelse af de små skamlæber.
  4. Infibulation: Er betegnelsen for fjernelse af klitoris, de små skamlæber og en del af de store skamlæber, hvor de rå sårflader enten sys sammen eller holdes sammen med akacietorne, således at der kun efterlades et ganske lille hul til urin og menstruationsblod. For at forhindre, at mellemkødet vokser helt sammen og lukker fuldstændig for blod og urin, bliver der ofte placeret en pind eller lignende i åbningen i den første tid efter indgrebet. Pigens ben bindes sammen i op til 40 dage efter indgrebet for at forhindre, at såret springer op. I nogle tilfælde bliver såret dog syet sammen på en måde, så et noget større hul lades åbent. Infibulation kaldes også faraonisk eller sudanesisk omskæring. I Danmark er størstedelen af de omskårne kvinder infibulerede, idet langt størstedelen af de omskårne kvinder, der bor i Danmark, er flygtningekvinder fra Somalia eller døtre af disse kvinder.

I praksis er det ikke altid nemt at afgøre, om en omskæring hører til i den ene eller anden kategori, da der er mange mellemformer. Alligevel benytter de fleste forskere, læger og sygeplejersker disse fire kategorier, eventuelt suppleret med nogle underkategorier, og forskerne er da også enige om, at de førstnævnte former for omskæring (A, B og C) er de mest almindelige. De udgør omkring 85 % af alle omskæringer, og heraf er sunna-omskæring, altså den mildeste form, ifølge Helle Hinges artikel "Omskæring og islam" i tidsskriftet Information om indvandrere (se kilder) den mest udbredte. 

Andre kilder, som refereres i Sundhedsstyrelsens bog "Forebyggelse af omskæring af piger" (se kilder), mener dog, at excision er den mest udbredte form for omskæring. Forskerne er til gengæld enige om, at infibulation kun finder sted i Afrika - især Østafrika i Somalia, Djibouti og Sudan - og udgør de resterende cirka 15 % af alle omskæringer. I nogle områder bliver langt de fleste kvinder/piger altså omskåret ved infibulation, men i de fleste af disse områder er de andre mindre omfattende former for omskæring ved at vinde indpas i stedet for infibulation. 

Hvad er 'falske' omskæringer?

'Falske' omskæringer er omskæringer, hvor der ikke er fjernet så meget af pigens kønsorganer, som forældrene og/eller andre slægtninge ønskede. Fænomenet blev ifølge Lisbet Nybro Smiths artikel i Tidsskrift for jordemødre i 1997 (se kilder) opdaget af en engelsk læge, som blev opsøgt af infibulerede indvandrer- og flygtningekvinder, der ønskede at blive åbnet inden en fødsel. Han valgte at åbne længere frem end til urinrøret, hvilket ikke var nødvendigt, og i 2/3 af tilfældene kunne han konstatere, at de infibulerede kvinder havde fået fjernet skamlæberne, men ikke klitoris. Det betød, at kvinderne ved hjælp af en mindre plastisk operation stort set kunne rekonstrueres til normale forhold. 

Fænomenet skyldes sandsynligvis, at blødningen ved bortskærelse af klitoris kan være meget voldsom. For at undgå komplikationer og klager fra forældrene til pigen vælger nogle omskærersker muligvis kun at skære forhuden væk fra klitoris ved infibulation. Efter bortskæringen af små og store skamlæber sys såret sammen, så ingen kan se, at klitoris ikke er fjernet. Fænomenet kan ifølge et interview med Samia Ali i Politiken 17. november 2002 (se kilder) også skyldes, at pigerne er omskåret i så ung en alder, at klitoris ikke var udviklet. 

Hvor finder kvindelig omskæring sted?

Omskæring finder primært sted i Afrika - i et bredt bælte fra Egypten og Tanzania i øst til Cameroun og Mauretanien i vest samt enkelte steder i det sydlige Afrika. Det menes, at omskæring finder sted i 28 lande i Afrika syd for Sahara. Bortset fra Egypten findes skikken slet ikke i Nordafrika. Desuden praktiseres den i Yemen og de arabiske golfstater samt blandt beduinerne i den sydlige israelske Negev-ørken. 

