muslimsk friskole
Omstridt muslimsk friskole, Nord-Vest Privatskole på Tomsgårdsvej i København, lukker efter stop for statstilskud i 2017.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Muslimske friskoler

Artikel type
faktalink
journalist Lasse Skytt, iBureauet/Dagbladet Information, oktober 2017.
Top image group
muslimsk friskole
Omstridt muslimsk friskole, Nord-Vest Privatskole på Tomsgårdsvej i København, lukker efter stop for statstilskud i 2017.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix
Main image
Sjællands Privatskole på Nattegalevej 32 i København. Eleverne ville gerne fotograferes. Her står de op ad et Goethe citat skrevet på tyrkisk.
Sjællands Privatskole på Nattegalevej 32 i København. Eleverne ville gerne fotograferes. Her står de op ad et Goethe citat skrevet på tyrkisk.
Foto: Ditte Valente/Scanpix

Indledning

Danmarks 29 muslimske friskoler fungerer ligesom de omkring 520 øvrige danske friskoler efter andre regler end folkeskolen. De har blandt andet stor frihed til at bruge særlige pædagogiske metoder og lægge vægt på særlige værdier. Skolerne får statstilskud, så længe undervisningen lever op til kravene i friskoleloven. Nogle kritikere mener imidlertid, at alle eller en del af de muslimske friskoler bør lukkes, fordi de – ifølge disse kritikere – fremmer ikke-danske værdier og bremser integrationen af indvandrere og flygtninge. Andre fastholder, at de muslimske friskoler skal have lov at overleve i tråd med den danske tradition for, at forældre, der har et andet syn på pædagogik og andre værdier end folkeskolens, kan vælge alternative skoleformer til deres børn.

Introduktion til friskoler

Hvad er en friskole?

En friskole er en grundskole, der ikke er underlagt lovgivningen om folkeskolen, men i stedet skal leve op til kravene i en særlig lovgivning, ”Lov om friskoler og private grundskoler”. I denne lov står der indledningsvis, at ”friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne” (se kilder).

Friskoler er ifølge loven grundskoler, der kan tilbyde undervisning for børn fra børnehaveklassen til 10. klasse, og som oftest er friskolerne opstået som et forældreinitiativ på baggrund af Grundlovens §76, der fastslår, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt. I Grundloven står der, at “forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, ikke er pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen”. Det betyder, at alle forældre har pligt til at sørge for, at deres børn bliver undervist, men at de gerne selv må undervise dem hjemme eller etablere en friskole, hvor børnene undervises.

Hvordan og hvornår opstod de første friskoler?

Friskoletraditionen i Danmark går tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spillede en rolle som inspiratorer, ligesom det var tilfældet med højskolebevægelsen. Christen Kold formulerede i sin bog ”Om børneskolen” tanken om, at man i den frie skole skal ”tage hensyn til børnene og navnlig til, hvad der rigtig fornøjer dem, glæder og opløfter dem, og hvad der finder indgang hos dem”, mens Grundtvig blandt andet lagde vægt på vigtigheden af ”frihed til forskellighed”. I dag taler man om friskoler med et grundtvig-koldsk værdigrundlag. Det fremgår af Dansk Friskoleforenings hjemmeside og artiklen ”Chresten Kold, friskolen og 150 år” i Fagbladet Folkeskolen (se kilder). Der har været friskoler i Danmark i mere end 150 år, og mange af de første friskoler blev ifølge friskoleforeningen dannet af forældre, der som led i undervisningen ønskede at give deres børn indsigt i kristendommen.

Hvem og hvor mange går på friskoler i Danmark?

I 2016 var der indskrevet cirka 110.000 elever på de cirka 550 frie grundskoler i Danmark. Det svarer til, at omkring 17 % af alle danske grundskoleelever går på frie grundskoler. Skolerne afgør frit, hvilke elever de vil optage. I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige religiøse, livs- og værdigrundlag. På Dansk Friskoleforenings hjemmeside nævnes blandt andet grundtvig-koldske friskoler, Rudolf Steiner-skoler, lilleskoler, flersprogede friskoler, adventistskoler og skoler med særligt pædagogisk grundsyn.

