Muslimske friskoler

Artikel type
faktalink
journalisterne Carsten Fenger og Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2002
Main image
Sjællands Privatskole på Nattegalevej 32 i København. Eleverne ville gerne fotograferes. Her står de op ad et Goethe citat skrevet på tyrkisk.
Sjællands Privatskole på Nattegalevej 32 i København. Eleverne ville gerne fotograferes. Her står de op ad et Goethe citat skrevet på tyrkisk.
Foto: Ditte Valente/Scanpix

Danmarks 20 muslimske friskoler fungerer ligesom de omkring 425 øvrige friskoler efter andre regler end folkeskolen. De har blandt andet stor frihed til at bruge særlige pædagogiske metoder og lægge vægt på særlige værdier. Skolerne får statstilskud, så længe kvaliteten i undervisningen er god nok. En enkelt muslimsk skole er blevet lukket, fordi kvaliteten var for dårlig. Nogle kritikere mener imidlertid, at alle de muslimske friskoler bør lukkes, fordi de fremmer ikke-danske værdier og bremser integrationen af indvandrere og flygtninge.

Muslimske friskoler

Indledning

Danmarks 21 muslimske friskoler fungerer ligesom de omkring 425 øvrige friskoler efter andre regler end folkeskolen. De har blandt andet stor frihed til at bruge særlige pædagogiske metoder og lægge vægt på særlige værdier. Skolerne får statstilskud, så længe kvaliteten i undervisningen er god nok. En enkelt muslimsk skole er blevet lukket, fordi kvaliteten var for dårlig. Nogle kritikere mener imidlertid, at alle de muslimske friskoler bør lukkes, fordi de fremmer ikke-danske værdier og bremser integrationen af indvandrere og flygtninge. Andre fastholder, at de muslimske friskoler skal have lov at overleve i tråd med den danske tradition for, at forældre, der har et andet syn på pædagogik og andre værdier end folkeskolens, kan åbne egne friskoler. 

At debatten om de muslimske friskoler til tider kan blive meget hård, viser et citat fra debatredaktør på Kristeligt Dagblad, Palle Weis, den 4. februar 2002 (se kildeliste): "Anført af en pædagogik, der i bedste fald må karakteriseres som temmelig sort, færdes eleverne i et læringsmiljø, der på ingen måde forbedrer deres muligheder for at tilpasse sig det danske samfunds krav (?) Derfor er det naturligvis overordentligt vigtigt, at regering og folketing får skabt rammer, der kan skærpe tilsynet med friskolerne."

Hvad er en friskole?

At være en friskole vil sige, at skolen ikke er underlagt lovgivningen om folkeskolen, men at den i stedet skal leve op til kravene i en særlig lovgivning, nemlig lov om friskoler og private grundskoler m.v. fra 1977 (se kildeliste). I lovens § 1 stk. 1 står, at "friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen." Det faglige niveau hos eleverne på friskolerne skal altså ved udgangen af 9. klasse være som hos elever fra folkeskolen. Men de pædagogiske metoder er der ingen særlige anvisninger for.

Retten til at vælge folkeskolen fra fremgår af Grundloven, hvor der i § 76 står: "Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen." Det betyder, at alle forældre har pligt til at sørge for, at deres børn bliver undervist, men de må gerne selv undervise dem derhjemme eller etablere en friskole, hvor børnene undervises.

Hvad er en muslimsk friskole?

En muslimsk friskole er en såkaldt fri grundskole, der lægger særlig vægt på at undervise eleverne i islam og ofte også arabisk kultur. Der har været friskoler i Danmark i 150 år, og mange af de første friskoler blev dannet af forældre, der ønskede at give deres børn indsigt i en særlig gren af kristendommen. De muslimske friskoler er altså i udgangspunktet ikke så meget anderledes end andre friskoler i Danmark.

Hvad er forskellen på en muslimsk friskole og andre muslimske skoler?

