Direkte konsekvenser af krisen

Main image kapitel
Selv om USA har lukket flere ambassader i Mellemøsten efter terrortrusler, holder danske ambassader forsat åbent.
Selv om USA har lukket flere ambassader i Mellemøsten efter terrortrusler, holder danske ambassader forsat åbent.
Foto: Mohammed Huwais / Scanpix

Hvad betød sagen for Danmarks relation til andre lande?

Flere forskere påpegede tidligt, at sagen kunne skade holdningen til Danmark og dermed forringe forholdet mellem Danmark og især muslimske lande i Mellemøsten. Nogle debattører fremhævede, at især daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens afvisning af dialog med 11 ambassadører fra muslimske lande var med til at give et indtryk af, at den danske regering ikke ønskede dialog med den muslimske verden. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) sagde i artiklen “Politisk strid om ambassadøraktion” i Jyllands-Posten (se kilder): “Ude i verden betragtes danskerne som nogen, der åbenbart ikke selv er modne til den dialog, vi ellers selv hylder så insisterende.” 

Efter ambassade- og flagafbrændinger trak Danmark sit personale hjem fra ambassader og konsulater i fire muslimske lande. Desuden kaldte flere muslimske lande deres ambassadører hjem fra Danmark i protest mod regeringens måde at tackle sagen på.

Danmark og Jyllands-Posten blev kritiseret fra en række politikere fra andre lande og fra ledere af internationale ngo’er og institutioner. Blandt andet udtalte Europarådets generalsekretær, Terry Davis: “Offentliggørelsen af karikaturer har måske ikke overskredet nogen juridiske grænser, men det har helt sikkert brudt etiske normer baseret på gensidig respekt og accept af andre menneskers religiøse tro. Og Ruslands præsident, Vladimir Putin, opfordrede Danmark til at sige undskyld for tegningerne, ligesom den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton kaldte tegningerne “skammelige”. 

Ifølge artiklen “Det Arabiske Initiativ i modvind” (se kilder) skadede krisen om Muhammed-tegningerne regeringens tiltag “Det Arabiske Initiativ”, som går ud på at støtte demokratisering i Mellemøsten. Dansk Røde Kors var i begyndelsen af 2006 nødsaget til at sætte et projekt under Det Arabiske Initiativ i Yemen i stå og trække en medarbejder ud af landet af sikkerhedsmæssige årsager. Og ifølge Jørgen Bæk Simonsen, islamforsker og tidligere direktør for Det Danske Institut i Damaskus, har dialogen med de arabiske lande lidt skade: “Sagen om tegningerne har betydet, at en del arabiske regeringer har spurgt sig selv, hvilken dialog Danmark gerne vil indlede, når den danske regering ikke er i stand til at have en dialog med de muslimer, der bor i deres eget land,” siger han ifølge artiklen “Det Arabiske Initiativ i modvind”.

Der fulgte dog også positive reaktioner i kølvandet på krisen. Danmark og den danske regering modtog sympati- og støtteerklæringer fra en række lande og fra flere internationale organisationer, især efter at danske ambassader blev angrebet i flere muslimske lande. Europa-Parlamentet vedtog for eksempel i midten af februar 2006 en fælles erklæring, der fordømte volden mod danske ambassader.

Hvad betød krisen for Danmarks samhandel med andre lande?

Flere politikere udtrykte tidligt i forløbet bekymring for, om den danske eksport til mellemøstlige lande ville komme til at lide under sagen om Muhammed-tegningerne. Bekymringen gik på, om borgere i muslimske lande ville boykotte danske varer i protest mod tegningerne og den danske regering. Og det var lige akkurat, hvad der skete. 

Efter at islamiske lærde i Saudi-Arabien og derefter en række andre lande opfordrede muslimer over hele verden til at boykotte danske varer på grund af Muhammed-tegningerne, kunne danske virksomheder mærke, at opfordringerne havde en effekt. I slutningen af januar 2006 kunne mejerikoncernen Arla konstatere, at det danske salg var gået totalt i stå i Saudi-Arabien, hvor koncernen normalt omsætter for 5-10 millioner kroner om dagen.

