Muhammed-krisen

Artikel type
faktalink
journalist Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Ester Skibsted Holm. Januar 2015
Main image
Foto: POLFOTO

Angreb på danske ambassader. Afbrænding af Dannebrog og dukker af Anders Fogh Rasmussen. Boykot af danske varer. Voldsomme demonstrationer verden rundt med dødsfald og mange sårede. Attentatforsøg mod en dansk avistegner i hans eget hjem. Det begyndte med 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed trykt i Jyllands-Posten den 30. september 2005 og udviklede sig til en af Danmarks værste udenrigspolitiske kriser siden 2. Verdenskrig.

Både i Danmark og i mange andre lande har sagen affødt en ophedet debat om forholdet mellem ytringsfrihed og respekt for andre trosretninger. Fem år efter kan karikaturtegningerne stadig få blodet i kog og er ifølge flere sikkerhedseksperter årsag til, at Danmark mange år fremover vil være et af de store terrormål i Europa.

 

Se filmene

Mig & Naser - hvor svært kan det være? Filmcentralen

Muhammedkrisen under huden Filmcentralen

Why Democracy? - De forbandede tegninger på Filmcentralen

 

 

Indledning

Angreb på danske ambassader. Afbrænding af Dannebrog og dukker af Anders Fogh Rasmussen. Boykot af danske varer. Voldsomme demonstrationer verden rundt med dødsfald og mange sårede. Attentatforsøg mod en dansk avistegner i hans eget hjem. Det begyndte med 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed trykt i Jyllands-Posten den 30. september 2005 og udviklede sig til en af Danmarks værste udenrigspolitiske kriser siden 2. Verdenskrig.

Både i Danmark og i mange andre lande har sagen affødt en ophedet debat om forholdet mellem ytringsfrihed og respekt for andre trosretninger. Fem år efter kan karikaturtegningerne stadig få blodet i kog og er ifølge flere sikkerhedseksperter årsag til, at Danmark mange år fremover vil være et af de store terrormål i Europa.

 

Introduktion til tegningerne

Hvad forestiller tegningerne?

De 12 satiriske tegninger forestiller Muhammed, som ifølge islam er den sidste og væsentligste i en lang række af profeter. Ifølge islam var Muhammed udvalgt af Gud til at give det sidste budskab til menneskeheden. Muslimer tror på, at det budskab, Muhammed modtog fra Allah i form af åbenbaringer, er identisk med teksten i Koranen, som er muslimernes hellige bog. 

Hver af de 12 tegninger giver et bud på et billede af Muhammed. Den mest omdiskuterede er en tegning, der forestiller en mand med skæg, vilde øjne og turban med en bombe i oven på hovedet. En anden af tegningerne forestiller en fræk skoledreng fra Valby, der hedder Muhammed. Han står foran en tavle, hvor der på farsi står “Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører”. 

Hvor blev tegningerne trykt?

Tegningerne blev første gang trykt den 30. september 2005 i Jyllands-Posten, og de var ledsaget af en artikel med titlen “Ytringsfrihed: Muhammeds ansigt” (se kilder). Siden er tegningerne blevet helt og delvist genoptrykt i andre medier samt i en bog af Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør Flemming Rose.

Et par eksempler på andre aviser, der har offentliggjort tegningerne, er:

· I januar 2006 offentliggjorde den norske kristne avis Magazinet tegningerne, mens en anden norsk avis, Dagbladet, lagde tegningerne ud på sin hjemmeside.

· Den 1. februar 2006 trykte flere aviser over hele Europa karikaturtegningerne med henvisning til, at de ønskede at støtte ytringsfriheden. Det gjaldt blandt andet aviser i Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien og Island. Ejeren af den franske avis France Soir fyrede dog dagen efter avisens chefredaktør, fordi han havde valgt at trykke Muhammed-tegningerne.

· Den 2. februar 2006 trykte den jordanske avis al-Shihan tegningerne.

· Den 28. maj 2006 bragte Politiken de 12 Muhammed-tegninger i sammenhæng med et essay om tegningerne.

· I slutningen af februar 2006 havde i alt 143 aviser i 56 lande trykt enten alle eller nogle af tegningerne. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af onlinemagasinet eJour, der udgives af Danmarks Journalisthøjskole.

· Den 30. september 2010 - fem år efter Muhammed-tegningerne blev bragt første gang - udgav Flemming Rose bogen “Tavshedens tyranni”, hvor han dels genoptrykker tegningerne og dels redegør for sit liv med karikatur-krisen. 

Hvem har lavet tegningerne?

