Nice-traktaten - historisk baggrund

Jacob Tolstrup Christensen, bachelor i Biblioteks- og informationsvidenskab, Danmarks Biblioteksskole, København. 2001
Main image
Der underskrives en historisk EU-aftale i Nice den 7. december 2000 i Nice.
Der underskrives en historisk EU-aftale i Nice den 7. december 2000 i Nice.
Foto: Scanpix

Den 28. november 1997 udsendtes et FaktaLink om Amsterdam-traktaten. Siden da har denne traktat været til folkeafstemning, og er nu blevet fulgt op af en ny traktat i form af Nice-traktaten. Dette FaktaLink vil indledningsvis kort opridse de vigtigste ting, der er sket i tiden mellem Amsterdam- og Nice-traktaten. Resten af FaktaLinket vil beskæftige sig med resultaterne af regeringskonferencen i Nice: Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og Nice-traktaten.

Artikel type
faktalink

Introduktion til Nice-traktaten

Hvorfor dette FaktaLink?

Den 28. november 1997 udsendtes et FaktaLink om Amsterdam-traktaten. Siden da har denne traktat været til folkeafstemning, og er nu blevet fulgt op af en ny traktat i form af Nice-traktaten. Dette FaktaLink vil indledningsvis kort opridse de vigtigste ting, der er sket i tiden mellem Amsterdam- og Nice-traktaten. Resten af FaktaLinket vil udelukkende beskæftige sig med resultaterne af regeringskonferencen i Nice: Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og Nice-traktaten.

Hvad er de vigtigste begivenheder i Danmarks forhold til EU siden FaktaLinket om Amsterdam-traktaten?

 

  • Amsterdam-traktaten trådte i kraft den 1. maj 1999. I Danmark blev den vedtaget ved en folkeafstemning den 28. maj 1998. 55,1% stemte for traktaten, mens 44,9% stemte imod. Stemmeprocenten var 76,2 (1).
  • Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU) 3. fase var til folkeafstemning i Danmark den 28. september 2000. 53,1% stemte imod, mens 46,9 stemte for. Stemmeprocenten var 87,4. Afstemningsresultatet bevirker at Danmark nu, ligesom Sverige og England, står uden for ØMUens 3. fase, der består af den fælles valuta, euro, samt Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). I henhold til Edinburgh-aftalen fra 1993 er Danmark imidlertid fortsat med i ØMUens 2. fase og i valutasamarbejdet inden for EMSen (European Monetary System) (2).
  • Schengen-konventionen trådte i kraft den 26. marts 2001. Dermed indførtes fri bevægelighed for personer samt et styrket politisamarbejde. Den fri bevægelighed betyder at politiet som hovedregel ikke længere må udføre personkontrol ved indre grænser mellem medlemslande. Samtidig effektiviseres personkontrollen ved EU's ydre grænser. Politisamarbejdet angår forebyggelse og opklaring af kriminalitet, blandt andet i form af observation og forfølgelse af personer, der har begået visse typer af strafbare handlinger. Ligeledes er der oprettet et fælles politiregister (Schengen Information System, SIS), hvor blandt andet eftersøgte og forsvundne personer samt udlændinge, der ikke ønskes inden for EU's grænser kan registreres. Yderligere er SIRENE, et hemmeligstemplet system, oprettet som en del af SIS (3). 

Hvad er baggrunden for Nice-traktaten?

Regeringskonferencen i Nice blev indkaldt den 14. februar 2000 og fandt sted den 7.-11.december samme år. Formålet var primært at færdigbehandle en række institutionelle spørgsmål, som ikke var afklaret med Amsterdam-traktaten, og som var afgørende at få på plads inden den kommende udvidelse af EU. På dagsordenen var endvidere vedtagelsen af et charter om grundlæggende rettigheder for borgerne i EU (4).

Hvornår træder Nice-traktaten i kraft?

