Omskæring af drenge

Artikel type
faktalink
journalist Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2003
Main image
Drenge klædt på til omskærelsesceremoni. Istanbul, Tyrkiet.
Drenge klædt på til omskærelsesceremoni. Istanbul, Tyrkiet.
Foto: Holly Wilmeth/Scanpix

Omskæring af drenge er først og fremmest en religiøs skik, som både er udbredt blandt jøder, kristne og muslimer.
I Danmark er det især muslimer og jøder, der lader deres drenge omskære, og det har indtil for nylig været almindeligt accepteret. Men debatten om omskæring af piger har fået kritikere til at spørge, hvorfor det er tilladt at omskære drenge, men forbudt at omskære piger. Den mildeste og mest udbredte form for kvindelig omskæring minder nemlig meget om den almindelige form for omskæring af drenge.

Introduktion til Omskæring af drenge

Indledning

Omskæring af drenge er først og fremmest en religiøs skik, som både er udbredt blandt jøder, kristne og muslimer. I Danmark er det især muslimer og jøder, der lader deres drenge omskære, og det har indtil for nylig været almindeligt accepteret. 

Men debatten om omskæring af piger har fået kritikere til at spørge, hvorfor det er tilladt at omskære drenge, men forbudt at omskære piger. Den mildeste og mest udbredte form for kvindelig omskæring minder nemlig meget om den almindelige form for omskæring af drenge.

Hvad er omskæring af drenge

Omskæring af drenge er en operation eller et indgreb, hvor der skæres i kønsdelene. I de fleste tilfælde, hvor baggrunden for indgrebet er religiøs, fjernes hele forhuden på penis. I lægekredse kaldes en sådan omskæring af drenge for forhudsamputation.

Morten Frisch argumenterer for eksempel i artiklen "Operationer på børns raske kønsorganer - hvor længe endnu?" i Ugeskrift for læger (se kilder) for, at man bør bruge denne betegnelse, da der er tale om en afskæring af forhuden og ikke blot en omskæring. Omskæring er dog det mest almindelige udtryk uden for lægelige kredse..

Hvilke former for omskæring af drenge findes der?

  • Et snit i forhuden, uden at noget skæres væk. Dette er primært en symbolsk handling, som ikke nødvendigvis skal efterlade noget varigt ar eller andre synlige spor. Blev praktiseret i Indonesien, før islam kom til området.
  • Bortskæring af dele af forhuden. Er den mest almindelige behandling af forhudsforsnævring. · Bortskæring af hele forhuden. Er den mest almindelige form for omskæring blandt jøder og muslimer.
  • Urinrørsspaltning. Ved dette indgreb spaltes penis næsten ned til roden. Er i dag et sjældent fænomen blandt aboriginals - Australiens oprindelige befolkning
  • Bortskæring af al hud på penis. Blev praktiseret visse steder på den sydlige del af Den Arabiske Halvø indtil 1800-tallet.

Hvorfra stammer traditionen?

Det er der ingen, der ved med sikkerhed. Men ifølge Gads Bibelleksikon (se kilder) er der fundet gravrelieffer og andre afbildninger af omskæringer, der er over 4.000 år gamle, i Egypten og Syrien. I Egypten er der desuden fundet 6.000 år gamle mumier af omskårne mænd. Forskere har også ifølge religionshistoriker Helle Hinges artikel "Omskæring og islam" i Information om Indvandrere (se kilder) dokumenteret, at omskæring var udbredt blandt afrikanske stammefolk længe før islamiseringen (i 600-700-tallet og fremefter), og også har været praktiseret blandt latinamerikanske indianere og Australiens urbefolkning i årtusinder. 

Hos den australske urbefolkning var og er omskæringen en del af et overgangsritual, der markerer drengens indtræden i de voksnes rækker. Forskere mener, at omskæring især er opstået blandt folk i jungle- og ørkenområder, da det har været svært at holde sig ren i varme områder med mangel på vand. .

Hvor finder omskæring af drenge sted i dag?

Omskæring af drenge finder sted blandt muslimer og jøder over hele verden og desuden blandt kristne og ikke-religiøse i engelsktalende lande som USA, England og Canada. I USA omskæres omkring 60 % af alle drengebørn kort efter fødslen. Desuden finder der fortsat omskæring af drenge sted blandt masaier i Kenya og blandt andre afrikanske stammefolk, i den australske urbefolkning samt enkelte steder blandt latinamerikanske indianergrupper. Ifølge artiklen "Er omskæring sundt?" i B.T. 7. juli 2002 (se kilder) er 18-20 % af alle mænd i verden omskåret.

