Pakistanske muslimer brænder det danske flag under en demonstration i Lahore d. 24. februar 2006.
Foto: Mohsin Raza/Reuters/Ritzau Scanpix

Muhammed-krisen

journalist Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information, 2010. Senest opdateret af journalist Lasse Skytt, Bureauet, november 2020
Top image group
Pakistanske muslimer brænder det danske flag under en demonstration i Lahore d. 24. februar 2006.
Foto: Mohsin Raza/Reuters/Ritzau Scanpix

Indledning

Angreb på danske ambassader. Afbrænding af Dannebrog og dukker af Anders Fogh Rasmussen. Boykot af danske varer. Voldsomme demonstrationer verden rundt med dødsfald og mange sårede. Attentatforsøg mod en dansk avistegner i hans eget hjem. Det begyndte med 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed trykt i Jyllands-Posten den 30. september 2005 og udviklede sig til en af Danmarks værste udenrigspolitiske kriser siden 2. Verdenskrig.

Både i Danmark og i mange andre lande har sagen affødt en ophedet debat om forholdet mellem ytringsfrihed og respekt for andre trosretninger. Den dag i dag kan karikaturtegningerne stadig få blodet i kog og er ifølge flere sikkerhedseksperter en medvirkende årsag til, at Danmark og andre europæiske hovedstæder fortsat er blandt ekstremisternes terrormål.

 

Video: Sådan fik Muhammed-tegningerne Dannebrog i brand. Produceret af DR, 2015.

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til tegningerne

Hvad forestiller tegningerne?

De 12 satiriske tegninger forestiller Muhammed, som ifølge islam er den sidste og væsentligste i en lang række af profeter. Ifølge islam var Muhammed udvalgt af Gud til at give det sidste budskab til menneskeheden. Muslimer tror på, at det budskab, Muhammed modtog fra Allah i form af åbenbaringer, er identisk med teksten i Koranen, som er muslimernes hellige bog. 

Hver af de 12 tegninger giver et bud på et billede af Muhammed. Den mest omdiskuterede er en tegning, der forestiller en mand med skæg, vilde øjne og turban med en bombe i oven på hovedet. En anden af tegningerne forestiller en fræk skoledreng fra Valby, der hedder Muhammed. Han står foran en tavle, hvor der på farsi står “Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører”. 

Hvor blev tegningerne trykt?

Tegningerne blev første gang trykt den 30. september 2005 i Jyllands-Posten, og de var ledsaget af en artikel med titlen “Ytringsfrihed: Muhammeds ansigt” (se kilder). Siden er tegningerne blevet helt og delvist genoptrykt i andre medier samt i en bog af Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør Flemming Rose.

Et par eksempler på andre aviser, der har offentliggjort tegningerne, er:

· I januar 2006 offentliggjorde den norske kristne avis Magazinet tegningerne, mens en anden norsk avis, Dagbladet, lagde tegningerne ud på sin hjemmeside.

· Den 1. februar 2006 trykte flere aviser over hele Europa karikaturtegningerne med henvisning til, at de ønskede at støtte ytringsfriheden. Det gjaldt blandt andet aviser i Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien og Island. Ejeren af den franske avis France Soir fyrede dog dagen efter avisens chefredaktør, fordi han havde valgt at trykke Muhammed-tegningerne.

· Den 2. februar 2006 trykte den jordanske avis al-Shihan tegningerne.

· Den 28. maj 2006 bragte Politiken de 12 Muhammed-tegninger i sammenhæng med et essay om tegningerne.

· I slutningen af februar 2006 havde i alt 143 aviser i 56 lande trykt enten alle eller nogle af tegningerne. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af onlinemagasinet eJour, der udgives af Danmarks Journalisthøjskole.

· Den 30. september 2010 – fem år efter Muhammed-tegningerne blev bragt første gang – udgav Flemming Rose bogen “Tavshedens tyranni”, hvor han dels genoptrykte tegningerne og dels redegjorde for sit liv med karikatur-krisen.

· I de følgende år blev Charlie Hebdo, et satirisk ugeblad i Frankrig, en central aktør i debatten om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Allerede i 2006 havde ugebladet trykt tegningerne. Der kom mange trusler fra militante islamister mod Charlie Hebdo, som fortsatte med at trykke satiriske tegninger af profeten Muhammed i de følgende år. Den 7. januar 2015 blev bladets redaktionskontor angrebet af to islamister, der dræbte 12 personer.

