muslimsk friskole
Omstridt muslimsk friskole, Nord-Vest Privatskole på Tomsgårdsvej i København, lukker efter stop for statstilskud i 2017.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Muslimske friskoler

journalist Lasse Skytt, iBureauet/Dagbladet Information, oktober 2017.
Top image group
muslimsk friskole
Omstridt muslimsk friskole, Nord-Vest Privatskole på Tomsgårdsvej i København, lukker efter stop for statstilskud i 2017.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix
Main image
Sjællands Privatskole på Nattegalevej 32 i København. Eleverne ville gerne fotograferes. Her står de op ad et Goethe citat skrevet på tyrkisk.
Sjællands Privatskole på Nattegalevej 32 i København. Eleverne ville gerne fotograferes. Her står de op ad et Goethe citat skrevet på tyrkisk.
Foto: Ditte Valente/Scanpix

Indledning

Danmarks ca. 27 muslimske friskoler fungerer ligesom de omkring 500 øvrige danske friskoler efter andre regler end folkeskolen. De har blandt andet stor frihed til at bruge særlige pædagogiske metoder og lægge vægt på særlige værdier. Skolerne får statstilskud, så længe undervisningen lever op til kravene i friskoleloven. Nogle kritikere mener imidlertid, at alle eller en del af de muslimske friskoler bør lukkes, fordi de – ifølge disse kritikere – fremmer ikke-danske værdier og bremser integrationen af indvandrere og flygtninge. Andre fastholder, at de muslimske friskoler skal have lov at overleve i tråd med den danske tradition for, at forældre, der har et andet syn på pædagogik og andre værdier end folkeskolens, kan vælge alternative skoleformer til deres børn.

Artikel type
faktalink

Introduktion til friskoler

Hvad er en friskole?

En friskole er en grundskole, der ikke er underlagt lovgivningen om folkeskolen, men i stedet skal leve op til kravene i en særlig lovgivning, ”Lov om friskoler og private grundskoler”. I denne lov står der indledningsvis, at ”friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne” (se kilder).

Friskoler er ifølge loven grundskoler, der kan tilbyde undervisning for børn fra børnehaveklassen til 10. klasse, og som oftest er friskolerne opstået som et forældreinitiativ på baggrund af Grundlovens §76, der fastslår, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt. I Grundloven står der, at “forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, ikke er pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen”. Det betyder, at alle forældre har pligt til at sørge for, at deres børn bliver undervist, men at de gerne selv må undervise dem hjemme eller etablere en friskole, hvor børnene undervises.

Hvordan og hvornår opstod de første friskoler?

Friskoletraditionen i Danmark går tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spillede en rolle som inspiratorer, ligesom det var tilfældet med højskolebevægelsen. Christen Kold formulerede i sin bog ”Om børneskolen” tanken om, at man i den frie skole skal ”tage hensyn til børnene og navnlig til, hvad der rigtig fornøjer dem, glæder og opløfter dem, og hvad der finder indgang hos dem”, mens Grundtvig blandt andet lagde vægt på vigtigheden af ”frihed til forskellighed”. I dag taler man om friskoler med et grundtvig-koldsk værdigrundlag. Det fremgår af Dansk Friskoleforenings hjemmeside og artiklen ”Chresten Kold, friskolen og 150 år” i Fagbladet Folkeskolen (se kilder). Der har været friskoler i Danmark i mere end 150 år, og mange af de første friskoler blev ifølge friskoleforeningen dannet af forældre, der som led i undervisningen ønskede at give deres børn indsigt i kristendommen.

Hvem og hvor mange går på friskoler i Danmark?

I 2016 var der indskrevet cirka 110.000 elever på de cirka 550 frie grundskoler i Danmark. Det svarer til, at omkring 17 % af alle danske grundskoleelever går på frie grundskoler. Skolerne afgør frit, hvilke elever de vil optage. I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige religiøse, livs- og værdigrundlag. På Dansk Friskoleforenings hjemmeside nævnes blandt andet grundtvig-koldske friskoler, Rudolf Steiner-skoler, lilleskoler, flersprogede friskoler, adventistskoler og skoler med særligt pædagogisk grundsyn.