Nice-traktaten og de tilhørende protokoller og erklæringer blev undertegnet af ministrene den 26. februar 2001, men træder først i kraft når samtlige medlemslande har ratificeret den. Nice-traktaten skal ikke til folkeafstemning, idet justitsministeriet i sin redegørelse fra februar 2001 har vurderet, at traktaten ikke indebærer suverænitetsafgivelse efter grundlovens § 20. Således skulle traktaten vedtages med almindeligt flertal i Folketinget, hvilket skete ved 3. behandlingen den 1. juni 2001. Den 7. juni 2001 blev loven om Danmarks ratifikation af Nice-traktaten underskrevet af dronningen, og den 13. juni 2001 afsluttede den danske regering ratifikationsproceduren (5). Dermed blev Danmark det første af medlemslandene til at ratificere Nice-traktaten. Siden har Frankrig og Luxembourg ratificeret traktaten. De øvrige EU-lande skal have gennemført ratificeringsproceduren inden udgangen af 2002.

Får Irlands afvisning af Nice-traktaten konsekvenser?

Den 7. juni blev der i Irland afholdt en folkeafstemning om Nice-traktaten, hvilket resulterede i et nej. 53,9% stemte imod og 46,1% stemte for. Kun 35% stemte (5). På et møde mellem EU's udenrigsministre i Luxembourg den 11. juni 2001 blev det slået fast, at traktaten ikke kan genforhandles og at Irlands afvisning af traktaten ikke får konsekvenser for udvidelsen af EU. Der er endnu ikke fundet en løsning på Irlands situation, men der kan blive tale om en ny folkeafstemning om en række protokoller, der giver Irland nogle forbehold over for Nice-traktaten (7). Romano Prodi, formand for EU-kommissionen, har udtalt at et nyt irsk nej vil få Nice-traktaten til at falde sammen (8). Der er debat om, hvorvidt udvidelsen eventuelt vil kunne gennemføres uden Nice-traktaten. Indtil videre fortsætter tiltrædelsesforhandlingerne med kandidatlandene.

Hvad blev besluttet på regeringskonferencen i Nice?

Resultatet af regeringskonferencen blev som nævnt Nice-traktaten med tilhørende protokoller og erklæringer samt et charter om grundlæggende rettigheder for borgerne i EU. Hovedpunkterne i Nice-traktaten er:

  • Ændringer i størrelse, sammensætning og stemmevægte i EU's institutioner: Europa-Parlamentet, EU-kommissionen, Ministerrådet, Domstolen og Retten i Første Instans.
  • Ændringer i beslutningsprocessen: Flertalsafgørelser på en række nye områder og bestemmelser om tættere samarbejde.
  • Andre ændringer: Herunder blandt andet mekanisme til overvågning af demokratiet i EU's medlemsstater.
  • Erklæring om unionens fremtid: Debatoplæg op til den næste regeringskonference i 2004.

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

 

Nice-traktaten Traktattekster Summary, engelsk tekst.

http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/03/23&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en

Nice-traktaten Regeringens traktatgennemgang EU's udvidelsestraktat. Illustrationer: Merete Allen Jensen. - Kbh. : Udenrigsministeriet, 2001. 20 sider: ill. i farver.
Bonde, Jens-Peter Nice-traktaten - kort fortalt / Jens-Peter Bonde; med forord af Romano Prodi. - Valby: Vindrose; Allingåbro: og Notat, 2001. 95 sider
Friis, Lykke Den europæiske byggeplads: fra fælles mønt til europæisk forfatning. Kbh.: Centrum, 2001. 367 s.
Laursen, Finn Guide til Nice-traktaten : baggrund, kommentarer og perspektiver. Kbh. : Den Danske Europabevægelse, 2001. 254 sider. Side 73-240: Rom - Maastricht - Amsterdam - Nice: sammenskrevet tekst vedrørende EU's traktater.