De mildere former for kvindelig omskæring findes desuden blandt muslimer i Indien, Pakistan, Indonesien, Malaysia og Filippinerne, som skikken sandsynligvis har bredt sig til via egyptiske eller arabiske købmænd. Her er det dog ofte en langt mindre procentdel af kvinderne, der er omskåret, end tilfældet for eksempel er i Østafrika. 

Kvindelig omskæring finder altså primært sted i muslimsk dominerede områder, men er ikke opstået i forbindelse med islam og opfattes af mange muslimer som uislamisk. Dette uddybes senere i artiklen..

Hvor mange kvinder er omskåret?

Internationale organisationer som WHO og Amnesty International mener, at cirka 130 millioner kvinder er omskåret, og at cirka 2 millioner kvinder eller piger omskæres hvert år. Der er stor forskel på, hvor stor en del af kvinderne i et enkelt land, der er omskåret. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bog "Forebyggelse af omskæring af piger" (se kilder). Her kan man i bilag 3 se, at kun 5 % af kvinderne i Uganda er omskåret, mens det gælder 98 % i Djibouti og Somalia.

Hvordan foregår omskæringen?

I de fattigere egne foregår omskæringen som regel i hjemmet eller hos en fødselshjælper eller omskærerske i landsbyen. I de fattige egne er omskærersken ofte en ældre kvinde, hvis redskaber er ganske primitive, for eksempel barberblade, glasskår, sakse eller almindelige knive, som ofte langt fra er sterile. Det betyder, at risikoen for infektioner og for, at omskæringen beskadiger urinrøret, blæren eller endetarmen øges. 

Som regel finder omskæringen sted uden bedøvelse eller med ganske primitiv bedøvelse i form af kold afvaskning eller spray. Under omskæringen holdes pigen fast af sin mor, bedstemor og andre kvindelige familiemedlemmer. Ofte bliver der foretaget flere omskæringer umiddelbart efter hinanden, uden at redskaberne renses. Det øger risikoen for infektioner og overførsel af smitsomme sygdomme.  

I andre egne og i byerne foregår omskæringen ofte på et hospital under bedøvelse og mere hygiejniske forhold. Læger, sygeplejersker og jordemødre har ofte en god ekstraindtægt ved at foretage omskæringer. 

Der er som regel ingen mænd til stede ved omskæringen, der opfattes som et rent kvindeforetagende. I de områder, hvor omskæringen fungerer som en overgangsrite, bliver pigen i tiden op til indgrebet 'undervist' i, hvad der forventes af en kvinde i det pågældende samfund. Under selve omskæringen forventes pigen at være tapper og ikke skrige eller græde, men være glad for at være hovedperson i en vigtig og ærefuld begivenhed. Efter selve indgrebet bliver der ofte holdt en fest, hvor pigen er klædt fint på og modtager gaver fra slægtninge og venner. I enkelte tilfælde har pigen dog intet fået at vide på forhånd..

Hvornår foregår omskæringen?

Cirka 70 % af de kvinder, der er omskåret, er blevet omskåret som børn. I Somalia foretages omskæring som regel, når pigerne er mellem 5 og 10 år, i andre områder sker det i puberteten eller lige før ægteskabet. Det er for eksempel tilfældet blandt naturfolk i Kenya, hvor kvinderne først omskæres i forbindelse med deres bryllup og efter, at de har haft et aktivt sexliv i flere år. Enkelte steder, for eksempel i store dele af Etiopien, finder omskæringen allerede sted, mens pigen er få dage gammel. I Nigeria omskæres de fleste piger i 2-4 års alderen. Ifølge WHO er der en tendens til, at gennemsnitsalderen for omskæring falder.

Hvorfra stammer traditionen?

Forskerne er ikke helt enige om, hvor og hvornår omskæring er opstået som tradition; muligvis er den opstået flere forskellige steder uafhængig af hinanden, understreger Helle Hinge i flere af sine kronikker i Politiken (se kilder) og i artiklen "Omskæring og islam" i tidsskriftet Information om Indvandrere (se kilder). Men det er i hvert fald sikkert, at omskæring er en mere end 2000 år gammel tradition, og de fleste forskere mener ifølge Sundhedsstyrelsens bog "Forebyggelse af omskæring af piger" (se kilder), at skikken er opstået blandt slaver i det antikke Egypten og har bredt sig derfra langs handelsruter og med stammers vandringer. Derfor kaldes infibulation også for faraonisk omskæring.