En muslimsk friskole er en grundskole, der skal leve op til kravene til undervisningspligt. Det er en skole, hvor eleverne normalt kan gå fra børnehaveklasse eller 1. klasse til 9. eller 10. klasse, og hvor der er fuldtidsundervisning - mindst 200 dage om året. Der undervises i matematik, dansk og engelsk samt en række andre fag, der kan veksle fra skole til skole. 

Der findes imidlertid også andre muslimske skoler i Danmark, nemlig de såkaldte koranskoler. De er opkaldt efter muslimernes hellige bog, Koranen. Her lærer børnene om islam, og de lærer dele af Koranen udenad - ofte på arabisk, som er det sprog, Koranen blev skrevet på. Koranskolerne har undervisning uden for normal skoletid - enten om eftermiddagen eller i weekenden, og de minder om de kristne søndagsskoler, der heller ikke er underlagt regler om, hvad undervisningen skal indeholde. Koranskoler er ikke underlagt nogen regler om, hvad der må og skal undervises i, sådan som de muslimske friskoler er.

Hvorfor er der opstået muslimske friskoler?

Der er opstået over 20 muslimske friskoler i løbet af de seneste godt 20 år, og antallet af elever er fordoblet i løbet af de seneste 10 år. Det er der ikke nogen enkel forklaring på. Men en række forklaringer går igen, når forældre, elever og skoleledere fortæller, hvorfor de har valgt at engagere sig i de muslimske friskoler, for eksempel:

  • Et ønske om, at de muslimske børn får et grundigt kendskab til deres egen religion og kultur. For en del flygtningefamilier skyldes dette ønske blandt andet, at familien håber at kunne vende tilbage til det land, den er flygtet fra, og den situation vil de forberede deres børn bedst muligt på.
  • Utilfredshed med praksis og normer i folkeskolen. Det kunne være kollektiv badning efter gymnastik, hvor mange muslimske forældre er betænkelige ved, at deres søn eller datter skal stå nøgen foran andre børn. Eller folkeskolens lejrskoler, hvor forældre er usikre på, om børnene kan få halal-mad, og om piger og drenge sover hver for sig. En del forældre oplever det også som et problem, at deres børn ikke kan få fri fra skole på de muslimske helligdage.
  • Forældrenes frygt for, at deres børn bliver udsat for kristen indoktrinering eller får en alt for liberal opfattelse af seksualitet i folkeskolen.
  • Mobning i folkeskolen på grund af etnicitet eller religion.
  • Manglende fællesskabsfølelse mellem danske elever og muslimske elever fra etniske minoriteter.
  • Forældrenes ønske om, at deres børn går i en skole med disciplin og streng opdragelse.
  • Forældrenes ønske om, at børnene lærer forældrenes modersmål (for eksempel arabisk, pakistansk eller tyrkisk), så kommunikationen i hjemmet mellem generationerne kan foregå uden problemer.
  • Forældrenes ønske om, at deres børn lærer det danske sprog mere effektivt end i folkeskolen.
  • Et ønske om at etablere et springbræt, som gør det nemmere for de muslimske børn fra indvandrer- og flygtningefamilier at bevæge sig ud i det danske samfund og ind i det ordinære uddannelsessystem, og som gør forældrene parate til at samarbejde med det danske samfund.
  • Et ønske om at gøre børnenes skoledag kortere. Mange muslimske børn har lange skoledage, fordi de efter folkeskoledagens afslutning også deltager i kommunal modersmålsundervisning eller i religionsundervisning i en koranskole. Ved at sætte sine børn i en muslimsk friskole sikrer forældrene sig, at børnene inden for den almindelige skoletid får kendskab til Koranen og holder deres modersmål ved lige.

Hvilke muslimske friskoler er der i Danmark?