 

For yderligere traktatgennemgange: se links i afsnittet 'Partiernes og organisationernes stilling til Nice-traktaten' i dette FaktaLink.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Altinget.dk Tværpolitisk netmagasin stiftet i april 2000. Nyheder og baggrundsstof m.m. fra den politiske debat i Danmark - også en del om EU.

http://www.altinget.dk/

EU-Observer - debat og nyheder om EU Netmagasin udgivet af Europa-Parlamentets EDD-gruppe, hvor blandt andre Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU er repræsenteret. Indeholder nyheder, baggrundsstof, debatindlæg, links m.m.

http://www.euobserver.dk/

EU-Oplysningen - Nice-traktaten: Regeringskonferencen 2000 EU-Oplysningens temaside om Nice-traktaten indeholder blandt andet en gennemgang af traktaten.

http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/traktat/nice/

Europa EU's egen hjemmeside.

http://europa.eu.int/index_da.htm

Folketinget Her findes blandt andet EU-Oplysningen, indgang til folketingets forhandlinger, lovforslag og partiernes websider. Det er muligt at søge på emner.

http://www.folketinget.dk/

Udenrigsministeriet Under menuen 'Dansk EU-politik' ligger der en række relevante tekster og links

http://www.um.dk

Informationscentre

Folketingets EU-Oplysning Christiansborg 1240 København K Tlf.: 33 37 33 37 Fax: 33 37 33 30 Åbent hverdage kl. 10-16 Her får man svar på alle spørgsmål om Nice-traktaten og EU i øvrigt.

http://www.eu-oplysningen.dk

Kilder

  1. Garodkin, Ib: Håndbog i Dansk Politik 2001. Kbh.: Rosinante Forlag A/S, 2000, s. 322.
  2. Garodkin, Ib: Håndbog i Dansk Politik 2001. Kbh.: Rosinante Forlag A/S, 2000, s. 644-645.
  3. Garodkin, Ib: Håndbog i Dansk Politik 2001. Kbh.: Rosinante Forlag A/S, 2000, s. 324-326.
  4. http://europa.eu.int/comm/nice_treaty/summary_da.pdf
  5. http://www.europa.eu.int/comm/nice_treaty/ratiftable_da.pdf
  6. Ullerup, Jørgen: Irland på dansk recept. I: Jyllands-Posten, 12.06.2001, International s. 1.
  7. Ullerup, Jørgen: Prodi på slingretur. I: Jyllands-Posten, 23.06.2001, International s. 2.

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Hvad er baggrunden for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

Beslutningen om udarbejdelsen af charteret blev truffet på et topmøde mellem EU's stats- og regeringschefer i Køln i juni 1999. Et særligt Konvent med 62 repræsentanter for stats- og regeringscheferne, de nationale parlamenter, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen fik til opgave at udarbejde et forslag til et charter inden regeringskonferencen i Nice i december 2000. Udkastet blev færdiggjort i oktober 2000, og blev vedtaget den 7. december på regeringskonferencen. Formålet med charteret var at få klarlagt de fundamentale rettigheder der bør gælde for EU's borgere (1).

Hvad indeholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

Charteret indeholder politiske, økonomiske, sociale og borgerlige rettigheder samt bestemmelser om god forvaltningsskik i EU's institutioner m.v. Det drejer sig eksempelvis om ytrings- og informationsfrihed, acceptable arbejdsforhold og ret til uddannelse (1, 2).

Hvad kan Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bruges til?

Hvad kan Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bruges til? Charteret er et politisk dokument, hvilket betyder at det ikke er juridisk bindende og dermed ikke kan anvendes som grundlag for retssager mod EU's institutioner eller medlemsstater. Derimod kan charteret eventuelt indgå som fortolkningsbidrag i retssager. På den kommende regeringskonference i 2004 skal det afgøres, hvorvidt charteret skal skrives ind i den nye traktat og dermed opnå status som juridisk bindende (2).

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bonde, Jens-Peter og Olsen, Erling EU's Charter: menneskerettighedserklæring eller udkast til forfatning for Europas Forenede Stater. Valby : Vindrose ; Allingåbro : i samarbejde med Notat, 2000. 80 sider. Udkastet til EU's charter bringes i sin fulde længde og kommenteres af Erling Olsen, der er positiv, og Jens-Peter Bonde, der er kritisk.

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Engelsk tekst.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

EU-Oplysningen Charter om grundlæggende rettigheder - EU Oplysningens side om charteret indeholder en række relevante links.

 

Kilder

  1. http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/charter/
  2. http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/7c1a03eb/nr27.pdf

EU's institutioner og beslutningsprocedurer

Hvad er baggrunden?