· I 2015 og 2016 blev Frankrig og andre europæiske lande ramt af en række voldsomme terrorangreb, som ifølge flere sikkerhedseksperter var hævnaktioner for blandt andet Muhammed-tegningerne.

· I 2020 viste den franske skolelærer Samuel Paty nogle af Charlie Hebdos Muhammed-tegninger til sin klasse. Men nyheden om det spredte sig i ekstremistiske kredse, og 12 dage senere blev Samuel Paty slået ihjel på vej hjem fra arbejde. Politiet kom til stedet og skød gerningsmanden. Drabet førte til en politisk krise mellem Frankrig og Tyrkiet samt med flere andre muslimske lande. 

Hvem har lavet tegningerne?

Tegningerne blev lavet af 12 forskellige tegnere, blandt andet Kurt Westergaard, Claus Seidel og Peder Bundgaard. Som udgangspunkt havde Jyllands-Posten kontaktet i alt 40 tegnere og spurgt dem, om de ville tegne Muhammed. 12 af dem svarede ja. Tre af dem var ansat på Jyllands-Posten, ni var freelancere. Alle var medlemmer af Danske Bladtegneres forening, og flere af dem havde tegnet satiretegninger i aviser og andre medier igennem årtier.

Hvem besluttede at trykke tegningerne?

I artiklen i Jyllands-Posten, “Redaktøren og de 12 tegninger” (se kilder), beskriver daværende ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten, Carsten Juste, forløbet frem til offentliggørelsen af tegningerne således:

“Ideen kom fra en såkaldt menig journalist. Den blev bragt videre, og diskuteret af relevante redaktionschefer, som syntes, det var en god ide, og så satte man sig for at gøre det. Journalistens ide var at undersøge, om der findes selvcensur i Danmark. Baggrunden var Kaare Bluitgens børnebog om Muhammed, hvor ingen tegner turde lægge navn til illustrationerne, samt andre, tilsvarende eksempler på det, man kunne kalde selvcensur. Ideen var at skrive rundt til 40 tegnere og spørge, om de ville tegne Muhammed til offentliggørelse i Jyllands-Posten. Tre af de 12, der sagde ja, var vores egne, som måske følte sig forpligtet. Så reelt stod vi med ni, hvoraf et par stykker slet ikke havde tegnet Muhammed. En del af tegnerne havde ikke svaret, så vi kendte ikke deres begrundelse for ikke at medvirke. På det tidspunkt var jeg meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle køre videre. Fordi der ikke var noget klart svar på det oprindelige spørgsmål: Underlægger tegnerne sig selvcensur eller ej? Men så gik vores journalister ud i marken, fik nogle flere svar, og det endte med, at vi besluttede, at så bringer vi de tegninger.”

Hvad var formålet med at bringe tegningerne?

Ifølge Carsten Juste, der i perioden 2003-2008 var ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten, var formålet med at trykke tegningerne at undersøge, hvorvidt tegnere i Danmark udøver selvcensur, fordi de er bange for at tegne ting, som kan provokere bestemte grupper. Det forklarer han i artiklen “Redaktøren og de 12 tegninger” (se kilder). I samme artikel afviser Carsten Juste, at formålet med tegningerne var at provokere muslimer: “Hvis der var tale om en provokation, hvad jeg ikke mener, var den jo vendt mod tegnerne og andre, der ikke tør bruge deres ytringsfrihed af frygt for repressalier fra yderligtgående muslimer. Det var formålet: At afdække, om der findes selvcensur i Danmark, i større udstrækning end det, vi allerede havde set. Det tillader jeg mig at kalde et journalistisk projekt. Et fuldstændigt renfærdigt og sømmeligt journalistisk projekt. Vi ville undersøge, om danske bladtegnere tør tegne Muhammed, eller om de ikke tør.” 