Hvornår foregår omskæringen?

Det er forskelligt fra sted til sted og afhænger desuden af, hvilken religiøs gruppe, der er tale om. Jøder lader deres drengebørn omskære på 8. dagen, idet der i 1. Mosebog (se kilder) står: "Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt." Ritualet kaldes brit milah og fungerer samtidig som navngivningsritual. 

Hos muslimer finder omskæringen sted, mens drengen er spæd eller i hans første leveår, som regel inden 7-års alderen, men i andre tilfælde kort før puberteten. Mænd, der konverterer til islam som voksne, bliver som regel omskåret kort efter konverteringen. Det samme gælder mænd, der konverterer til jødedom.  

Blandt afrikanske stammefolk og latinamerikanske indianere foregår omskæringen som regel i puberteten og opfattes som et symbol på indtrædelsen i voksenlivet. 

Blandt kristne, hvor omskæringen som regel finder sted med henvisning til hygiejne og sundhed, er det almindeligt, at omskæringen finder sted, mens drengen er spæd.

Hvordan finder omskæringen sted?

Blandt jøder finder omskæringen som regel sted i hjemmet på 8. dagen efter drengens fødsel. Omskæringen opfattes som et ritual og ikke en egentlig operation, og derfor er det som regel en rabbiner (en jødisk lærd/teolog), der foretager omskæringen, ofte under overværelse af en læge. En nærmere beskrivelse findes blandt andet på hjemmesiden Circumcision.net (se kilder). 

Blandt muslimer finder omskæringen sted hos barberen, på en sundhedsklinik, i moskeen eller i hjemmet, og ofte bliver flere drenge omskåret samtidig. I Mellemøsten er det almindeligt, at store grupper af drenge omskæres på en bestemt dag hvert år, hvor der festes i hele landsbyen eller bydelen, når omskæringerne er foretaget. Som regel foretages omskæringen uden bedøvelse. Omskæringsceremonien i en landsby i Marokko beskrives i Niels Hartmanns artikel "Av min tissemand!" i Udkig (se kilder). 

Der findes forskellige metoder, både flere former for 'frihåndskirurgi', hvor lægen ikke bruger andre remedier end skære- og klipperedskaber, samt flere former, hvor der bruges klemmer eller andre redskaber. De mest almindelige metoder gennemgås i Mohammed R. Khalils artikel "Circumcisio, motivation og teknik" i Månedsskrift for praktisk lægegerning (se kilder).  

Blandt stammefolk i for eksempel Afrika foregår omskæringen som regel som en del af et større ritual, hvor det er et vigtigt element, at den halvvoksne dreng skal vise mod og styrke og derfor ikke må bevæge sig under omskæringen, der foregår uden bedøvelse. En særlig form for omskæring som overgangsritual blandt masaier i Kenya beskrives i artiklen "Når drenge bliver mænd" i Politiken i 1991 (se kilder). 

Baggrund for omskæring af drenge

Hvem får deres sønner omskåret?

Det gør mange muslimer, stort set alle jøder samt en del forældre med kristen baggrund. I USA har en undersøgelse ifølge artiklen "Et lille stykke hud" i Euroman nr. 45/1997 (se kilder) vist, at det især er veluddannede og økonomisk velstillede forældre, der lader deres drengebørn omskære, mens det er mindre almindeligt blandt underklassen, især den sorte del af underklassen. Ifølge artiklen "At skære eller ikke skære" fra Berlingske Tidende 14. april 1999 er det i dag omkring 60 % af alle drengebørn, der omskæres i USA mod tidligere op til 90 %. Ifølge artiklen "Få danske hospitaler vil omskære drenge" fra samme avis samme dag er andelen også faldende i England, Canada og Australien. I England er andelen nede på 5 %, mens den i Canada og Australien er under 50 %. 

Desuden omskæres en del drenge i afrikanske, latinamerikanske og australske stammesamfund..

Hvilken sammenhæng er der mellem religion og omskæring?

Langt de fleste omskæringer af drenge finder - i modsætning til omskæring af piger - sted af religiøse årsager. Men selv blandt jøder og muslimer, hvor skikken er religiøst funderet, er der mange, som foretager omskæringen med andre begrundelser, for eksempel at en uomskåren penis er grim og frastødende, at en uomskåren mand ikke er en rigtig mand, eller at det er uhygiejnisk ikke at være omskåret.

Det er også en almindeligt udbredt forestilling, at omskæring kan beskytte mod kønssygdomme..

