Nice-traktaten - historisk baggrund

Artikel type
faktalink
Jacob Tolstrup Christensen, bachelor i Biblioteks- og informationsvidenskab, Danmarks Biblioteksskole, København. 2001
Main image
Der underskrives en historisk EU-aftale i Nice den 7. december 2000 i Nice.
Der underskrives en historisk EU-aftale i Nice den 7. december 2000 i Nice.
Foto: Scanpix

Den 28. november 1997 udsendtes et FaktaLink om Amsterdam-traktaten. Siden da har denne traktat været til folkeafstemning, og er nu blevet fulgt op af en ny traktat i form af Nice-traktaten. Dette FaktaLink vil indledningsvis kort opridse de vigtigste ting, der er sket i tiden mellem Amsterdam- og Nice-traktaten. Resten af FaktaLinket vil beskæftige sig med resultaterne af regeringskonferencen i Nice: Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og Nice-traktaten.

Introduktion til Nice-traktaten

Hvorfor dette FaktaLink?

Den 28. november 1997 udsendtes et FaktaLink om Amsterdam-traktaten. Siden da har denne traktat været til folkeafstemning, og er nu blevet fulgt op af en ny traktat i form af Nice-traktaten. Dette FaktaLink vil indledningsvis kort opridse de vigtigste ting, der er sket i tiden mellem Amsterdam- og Nice-traktaten. Resten af FaktaLinket vil udelukkende beskæftige sig med resultaterne af regeringskonferencen i Nice: Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og Nice-traktaten.

Hvad er de vigtigste begivenheder i Danmarks forhold til EU siden FaktaLinket om Amsterdam-traktaten?

 

  • Amsterdam-traktaten trådte i kraft den 1. maj 1999. I Danmark blev den vedtaget ved en folkeafstemning den 28. maj 1998. 55,1% stemte for traktaten, mens 44,9% stemte imod. Stemmeprocenten var 76,2 (1).
  • Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU) 3. fase var til folkeafstemning i Danmark den 28. september 2000. 53,1% stemte imod, mens 46,9 stemte for. Stemmeprocenten var 87,4. Afstemningsresultatet bevirker at Danmark nu, ligesom Sverige og England, står uden for ØMUens 3. fase, der består af den fælles valuta, euro, samt Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). I henhold til Edinburgh-aftalen fra 1993 er Danmark imidlertid fortsat med i ØMUens 2. fase og i valutasamarbejdet inden for EMSen (European Monetary System) (2).
  • Schengen-konventionen trådte i kraft den 26. marts 2001. Dermed indførtes fri bevægelighed for personer samt et styrket politisamarbejde. Den fri bevægelighed betyder at politiet som hovedregel ikke længere må udføre personkontrol ved indre grænser mellem medlemslande. Samtidig effektiviseres personkontrollen ved EU's ydre grænser. Politisamarbejdet angår forebyggelse og opklaring af kriminalitet, blandt andet i form af observation og forfølgelse af personer, der har begået visse typer af strafbare handlinger. Ligeledes er der oprettet et fælles politiregister (Schengen Information System, SIS), hvor blandt andet eftersøgte og forsvundne personer samt udlændinge, der ikke ønskes inden for EU's grænser kan registreres. Yderligere er SIRENE, et hemmeligstemplet system, oprettet som en del af SIS (3). 

Hvad er baggrunden for Nice-traktaten?

Regeringskonferencen i Nice blev indkaldt den 14. februar 2000 og fandt sted den 7.-11.december samme år. Formålet var primært at færdigbehandle en række institutionelle spørgsmål, som ikke var afklaret med Amsterdam-traktaten, og som var afgørende at få på plads inden den kommende udvidelse af EU. På dagsordenen var endvidere vedtagelsen af et charter om grundlæggende rettigheder for borgerne i EU (4).

Hvornår træder Nice-traktaten i kraft?