Carsten Juste indrømmer dog, at han inden offentliggørelsen af tegningerne var blevet advaret om, at tegningerne kunne vække stærke følelser blandt muslimer: “Der var jo journalister her i huset, blandt andet dem, som har beskæftiget sig meget med muslimer, indvandring og integration, som advarede os meget imod at gøre det. Så der var en debat om det. Jeg fandt tegningerne harmløse – i fuldstændig forlængelse af dansk tradition for at tegne en karikatur. Jeg følte ikke, at nogen af dem i en dansk opfattelse kunne krænke nogen. Hvis der havde været en tegning af grovere karakter – hvis en tegner for eksempel havde ladet Muhammed tisse på Koranen eller sådan noget – så var den jo blevet standset. Præcis som jeg har standset så mange andre tegninger, der kunne opfattes som krænkende af måske meget kristne mennesker, eller andre, fordi de var for platte, for plumpe. Det fandt jeg ikke, at disse var, og derfor kørte vi.”

Hvorfor sagde tegnerne ja til opgaven?

De 12 tegnere sagde ifølge de interview, de siden har givet i medierne, ja af forskellige årsager. Nogle syntes, at ideen var sjov og anderledes; andre at det var vigtigt at støtte kampen for ytringsfriheden, mens andre igen så det som en anledning til at lave en tegning, der var kritisk over for Jyllands-Posten. En af tegnerne, Lars Refn, forklarer i artiklen “Da Jyllands-Posten skulle vise muskler” i Kristeligt Dagblad (se kilder), at han ikke brød sig om ideen, men gerne ville provokere Jyllands-Posten. Derfor tegnede han ikke en tegning af profeten Muhammed, men af en skoledreng med samme navn. Drengen står foran en tavle, hvor der på farsi med arabiske bogstaver står skrevet: “Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører”.

Muhammed-krisens kronologi

Flemming Rose, forfatter og journalist, blev især kendt som manden der i september 2005 stod bag Jyllands Postens tegninger af Muhammed og selv skrev den ledsagende artikel 'Muhammeds ansigt'.
Flemming Rose, forfatter og journalist, blev især kendt som manden der i september 2005 stod bag Jyllands Postens tegninger af Muhammed og selv skrev den ledsagende artikel 'Muhammeds ansigt'.
Foto: Sofie Amalie Klougart / Scanpix

Hvordan udviklede krisen sig?

· Den 16. september 2005: Politiken bringer på baggrund af et Ritzau-telegram en artikel om kunstneres frygt for at behandle Profeten Muhammed. Blandt andet forklarer forfatteren Kåre Bluitgen, hvordan han fik nej hos tre tegnere, før han fik en anonym illustrator til at tegne Muhammed i sin bog ”Koranen og profeten Muhammeds liv”.
 

· 30. september 2005: På baggrund af historien om Kåre Bluitgen bringer Morgenavisen Jyllands-Posten 12 satiretegninger af profeten.
 

· 8. oktober 2005: Det Islamiske Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten trækker flere af tegningerne tilbage og samtidig giver muslimer en officiel undskyldning.
 

· 12. oktober 2005: 11 ambassadører fra muslimske lande beder om et møde med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
 

· 14. oktober 2005: Flere end 3.000 muslimer demonstrerer i København i protest mod tegningerne og mod den generelt negative omtale af islam og muslimer.
 

· 19. oktober 2005: Udenrigsministeriet og Anders Fogh Rasmussen modtager en protestskrivelse fra 11 muslimske lande, som alle har ambassader i Danmark.
 

· 21. oktober 2005: Anders Fogh Rasmussen svarer de 11 ambassadører skriftligt, hvor han afviser at gå ind i sagen med henvisning til den danske ytringsfrihed. “Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen,” skriver Anders Fogh. I stedet anmoder Fogh Rasmussen de 11 ambassadører om at gå til domstolene, hvis de mener, at Jyllands-Posten har begået noget strafbart i henhold til dansk lovgivning.
 

· 28. oktober 2005: En række muslimske organisationer politianmelder Jyllands-Posten for at have overtrådt såvel blasfemi- som racismeparagraffen.
 

· November 2005: En delegation af danske muslimer rejser til Mellemøsten og opfordrer til international fordømmelse af tegningerne.
 

· 2. december 2005: Ungdomsorganisationen under det pakistanske politiske parti Jamaat-e-Islami udlover en dusør på 50.000 kroner for at dræbe tegnerne. Politiets Efterretningstjeneste (PET) går ind i sagen.
 