Der er i øjeblikket en række friskoler, der kan gå under betegnelsen muslimske friskoler. Den første - Al-Aqsa Arabisk Skole i København - blev åbnet i 1980, og siden er der kommet en del flere muslimske friskoler i både København, Odense, Århus og i omegnene af disse byer. I august 2001 åbnede endnu en muslimsk skole på Nørrebro i København, Dansk-Somalisk Privatskole, men den er endnu ikke godkendt som friskole eller optaget i Dansk Friskoleforening. En række af disse skoler kalder sig ikke selv muslimske friskoler og har både muslimske og ikke-muslimske elever. Derfor vælger for eksempel Dansk Friskoleforening at kalde skolerne for "friskoler hovedsageligt for tosprogede elever" eller "indvandrer-friskoler". En del af skolerne er nemlig grundlagt som en særlig service til børn af forældre fra en bestemt sproggruppe, for eksempel børn af tyrkisk- eller arabisktalende forældre. I praksis er de fleste af disse børn og deres forældre muslimer, og langt de fleste af de indvandrerskolerne underviser i islam og ønsker at give børnene en muslimsk identitet. Skolernes størrelse svinger fra omkring 20-30 elever på den nystartede Dansk-Somalisk Privatskole til over 350 på DIA Privatskole på Nørrebro i København, der har eksisteret siden 1981. I alt går der per januar 2002 næsten 3.300 elever på de muslimske friskoler. 

De 20 skoler, der går under betegnelsen muslimske friskoler:

  • DIA Privatskole, København, cirka 363 elever.
  • Iqbal International School, København, cirka 153 elever.
  • Jinnah International School, København, cirka 99 elever.
  • Ahi International School, København, cirka 101 elever.
  • Al Hikma Skolen, København, cirka 219 elever.
  • Hay Skolen, København, cirka 161 elever.
  • Den Marokkansk-Danske Skole, København, cirka 141 elever.
  • Sjællands Privatskole, København, cirka 182 elever.
  • Al-Huda Skolen, København, cirka 226 elever.
  • Ibn-Sina Friskole, København, cirka 191 elever.
    Lukket marts 2002.
  • Al Quds Skole, København, cirka 279 elever.
  • Al-Hilal Skolen, København, cirka 160 elever.
  • Dansk-Somalisk Privatskole, København, cirka 30 elever.
  • Al Aqsa Arabisk Skole, Frederiksberg, cirka 72 elever.
  • Al-Irchad Skolen, Helsingør, cirka 145 elever.
  • Æraskolen, Odense, cirka 84 elever.
    Frataget statstilskud maj 2002. Lukker sandsynligvis efter sommerferien 2002.
  • Al-Salahiyah Skolen, Odense, cirka 95 elever.
  • Lykke Skolen, Århus, cirka 183 elever.
  • Selam Friskole, Århus, cirka 153 elever.
  • Den moderne kulturelle skole, Århus, cirka 100 elever.

Hvilke regler skal de muslimske friskoler følge?

De skal følge de samme regler som andre friskoler. Disse regler er fastsat i en særlig friskolelov og i en række bekendtgørelser og en vejledning, der uddyber og præciserer friskoleloven. De vigtigste krav til skolerne er:

  • Undervisningen skal fagligt set være på niveau med undervisningen i folkeskolen: "Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen." (Bekendtgørelse om lov om friskoler og private grundskoler, § 1, stk. 1. Se kildeliste).
  • Dette gælder "også hvad angår undervisningens bidrag til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund ?" (Vejledning om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private grundskoler og tilsynet hermed, § 1, stk. 1. Se kildeliste).
  • Der skal undervises på dansk, selv om eleverne har et andet sprog end dansk som modersmål: "Undervisningsproget i en fri grundskole er dansk". (Bekendtgørelse om lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 2, stk.3. Se kildeliste).
  • Hvis skolen modtager statstilskud (hvilket for de fleste skoler er en nødvendighed for at overleve), skal skolen være økonomisk og organisatorisk uafhængig af andre skoler og må kun bruge sine midler til undervisning og andre aktiviteter på skolen. (Bekendtgørelse om lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 5, stk. 1+2. Se kildeliste).
  • Forældrene til børn i skolen har ansvar for, at der føres tilsyn med skolens undervisning. Forældrene kan udpege en fagligt kompetent person til at føre tilsyn eller overlade det til kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune, som skolen ligger i. Tilsynet skal sikre, at undervisningen er på niveau med det, der kræves i folkeskolen. (Bekendtgørelse om lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 9. Se kildeliste).
  • Der skal udbydes et fag inden for henholdsvis det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske fagområde. Desuden skal fagene dansk, regning/matematik og engelsk være at finde på skemaet, og der skal føres tilsyn med elevernes faglige niveau i disse tre fag. Men der er ikke krav om, at friskolerne skal undervise eleverne i alle de fag, der er obligatoriske i folkeskolen.