Nice-traktaten og de tilhørende protokoller og erklæringer blev undertegnet af ministrene den 26. februar 2001, men træder først i kraft når samtlige medlemslande har ratificeret den. Nice-traktaten skal ikke til folkeafstemning, idet justitsministeriet i sin redegørelse fra februar 2001 har vurderet, at traktaten ikke indebærer suverænitetsafgivelse efter grundlovens § 20. Således skulle traktaten vedtages med almindeligt flertal i Folketinget, hvilket skete ved 3. behandlingen den 1. juni 2001. Den 7. juni 2001 blev loven om Danmarks ratifikation af Nice-traktaten underskrevet af dronningen, og den 13. juni 2001 afsluttede den danske regering ratifikationsproceduren (5). Dermed blev Danmark det første af medlemslandene til at ratificere Nice-traktaten. Siden har Frankrig og Luxembourg ratificeret traktaten. De øvrige EU-lande skal have gennemført ratificeringsproceduren inden udgangen af 2002.

Får Irlands afvisning af Nice-traktaten konsekvenser?

Den 7. juni blev der i Irland afholdt en folkeafstemning om Nice-traktaten, hvilket resulterede i et nej. 53,9% stemte imod og 46,1% stemte for. Kun 35% stemte (5). På et møde mellem EU's udenrigsministre i Luxembourg den 11. juni 2001 blev det slået fast, at traktaten ikke kan genforhandles og at Irlands afvisning af traktaten ikke får konsekvenser for udvidelsen af EU. Der er endnu ikke fundet en løsning på Irlands situation, men der kan blive tale om en ny folkeafstemning om en række protokoller, der giver Irland nogle forbehold over for Nice-traktaten (7). Romano Prodi, formand for EU-kommissionen, har udtalt at et nyt irsk nej vil få Nice-traktaten til at falde sammen (8). Der er debat om, hvorvidt udvidelsen eventuelt vil kunne gennemføres uden Nice-traktaten. Indtil videre fortsætter tiltrædelsesforhandlingerne med kandidatlandene.

Hvad blev besluttet på regeringskonferencen i Nice?

Resultatet af regeringskonferencen blev som nævnt Nice-traktaten med tilhørende protokoller og erklæringer samt et charter om grundlæggende rettigheder for borgerne i EU. Hovedpunkterne i Nice-traktaten er:

  • Ændringer i størrelse, sammensætning og stemmevægte i EU's institutioner: Europa-Parlamentet, EU-kommissionen, Ministerrådet, Domstolen og Retten i Første Instans.
  • Ændringer i beslutningsprocessen: Flertalsafgørelser på en række nye områder og bestemmelser om tættere samarbejde.
  • Andre ændringer: Herunder blandt andet mekanisme til overvågning af demokratiet i EU's medlemsstater.
  • Erklæring om unionens fremtid: Debatoplæg op til den næste regeringskonference i 2004.

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

 

Nice-traktaten Traktattekster Summary, engelsk tekst.

http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/03/23&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en

Nice-traktaten Regeringens traktatgennemgang EU's udvidelsestraktat. Illustrationer: Merete Allen Jensen. - Kbh. : Udenrigsministeriet, 2001. 20 sider: ill. i farver.
Bonde, Jens-Peter Nice-traktaten - kort fortalt / Jens-Peter Bonde; med forord af Romano Prodi. - Valby: Vindrose; Allingåbro: og Notat, 2001. 95 sider
Friis, Lykke Den europæiske byggeplads: fra fælles mønt til europæisk forfatning. Kbh.: Centrum, 2001. 367 s.
Laursen, Finn Guide til Nice-traktaten : baggrund, kommentarer og perspektiver. Kbh. : Den Danske Europabevægelse, 2001. 254 sider. Side 73-240: Rom - Maastricht - Amsterdam - Nice: sammenskrevet tekst vedrørende EU's traktater.
Ratifikation af Nice-traktaten Fuldtekst, dansk tekst. Status over ratifikationsproceduren under EU's hjemmeside. Bliver løbende opdateret.

http://www.europa.eu.int/comm/nice_treaty/ratiftable_da.pdf

Redegørelse for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Nice-traktaten. Fuldtekst, dansk tekst. Justitsministeriets redegørelse fra februar 2001. Omtalt i ovenstående afsnit 'Hvornår træder Nice-traktaten i kraft?'.

http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/nice.pdf

For yderligere traktatgennemgange: se links i afsnittet 'Partiernes og organisationernes stilling til Nice-traktaten' i dette FaktaLink.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Altinget.dk Tværpolitisk netmagasin stiftet i april 2000. Nyheder og baggrundsstof m.m. fra den politiske debat i Danmark - også en del om EU.