Introduktion til muslimske friskoler

Hvad er en muslimsk friskole?

En muslimsk friskole er en fri grundskole, der lægger særlig vægt på at undervise eleverne i islam og ofte også arabisk kultur. Der har op gennem 2000’erne og 2010’erne været særlig fokus på de muslimske friskoler i medierne og blandt politikere, ligesom lovgivningen er blevet skærpet i flere omgange som følge af de problematikker, der vil blive uddybet i Del 3.

I Danmark fandes der i 2017 i alt 29 friskoler med et muslimsk værdigrundlag. Det fremgår af Politiken-artiklen ”Langt flere elever vælger muslimske friskoler” (se kilder) med henvisning til en undersøgelse fra Dansk Friskoleforening. Fra 2009 til 2017 åbnede der ni nye friskoler, og i alt steg antallet af elever på muslimske friskoler fra 3.592 til 5.453 i perioden 2008-16. Ifølge artiklen svarer det til en stigning på 52 %, mens antallet af elever på alle fri- og privatskoler i samme periode steg med 25 %.

Hvornår og hvorfor er de muslimske skoler opstået?

Den første friskole med et muslimsk værdigrundlag, der blev etableret i Danmark, var Al-Aqsa Arabisk Skole i København, der blev åbnet i 1980. Siden kom der flere muslimske friskoler i både København, Odense, Århus og omegnene af disse byer.

Der findes ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor de muslimske friskoler opstod i Danmark, men en række forklaringer går igen, når forældre, elever og skoleledere fortæller, hvorfor de har valgt at engagere sig i en muslimsk friskole. I Politiken-artiklen ”Muslimsk friskole: Nøgleordet er hensyn” (se kilder) og kronikken ”Demokratiet har ingen trosbekendelse” i samme avis (se kilder) angives en række af disse årsager, bl.a.:

  • Et ønske om, at de muslimske børn får et grundigt kendskab til deres egen religion og kultur. For en del flygtningefamilier skyldes dette ønske blandt andet, at familien håber at kunne vende tilbage til det land, den er flygtet fra, og den situation vil de forberede deres børn bedst muligt på.
  • Utilfredshed med praksis og normer i folkeskolen. Det kan f.eks. være kollektiv badning efter gymnastik, hvor nogle muslimske forældre er betænkelige ved, at deres barn skal være nøgen foran andre børn. Eller folkeskolens lejrskoler, hvor forældre er usikre på, om børnene kan få halal-mad, og om piger og dren­ge sover hver for sig. En del forældre oplever det også som et problem, at deres børn ikke kan få fri fra skole på muslimske helligdage.
  • Forældres frygt for, at deres børn bliver udsat for kristen indoktrinering eller får en alt for liberal opfattelse af seksualitet i folkeskolen.
  • Mobning i folkeskolen på grund af etnicitet eller religion.
  • Manglende fællesskabsfølelse mellem danske elever og muslimske elever fra etniske minoriteter.
  • Forældrenes ønske om, at deres børn går i en skole med disciplin.
  • Forældres ønske om, at børnene lærer forældrenes modersmål (f.eks. arabisk, pakistansk eller tyrkisk), så kommunikationen i hjemmet mellem generationerne kan foregå uden problemer.
  •  
  • Forældrenes ønske om, at deres børn lærer det danske sprog mere effektivt end i folkeskolen.
  • Et ønske om at etablere et springbræt, hvorfra de muslimske børn fra indvandrer- og flygtningefamilier kan bevæge sig ud i det danske samfund og ind i det ordinære uddannelsessystem, og som gør forældrene parate til at samarbejde med det danske samfund.
  • Et ønske om at gøre børnenes skoledag kortere. Mange muslimske børn har lange skoledage, fordi de efter folkeskoledagens afslutning også deltager i kommunal modersmålsundervisning eller i religionsundervisning i en koranskole. Ved at sætte sine børn i en muslimsk friskole sikrer forældrene sig, at børnene inden for den almindelige skoletid får kendskab til Koranen og holder deres modersmål ved lige.