Friskoler, der lever op til ovenstående krav, kan modtage statstilskud på op til 85% af skolens udgifter. Friskoler, der lever op til ovenstående krav, kan modtage statstilskud på op til 85% af skolens udgifter.

Hvad er karakteristisk for eleverne på de muslimske friskoler?

På grund af fokuseringen på tosprogethed og tokulturel undervisning samt undervisning i islam er langt de fleste elever enten flygtninge eller børn af indvandrere og flygtninge. Det betyder, at en del af børnene har dårligere danskkundskaber ved skolestart end et gennemsnitligt barn i folkeskolen. 

Samarbejdet med forældrene er ofte præget af en række integrationsmæssige problemstillinger. Mange af forældrene til eleverne på de muslimske friskoler kender ikke det danske samfund og arbejdsmarked særligt indgående og kan være uforstående over for den kombination af kulturer, eleverne indføres i. En del af forældrene taler dårligt eller stort set ikke dansk.  

Nogle af især flygtningefamilierne er præget af traumer, der kan besværliggøre barnets skolegang. Det tager blandt andet Samid Skole på Nørrebro særligt hensyn til. Skolen har per 2001 lavet et særligt tilbud til somaliske børn og giver på deres hjemmeside (se kildeliste) følgende begrundelse for det nye tilbud: "Skolens særlige tilbud er opstået i erkendelse af, at et stadig stigende antal arabiske og somaliske børn og unge oplever hyppige omsorgssvigt og har et konfliktfyldt forhold til forældre og kammerater. Det er børn og unge, som ikke kan rummes i folkeskolen, og hvor fritidstilbuddet i det offentlige regi ikke føles attraktivt.". På en del skoler er eleverne imidlertid såkaldt 'stærke' elever, der er blevet trætte af en dårligt fungerende folkeskole og derfor har valgt en friskole, hvor de anser undervisningen for at være mere effektiv. 

En meget stor del af eleverne på de muslimske friskoler har tidligere gået på en folkeskole, hvor de ikke følte sig godt tilpas.

Hvad er karakteristisk for undervisningen på de muslimske friskoler?

De muslimske friskoler er alle uafhængige og selvstændige, og der er ikke noget formaliseret samarbejde mellem skolerne. Der er stor forskel på skolernes profil og pædagogik. Men en række karakteristika gælder alligevel for en stor del af skolerne. 

Langt de fleste af de 21 muslimske friskoler henvender sig primært til én etnisk gruppe. De fleste har dog elever fra flere etniske grupper, og enkelte friskoler understreger i deres formålserklæring, at det er en del af grundlaget for skolen, at den netop ikke henvender sig til én etnisk gruppe.  

De fleste af skolerne lægger vægt på undervisning i islam og i arabisk sprog, som det er vigtigt for muslimer at kende til, fordi muslimernes hellige bog, Koranen, er blevet åbenbaret på arabisk. 

De fleste af skolerne lægger desuden stor vægt på at give eleverne indsigt i både dansk kultur og den kultur, deres forældre og øvrige familie er forankret i - det vil ofte sige arabisk kultur. Et eksempel er DIA Privatskole, der om sit grundlag skriver på hjemmesiden (se kildeliste): "Eleverne skal blive i stand til at klare sig i - og videreuddanne sig i - det danske samfund samtidig med, at de bevarer deres rødder i islam, arabisk kultur og arabisk sprog. Det er skolens opfattelse, at børn som kender deres rødder og kan kommunikere både mundtligt og skriftligt på deres modersmål, bliver 'hele' mennesker og de vil derved også nemmere og mere alsidigt kunne bidrage positivt til - og fungere i - det danske samfund.".  