Formålet med regeringskonferencen i Nice var at fastlægge, hvordan EU skal fungere og være beslutningsdygtigt med op til 13 nye medlemslande. Der blev derfor vedtaget en række ændringer, der primært knytter sig til EU's institutioner og beslutningsprocessen (1). I det følgende vil de vigtigste ændringer blive gennemgået.

Hvilke ændringer medfører Nice-traktaten i forhold til Europa-Parlamentet?

Med Nice-traktaten vil Parlamentet højst kunne få 732 medlemmer mod de nuværende 700. Under udvidelsen vil der samtidig ske en omfordeling af pladserne. Således vil Danmark i et EU med 27 medlemslande have 13 medlemmer mod de nuværende 16. Med undtagelse af Tyskland og Luxembourg afgiver alle de nuværende medlemslande pladser i Parlamentet til fordel for de nye medlemmer. Der er i dag 626 medlemmer af Parlamentet (1).

Hvilke ændringer medfører Nice-traktaten i forhold til EU-kommissionen?

Nice-traktaten indebærer at Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien, der i dag hver især har to repræsentanter i Kommissionen, pr. 1. januar 2005 mister den ene repræsentant. Efter denne dato har hvert medlemsland kun ét medlem af Kommissionen - dette gælder også for de nye medlemslande, indtil land nr. 27 er optaget. Når udvidelsen med 12 nye medlemslande er gennemført skal der indføres en rotationsordning, hvor landene på skift ikke er repræsenteret i Kommissionen. De nærmere detaljer omkring ordningen skal vedtages af Ministerrådet med enstemmighed. Endvidere giver Nice-traktaten formanden for Kommissionen nogle ekstra beføjelser, idet han/hun fremover blandt andet vil have magt til at træffe beslutninger om Kommissionens interne organisation, om (om)fordeling af arbejdsopgaver samt om afskedigelse af kommissærer, sidstnævnte dog kun med de øvrige kommissærers godkendelse (1, 2).

Hvilke ændringer medfører Nice-traktaten i forhold til Ministerrådet?

Med Nice-traktaten ændres stemmefordelingen ved kvalificeret flertal i Ministerrådet pr. 1. januar 2005. Det samlede antal stemmer for de nuværende 15 medlemslande ændres fra 87 til 237, og når EU er udvidet til 27 medlemslande vil der i alt være 345 stemmer. Danmark får 7 stemmer i stedet for de nuværende 3. Samtidig ændres reglerne for kvalificeret flertal i Rådet. I et EU med 27 medlemslande øges tærsklen for kvalificeret flertal fra de nuværende 62 ud af 87 stemmer (71,26%) til 255 ud af 345 stemmer (73,91%). Fremover vil vedtagelsen af et lovforslag ved afstemning desuden kræve at et flertal af landene stemmer for, og at de lande der stemmer for repræsenterer mindst 62 % af EU's samlede befolkning (3).

Hvilke ændringer medfører Nice-traktaten i forhold til Domstolen og Retten i Første Instans?

Domstolen består efter de gældende regler af 15 dommere, og Nice-traktaten slår fast at Domstolen også fremover skal bestå af en dommer fra hvert medlemsland. Der er vedtaget nogle ændringer i forbindelse med domstolssystemets sammensætning og organisation, hvilket er sket for at sikre dets fremtidige effektivitet. Samtidig er der vedtaget en statut om retningslinier for Domstolen, der blandt andet letter fremtidige ændringer af domstolssystemet. Endelig justeres ansvarsfordelingen mellem Domstolen og Retten i Første Instans, således at sidstnævnte fremover skal tage sig af flere sager (1, 3).

Hvilke ændringer medfører Nice-traktaten i forhold til flertalsafgørelser?

Nice-traktaten betyder at cirka 30 områder fremover skal afgøres i Ministerrådet med kvalificeret flertal, i stedet for med enstemmighed. Det drejer sig blandt andet om fordelingen af EU's støtte til fattige regioner, dele af handelspolitikken samt en række udnævnelser (herunder formanden for Kommissionen). På en række områder, blandt andet skatte- og socialpolitikken, bevares kravet om enstemmighed og dermed de enkelte medlemslandes vetoret (4).