Hvordan adskiller muslimske friskoler sig fra koranskoler?

De muslimske friskoler adskiller sig fra koranskolerne i Danmark ved, at koranskolerne ikke er underlagt nogen regler om, hvad der må og skal undervises i, sådan som friskolerne er. Desuden har koranskolerne undervisning uden for normal skoletid – enten om eftermiddagen eller i weekenden. Ifølge Syddansk Universitets hjemmeside om islam er koranskolerne en række ”forskellige tilbud til muslimske forældre med vægt på oplysning om islam generelt og specielt for muslimer bosat i Danmark” (se kilder).

Hvilke regler skal de muslimske friskoler følge?

Muslimske friskoler skal følge samme regler som alle andre friskoler. Disse regler er fastsat i ”Lov om friskoler og frie grundskoler” og dens uddybende bekendtgørelser og vejledninger (se kilder). De vigtigste krav til skolerne er sammenskrevet her:

  • Undervisningen skal fagligt set være på niveau med undervisningen i folkeskolen: “Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.
  • Dette gælder “også hvad angår undervisningens bidrag til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”
  • Der skal undervises på dansk, selv om eleverne har et andet sprog end dansk som modersmål: “Undervisningssproget i en fri grundskole er dansk”.
  • Hvis skolen modtager statstilskud (hvilket for de fleste skoler er en nødvendighed for at overleve), skal skolen være økonomisk og organisatorisk uafhængig af andre skoler og må kun bruge sine midler til undervisning og andre aktiviteter på skolen.
  • Forældrene til børn i skolen har ansvar for, at der føres tilsyn med skolens undervisning. De kan udpege en fagligt kompetent person til at føre tilsyn eller overlade det til kommunalbestyrelsen i den kommune, som skolen ligger i. Tilsynet skal sikre, at undervisningen er på niveau med det, der kræves i folkeskolen.
  • Der skal udbydes et fag inden for henholdsvis det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske fagområde. Desuden skal fagene dansk, regning/matematik og engelsk være at finde på skemaet, og der skal føres tilsyn med elevernes faglige niveau i disse tre fag. Men der er ikke krav om, at friskolerne skal undervise eleverne i alle fag, der er obligatoriske i folkeskolen.

Friskoler, der lever op til ovenstående krav, kan ifølge friskoleloven modtage statstilskud på op til 85 % af skolens udgifter (se kilder).

Hvad er karakteristisk for eleverne på de muslimske friskoler?

På grund af de muslimske friskolers fokusering på tosprogethed og tokulturel undervisning samt undervisning i islam er langt de fleste elever enten børn af indvandrere og flygtninge. Det fremgår af artiklen ”Tosprogede elever strømmer til landets indvandrerfriskoler” i Jyllands-Posten (se kilder), og det er ifølge artiklen en af årsagerne til, at en del af børnene har dårligere danskkundskaber ved skolestart end et gennemsnitligt barn i folkeskolen: ”Fra både skolerne selv og fra forskere lyder det, at flere forældre med indvandrerbaggrund søger tryghed på privatskolerne, bl.a. fordi de her – modsat i folkeskolen – oplever, at det er accepteret at vise, at man er muslim”, fremgår det af artiklen.

Ifølge artiklen ”Indvandrerbørn hæver gennemsnittet på friskoler” i Kristeligt Dagblad (se kilder) er en del af eleverne på de muslimske friskoler såkaldt ‘stærke’ elever, der er blevet trætte af en dårligt fungerende folkeskole og derfor har valgt en friskole, hvor de anser undervisningen for at være mere effektiv.

En af de muslimske friskoler, Vejle Privatskole, der åbnede i 2013, skriver om sig selv på sin hjemmeside: ”Vejle Privatskole og Børnehave er en dansk institution, der henter sine værdier fra Islam. At drive en muslimsk skole skal dybest set forstås som et ønske om at skabe et humanistisk projekt, der skal bygge bro mellem det muslimske samfund med de danske normer og værdier igennem uddannelse og læring” (se kilder).