Boykotten bredte sig siden til en række andre lande. Hvor stort et tab, Danmark kommer til at lide på grund af boykotten, er svært at beregne, men ifølge Ritzau-artiklen “11.200 danske arbejdspladser i fare” (se kilder) viser beregninger fra Jyske Bank, at forbrugerboykotten kan koste op til 11.200 arbejdspladser i danske virksomheder, heraf de 4.000 på grund af boykot af danske landbrugs- og fødevarer. 

I begyndelsen af juni 2006 kunne Arla meddele, at salget var på vej op i en række arabiske lande som Egypten, Libanon, Omar og De Forenede Arabiske Emirater. I alle disse lande var salget omkring 50 procent af salget før krisen. I Saudi-Arabien gik det derimod langt mere trægt.

I marts 2006 besluttede Dansk Industri at aflyse et stort erhvervsfremstød i Indien. 27 danske virksomhedsrepræsentanter skulle have besøgt Indien sammen med statsminister Anders Fogh Rasmussen, men besøget blev aflyst af frygt for, at tegninge-krisen ville overskygge forsøget på at skabe kontakter til indisk erhvervsliv.

I en del lande gav omtalen af tegninge-sagen dog også Danmark et mere positivt omdømme, som på lang sigt kan være med til at give danske virksomheder bedre muligheder for eksport, og disse muligheder kan mere end opveje nedgangen i samhandlen med lande i Mellemøsten. Det udtalte Jørgen Thulstrup, seniorforsker på Institut for Konkjunkturanalyse, i 2006 ifølge DR’s hjemmeside 

Hvad har krisen betydet for terrortruslen i Danmark?

Der har i medierne været omtalt adskillige sager, som forbinder Muhammed-tegningerne med terrorsager:

· 12. februar 2008: PET anholder tre mænd, som menes at planægge mord på tegneren Kurt Westergaard

· 27. oktober 2009: PET offentliggør, at der i Chicago i USA er anholdt to personer, som planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten

· 1. januar 2010: Jyllands-Postens karikaturtegner Kurt Westergaard bliver udsat for et attentat, da en ung mand bryder ind i hans hjem og forsøger at dræbe ham med en økse.

· Juni 2010: PET afslører, at to mænd i Nordafrika er anholdt for planer om at angribe Kurt Westergaard

· Sommeren 2010: Tre personer bag Muhammed-tegningerne optræder på en officiel dødsliste i Al-Quedas første engelsksprogede netmagasin. Inspire

· 28. september 2010: Norsk efterretningstjeneste offentliggør, at en 37-årig mand har tilstået at samarbejde med andre om at sprænge Jyllands-Posten i luften.

· 29. december 2010: Politiets Efterretningstjeneste anholder fire personer i Danmark med relationer til det militant islamistiske miljø under mistanke for at forberede et terrorangreb mod Jyllands-Posten i København. Under ransagninger i forbindelse med anholdelserne finder man blandt andet plasticstrips og maskinpistoler, som formegentlig skulle have være brugt i forbindelse med et angreb mod JP/Politikens Hus i København få dage senere. De fire mænd bliver senere dømt i sagen og får hver 12 års fængsel.

· 15. februar 2015: En ung mand åbner ild mod kulturstedet Krudttønden i København, hvor den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks holder foredrag. Senere angriber gerningsmanden en synagoge. To personer bliver dræbt under terrorangrebet, inden politiet skyder gerningsmanden samme nat.

 

Ifølge terroranalytiker Lorenzo Vidino var der i årene efter Muhammed-krisen en decideret international konkurrence om at være den første til at angribe Jyllands-Posten. I Politiken-artiklen “Ekspert: Terrornetværk kappes om at ramme JP” (se kilder) siger han: “Danmark og Jyllands-Posten er lige så populære mål som Storbritannien, Frankrig og USA. For et par år siden mente man, at hele Muhammed-problematikken ville forsvinde igen, men det er ikke sket.”

I PET’s seneste trusselsvurdering fra marts 2020 er konklusionen, at ”terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig” (se kilder).