Hvilke ændringer medfører Nice-traktaten i forhold til forstærket samarbejde?

Med Nice-traktaten lettes muligheden for, at en gruppe af lande, uden om de øvrige medlemslande, kan udbygge samarbejdet inden for EU's institutionelle rammer. Fremover (også i et udvidet EU) kræves det, at minimum 8 lande deltager i det forstærkede samarbejde, hvorimod det i den nu gældende traktat kræves, at mindst halvdelen af landene deltager. Nice-traktaten betyder endvidere, at et medlemsland fremover ikke kan blokere for de 8 landes beslutning, medmindre der er tale om et samarbejde inden for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2).

Hvilke øvrige ændringer medfører Nice-traktaten?

De øvrige ændringer omfatter blandt andet en mekanisme til overvågning af demokratiet i medlemslandene, hvormed det bliver lettere at skride ind over for EU-lande der krænker grundlæggende rettigheder, eksempelvis frihed, demokrati og menneskerettigheder. For at der kan gives en advarsel kræves det at 4/5 af medlemslandene stemmer for. Desuden kan det nævnes at De Europæiske Fællesskabers Tidende (EF-T), hvor EU's retsakter/forslag til retsakter og henstillinger offentliggøres, skifter navn til Den Europæiske Unions Tidende (1).

 

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

CURIA - Domstol og Retten i Første Instans Den officielle hjemmeside for Domstolen og Retten i Første Instans.

EU-Kommissionen Kommissionens hjemmeside på dansk.

EU-Oplysningen - EF-domstolen EU-Oplysningens link-side om Domstolen og Retten i Første Instans.

EU-Oplysningen - Europa-Kommissionen EU-Oplysningens side om Kommissionen med en række relevante links.

EU-Oplysningen - Europa-Parlamentet EU-Oplysningens side om Europa-Parlamentet indeholder en række relevante links.

EUROPARL: Europa-Parlamentets Web-server Parlamentets hjemmeside på dansk.

 

Kilder

  1. http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/7c1a03eb/nr27.pdf
  2. Nielsen, Jakob et al: Topmøde i Nice: Det betyder Nice-traktaten. I: Politiken, 12.12.2000, 1. sektion s. 6.

Udvidelsen af EU

Hvad betyder Nice-traktaten for udvidelsen?

Formålet med regeringskonferencen i Nice var primært at gøre EU klar til at kunne optage nye medlemslande. Med hensyn til udvidelsens forløb blev der imidlertid kun givet løse erklæringer, og der blev ikke vedtaget nogen konkret plan for udvidelsen. En sådan tidsplan blev dog fastlagt den 16. juni 2001 på EU-topmødet i Göteborg, trods modstand fra Tyskland og Frankrig.

Hvem er ansøgerlandene?

I alt 12 lande har indledt forhandlinger om EU-medlemskab: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Rumænien, Bulgarien, Malta og Cypern. Desuden har Tyrkiet status som ansøgerland, men i Göteborg blev det slået fast at der ikke bliver tale om tiltrædelsesforhandlinger med tyrkerne før de har rettet op på deres overtrædelse af menneskerettighederne (1).

Hvordan skal udvidelsesprocessen forløbe?

Ifølge sluterklæringen fra EU's topmøde i Göteborg er målet at ansøgerlandene kan 'deltage i Europa-Parlamentsvalget i 2004 som medlemmer af EU'. Det slås endvidere fast at EU ved udgangen af 2002 skal afslutte optagelsesforhandlingerne med de ansøgerlande der er klar og opfylder optagelseskriterierne. Dermed får Danmark en hovedrolle i udvidelsen, i og med vores EU-formandskab i andet halvår af 2002 (2). 

Med hensyn til de kandidatlande der er længst bagud med forhandlingerne, Bulgarien og Rumænien, blev det på Göteborg-topmødet erklæret at der vil blive taget initiativ til at øge tempoet på forhandlingerne med disse lande (1).

Hvilke mulige hindringer er der for udvidelsen?