Debatten om de muslimske friskoler

Hvad bliver de muslimske friskoler kritiseret for?

I perioder har der i medierne været fremført kritik af de muslimske friskoler i Danmark. Som det bl.a. beskrives i Berlingske-artiklen ”Socialdemokratiet vil sløjfe støtten til muslimske friskoler” (se kilder) og Information-artiklen ”Unge muslimer, hjælp os i kampen for jeres frihed” (se kilder), kan kritikken deles op i tre kategorier: Kritik af de organisatoriske og økonomiske forhold, kritik af undervisningens form og niveau samt kritik af værdierne og normerne på skolen.

Hvad er den overordnede kritik af de organisatoriske og økonomiske forhold på skolerne?

Denne del af kritikken har gået på en mistanke om, at de muslimske friskoler er styret eller støttet af fundamentalistiske, antidemokratiske organisationer i udlandet, ligesom der blandt kritikere har været mistanke om misbrug af statsmidler til at støtte organisationer uden for friskolerne. I 2006 kom det frem, at en muslimsk friskole i Aarhus havde modtaget indirekte milliontilskud fra en saudiarabisk bank, der støtter den islamiske sharialov. Det fremgår af artiklen ”Saudiarabisk bank støtter muslimsk friskole i Danmark” i Information (se kilder). I 2011 mødte det kritik, da et svensk firma med bånd til en islamisk organisation købte en muslimsk friskole i Københavns Nordvestkvarter (som i 2017 fik frataget sit statstilskud). Ifølge artiklen ”Islamiske pengemænd investerer i statsstøttet friskole” i Kristeligt Dagblad (se kilder) var køberen forbundet til den religiøse forening Almuntadar i Malmø i Sverige, som bl.a. underviser i islamisk retslære og rådgiver om sharia.

Hvad er den overordnede kritik af undervisningens form og niveau?

Denne type skepsis omfatter bl.a. kritik af en autoritær undervisningsform på flere muslimske friskoler og kritik af undervisningsmaterialerne. I sommeren 2017 kom det frem, at mere end en fjerdedel af de muslimske friskoler i Danmark er under specielt tilsyn af myndighederne. I TV 2’s artikel ”Syv muslimske friskoler er under særligt tilsyn” (se kilder) nævnes, at flere tidligere lærere havde udtrykt bekymring for undervisningen på en muslimsk friskole i København, ligesom det nævnes, at myndighederne havde fundet undervisningsmateriale med afsnit om det islamisk-teologiske begreb jihad (der bl.a. kan oversættes til ’kamp’, herunder væbnet kamp) under et uanmeldt besøg på skolen. Der er tale om friskolen Nord-Vest, som i september 2017 fik frataget sit statstilskud, som det er beskrevet i Berlingske-artiklen ”Muslimsk friskoler mister statslig millionstøtte”.

Til gengæld viser en analyse fra den politisk uafhængige tænketank Kraka, at tosprogede elever med ikkevestlig baggrund på muslimske friskoler får markant bedre karakterer ved afgangsprøven i 9. klasse end tosprogede elever med samme baggrund i folkeskolen. Ifølge Information-artiklen ”Muslimske friskoler gør elever bedre end folkeskoler” (se kilder) viser analysen, at forskellen på elevernes afgangsprøvekarakterer er 1,4 karakterpoint – fra 4,6 i gennemsnit i folkeskolen til 6,0 på muslimske friskoler. I artiklen forklarer professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet, at muslimske friskolers gode resultater skyldes en udpræget disciplin, som ikke findes i folkeskolen: ”Der er en helt fundamentalt anderledes respekt og en ro, som også ses i andre frie grundskoler. Eleverne ser i højere grad lærerne som en autoritet, og du ser ikke udadreagerende elever og forstyrrelser i undervisningen”.