Tegningerne blev lavet af 12 forskellige tegnere, blandt andet Kurt Westergaard, Claus Seidel og Peder Bundgaard. Som udgangspunkt havde Jyllands-Posten kontaktet i alt 40 tegnere og spurgt dem, om de ville tegne Muhammed, og 12 af dem svarede ja. Tre af dem var ansat på Jyllands-Posten, ni var freelancere. Alle er medlemmer af danske bladtegneres forening og flere af dem har tegnet satiretegninger i aviser, ugeblade med mere i årtier. 

Hvem besluttede at trykke tegningerne?

I artiklen “Redaktøren og de 12 tegninger” (se kilder) beskriver ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten, Carsten Juste, forløbet frem til offentliggørelsen af tegningerne således:

“Ideen kom fra en såkaldt menig journalist. Den blev bragt videre, og diskuteret af relevante redaktionschefer, som syntes, det var en god ide, og så satte man sig for at gøre det. Journalistens ide var at undersøge, om der findes selvcensur i Danmark. Baggrunden var Kaare Bluitgens børnebog om Muhammed, hvor ingen tegner turde lægge navn til illustrationerne, samt andre, tilsvarende eksempler på det, man kunne kalde selvcensur. Ideen var, at skrive rundt til 40 tegnere og spørge, om de ville tegne Muhammed til offentliggørelse i Jyllands-Posten. Tre af de 12, der sagde ja, var vores egne, som måske følte sig forpligtet. Så reelt stod vi med ni, hvoraf et par stykker slet ikke havde tegnet Muhammed. En del af tegnerne havde ikke svaret, så vi kendte ikke deres begrundelse for ikke at medvirke. På det tidspunkt var jeg meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle køre videre. Fordi der ikke var noget klart svar på det oprindelige spørgsmål: Underlægger tegnerne sig selvcensur eller ej? Men så gik vores journalister ud i marken, fik nogle flere svar, og det endte med, at vi besluttede, at så bringer vi de tegninger.” 

Hvad var formålet med at bringe tegningerne?

Ifølge ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten, Carsten Juste, var formålet med at trykke tegningerne at undersøge, hvorvidt tegnere i Danmark udøver selvcensur, fordi de er bange for at tegne ting, som kan provokere bestemte grupper. Det forklarer han i artiklen “Redaktøren og de 12 tegninger” (se kilder). I samme artikel afviser Carsten Juste, at formålet med tegningerne var at provokere muslimer: “Hvis der var tale om en provokation, hvad jeg ikke mener, var den jo vendt mod tegnerne og andre, der ikke tør bruge deres ytringsfrihed af frygt for repressalier fra yderligtgående muslimer. Det var formålet: At afdække, om der findes selvcensur i Danmark, i større udstrækning end det, vi allerede havde set. Det tillader jeg mig at kalde et journalistisk projekt. Et fuldstændigt renfærdigt og sømmeligt journalistisk projekt. Vi ville undersøge, om danske bladtegnere tør tegne Muhammed, eller om de ikke tør.” 

Carsten Juste indrømmer dog, at han inden offentliggørelsen af tegningerne var blevet advaret om, at tegningerne kunne vække stærke følelser blandt muslimer: “Der var jo journalister her i huset, blandt andet dem, som har beskæftiget sig meget med muslimer, indvandring og integration, som advarede os meget imod at gøre det. Så der var en debat om det. Jeg fandt tegningerne harmløse - i fuldstændig forlængelse af dansk tradition for at tegne en karikatur. Jeg følte ikke, at nogen af dem i en dansk opfattelse kunne krænke nogen. Hvis der havde været en tegning af grovere karakter - hvis en tegner for eksempel havde ladet Muhammed tisse på Koranen eller sådan noget - så var den jo blevet standset. Præcis som jeg har standset så mange andre tegninger, der kunne opfattes som krænkende af måske meget kristne mennesker, eller andre, fordi de var for platte, for plumpe. Det fandt jeg ikke, at disse var, og derfor kørte vi.” 

Hvorfor sagde tegnerne ja til opgaven?

De tolv tegnere sagde ifølge de interview, de siden har givet i medierne, ja af forskellige årsager. Nogle syntes, at ideen var sjov og anderledes; andre at det var vigtigt at støtte kampen for ytringsfriheden, mens andre igen så det som en anledning til at lave en tegning, der var kritisk over for Jyllands-Posten. En af tegnerne, Lars Refn, forklarer i artiklen “Da Jyllands-Posten skulle vise muskler” (se kilder), at han ikke brød sig om ideen, men gerne ville provokere Jyllands-Posten. Derfor tegnede han ikke en tegning af profeten Muhammed, men af en skoledreng med samme navn. Drengen står foran en tavle, hvor der på farsi med arabiske bogstaver står skrevet: “Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører”.