Reformen af EU's fælles landbrugspolitik nævnes ikke i erklæringen fra Göteborg. Dette kan blive et problem i forhold til tidsplanen for udvidelsen, afhængig af hvor hurtigt der foreligger et forslag til en reform (2). Desuden viser en måling fra EU's statistiske kontor, Eurobarometer, at der er manglende folkelig opbakning til udvidelsen. I nogle EU-lande er et flertal af befolkningen imod udvidelsen. Ser man på EU's samlede befolkning er der et lille flertal for udvidelsen på 44 procent. 35 procent er imod. Ifølge undersøgelsen mener kun 26 procent af EU's befolkning, at udvidelsen bør prioriteres i EU. 62 procent mener ikke, at udvidelsen bør prioriteres (3, 4).

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Et helt Europa?: syn og vinkler fra Øst- og Centraleuropa: bidrag til EU-debatten: vigtigt til EU-afstemningen 28. september 2000 - og efter. Red.: Mads Nikolajsen; fotos: Lars Lindskov. Århus: Forlaget Axel, 2000. 48 s.: ill.
EU's udvidelse. Red.: Flemming Axmark. Kbh.: Udenrigsministeriet; Hedehusene: eksp. Bech Distribution, 2000. 39 s.: ill.

Friis, Lykke An ever larger union?: EU enlargement and European integration. Red.: Bertel Heurlin. Copenhagen: Danish Institute of International Affairs, 1999, 242 s.
Regionernes og byernes Europa: strategier og perspektiver i forbindelse med en udvidelse af EU. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2001. 149 s.: ill.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

EU's udvidelse  Udenrigsministeriets side om EU's udvidelse omfatter blandt andet oplysninger om ansøgerlandene, artikler og taler. Indeholder også Udenrigsministeriets temahæfte om udvidelsen.

Enlargement  EU's temaside om udvidelsen indeholder detaljeret information om udvidelsesprocessen og ansøgerlandene. Engelsk tekst.

 

Kilder

  1. Topmøde: Triumf for EU-udvidelse. I: Jyllands-Posten, 17.06.2001, 1. sektion s. 11.
  2. Langvad, Jakob og Mogensen, Lars: Fremskridt for østlandene i Gøteborg. I: Information, 18.06.2001, 1. sektion s. 5.
  3. Pittelkow, Ralf: Bag nyheden: EU mellem to stole. I: Jyllands-Posten, 20.06.2001, 1. sektion s. 8.
  4. Bostrup, Jens: Folkelig skepsis mod EU's udvidelse. I: Politiken, 20.06.2001, 1. sektion s. 10.

Unionens fremtid

Hvad indeholder erklæringen om Unionens fremtid?

På regeringskonferencen blev der i tillæg til selve traktaten vedtaget en erklæring om Unionens fremtid, hvori der lægges op til en gennemgribende EU-debat - en debat der både skal foregå i de nuværende og kommende medlemslande. Formålet er at forsøge at afdække forskellige holdninger til en række helt fundamentale spørgsmål omkring EU's fremtidige udvikling, samt at forsøge at øge unionens folkelige forankring (1). Det blev besluttet, at der skal afholdes en ny regeringskonference i 2004, hvor der skal forhandles om en ny traktat, eventuelt i form af en såkaldt grundtraktat. Regeringskonferencen har udpeget en række emner, der skal diskuteres på regeringskonferencen i 2004, sammen med de øvrige spørgsmål der er dukket op i debatten frem mod konferencen. De væsentligste aspekter kan sammenfattes i følgende hovedpunkter:

  • En klarere kompetencefordeling mellem EU og de enkelte medlemslande.
  • Status for EU's charter om grundlæggende rettigheder. Det skal afgøres, hvorvidt charteret skal indskrives i den nye traktat.
  • En forenkling af traktaterne, med det mål at gøre dem lettere tilgængelige for borgerne og sikre gennemsigtighed.
  • De nationale parlamenters rolle og placering i EU's struktur (2).

Hvordan er debatten forløbet?