Hvad er den overordnede kritik af værdierne og normerne?

Denne del af kritikken har været den mest dominerende siden 1990’erne, og den hidtidige kulmination kom i sommeren 2017, da Socialdemokratiet meldte ud, at friskoler, der har en andel af elever med udenlandsk baggrund på over 50 %, skal lukkes. Som det beskrives i Ritzau-artiklen ”Mette Frederiksen: Luk de muslimske friskoler” (se kilder), kom udmeldingen fra Socialdemokratiets formand i kølvandet på en række kritiske historier om muslimske friskoler, hvor det bl.a. blev afsløret, at en skoleleder på en muslimsk friskole i København havde lagt antisemitiske billeder på Facebook, ligesom en klasselærer på skolen havde skrevet antisemitiske opslag på det sociale medie. Desuden blev der afsløret en række øvrige kritisable forhold på flere muslimske friskoler i artikler i BT og Berlingske, som TV 2 Lorry opridser i artiklen ”Minister klar til at slå ned på de muslimske friskoler” (se kilder): ”Jihad-papirer i et kopirum. Beretninger om fornægtelse af universets oprindelse og arternes udvikling. Rod i regnskaberne og dårlig forvaltning af statens penge år efter år. Manglende skolepenge fra forældrene på knap en million kroner. Forherligelse af militante grupper som Hizbollah. Tidligere lærere, der fortæller om vold mod elever. Det er bare nogle af de afsløringer, BT og Berlingske har bragt de seneste 14 dage”.

I ovennævnte Ritzau-artikel udtalte S-formand Mette Frederiksen i forbindelse med sit forslag om at lukke de muslimske friskoler: ”Vi må jo spørge os selv, om de muslimske friskoler er et plus eller minus for integrationen. Tilsynet har også sine begrænsninger. Problemet er, hvis der på skolen hele tiden er en baggrundsmusik af et forkvaklet syn på demokrati, ligestilling og holdning til jøder. Det er ikke sikkert, tilsynet kan opfange det”.

Kan forslaget om at lukke muslimske friskoler stride imod Grundloven?

Ifølge Ritzau-artiklen ”Mette Frederiksen: Luk de muslimske friskoler” (se kilder) kan Socialdemokratiets forslag om at lukke muslimske friskoler med en overvægt af elever med udenlandsk baggrund være i strid med både Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. ”Det er diskrimination på baggrund af trosbekendelse eller afstamning,” oplyser Undervisningsministeriet ifølge artiklen.

I Kristeligt Dagblads artikel ”Eksperter afviser forslag fra S om fjerne tilskud fra muslimske friskole” (se kilder) blev forslaget ligeledes afvist af Thorstein Balle, der er ekstern lektor ved Aarhus Universitet og mangeårig forsker i friskoletraditionen: ”Jeg kan ikke forestille mig andet end, at det vil være forbudt at lave et tilskudssystem, der bygger på spørgsmål om etnicitet. Det er forbudt at diskriminere på baggrund af etnicitet, race, køn og religion, så det vil naturligvis være et kæmpestort problem. Under alle omstændigheder er det et grundlæggende opgør med en fuldstændig enestående unik dansk friskoletradition. Og det betragter jeg faktisk som lige så problematisk som et eventuelt brud med menneskerettighederne” (se kilder).

Har der også været kritik af kristne friskoler?

Ja, der har i flere omgange været kritik af nogle af de kristne friskoler. I 2006 spurgte dagbladet Jyllands-Posten 10 af landets dengang 36 kristne frikirker, om de ville ansætte en homoseksuel lærer. Ifølge artiklen ”Kristne skoler: Nej til homoseksuelle lærere” (se kilder) svarede samtlige af de adspurgte nej, selv om det er ulovligt at fravælge ansøgere på grund af seksuel orientering. Det affødte kritik fra bl.a. De Frie Grundskolers Lærerforening. Ifølge artiklen mener ingen af de kristne friskoler dog, at de har været ude for at fravælge homoseksuelle ansøgere. Bøsser og lesbiske søger nemlig ikke stillinger på kristne friskoler, lyder forklaringen