Af hensyn til forældresamarbejdet og til undervisningen i arabisk eller andre fremmedsprog er der på alle de muslimske friskoler både ansat lærere med dansk som modersmål og lærere med for eksempel arabisk som modersmål. Der er desuden ofte et flertal af muslimer blandt lærerne. 

Ofte er undervisningen præget af skolens muslimske grundlag. Nogle steder gives ikke seksualundervisning, eller det foregår - ligesom lejrture - med drenge og piger hver for sig. Dagen begynder nogle steder med fællesbøn, ligesom der på mange af skolerne kun undervises til middagstid om fredagen, så eleverne har mulighed for at deltage i den store ugentlige bøn i den nærmeste moské. Nogle steder er der særlige regler for påklædning, fordi skolen ønsker at følge en særlig fortolkning af Koranen.  

Undervisningens indhold og de pædagogiske metoder varierer meget fra den ene muslimske friskole til den anden. Enkelte skoler er præget af en mere autoritær undervisningsform end de fleste folkeskoler, og på disse skoler er der som regel heller ikke ret meget gruppearbejde. Andre skoler benytter sig derimod af moderne undervisningsmetoder og er meget bevidste om at forberede eleverne til kravene på det danske arbejdsmarked.

Kritkken af de muslimske friskoler

Hvornår opstod der kritik af de muslimske friskoler?

Den første voldsomme kritik opstod i begyndelsen af 1990'erne, da medierne begyndte at interessere sig for, hvad der foregik på de muslimske friskoler, hvordan undervisningen blev grebet an, og hvilke værdier der blev formidlet videre til børnene.

Hvad bliver de muslimske friskoler kritiseret for?

Den nedennævnte sag om to skolers forbindelser til en muslimsk organisation i Libanon udløste en voldsom debat, hvor kritikken haglede ned over de muslimske friskoler generelt - ofte uden hensyntagen til skolernes forskellighed. Kritikken kan deles op i tre typer:

  • kritik af de organisatoriske og økonomiske forhold
  • kritik af undervisningens form og niveau
  • kritik af værdierne og normerne på skolen

Hvad er den overordnede kritik af de organisatoriske og økonomiske forhold på de muslimske friskoler?

  • Mistanke om en 'mafia' af muslimske skoler, der er styret af fundamentalistiske, anti-demokratiske organisationer i udlandet.
  • Mistanke om misbrug af statsmidler til at støtte organisationer uden for friskolerne.

Hvad er den overordnede kritik af undervisningens form og niveau på de muslimske friskoler?

  • Autoritær undervisningsform, der gør eleverne dårligt rustede til at fortsætte i det danske uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet, hvor der kræves selvstændighed og erfaring med gruppearbejde. Den autoritære undervisningsform er nogle steder et bevidst valg, andre steder en naturlig følge af, at lærerne er uddannet i arabiske lande.
  • Brug af undervisningsmaterialer, der ikke afspejler den danske virkelighed, fordi der er censureret i bøgernes omtale af kærlighed, sex eller religion, eller fordi materialerne er hentet i for eksempel den arabiske verden. Geografi, fysik og naturfag er præget af en bogstavelig læsning af Koranen. Det betyder for eksempel, at Darwins udviklingslære ikke altid accepteres, og at moderne teorier om solsystemet ikke indgår i undervisningen.
  • Manglende pædagogisk uddannelse og et højt sygefravær hos en række lærere.
  • Dårlige faciliteter.

Hvad er den overordnede kritik af værdierne og normerne på de muslimske friskoler?

  • Ensretning af holdninger og påklædning hos eleverne. Eleverne bliver indoktrineret med en intolerant og fordømmende holdning til det danske samfund og til kristendom, og pigerne bliver chikaneret, hvis de vælger ikke at gå med tørklæde.
  • Positiv omtale af religiøs fanatisme og af muslimske lande, hvor straffeloven giver mulighed for at idømme dødsstraf eller afhugge fødder og hænder.