Det var Tysklands udenrigsminister, Joschka Fischer, der for alvor tog hul på debatten om fremtidens EU. Det skete ved en tale på Det var Tysklands udenrigsminister, Joschka Fischer, der for alvor tog hul på debatten om fremtidens EU. Det skete ved en tale på Humboldt-universitetet i Berlin den 12. maj 2000, hvor han fremlagde sine visioner, som Tysklands forbundskansler Gerhard Schröder siden uddybede.
Visionen er en europæisk forfatning og et EU med fælles regering, præsident og føderale myndigheder med det tyske føderale system som forbillede (3, 4). 

Siden meldte regeringschefer fra andre medlemslande ud, og det stod klart at der var stor uenighed om EU's fremtidige kurs. Især Frankrig og Storbritannien var uenige i de tyske socialdemokraters vision om et føderalt EU. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen og udenrigsminister Mogens Lykketoft tog ligeledes afstand fra store dele af det tyske udspil (5). Den 15. juni 2001, på EU-topmødet i Göteborg, lagde Tyskland imidlertid selv en dæmper på de vidtstrakte planer, idet Schröder bekendtgjorde, at han ikke længere anser det som realistisk at oplægget vil blive vedtaget i sin helhed på regeringskonferencen i 2004 (6). 

Den danske regering kom med et oplæg til debatten om EU's fremtid, da den i juni 2001 udsendte hvidbogen Danmark og Europa: udvidelse, globalisering, folkelig forankring. Regeringen traf beslutningen om at udarbejde hvidbogen efter folkeafstemningen om ØMU’ens 3. fase, den 28. september 2000. 

Næste officielle milepæl i debatten er december 2001, når Det Europæiske Råd skal mødes i Laeken/Bruxelles for at diskutere og vedtage videre initiativer til diskussionen om EU's fremtid (7).

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bonde, Jens-Peter; Brok, Elmar og Prodi, Romano Den næste unions-traktat: et demokratisk EU? Valby: Vindrose; Allingåbro: og Notat; Kbh.: eksp. DBK, 1999. 92 s. De tre forfattere fremlægger hver især deres vision for EU's fremtidige udvikling, blandt andet i relation til EU's udvidelse, flertalsafgørelser og forsvarspolitik.

Danmark og Europa: udvidelse, globalisering, folkelig forankring Fuldtekst, dansk tekst.

Fischer, Joschka En ny æra. I: Information, 18.05.2000, 1. sektion s. 16. Den tyske udenrigsministers tale på Humboldt-universitetet i Berlin den 12. maj 2000 oversat til dansk.

Højlund, Niels Det evindelige forbehold: Danmark i den store verden. Kbh.: Gyldendal, 2000. 130 s. Debatoplæg om Europas udvikling, og om hvad der sker med Danmark, vores nationale identitet og historie i denne udviklingsproces.

Klarskov, Kristian og Tranberg, Pernille Interview: Poul Nyrup Rasmussen (Europa ifølge Rasmussen: Nyrup - på den anden side). I: Politiken, 06.12.2000, 1. sektion s. 9. Statsministeren giver sit bud på Europa år 2010.

Tranberg, Pernille og Seidelin, Michael: Interview: Anders Fogh Rasmussen (Europa ifølge Rasmussen: Fogh - på den ene side). I: Politiken, 06.12.2000, 1.sektion s. 8. Venstres leder giver sit bud på Europa år 2010.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Europas fremtid  Udenrigsministeriets tema- og debatside om EU's fremtidige udvikling, med nyheder, taler, artikler, links m.m.

 

Kilder

  1. http://www.um.dk/upload/nice_traktat.pdf
  2. http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/7c1a03eb/nr27.pdf
  3. Bjøl, Erling: Det mulige Europa. I: Jyllands-Posten, 09.08.2000, 1. sektion s. 11.
  4. Nielsen, Katrine: Traktat-kamp: Kølig stemning op til tysk-fransk topmøde. I: Aktuelt, 29.01.2001, 1. sektion s. 12.
  5. Amlod, Kim: Nyrup Rasmussen lægger afstand til tysk EU-udspil, I: Ritzaus Bureau, 07.05.2001.
  6. Bostrup, Jens; Lindhardt, Christian og Nielsen, Jakob: EU-topmødet: Tyskland bremser op. I: Politiken, 16.06.2001, 1. sektion s. 6.