Andre mener, at det oprindeligt har været et overgangsritual, der skulle markere en piges overgang til voksenalderen. Omskæring fungerer stadig som overgangsritual nogle steder i Afrika, for eksempel i Kenya. Andre peger på, at forskellige indgreb på kroppen er en almindelig måde at markere et gruppetilhørsforhold på blandt naturfolk. Skikke, der i deres begrundelse, kan minde om omskæring, har også fundet sted i Europa, for eksempel i det gamle Rom, hvor kvindelige slaver fik lukket kønsåbningen med metalringe, og i middelalderen, hvor kyskhedsbæltet var udbredt i store dele af Europa. Helt op til begyndelsen af 1900-tallet har man også i Europa og USA bortopereret klitoris på kvinder, der led af bestemte psykiske sygdomme.

Roller og konsekvenser

Hvorfor omskæres piger og kvinder?

Der er mange forskellige grunde til, at traditionen med at omskære piger og kvinder fortsætter. Helt grundlæggende bør man ifølge jordemoder og indvandrerrådgiver Hanne Gylche i artiklen "Lærere har indberetningspligt" i Folkeskolen (se kilder) huske, at "den somaliske mor omskærer sin datter af kærlighed og omsorg. Ikke for at skade hende." 

At somaliske mødre og kvinder i andre lande opfatter det som en fordel for deres datter at blive omskåret hænger sammen med en lang række traditionelle forestillinger. En række af de mest almindelige argumenter for og årsager til omskæring kan opdeles i fire grupper, der omhandler

  1. kønsidentitet
  2. kontrol af kvindens seksualitet
  3. sundhedshensyn
  4. og religiøs og traditionsbunden identitet

De er beskrevet i Sundhedsstyrelsens bog "Forebyggelse af omskæring af piger" (se kilder) og tema på Amnesty International's hjemmeside (se kilder).

Hvilken rolle spiller opfattelser af kønsidentitet for omskæring?

I Somalia og Sudan er det et skønhedsideal, og det opfattes som mest hygiejnisk, at kvinden er helt glat forneden. Det hænger sammen med en muslimsk tradition for at fjerne kønsbehåring. 

I de lande, hvor stort set alle er omskåret, ved de fleste slet ikke, hvordan en kvindes skamlæber ser ud, når hun ikke er omskåret. Nogle steder er det almindelig overtro, at skamlæberne bliver ved med at vokse, hvis de ikke skæres væk i tide, og at de til sidst vil hænge ned mellem benene. De samme steder frygter man også, at klitoris vil vokse og blive på størrelse med penis. Derfor fjerner man i for eksempel Somalia og Sudan pigernes ydre kønsorganer, når de begynder at vokse.  

I mange af de lande, hvor omskæring finder sted, er det en almindelig overbevisning, at nyfødte har både mandlige og kvindelige træk, og at omskæringen er nødvendig for at give den nyfødte mulighed for med tiden at blive en rigtig kvinde eller en rigtig mand. Drenges forhud opfattes som det kvindelige islæt, og pigers klitoris repræsenterer det mandlige. Derfor må begge dele fjernes. 

Andre steder mener man, at klitoris er et farligt organ, som kan gøre manden impotent, og i Somalia mener man, at klitoris repræsenterer det urene. I Vestafrika mener man, at klitoris har en kraft, der betyder, at barnet kan dø, hvis det berører klitoris under fødslen. Derfor får mange kvinder her først fjernet klitoris ved ægteskabets indgåelse eller kort før fødslen.

Hvilken rolle spiller ønsket om at kontrollere kvindens seksualitet for omskæring?

I en række lande i Afrika er det en udbredt forestilling, at den seksuelle lyst kan mindskes eller fjernes ved at fjerne klitoris, og at en omskæring derfor kan beskytte kvinden mod at blive prostitueret, have sex før ægteskabet eller være sin mand utro. 