Hvilke konflikter har der været mellem myndigheder og muslimske friskoler?

I 1993: Det blev kendt, at nogle børn på en muslimsk friskole var blevet afstraffet fysisk. Skolen rettede op på forholdene og mistede ikke sit statstilskud. I 1998 førte en lignende sag på en skole i Odense til, at skolens leder og en pedel blev fjernet. Skolen er fortsat under skærpet tilsyn. 

I 1994: En muslimsk friskole i Gellerupparken i Århus kom i søgelyset, fordi den havde valgt en tilsynsførende (som skal vurdere, om elevernes standpunkt i dansk, engelsk og matematik er godt nok), som ikke talte dansk. Siden stod to danske lærere fra skolen frem og fortalte i Ekstra Bladet, at de mente, at skolen opdragede børnene til at være i modsætningsforhold til det danske samfund. Det fik Undervisningsministeriet til at føre skærpet tilsyn med skolen. Skolen er i dag lukket.  

I 1998: . En tidligere lærer ved den muslimske friskole Manarul Huda Skolen gik til Ekstra Bladet og fortalte om forholdene på skolen. Skolens leder var blevet tvunget væk fra posten under et voldsomt internt opgør. Da Ekstra Bladet undersøgte forholdene på skolen nærmere, viste det sig, at skolen havde forbindelser til en muslimsk organisation i Libanon og desuden havde lånt penge til en anden muslimsk friskole. Begge dele er i strid med friskoleloven, hvor det slås fast, at en friskole skal være organisatorisk og økonomisk uafhængig. Desuden var der rod i skolens økonomi, og der var mistanke om, at dele af skolens statstilskud var blevet brugt til den libanesiske organisations aktiviteter i udlandet. Mistanken bredte sig til at gælde i alt fem skoler, men ved en nærmere undersøgelse viste det sig, at kun to skoler havde overtrådt friskoleloven ved at bruge statstilskuddet til andet end undervisning og skoledrift. Skolerne blev pålagt at betale de misbrugte penge tilbage, og den ene, Manarul-Huda Skolen, blev også fremover frataget sit statstilskud og gik konkurs kort efter. To skoler blev underlagt skærpet tilsyn

Hvilke principielle argumenter er der blevet brugt for muslimske friskoler?

    • Skolerne er en naturlig fortsættelse af den danske tradition for, at forældre, der ikke er enige i den pædagogik eller de værdier, som folkeskolen er funderet på, kan oprette egne skoler. Tidligere var mange nyoprettede friskoler baseret på en bestemt fortolkning af kristendommen, og de muslimske friskoler adskiller sig derfor ikke synderligt fra andre danske friskoler.
    • Skolerne kan give de muslimske elever fra indvandrer- og flygtningemiljøer et godt kendskab til deres egen kultur og religion og dermed give dem selvtillid nok til at møde det danske samfunds krav og løse den svære opgave at kombinere en minoritetsbaggrund med dansk kultur.
    • Mange af skolerne tilbyder specialundervisning til elever, der er blevet smidt ud af folkeskolen, og som ikke har andre steder at modtage undervisning. Friskolerne vil ofte have tosprogede lærere i sin stab, der har særlige forudsætninger for at forstå de problematiske elever.
    • Elever, der har følt sig uden for i folkeskolen, kan få et mere trygt miljø, hvor der ikke kigges skævt til en teenager, der ikke drikker alkohol eller har kærester.
    • Skole-forældresamarbejdet er tæt og velfungerende på de fleste muslimske friskoler, og det giver bedre resultater i undervisningen.

Hvilke principielle argumenter er der blevet brugt imod muslimske friskoler?