I 2016 meddelte Undervisningsministeriet, at Samuelskolen, efter flere års tilsyn og adskillige rapporter, ikke længere måtte drive friskole, og derfor fratog ministeriet støtten til skolen i Rødovre ved Købenavn. Oprindeligt blev skolen kritiseret for at bruge det amerikanske undervisningssystem ACE. Men det havde skolen efterfølgende droppet, og i den seneste rapport fra ministeriet gik kritikken mere på indholdet af undervisningen, som ikke stod mål med, hvad der kræves i folkeskolen.

I 2016 vakte det debat, da Radio 24syv, jf. artiklen ”Kristne friskoler til elever: Udlev ikke homoseksualitet” (se kilder), havde undersøgt nogle af de kristne frikirkers holdning til homoseksualitet. I radiostationens rundspørge blandt 20 af landets kristne frikirker gav nogle af skolerne udtryk for, at de – hvis de blev adspurgt direkte af eleverne – indirekte ville fraråde homoseksualitet ved at henvise til Bibelens budskab.

Hvilke argumenter er der for at bevare de muslimske friskoler – og friskoler generelt?

Kritikken af de muslimske friskoler står langt fra uimodsagt. Blandt andet har Dansk Friskoleforening formand Peter Bendix Pedersen udtalt sig om det principielt vigtige i, at der er frihed til at danne frie skoler, og at det ikke giver mening at forbyde bestemte typer skoler, men alene er afgørende, at der er ordentligt tilsyn, og at alle skoler skal leve op til reglerne. Det fremgår af artiklen ”Eksklusion på højt plan af muslimske friskoler” på foreningens hjemmeside, hvor formanden blandt andet giver en opsang til både politikere og journalister: ”Det er ekstremt vigtigt for vores demokrati, at vi ikke dæmoniserer en hel gruppe af mennesker, når enkelte fejler”. Også formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, forsvarede i Skoleliv-artiklen ”Det er i orden at ville udfordre demokratiet” eksistensen af muslimske friskoler og irettesatte de politikere, der ønsker at lukke dem: ”Jeg mener rent faktisk, at de muslimske friskoler er nogle af de skoler, der bedst lever op til ideen om at lave frie skoler. Da undervisningspligten blev indført i 1855, var det netop for at beskytte minoriteter. Hele undervisningspligten bygger på at give kristne mindretal mulighed for at lave deres egne skoler med fokus på lige præcis deres kristne retning. I virkeligheden sker det samme med muslimske skoler. I dag kan vi bare ikke lide det, fordi langt de fleste i samfundet ønsker en større opdeling af kirke, stat og skole”.

Perspektiver for fremtiden

Hvordan ser tendensen med muslimske friskoler ud i Norge og Sverige?

I Sverige har man også diskuteret religiøse friskoler i de senere år. Problematikken kulminerede i foråret 2017, da svensk TV4 dokumenterede, at en muslimsk skole vest for Stockholm opdelte børnene, så pigerne sad bagest og drengene forrest i skolebussen. Ifølge Kristeligt Dagblads artikel ”De religiøse friskoler er under pres i Sverige” (se kilder) har det ført til, at partier på tværs af den politiske midte vil stramme kontrollen med de svenske friskoler. I artiklen siger professor Henrik Friberg-Fernros fra Göteborg Universitet om den fremtidige udvikling: ”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver forældre ret til at vælge en skole, der er i overensstemmelse med deres religiøse overbevisning, og derfor tror jeg ikke, det bliver et forbud mod religiøst indhold. Men det er problematisk, at man behandler religion som et enhedsbegreb. Det ville man jo aldrig gøre med ideologi. Der vil man altid skelne. Og det rammer de almindelige, moderate skoler. Det betyder ikke, at grænsen går mellem kristne og muslimske skoler, men mellem om skolen er fundamentalistisk eller ej” (se kilder).