Introduktion til muslimske friskoler

Hvad er en muslimsk friskole?

En muslimsk friskole er en fri grundskole, der lægger særlig vægt på at undervise eleverne i islam og ofte også arabisk kultur. Der har op gennem 2000’erne og 2010’erne været særlig fokus på de muslimske friskoler i medierne og blandt politikere, ligesom lovgivningen er blevet skærpet i flere omgange som følge af de problematikker, der vil blive uddybet i Del 3.

I Danmark findes der i 2017 i alt 29 friskoler med et muslimsk værdigrundlag. Det fremgår af Politiken-artiklen ”Langt flere elever vælger muslimske friskoler” (se kilder) med henvisning til en undersøgelse fra Dansk Friskoleforening. Fra 2009 til 2017 åbnede der ni nye friskoler, og i alt steg antallet af elever på muslimske friskoler fra 3.592 til 5.453 i perioden 2008-16. Ifølge artiklen svarer det til en stigning på 52 %, mens antallet af elever på alle fri- og privatskoler i samme periode steg med 25 %.

Hvornår og hvorfor er de muslimske skoler opstået?

Den første friskole med et muslimsk værdigrundlag, der blev etableret i Danmark, var Al-Aqsa Arabisk Skole i København, der blev åbnet i 1980. Siden kom der flere muslimske friskoler i både København, Odense, Århus og omegnene af disse byer.

Der findes ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor de muslimske friskoler opstod i Danmark, men en række forklaringer går igen, når forældre, elever og skoleledere fortæller, hvorfor de har valgt at engagere sig i en muslimsk friskole. I Politiken-artiklen ”Muslimsk friskole: Nøgleordet er hensyn” (se kilder) og kronikken ”Demokratiet har ingen trosbekendelse” i samme avis (se kilder) angives en række af disse årsager, bl.a.:

  • Et ønske om, at de muslimske børn får et grundigt kendskab til deres egen religion og kultur. For en del flygtningefamilier skyldes dette ønske blandt andet, at familien håber at kunne vende tilbage til det land, den er flygtet fra, og den situation vil de forberede deres børn bedst muligt på.
  • Utilfredshed med praksis og normer i folkeskolen. Det kan f.eks. være kollektiv badning efter gymnastik, hvor nogle muslimske forældre er betænkelige ved, at deres barn skal være nøgen foran andre børn. Eller folkeskolens lejrskoler, hvor forældre er usikre på, om børnene kan få halal-mad, og om piger og dren­ge sover hver for sig. En del forældre oplever det også som et problem, at deres børn ikke kan få fri fra skole på muslimske helligdage.
  • Forældres frygt for, at deres børn bliver udsat for kristen indoktrinering eller får en alt for liberal opfattelse af seksualitet i folkeskolen.
  • Mobning i folkeskolen på grund af etnicitet eller religion.
  • Manglende fællesskabsfølelse mellem danske elever og muslimske elever fra etniske minoriteter.
  • Forældrenes ønske om, at deres børn går i en skole med disciplin.
  • Forældres ønske om, at børnene lærer forældrenes modersmål (f.eks. arabisk, pakistansk eller tyrkisk), så kommunikationen i hjemmet mellem generationerne kan foregå uden problemer.
  •  
  • Forældrenes ønske om, at deres børn lærer det danske sprog mere effektivt end i folkeskolen.
  • Et ønske om at etablere et springbræt, hvorfra de muslimske børn fra indvandrer- og flygtningefamilier kan bevæge sig ud i det danske samfund og ind i det ordinære uddannelsessystem, og som gør forældrene parate til at samarbejde med det danske samfund.
  • Et ønske om at gøre børnenes skoledag kortere. Mange muslimske børn har lange skoledage, fordi de efter folkeskoledagens afslutning også deltager i kommunal modersmålsundervisning eller i religionsundervisning i en koranskole. Ved at sætte sine børn i en muslimsk friskole sikrer forældrene sig, at børnene inden for den almindelige skoletid får kendskab til Koranen og holder deres modersmål ved lige.