  • Danske lærere vælger arbejdet på de mest fundamentalistisk prægede friskoler fra. Da der fortsat er mangel på tosprogede lærere med en dansk læreruddannelse vil det betyde, at nogle af friskolerne bliver præget af en ikke-dansk undervisningstradition.
  • Eleverne på de muslimske friskoler bliver isoleret fra danske kammerater og mister fornemmelse for det samfund, de siden skal fungere i. Det kan blive et chok at begynde i gymnasiet eller på handelsskolen.
  • Eleverne taler for lidt dansk i løbet af skoletiden, fordi de i frikvartererne og mange af timerne taler et andet fælles sprog, for eksempel arabisk.
  • Lovgivningen om friskoler blev lavet på et tidspunkt, da Danmark var mere homogent kulturelt og sprogligt end nu, og det var dengang ikke til at forudsige, at der ville opstå muslimske friskoler, som kan blive et fristed for totalitære muslimer, der ønsker at 'vaccinere' børnene mod vestligt demokrati.

Hvad har kritikken af de muslimske friskoler resulteret i de seneste to år?

August 2000: Undervisningsminister Margrethe Vestager (Radikale Venstre) udsendte en vejledning, "Vejledning om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private grundskoler og tilsynet hermed" (se kildeliste), om tilsynet på alle frie grundskoler. I vejledningen er alle krav til skolernes undervisningsvirksomhed samlet. Desuden ansatte hun to konsulenter, der har til opgave at vejlede de skoler, der ønsker det, i hvordan friskoleloven overholdes.

November 2000: Konsulenterne tog på uanmeldt besøg på samtlige muslimske friskoler.

December 2000: De uanmeldte besøg førte til, at der blev iværksat et skærpet tilsyn på fem af de 21 skoler, det vil sige, at de fik en frist til at ændre på forholdene. En skole fik frataget statstilskuddet og måtte lukke. Det er kun anden gang siden friskolelovens indførelse i 1977, at det sker. Ifølge det seneste tilsyn i slutningen af 2001 var to af skolerne fortsat ikke gode nok. Det gælder Æraskolen i Odense og Ibn Sina Friskole i København.

September 2001: Som en reaktion på terrorangrebene i USA 11. september ønskede Det Konservative Folkeparti at stramme reglerne for friskoler. Partiet henviste til, at de muslimske friskoler kan være arnested for fundamentalisme og give eleverne et positivt syn på terrorisme. Derfor ønskede de, at skolerne skal undervise i demokrati, menneskerettigheder og religiøs tolerance. Partiet vil dog ikke udpege konkrete skoler, der kan være et problem.

 Marts 2002: Undervisningsminister Ulla Tørnæs (Venstre) fremlægger i Folketinget et forslag til Ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Krav til undervisningen og styrkelse af tilsynet med skolerne), (se kildeliste). Forslaget indebærer, at: "Skolerne skal på grundlag af de principper for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre."

Desuden bliver det et krav, at alle friskolers ledere kan tale og skrive dansk, og at undervisningen i alle de fag, der også findes i folkeskolen, skal foregå på dansk. Samtidig skal tilsynet med skolerne gøres grundigere. Der skal ikke længere kun føres tilsyn i fagene dansk, engelsk og matematik, men også i historie, samfundsfag og naturfag. Hvis forslaget bliver vedtaget, træder det i kraft 1. august 2002.

Marts 2002: .Ibn Sina Friskole på Nørrebro i København bliver efter halvandet års skærpet opsyn frataget sit statslige tilskud på 6,1 millioner kroner årligt. Begrundelsen er, at skolen ikke lever op til lovens krav om, at undervisningen skal stå mål med undervisningen i folkeskolen

Hvilke argumenter er der blevet brugt for det nye lovforslag?

Regeringens argumenter:
  • Ved at skærpe og præcisere kravene til friskolerne vil skolerne få et større medansvar for integrationen af flygtninge og indvandrere, og kravene vil sikre, at alle danske børn opdrages med et minimum af fælles værdier.
  • Der findes sandsynligvis personer og grupper i Danmark med forbindelse til muslimske terrororganisationer, og de vil med den hidtidige lovgivning have for nemt ved at præge eleverne på friskolerne med rabiate synspunkter, der gør dem "uegnede til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre", som der står i bemærkningerne til forslag til Ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (se kildeliste).
  • De muslimske friskoler, der ønsker at undervise eleverne i overensstemmelse med demokratiske og pluralistiske værdier, vil ikke blive ramt af stramningerne og vil til gengæld blive fri for at blive slået i hartkorn med rabiate og fundamentalistiske friskoler.