I Norge er der ifølge artiklen ”Eksperter afviser forslag fra S om fjerne tilskud fra muslimske friskole” i Kristeligt Dagblad (se kilder) ikke nogen skoler, som er baseret på muslimske værdier og tankesæt, og i Oslo har man afvist oprettelsen af flere muslimske skoler. Ingvill Thorson Plesner, der forsker i menneskerettigheder ved Oslo Universitet, siger i artiklen om de norske forhold: ”Udover Kristeligt Folkeparti i Norge har partierne ment, at der var et sagligt grundlag for at nægte muslimske grupper mulighed, fordi man mener, at der på disse skoler i modsætning til kristne skoler er elever med indvandrerbaggrund. Og dermed har man vurderet, at disse elever burde gå i flertallets skoler af hensyn til integration. Men de sager, der har været, har ikke været prøvet for retten i Norge. Derfor kan man heller ikke konkludere, at udelukkelsen af friskoler i Norge er i trit med menneskerettighederne”.

Hvad har den politiske kritik af danske muslimske friskoler ført til?

I løbet af 2016 og 2017 er kritikken af de muslimske friskoler taget til i styrke, og staten har strammet grebet i form af et skærpet tilsyn med de friskoler, der har ”særlige udfordringer i forhold til frihed og folkestyre”, som det fremgår af Altingets artikel ”Grebet strammes om muslimske friskoler” (se kilder). I forbindelse med stramningen påpegede Venstres daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby desuden, at ”De fleste skoler gør det rigtig godt, men vi kan også se bekymrende tendenser hos et udsnit af skoler, der ikke er gode nok til at danne eleverne til det danske samfund, og her har vi en særlig bekymring. Det at gå i skole handler ikke kun om de faglige resultater, det handler også om, at man bliver medborger og forstår værdierne og kulturen.”

Hvordan ser fremtiden for muslimske friskoler ud i Danmark?

Efter den omfattende debat om muslimske friskoler i sommeren 2017 gav undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance et interview med TV2 Lorry om fremtiden for de muslimske friskoler. Interviewet refereres i artiklen ”Minister klar til at slå ned på de muslimske friskoler” (se kilder), og her understreger ministeren, at hvis friskolerne ikke lever op til kravene, bliver statens tilskud til skolernes udgifter fjernet. Senere på sommeren fremlagde regeringen og Dansk Folkeparti et forslag, der vil skærpe kontrollen med, hvem der får lov at oprette friskoler, sådan som det fremgår af Jyllands-Postens artikel ”Regeringen vil kontrollere, hvem der opretter friskoler” (se kilder). Ifølge artiklen går forslaget bl.a. på, at forældre, der vil oprette en friskole, i fremtiden først skal overbevise Undervisningsministeriet om, at de er demokrater – ellers kan de blive nægtet tilladelse til at oprette en skole (se kilder). Forslaget blev fremsat, efter at tilsynet med friskolerne i 2016 blev strammet, så de skal leve op til et krav om at forberede eleverne til "frihed, folkestyre og demokrati". Hos SF bakkede man ifølge Ritzau-artiklen ”Kontrol med nye friskoler vil komme skolerne til gavn” (se kilder) op om forslaget, og partiets undervisningsordfører Jacob Mark udtalte: ”Ligesom der er rigtig skrap kontrol med landets folkeskoler og daginstitutioner, så skal der selvfølgelig også være rigtig stærkt tilsyn og stærk kontrol med de friskoler, der oprettes, så vi sikrer, at børnene har det godt”.

Baggrundskilder

Film og tv

Flugten fra folkeskolen. Dokumentarfilm, produceret af TV 2, 2016.
Langt fra Borgen, DR, 2017-11-28.

Hjemmesider

Bøger

Bjerg, Helle: Klasseledelsens dilemmaer. Fortsatte magtkampe i praksis, pædagogik og politik. Dafolo Forlag, 2014.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på muslimske friskoler

Kilder citeret i artiklen

Rapporter og undersøgelser

Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, 2007.

Organisationer

Hjemmeside for Dansk Friskoleforening.