Hvorfor omskæres jødiske drenge?

Jødiske drenge bliver omskåret, fordi der i jødernes hellige skrifter, Mosebøgerne, står, at en dreng ved at blive omskåret bliver indviet i en bestemt slægt, nemlig Abrahams slægt. Jøderne opfatter sig som et folk, der er efterkommere af Abraham. Abraham indgik ifølge skrifterne en pagt med Gud, hvor Gud lovede ham, at han ville blive stamfader til mange folkeslag. Til gengæld skulle Abrahams slægt overholde én bestemt ting. Gud sagde ifølge 1. Mosebog, kap. 17, 10-14 (se kilder): "Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer. Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt. Det gælder såvel den træl, der er født i dit hus, som enhver fremmed, du har købt, og som ikke hører til din slægt. Både den, der er født i dit hus, og den, du har købt, skal omskæres. Sådan skal I bære min pagt på kroppen som en evig pagt. Men en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt." Herefter beskriver resten af kapitlet, hvordan Abraham, hans søn og alle mænd i hans hus blev omskåret samme dag. Jøderne opfatter altså omskæring som en fuldkommengørelse af Guds skaberværk. 

Andre steder i Mosebøgerne nævnes omskæring også som en vigtig rituel handling, der markerer en forskel på de rene og urene. For eksempel er der i 1. Mosebog kap. 34 (se kilder) en historie om, hvordan en ikke-jødisk mand voldtager jøden Jakobs datter og forelsker sig i hende. Da han frier til hende og beder Jakob om hendes hånd, får han følgende svar: "Det kan vi ikke gøre! Vi kan ikke give vores søster til en uomskåret mand, for det anser vi for en skændsel. Vi kan kun gå ind på jeres forslag, hvis I bliver som vi og lader alle af mandkøn hos jer omskære."  

Historien om Abrahams pagt med Gud fortsætter med, at hans kone bliver gravid efter hans omskæring, selv om Abraham er 99 år og hans kone også meget gammel. Derfor bliver omskæring blandt jøder også opfattet som en forudsætning for frugtbarhed og en handling, der medfører Guds velsignelse. 

Ovenstående beskrives i "Gads Bibelleksikon" (se kilder) under opslagsordet 'Omskærelse'.  

Det menes, at omkring 90 % af alle drenge, der er født af en jødisk mor, omskæres. Mange jødiske familier, der ikke overholder andre religiøse påbud eller traditioner, omskærer også deres drenge, blandt andet fordi det giver dem national identitet som jøder. 

Går alle jøder ind for omskæring?

Nej, ikke alle. Der findes ganske få jøder blandt andet i USA, der mener, at omskæring ikke bør være et obligatorisk ritual. Nogle af dem har organiseret sig i foreninger som Circumcision Resource Center (se kilder), andre organiserer symbolske omskæringer, hvilket blandt andet beskrives på hjemmesiden og på http://www.circumstitions.com/Jewish-shalom.html (se kilder).

Sidstnævnte foreslår et alternativt ritual, hvor der indgår en symbolsk omskæring. Det gør de blandt andet med henvisning til Gamle Testamentes Femte Mosebog kap. 30,6, hvor der står: "Herren din Gud vil omskære dit og dine efterkommeres hjerte, så du elsker herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl, for at du må leve."

Hvordan omskæres muslimske drenge?

Omskæring af muslimske drenge foretages blandt muslimer af samme grund som blandt jøder. Muslimerne opfatter Abraham som en stor profet og sig selv som efterkommere af Abraham, og de mener, at både Gamle og Nye Testamente indeholder vigtige budskaber fra Gud til mennesker, men at en del af Guds budskaber er blevet fordrejet af menneskene. De mener, at Muhammed er den sidste profet, og at han kom for at rette op på miforståelserne og fordrejelserne. Gud gav sit budskab til Muhammed, og dette budskab blev skrevet ned i muslimernes hellige bog Koranen. I Koranen står der imidlertid ikke noget om mandlig omskæring, men Koranen (se kilder) opfordrer til at følge Abrahams religion, for eksempel Sûra 2, vers 131: "Og hvem vender sig vel bort fra Abrahams religion undtagen den, der gør sig selv til tåbe?", og Sûra 4, 126: "Og hvem har en skønnere religion end den, der helt underkaster sig Allah og handler godt og følger Abraham den Oprigtiges religion? Og Allah tog Abraham til ven!" 

