Hvornår begyndte narkokrigen?
Der kan ikke sættes et specifikt årstal på narkokrigens begyndelse. Helt tilbage til årene lige efter 2. Verdenskrig har man kendt til organiserede kriminelle bander, der eksporterede narkotika fra Syd- til Nordamerika. Men narkohandlen blev årsag til en voldelig og vedvarende konflikt i sidste halvdel af 1970’erne, da flere colombianske narkokarteller intensiverede konkurrencen om at dominere det voksende marked ved bl.a. at begå voldsforbrydelser mod politistyrker, politikere, embedsmænd, civile og hinanden.
Hvilke lande har været involveret i narkokrigen?
Narkokrigen har krævet flest dødsofre i Colombia og Mexico, og det er i de to lande, at de farligste konflikter forårsaget af narkohandlen har fundet sted. Mange andre lande har dog været involveret i narkokrigen i større eller mindre grad – heriblandt Bolivia og Peru, hvor kokaplanten, som bruges til produktion af kokain, traditionelt er blevet dyrket. De to lande har således været indblandet i konflikten, fordi kartellerne i nord kom ned for at opkøbe eller stjæle kokablade. De seneste 40 år har narkokrigen også hærget i lande som Ecuador, Venezuela, på De Caribiske Øer samt i de mellemamerikanske lande, der alle har fungeret som vigtige etaper og punkter på smuglerruten videre til USA. USA har ligeledes spillet en væsentlig rolle i konflikten; amerikanske myndigheder har adskillige gange siden 1971, hvor daværende præsident Richard Nixon iværksatte ”the War on Drugs” (krigen mod narko), forsøgt at stække de magtfulde narkokarteller i Syd- og Mellemamerika.
Hvilke narkotiske stoffer handler krigen om?
Kampen om det illegale narkomarked har fortrinsvis drejet sig om kokain, men også marihuana, heroin og andre narkotiske stoffer. Op gennem 1960’erne blev marihuana et populært stof i USA, og efterspørgslen steg derfor – både blandt unge amerikanere generelt og blandt hjemvendte soldater fra Vietnamkrigen (se Faktalink om Vietnamkrigen). Mange hjemvendte soldater var desuden blevet afhængige af heroin under deres ophold i Vietnam, og i en rapport fra to kongresmedlemmer blev det anslået, at op mod 15 % af de hjemvendte soldater var afhængige af heroin i 1971, hvilket omtales i artiklen ”The War Within” fra Time Magazine (se kilder). Det stof, som narkokrigen især har udspillet sig omkring, har imidlertid været kokain – og det gælder især fra midten af 1970’erne og frem til i dag.
Hvem producerer det narko, som krigen handler om?
I 1970’erne og 1980’erne foregik dyrkningen af kokablade, som udgør råmaterialet til kokain, mestendels i Bolivia og Peru. Derfra blev bladene typisk transporteret til Colombia, hvor raffineringen af bladene til kokain fandt sted i skjulte laboratorier dybt inde i næsten ubeboede regnskovsområder. Senere har også selve kokadyrkningen bredt sig til Colombia, ligesom kokainproduktionen har spredt sig til nabolandene Ecuador, Venezuela og Brasilien. Dyrkningen af cannabisplanter til marihuana har fundet sted i mange syd- og mellemamerikanske lande, men ifølge FN’s ”World Drug Report 2015” har især Mexico domineret eksporten af marihuana, hvilket ligeledes har været tilfældet med heroin (se kilder).
Hvem forbruger det narko, som krigen handler om?
Det største marked for kokain har traditionelt været USA. Amerikanerne har også historisk været blandt de hyppigste forbrugere af den marihuana og heroin, som de syd- og mellemamerikanske narkokarteller har produceret. I de senere årtier har de vesteuropæiske lande udgjort en stigende andel af det globale kokainforbrug, og ifølge FN’s ”World Drug Report 2015” (se kilder) er lande som Storbritannien og Spanien i dag blandt de største forbrugere af kokain i verden målt per indbygger. Rapporten indikerer endvidere, at kokainforbruget internt i Sydamerika er stigende, specielt i Brasilien.
Hvilket økonomisk omfang har narkokrigen haft?
Colombianeren Pablo Escobar og hans magtfulde Medellín-kartel dominerede narkohandlen i løbet af 1980’erne, og da narkokartellets magt var på sit højeste, tjente det ifølge bogen ”The Accountant’s Story” i gennemsnit 60 millioner dollars om dagen på at smugle kokain til USA og Europa (se kilder).
Ifølge FN’s ”World Drug Report 2015” er værdien af narkohandlen på verdensplan cirka 320 milliarder dollars om året. Omtrent halvdelen af de penge tjenes i dag på de nord- og sydamerikanske kontinenter (se kilder).