Især infibulation udføres for at sikre, at pigen ikke dyrker sex før ægteskabet og dermed bevarer familiens ære. Af samme grund vil mange mænd ikke giftes med uomskårne kvinder, og derfor anser mange mødre det for nødvendigt at omskære deres døtre, så de kan blive gift - især i lande, hvor kvinderne er økonomisk afhængige af deres far og siden deres mand. En ugift kvinde har ingen rolle eller plads i samfundet.  

Desuden er mange af den overbevisning, at det giver en mand større seksuel tilfredsstillelse at være sammen med en kvinde, hvis hun er omskåre.

Hvilken rolle spiller sundhedshensyn for omskæring?

Nogle få steder tror man, at omskårne kvinder er bedre beskyttet mod sygdomme, nemmere kan blive gravide og får lettere fødsler end ikke-omskårne kvinder.

Mange steder er det også en almindelig opfattelse, at omskæring er nødvendig for at bevare den daglige hygiejne, og i nogle områder opfattes kvinder, der ikke er blevet omskåret i den alder, hvor de fleste omskæres, som urene og må derfor slet ikke røre ved madvarer eller vand. 

Hvilken rolle spiller opfattelsen af religiøs og traditionsbunden identitet for omskæring?

Nogle opfatter kvindelig omskæring som en religiøs pligt; det gælder især blandt muslimer. 

Andre opfatter kvindelig omskæring som en vigtig overgangsrite, der indvier pigen i de voksnes rækker. 

Mange mener, at omskæring skal foretages, fordi det er en tradition, og i de områder, hvor der foretages kvindelig omskæring, opfattes traditioner generelt som bevaringsværdige og som noget, man ikke bør sætte spørgsmålstegn ved..

Har kvindelig omskæring noget med religion at gøre?

Omskæring er ikke opstået som en del af en bestemt religion. Det er en traditionsbaseret skik, som ikke kan siges at være en decideret religiøs handling. Skikken er opstået før kristendommen og islam og findes da også - ifølge Helle Hinges artikel "Omskæring og islam" i tidsskriftet Information om Indvandrere (se kilder) og bogen "Forebyggelse af omskæring af piger" (se kilder) - både blandt animister, som er tilhængere af traditionelle afrikanske religioner, blandt muslimer i mange lande, blandt kristne i Egypten og i en særlig jødisk gruppe i Etiopien. 

De fleste begrundelser for at omskære piger og kvinder har som tidligere beskrevet heller ikke noget med religion at gøre. Men der er dog en del steder, hvor omskæringen opfattes som en religiøs pligt.  

Hverken i Bibelen eller Koranen bliver kvindelig omskæring nævnt. Men i de såkaldte hadither, de beretninger om profeten Muhammeds gøren og laden, som de fleste muslimer også bruger som rettesnor for deres adfærd, står kvindelig omskæring nævnt flere gange. Et eksempel er ifølge Helle Hinge i artiklen "Omskæring og islam" i tidsskriftet Information om Indvandrere (se kilder): "I en af beretningerne fra den første kategori fortæller en kvinde ved navn Umm 'Atiyya al-'Ansariyya, at profeten sagde til en omskærerske i Medina, at det ville være bedst ikke at skære alt bort. (...) Stedet citeres forskelligt af forskellige personer. Ifølge Berkey står der "skær ikke meget dybt, det er bedre for manden og smukt/glødende for kvindens ydre/ansigt."" 

Nogle af de hadither, hvor kvindelig omskæring står nævnt, opfattes dog af mange muslimer som 'svage', det vil sige overleveret af utroværdige personer, og de mener derfor, at man bør se bort fra dem - eller lade dem være underordnet de steder i Koranen, hvor der for eksempel står, at man aldrig bør gøre noget, der er skadeligt mod kroppen.  

Andre mener dog, at man bør tage disse hadither alvorligt, men der er ikke enighed om, præcist hvordan de skal fortolkes. Nogle fortolker dem som en anbefaling af en begrænset omskæring, som har til formål at gøre kvindens kønsorganer kønnere, andre som en påmindelse om, at kvindens nydelse ved seksuelt samvær skal bevares, og det derfor kun kan komme på tale at bruge den mildeste form for omskæring, hvor forhuden på klitoris fjernes. 