Koranens opfordring til at følge Abrahams religion tolkes af de fleste muslimske teologer som et krav om, at enhver mandlig muslim skal være omskåret, men andre teologer mener, at Koranens opfordring ikke er noget påbud om at lade sig omskære, og at det derfor ikke er nogen synd ikke at lade være. Muslimske mænd, der ikke har ladet sig omskære, argumenterer blandt andet med, at der i Koranen står: "Allah bebyrder ingen sjæl over dens evne." (Sûra 2, vers 287) (se kilder), og med, at det er en jødisk skik.  

Det store flertal af muslimer, der mener, at omskæring af drengebørn er en religiøs pligt, argumenterer med, at omskæring anbefales og omtales positivt i mange af de såkaldte hadither. Hadither er tekster, der beretter om Muhammeds gøren og laden, og mange muslimer mener, at man bør bruge haditherne til at forstå og få uddybet Koranens ord. Hadither opfattes dog ikke som Guds ord, men som beretninger nedskrevet af mennesker, og derfor er der diskussioner om, hvilke hadither der er troværdige nok, til at de bør efterleves..

Hvorfor omskæres kristne drenge?

Blandt nogle kristne især i USA opfattes omskæring som et religiøst ritual, blandt andet med henvisning til, at de første kristustroende jøder lod sig omskære, og at Jesus i sin Bjergprædiken (Matthæusevangeliet kap. 5-7) siger: "Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer andre at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget." Desuden beskrives det i Lukasevangeliet kap. 2, 21, at Jesus selv var omskåret: "Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus". 

Langt størstedelen af alle kristne mener dog, at omskæring er irrelevant, da det ifølge Apostlenes Gerninger kap. 10, 44-48 er dåben, der indlemmer en person i det kristne fællesskab: "Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet. Og de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, undrede sig over, at Helligåndens gave også blev udgydt over hedninger; for de hørte dem tale i tunge og lovprise Gud. Da tog Peter til orde: "Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?" Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn."  

De fleste omskæringer blandt kristne finder altså sted af ikke-religiøse årsager og hænger som regel sammen med nogle ideer om seksualitet og renlighed, der var udbredt i slutningen af 1800-tallet. På det tidspunkt mente man, at drenge ville blive fristet til at onanere, når de skulle trække forhuden tilbage for at vaske sig. Derfor blev omskæring opfattet som et godt middel til at forhindre, at drenge onanerede. Det var dengang vigtigt, fordi det af de fleste kristne blev opfattet som en synd, der kunne medføre blindhed og sindssyge. Det beskrives blandt andet i Morten Frischs artikel "Operationer på børns raske kønsorganer - hvor længe endnu?" i Ugeskrift for læger (se kilder).

Siden var det især hygiejniske argumenter, der blev brugt for omskæring. Under Første Verdenskrig blev omskæring brugt for at forhindre spredning af kønssygdomme, fremgår det af artiklen "At skære eller ikke skære" fra Berlingske Tidende 14. april 1999 (se kilder), og under Anden Verdenskrig lagde de amerikanske militærlæger mærke til, at soldater i stillehavsområdet led af parasitangreb og infektioner, men at de omskårne soldater generelt ikke havde disse problemer. Man besluttede, at alle soldater, der blev sendt til dette område, skulle omskæres inden afrejsen. Det var ifølge Bobby Zachariaes artikel "Er omskæring sundt?" i B.T. 7. juli 2002 (se kilder) en væsentlig årsag til, at omkring 75 % af alle drenge i USA blev omskåret i årene fra 1950-1980.

Af hvilke andre grunde kan drernge blive omskåret?

  • Nogle drenge og mænd lider af forhudsforsnævring, som gør omskæring nødvendig.
  • Som tidligere nævnt er omskæring i nogle afrikanske, australske og latinamerikanske grupper et overgangsritual, der markerer overgangen til pubertet eller voksenliv.
  • Nogle forældre ønsker at forebygge eventuelle problemer med for snæver forhud. Mange nyfødte drenge har en forhud, der ikke kan trækkes tilbage over penishovedet, og det har især tidligere været en begrundelse for at omskære. Det er dog ikke nogen god grund til at omskære en dreng, da de allerfleste drenges forhud bliver bevægelig i løbet af de første leveår. Kun 1-2 % har problemer i voksenalderen
  • Nogle forældre mener, at det er mere hygiejnisk og æstetisk at være omskåret
  • Nogle lader deres børn omskære af respekt for en tradition i familien.

Hvilke sundhedsmæssige fordele kan der være ved at omskære drenge?

