Hvad er en muslimsk friskole?
En muslimsk friskole er en fri grundskole, der lægger særlig vægt på at undervise eleverne i islam og ofte også arabisk kultur. Der har op gennem 2000’erne og 2010’erne været særlig fokus på de muslimske friskoler i medierne og blandt politikere, ligesom lovgivningen er blevet skærpet i flere omgange som følge af de problematikker, der vil blive uddybet i Del 3.
I Danmark fandes der i 2017 i alt 29 friskoler med et muslimsk værdigrundlag. Det fremgår af Politiken-artiklen ”Langt flere elever vælger muslimske friskoler” (se kilder) med henvisning til en undersøgelse fra Dansk Friskoleforening. Fra 2009 til 2017 åbnede der ni nye friskoler, og i alt steg antallet af elever på muslimske friskoler fra 3.592 til 5.453 i perioden 2008-16. Ifølge artiklen svarer det til en stigning på 52 %, mens antallet af elever på alle fri- og privatskoler i samme periode steg med 25 %.
Hvornår og hvorfor er de muslimske skoler opstået?
Den første friskole med et muslimsk værdigrundlag, der blev etableret i Danmark, var Al-Aqsa Arabisk Skole i København, der blev åbnet i 1980. Siden kom der flere muslimske friskoler i både København, Odense, Århus og omegnene af disse byer.
Der findes ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor de muslimske friskoler opstod i Danmark, men en række forklaringer går igen, når forældre, elever og skoleledere fortæller, hvorfor de har valgt at engagere sig i en muslimsk friskole. I Politiken-artiklen ”Muslimsk friskole: Nøgleordet er hensyn” (se kilder) og kronikken ”Demokratiet har ingen trosbekendelse” i samme avis (se kilder) angives en række af disse årsager, bl.a.:
- Et ønske om, at de muslimske børn får et grundigt kendskab til deres egen religion og kultur. For en del flygtningefamilier skyldes dette ønske blandt andet, at familien håber at kunne vende tilbage til det land, den er flygtet fra, og den situation vil de forberede deres børn bedst muligt på.
- Utilfredshed med praksis og normer i folkeskolen. Det kan f.eks. være kollektiv badning efter gymnastik, hvor nogle muslimske forældre er betænkelige ved, at deres barn skal være nøgen foran andre børn. Eller folkeskolens lejrskoler, hvor forældre er usikre på, om børnene kan få halal-mad, og om piger og drenge sover hver for sig. En del forældre oplever det også som et problem, at deres børn ikke kan få fri fra skole på muslimske helligdage.
- Forældres frygt for, at deres børn bliver udsat for kristen indoktrinering eller får en alt for liberal opfattelse af seksualitet i folkeskolen.
- Mobning i folkeskolen på grund af etnicitet eller religion.
- Manglende fællesskabsfølelse mellem danske elever og muslimske elever fra etniske minoriteter.
- Forældrenes ønske om, at deres børn går i en skole med disciplin.
- Forældres ønske om, at børnene lærer forældrenes modersmål (f.eks. arabisk, pakistansk eller tyrkisk), så kommunikationen i hjemmet mellem generationerne kan foregå uden problemer.
-
- Forældrenes ønske om, at deres børn lærer det danske sprog mere effektivt end i folkeskolen.
- Et ønske om at etablere et springbræt, hvorfra de muslimske børn fra indvandrer- og flygtningefamilier kan bevæge sig ud i det danske samfund og ind i det ordinære uddannelsessystem, og som gør forældrene parate til at samarbejde med det danske samfund.
- Et ønske om at gøre børnenes skoledag kortere. Mange muslimske børn har lange skoledage, fordi de efter folkeskoledagens afslutning også deltager i kommunal modersmålsundervisning eller i religionsundervisning i en koranskole. Ved at sætte sine børn i en muslimsk friskole sikrer forældrene sig, at børnene inden for den almindelige skoletid får kendskab til Koranen og holder deres modersmål ved lige.