http://www.altinget.dk/

EU-Observer - debat og nyheder om EU Netmagasin udgivet af Europa-Parlamentets EDD-gruppe, hvor blandt andre Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU er repræsenteret. Indeholder nyheder, baggrundsstof, debatindlæg, links m.m.

http://www.euobserver.dk/

EU-Oplysningen - Nice-traktaten: Regeringskonferencen 2000 EU-Oplysningens temaside om Nice-traktaten indeholder blandt andet en gennemgang af traktaten.

http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/traktat/nice/

Europa EU's egen hjemmeside.

http://europa.eu.int/index_da.htm

Folketinget Her findes blandt andet EU-Oplysningen, indgang til folketingets forhandlinger, lovforslag og partiernes websider. Det er muligt at søge på emner.

http://www.folketinget.dk/

Udenrigsministeriet Under menuen 'Dansk EU-politik' ligger der en række relevante tekster og links

http://www.um.dk

Informationscentre

Folketingets EU-Oplysning Christiansborg 1240 København K Tlf.: 33 37 33 37 Fax: 33 37 33 30 Åbent hverdage kl. 10-16 Her får man svar på alle spørgsmål om Nice-traktaten og EU i øvrigt.

http://www.eu-oplysningen.dk

Kilder

  1. Garodkin, Ib: Håndbog i Dansk Politik 2001. Kbh.: Rosinante Forlag A/S, 2000, s. 322.
  2. Garodkin, Ib: Håndbog i Dansk Politik 2001. Kbh.: Rosinante Forlag A/S, 2000, s. 644-645.
  3. Garodkin, Ib: Håndbog i Dansk Politik 2001. Kbh.: Rosinante Forlag A/S, 2000, s. 324-326.
  4. http://europa.eu.int/comm/nice_treaty/summary_da.pdf
  5. http://www.europa.eu.int/comm/nice_treaty/ratiftable_da.pdf
  6. Ullerup, Jørgen: Irland på dansk recept. I: Jyllands-Posten, 12.06.2001, International s. 1.
  7. Ullerup, Jørgen: Prodi på slingretur. I: Jyllands-Posten, 23.06.2001, International s. 2.

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Hvad er baggrunden for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

Beslutningen om udarbejdelsen af charteret blev truffet på et topmøde mellem EU's stats- og regeringschefer i Køln i juni 1999. Et særligt Konvent med 62 repræsentanter for stats- og regeringscheferne, de nationale parlamenter, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen fik til opgave at udarbejde et forslag til et charter inden regeringskonferencen i Nice i december 2000. Udkastet blev færdiggjort i oktober 2000, og blev vedtaget den 7. december på regeringskonferencen. Formålet med charteret var at få klarlagt de fundamentale rettigheder der bør gælde for EU's borgere (1).

Hvad indeholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

Charteret indeholder politiske, økonomiske, sociale og borgerlige rettigheder samt bestemmelser om god forvaltningsskik i EU's institutioner m.v. Det drejer sig eksempelvis om ytrings- og informationsfrihed, acceptable arbejdsforhold og ret til uddannelse (1, 2).

Hvad kan Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bruges til?

Hvad kan Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bruges til? Charteret er et politisk dokument, hvilket betyder at det ikke er juridisk bindende og dermed ikke kan anvendes som grundlag for retssager mod EU's institutioner eller medlemsstater. Derimod kan charteret eventuelt indgå som fortolkningsbidrag i retssager. På den kommende regeringskonference i 2004 skal det afgøres, hvorvidt charteret skal skrives ind i den nye traktat og dermed opnå status som juridisk bindende (2).

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bonde, Jens-Peter og Olsen, Erling EU's Charter: menneskerettighedserklæring eller udkast til forfatning for Europas Forenede Stater. Valby : Vindrose ; Allingåbro : i samarbejde med Notat, 2000. 80 sider. Udkastet til EU's charter bringes i sin fulde længde og kommenteres af Erling Olsen, der er positiv, og Jens-Peter Bonde, der er kritisk.

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Engelsk tekst.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Grundlæggende rettigheder Europa-Parlamentets side om charteret med baggrundsstof og links til officielle dokumenter.

EU-Oplysningen Charter om grundlæggende rettigheder - EU Oplysningens side om charteret indeholder en række relevante links.

Charter of Fundemental Rights  Omfattende engelsksproget side om charteret. En del af EU’s hjemmeside.

Kilder

  1. http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/charter/
  2. http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/7c1a03eb/nr27.pdf