Der er dog kun en af de anerkendte retsskoler inden for islam, der mener, at omskæring er en religiøs pligt, og i mange muslimske lande - for eksempel Tyrkiet, Iran, Irak og Afghanistan - finder omskæring af piger slet ikke sted. 

Hvad er de umiddelbare konsekvenser af kvindelig omskæring?

De umiddelbare komplikationer og problemer kan være mange og afhænger af, hvilken form for omskæring der er tale om, omskærerskens evner, de hygiejniske forhold m.m. Generelt er risikoen for komplikationer størst ved infibulation og i værste fald kan pigen dø af blødning eller infektion. De mest almindelige komplikationer er ifølge Sundhedsstyrelsens bog "Forebyggelse af omskæring af piger" (se kilder) og temaer på Amnesty International og WHO's hjemmeside (se kilder):

  • Smertechok
  • Blødning
  • Smertefuld vandladning
  • Infektion
  • Blodforgiftning eller stivkrampe
  • Overføring af hiv (ved gruppeomskæring)
  • Psykisk chok

Hvad er de langsigtede konsekvenser af kvindelig omskæring?

De langsigtede konsekvenser afhænger af, hvordan indgrebet har fundet sted, og hvordan de første komplikationer behandles. Igen er komplikationerne som regel værst ved infibulation. De langsigtede følger er ifølge Sundhedsstyrelsens bog "Forebyggelse af omskæring af piger" (se kilder) og temaer på Amnesty International og WHO's hjemmeside (se kilder) blandt andet:

Hvad er de langsigtede fysiske konsekvenser?

  1. Smerter ved menstruation
  2. Underlivssmerter
  3. Kronisk underlivsbetændelse, som kan føre til, at kvinden ikke kan få børn
  4. Invaliderende vandladningsproblemer
  5. Komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel
  6. Smerte ved samleje og andre seksuelle problemer.

Det skal dog tilføjes, at omskårne kvinder ikke nødvendigvis har en dårligt fungerende seksualitet eller er ude af stand til at opnå seksuel nydelse; deres seksualitet er blot orienteret mod skeden og ikke mod klitoris, og desuden tyder omskårne kvinders beretninger på, at de udvikler større følsomhed andre steder på kroppen, for eksempel på brystvorter og baller. Det understreger for eksempel Fatuma Ali, herboende somalisk overlæge, i Sundhedsstyrelsens bog "Forebyggelse af omskæring" (se kilder), og understreges af Samia Ali i Politiken 17. november 2002 (se kilder). I temaet på Amnesty Internationals hjemmeside (se kilder) refereres desuden til en undersøgelse, hvor 90 % af de omskårne kvinder sagde, at de havde haft orgasme.

Hvad er de langsigtede psykiske konsekvenser?

Der er ikke forsket ret meget i de psykiske følger af omskæring, men beretninger fra omskårne kvinder har følgende fællestræk:

  1. Pigerne kan få et chok over smerten, som siden sætter sig som en følelse af svigt fra morens og bedstemoderens side. Det kan lægge grunden til adfærdsforstyrrelser, rastløshed og angst. Følelsen af at være blevet en del af fællesskabet af kvinder kan dog til dels opveje disse negative følelser.
  2. Ved det første samleje og ved fødsler kan den ubearbejdede angst fra omskæringssituationen komme frem. Mange lider af manglende sexlyst, fordi deres første erfaringer med sex er dårlige, og fordi de ikke er opdraget til at stille krav til at tale med deres mand om de seksuelle problemer.
  3. Omskårne piger, der bor i vestlige lande, har særlige problemer. De kan føle sig anderledes og udenfor og være bange for, at klassekammerater, lærere og andre skal opdage, at de er omskåret. De kan for eksempel være usædvanligt længe på toilettet, fordi de har vandladningsbesvær, eller kan have svært ved at cykle på grund af smerter fra arvæv. Desuden viser erfaringer fra England, at omskårne kvinder, der forelsker sig i mænd med vestlig baggrund, kan have store vanskeligheder med at forklare deres partner, at de er anderledes end andre kvinder