Hvordan adskiller muslimske friskoler sig fra koranskoler?

De muslimske friskoler adskiller sig fra koranskolerne i Danmark ved, at koranskolerne ikke er underlagt nogen regler om, hvad der må og skal undervises i, sådan som friskolerne er. Desuden har koranskolerne undervisning uden for normal skoletid – enten om eftermiddagen eller i weekenden. Ifølge Syddansk Universitets hjemmeside om islam er koranskolerne en række ”forskellige tilbud til muslimske forældre med vægt på oplysning om islam generelt og specielt for muslimer bosat i Danmark” (se kilder).

Hvilke regler skal de muslimske friskoler følge?

Muslimske friskoler skal følge samme regler som alle andre friskoler. Disse regler er fastsat i ”Lov om friskoler og frie grundskoler” og dens uddybende bekendtgørelser og vejledninger (se kilder). De vigtigste krav til skolerne er sammenskrevet her:

  • Undervisningen skal fagligt set være på niveau med undervisningen i folkeskolen: “Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.
  • Dette gælder “også hvad angår undervisningens bidrag til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”
  • Der skal undervises på dansk, selv om eleverne har et andet sprog end dansk som modersmål: “Undervisningssproget i en fri grundskole er dansk”.
  • Hvis skolen modtager statstilskud (hvilket for de fleste skoler er en nødvendighed for at overleve), skal skolen være økonomisk og organisatorisk uafhængig af andre skoler og må kun bruge sine midler til undervisning og andre aktiviteter på skolen.
  • Forældrene til børn i skolen har ansvar for, at der føres tilsyn med skolens undervisning. De kan udpege en fagligt kompetent person til at føre tilsyn eller overlade det til kommunalbestyrelsen i den kommune, som skolen ligger i. Tilsynet skal sikre, at undervisningen er på niveau med det, der kræves i folkeskolen.
  • Der skal udbydes et fag inden for henholdsvis det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske fagområde. Desuden skal fagene dansk, regning/matematik og engelsk være at finde på skemaet, og der skal føres tilsyn med elevernes faglige niveau i disse tre fag. Men der er ikke krav om, at friskolerne skal undervise eleverne i alle fag, der er obligatoriske i folkeskolen.

Friskoler, der lever op til ovenstående krav, kan ifølge friskoleloven modtage statstilskud på op til 85 % af skolens udgifter (se kilder).

Hvad er karakteristisk for eleverne på de muslimske friskoler?

På grund af de muslimske friskolers fokusering på tosprogethed og tokulturel undervisning samt undervisning i islam er langt de fleste elever enten børn af indvandrere og flygtninge. Det fremgår af artiklen ”Tosprogede elever strømmer til landets indvandrerfriskoler” i Jyllands-Posten (se kilder), og det er ifølge artiklen en af årsagerne til, at en del af børnene har dårligere danskkundskaber ved skolestart end et gennemsnitligt barn i folkeskolen: ”Fra både skolerne selv og fra forskere lyder det, at flere forældre med indvandrerbaggrund søger tryghed på privatskolerne, bl.a. fordi de her – modsat i folkeskolen – oplever, at det er accepteret at vise, at man er muslim”, fremgår det af artiklen.

Ifølge artiklen ”Indvandrerbørn hæver gennemsnittet på friskoler” i Kristeligt Dagblad (se kilder) er en del af eleverne på de muslimske friskoler såkaldt ‘stærke’ elever, der er blevet trætte af en dårligt fungerende folkeskole og derfor har valgt en friskole, hvor de anser undervisningen for at være mere effektiv.

En af de muslimske friskoler, Vejle Privatskole, der åbnede i 2013, skriver om sig selv på sin hjemmeside: ”Vejle Privatskole og Børnehave er en dansk institution, der henter sine værdier fra Islam. At drive en muslimsk skole skal dybest set forstås som et ønske om at skabe et humanistisk projekt, der skal bygge bro mellem det muslimske samfund med de danske normer og værdier igennem uddannelse og læring” (se kilder).