Hvilke argumenter er der blevet brugt imod det nye lovforslag?

Dansk Friskoleforening og personer med kendskab til det muslimske miljø i Danmark:

  • De skoler, der har været kritiseret for at videregive rabiate holdninger til eleverne og give dem et misvisende billede af det danske samfund, vil under alle omstændigheder falde for kravet om at lave en undervisning, der står mål med folkeskolens. Derfor er lovstramningerne unødvendige.
  • Lovforslaget kan skabe præcedens for at indføre flere og flere stramninger i friskoleloven, så friskolerne til sidst stort set ikke adskiller sig fra folkeskolen. Det vil være et problem for demokratiet og for samfundets forskellige minoritetsgrupper, der blandt andet via friskolerne ønsker at videregive deres kultur eller religion til nye generationer.
  • Lovforslaget dækker over et ønske om at bekæmpe alle muslimske friskoler. Men de muslimske forældres ønske om et alternativ til folkeskolen forsvinder ikke, selv om friskolerne bliver lukket. Det vil først - måske - ske, hvis folkeskolen bliver mere rummelig.
  • Kravet om tilsyn med historieundervisningen vil være et brud med traditionen for, at friskolers historieundervisning er meget forskellig fra folkeskolens.

Hvordan ser fremtiden for muslimske friskoler ud?

Hvis regeringens lovforslag bliver vedtaget (se umiddelbart ovenfor), skal skolerne leve op til flere krav i undervisningen end før og bruge mere tid på besøg fra den tilsynsførende. Det vil sandsynligvis på nogle få af de muslimske friskoler betyde, at de skal ændre en smule i undervisningsmaterialer og undervisningsform. Det afhænger imidlertid meget af, hvordan de tilsynsførende - og eventuelt Undervisningsministeriet - fortolker kravet om at "Skolerne skal på grundlag af de principper for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre", som der står Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Krav til undervisningen og styrkelse af tilsynet med skolerne), (se kildeliste). 

Debatten om friskolerne og den negative medieomtale, som nogle få af skolerne har fået i løbet af 1990'erne, ser ikke ud til at have haft nogen indflydelse på skolernes popularitet. Søgningen til stort set alle de muslimske friskoler stiger - nok blandt andet fordi de tosprogede muslimske børn og deres forældre fortsat oplever, at folkeskolen ikke altid er rummelig nok til at opfylde deres ønsker og behov. Regeringens beslutning om at afskaffe tosprogede børns ret til modersmålsundervisning vil desuden muligvis betyde, at flere forældre til tosprogede børn vælger en friskole i stedet for folkeskolen.  

Samtidig er der imidlertid en tendens til, at nye generationer er mindre bange for det danske samfunds og den danske folkeskoles indflydelse på børnene. Der er inden for de seneste år gjort en del fra Undervisningsministeriets side for at oplyse forældre til tosprogede om folkeskolens værdier og pædagogik, for eksempel er der udgivet en folder, hvor det forklares, at undervisningen i kristendom ikke er forkyndende. En del folkeskoler - især i områder hvor der er flertal af tosprogede eller muslimske børn - arbejder desuden målrettet på at gøre det nemmere for muslimske elever og deres forældre at finde sig til rette med skolen. Der bliver for eksempel indkøbt badeforhæng, så de muslimske elever kan bade alene, der laves halal-mad i kantinen, og det bliver muligt for de muslimske elever at få fri omkring muslimske helligdage. Den øgede fleksibilitet vil muligvis betyde, at lidt flere tosprogede i fremtiden vil vælge folkeskoler frem for friskoler. 

Men friskolernes eksistens er næppe truet på grund af manglende søgning. Ikke mindst fordi en del forældre fortsat mener, at folkeskolens pædagogik er for afslappet og mangler fokus på religiøse værdier.