Hvordan adskiller muslimske friskoler sig fra koranskoler?
De muslimske friskoler adskiller sig fra koranskolerne i Danmark ved, at koranskolerne ikke er underlagt nogen regler om, hvad der må og skal undervises i, sådan som friskolerne er. Desuden har koranskolerne undervisning uden for normal skoletid – enten om eftermiddagen eller i weekenden. Ifølge Syddansk Universitets hjemmeside om islam er koranskolerne en række ”forskellige tilbud til muslimske forældre med vægt på oplysning om islam generelt og specielt for muslimer bosat i Danmark” (se kilder).
Hvilke regler skal de muslimske friskoler følge?
Muslimske friskoler skal følge samme regler som alle andre friskoler. Disse regler er fastsat i ”Lov om friskoler og frie grundskoler” og dens uddybende bekendtgørelser og vejledninger (se kilder). De vigtigste krav til skolerne er sammenskrevet her:
- Undervisningen skal fagligt set være på niveau med undervisningen i folkeskolen: “Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.
- Dette gælder “også hvad angår undervisningens bidrag til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”
- Der skal undervises på dansk, selv om eleverne har et andet sprog end dansk som modersmål: “Undervisningssproget i en fri grundskole er dansk”.
- Hvis skolen modtager statstilskud (hvilket for de fleste skoler er en nødvendighed for at overleve), skal skolen være økonomisk og organisatorisk uafhængig af andre skoler og må kun bruge sine midler til undervisning og andre aktiviteter på skolen.
- Forældrene til børn i skolen har ansvar for, at der føres tilsyn med skolens undervisning. De kan udpege en fagligt kompetent person til at føre tilsyn eller overlade det til kommunalbestyrelsen i den kommune, som skolen ligger i. Tilsynet skal sikre, at undervisningen er på niveau med det, der kræves i folkeskolen.
- Der skal udbydes et fag inden for henholdsvis det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske fagområde. Desuden skal fagene dansk, regning/matematik og engelsk være at finde på skemaet, og der skal føres tilsyn med elevernes faglige niveau i disse tre fag. Men der er ikke krav om, at friskolerne skal undervise eleverne i alle fag, der er obligatoriske i folkeskolen.
Friskoler, der lever op til ovenstående krav, kan ifølge friskoleloven modtage statstilskud på op til 85 % af skolens udgifter (se kilder).
Hvad er karakteristisk for eleverne på de muslimske friskoler?
På grund af de muslimske friskolers fokusering på tosprogethed og tokulturel undervisning samt undervisning i islam er langt de fleste elever enten børn af indvandrere og flygtninge. Det fremgår af artiklen ”Tosprogede elever strømmer til landets indvandrerfriskoler” i Jyllands-Posten (se kilder), og det er ifølge artiklen en af årsagerne til, at en del af børnene har dårligere danskkundskaber ved skolestart end et gennemsnitligt barn i folkeskolen: ”Fra både skolerne selv og fra forskere lyder det, at flere forældre med indvandrerbaggrund søger tryghed på privatskolerne, bl.a. fordi de her – modsat i folkeskolen – oplever, at det er accepteret at vise, at man er muslim”, fremgår det af artiklen.
Ifølge artiklen ”Indvandrerbørn hæver gennemsnittet på friskoler” i Kristeligt Dagblad (se kilder) er en del af eleverne på de muslimske friskoler såkaldt ‘stærke’ elever, der er blevet trætte af en dårligt fungerende folkeskole og derfor har valgt en friskole, hvor de anser undervisningen for at være mere effektiv.
En af de muslimske friskoler, Vejle Privatskole, der åbnede i 2013, skriver om sig selv på sin hjemmeside: ”Vejle Privatskole og Børnehave er en dansk institution, der henter sine værdier fra Islam. At drive en muslimsk skole skal dybest set forstås som et ønske om at skabe et humanistisk projekt, der skal bygge bro mellem det muslimske samfund med de danske normer og værdier igennem uddannelse og læring” (se kilder).