Partiernes stilling til Nice-traktaten

Hvilke partier i folketinget er for Nice-traktaten?

Langt de flest af folketingets partier går ind for Nice-traktaten: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti, Socialdemokratiet og SF. SF og Kristeligt Folkeparti ønskede dog en folkeafstemning om traktaten (1, 2).

Hvad er deres argumenter?

De partier der støtter Nice-traktaten lægger vægt på, at traktaten er et vigtigt grundlag for udvidelsen af EU. De mest EU-positive partier havde dog gerne set, at der var blevet indført flertalsafgørelser på flere områder.

Hvilke partier i folketinget er imod Nice-traktaten?

Enhedslisten og Dansk Folkeparti er som de eneste partier i folketinget modstandere af Nice-traktaten, og de ønskede en folkeafstemning (2).

Hvad er deres argumenter?

Enhedslisten og Dansk Folkeparti mener begge, at Nice-traktaten indebærer en suverænitetsafgivelse. Enhedslistens EU-ordfører Keld Albrechtsen har udtalt at traktaten er et stort skridt i retning af Europas Forenede Stater. Han frygter en markedsliberalisering, der vil skabe en globalisering uden demokrati (3).

Hvilke politiske bevægelser er positive over for EU?

  • Den Danske Europabevægelse
  • Foreningen Europa 2000
  • Nyt Europa

Hvilke politiske bevægelser er skeptiske over for EU?

  • Fagbevægelsen mod Unionen
  • Folkebevægelsen mod EU
  • Frihedsbrevet
  • Initiativet for et andet Europa
  • JuniBevægelsen
  • Nationernes Europa - EF-tilhængere imod mere union
  • Nødvendigt Forum
  • RAV Kvinder Mod Unionen
  • Unge Mod Unionen (UMU)

 

 

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Dansk Folkeparti

Enhedslisten

Det Konservative Folkeparti

Kristendemokraterne

Det Radikale Venstre

Socialistisk Folkeparti

Socialdemokratiet

Venstre 

Den Danske Europa Bevægelse Bevægelsen, der er stiftet i 1948, er en klar tilhænger af EU, Amsterdam- og Nice-traktaten. På hjemmesiden kan man blandt andet læse Europa bevægelsens gennemgang af Nice-traktaten og downloade tidsskriftet Nyt syn på Europa.

Det ny notat: unionsmodstandens avis. 1995- I 40 numre om året skildres udviklingen i EU kritisk. Der orienteres om ny litteratur om EU. Bag udgivelsen af tidsskriftet står: Folkebevægelsen mod EU, Junibevægelsen, Nødvendigt Forum og Fagbevægelsen mod Unionen. Se blandt andet temanummeret om Nice-traktaten (tillæg til nr. 989, 2000). Hjemmeside:

Folkebevægelsen mod EU Folkebevægelsen er stiftet 1972 og har cirka 5.000 medlemmer. Dens mål er blandt andet at frigøre Danmark fra Unionen. Hjemmesiden er rig på information om Nice-traktaten og andet EU-stof.

Nyt Europa Centrum-venstrepolitisk sammenslutning der går ind for EU. Stiftet i 1998, med omkring 450 medlemmer. Læs blandt andet om Forfatningsinitiativet af År 2000.

Nødvendigt Forum Nødvendigt Forum er imod EU, men tilhængere af et mellemstatsligt samarbejde. Deres hjemmeside indeholder blandt andet en række artikler. (4).

Emnesøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Nice-traktaten' -bibliotek.dk
 

Kilder

  1. Maressa, Jette Elbæk: SF sagde ja til Nice. I: Jyllands-Posten, 08.01.2001, 1. sektion s. 7.
  2. Traktat: Nej til Nice. I: Aktuelt, 15.01.2001, 1. sektion s. 4.
  3. Albrechtsen, Keld: Vi lever ikke i samme verden. I: Information, 19.12.2000, 1. sektion s. 11.
  4. Garodkin, Ib: Håndbog i Dansk Politik 2001. Kbh.: Rosinante Forlag A/S, 2000, s. 334-336.