Der er fortsat uenighed blandt forskere om, hvilke positive og negative konsekvenser omskæring kan have for drengenes helbred. Men der er udbredt enighed om, at der kan være nogle få fordele. De gennemgås blandt andet i Morten Frischs artikel "Operationer på børns raske kønsorganer - hvor længe endnu?" i Ugeskrift for læger (se kilder) og i Mohammed R. Khalils artikel "Circumcisio, motivation og teknik" i Månedsskrift for praktisk lægegerning (se kilder).

  • Omskårne mænd har mindre risiko for at få peniskræft. Risikoen hos ikke-omskårne mænd er dog betydeligt mindre, efterhånden som hygiejnestandarden er steget.
  • Omskårne mænd har cirka ti gange mindre risiko for at få urinvejsinfektioner end ikke-omskårne.
  • 1-2 % af alle mænd får problemer med forhuden i voksenalderen, for eksempel i form af forsnævret forhud, og må derfor opereres eller på anden måde behandles på et tidspunkt, hvor det kan være mere smertefuldt og ubehageligt end som nyfødt. For disse mænd kan der være en fordel ved at blive omskåret som spæde, men man kan ikke hos de nyfødte forudse, hvem der får problemer med forhuden som voksne.
  • Kvinder, der lever sammen med omskårne mænd, har mindre risiko for at få kræft på livmoderhalsen, end kvinder, der lever sammen med ikke-omskårne mænd. Det viser en undersøgelse fra april 2002. Det er altså ikke mændene selv, men kvinderne, de lever sammen med, der har fordel af deres omskæring.

Den amerikanske børnelægeforening (se kilder) konkluderede dog i 1999, at foreningen ikke vil anbefale rutinemæssig omskæring af nyfødte drenge, da foreningen ikke mener, at de sundhedsmæssige fordele opvejer ulemper og risici..

Hvilke sundhedsmæssige ulemper kan der være ved at omskære drenge?

Der er fortsat uenighed blandt forskere om, hvilke positive og negative konsekvenser omskæring kan have for drengenes helbred. Men de fleste forskere vurderer, at der kan opstå følgende problemer, som gennemgås i artiklen "Rituel omskæring af drenge" i Ugeskrift for læger (se kilder) og i artiklen "Circumcisio, motivation og teknik" i Månedsskrift for praktisk lægegerning (se kilder):

  • Blødning og betændelse i såret
  • Hudtab
  • Urinrørsforsnævring
  • Arvæv på glans
  • Alvorlige skader på svulmelegeme og blodforsyning
  • I meget uheldige tilfælde bliver penis helt eller delvist skåret af ved en fejltagelse
  • I enkelte tilfælde har komplikationerne ført til død.

Hvilke psykologiske og seksuelle konsekvenser kan der være ved omskæring af drenge?

Der er forsket meget lidt i de psykologiske og seksuelle konsekvenser af omskæring af drenge, men flere forskere og debattører peger på, at der er risiko for følgende gener:

  • Nogle omskårne mænd føler sig krænket på deres personlige integritet og føler, at de er blevet frataget retten til selv at bestemme over deres krop.
  • Nogle omskårne mænd klager over problemer med for tidlig sædafgang - 9 af 10 mænd, der henvender sig til Rigshospitalets sexologiske klinik på grund af for tidlig sædafgang, er omskåret - besvær med at få rejsning eller nedsat følsomhed og dermed dårligere samleje, fordi nervetrådene i forhuden er blevet skåret over. Disse problemer opregner speciallæge i kirurgi Katrine Søe i debatindlægget "Rituel omskæring af drenge" i Ugeskrift for læger, nr. 8/2001 (se kilder). I debatindlægget "Forbyd unødvendig kirurgi" i Politiken 16. december 2002 (se kilder) nævner hun, at forhuden er et vigtigt føleorgan med langt større følsomhed end selve penishovedet. Desuden bliver huden på penishovedet tykkere og mindre følsom efter omskæringen. I enkelte tilfælde bliver svulmelegemer og blodforsyning beskadiget, så manden ikke kan gennemføre et samleje.
  • Nogle mænd vælger at gå til speciallæge og gennemgå en årelang behandling for at forlænge huden på penis og dermed skabe en slags erstatning for den amputerede forhud.
  • Circumcusion Resource Center (se kilder) mener, at det traume og den smerte, amerikanske drenge påføres under omskæringen, lagrer en øget voldelighed i drengene, som er en del af forklaringen på den høje kriminalitetsrate i USA. Denne påstand er dog på ingen måde videnskabeligt undersøgt