· 7. december 2005: 57 lande i den muslimske verdensorganisation Organization of Islamic Conference (OIC) klager over tegningerne, hvorefter FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Louise Arbour, går ind i sagen. Arbour skriver i et svar til de muslimske lande, at hun forstår deres bekymring, og hun beder samtidig to specialrapportører om at stille Danmark nogle spørgsmål om religiøs tolerance. Den danske regering har 60 dage til at svare.
 

· 20. december 2005: 22 tidligere danske ambassadører kritiserer i et debatindlæg i Politiken Anders Fogh Rasmussen for ikke at ville mødes med repræsentanter for de muslimske lande.
 

· 22. december 2005: EU’s kommissær for retlige og indre anliggender, Franco Frattini, udtaler, at tegningerne kan puste til den voksende ‘islamofobi’ i Europa. Han kalder offentliggørelsen af tegningerne “ubetænksom og uklog”.
 

· 29. december 2005: Den Arabiske Ligas formand kritiserer den danske regering for håndteringen af Muhammed-sagen.
 

· 1. januar 2006: Statsminister Anders Fogh Rasmussen opfordrer i sin nytårstale til en god debattone og tager afstand fra enhver “udtalelse, handling eller tilkendegivelse, som forsøger at dæmonisere grupper af mennesker på baggrund af deres religion”. Talen bliver oversat til arabisk og indgår også i et brev, som bliver sendt til flere arabiske lande.
 

· 3. januar 2006: Den islamiske konference, OIC, anbefaler sine medlemslande at boykotte den danske kulturfestival Images of the Middle East. OIC opgiver dog siden boykotten af festivalen.
 

· 4. januar 2006: Islamisk Trossamfund retter nu også stærk kritik mod Weekendavisen, der på sin bagside har bragt satiriske billeder af profeten Muhammed.
 

· 5. januar 2006: Imam Abu Laban bekræfter, at Islamisk Trossamfund har organiseret størstedelen af kritikken af Muhammed-tegningerne og står bag miskrediteringen af Danmark.
 

· 5. januar 2006: Udenrigsminister Per Stig Møller (K) går ind i sagen. I en telefonsamtale med Den Arabiske Ligas generalsekretær, Amr Moussa, aftaler de to, at sagen skal bilægges.
 

· 7. januar 2006: Statsadvokaten i Viborg afviser at rejse straffesag mod Jyllands-Posten for at have bragt tegninger af profeten Muhammed. “Det er en juridisk afgørelse og ikke en politisk afgørelse”, udtaler statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen.
 

· 8. januar 2006: Islamisk Trossamfund bestemmer sig for at indbringe Statsadvokatens afgørelse overfor Rigsadvokaten.
 

· 9. januar 2006: Pia Kjærsgaard (DF) anklager i sit ugebrev Islamisk Trossamfund for landsforræderi og for at have bedrevet en “utilsløret bagvaskelseskampagne” mod Danmark. Islamisk Trossamfund sagsøger på vegne af en række islamiske organisationer Pia Kjærsgaard for injurier.
 

· 10. januar 2006: Den kristne norske avis Magazinet trykker de samme tegninger, som har været bragt i Jyllands-Posten.
 

· 11. januar 2006: Ekstra Bladet skriver, at delegationen af danske muslimer med Abu Laban i spidsen under rundrejsen i Mellemøsten har præsenteret den arabiske verden for andre tegningerne end dem, der blev bragt i Jyllands-Posten. Blandt andet et billede, hvor Muhammed er afbilledet som pædofil og udstyret med grisetryne.
 

· 12. januar 2006: Egyptens stormufti Muhammad Said Tantawi udsteder en fatwa mod Danmark og tilskynder muslimer verden over at boykotte danske varer.
 

· 13. januar 2006: Islamisk Trossamfund og 28 andre muslimske organisationer ønsker det danske folk godt nytår i et åbent brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen. I brevet ønsker de til dialog, der bygget på gensidig respekt og forståelse
 

· 20. januar 2006: Folk i Saudi-Arabien opfordres til boykot af danske og norske varer i protest mod offentliggørelsen af de satiriske tegninger. Opfordringerne blev spredt via e-mails og sms.
 

· 21. januar 2006: Den Internationale Sammenslutning af Muslimske Lærde truer med at opfordre “millioner af muslimer verden over” til at boykotte danske og norske varer.
 

· 24. januar 2006: I en redegørelse til FN om sagen fastslår den danske regering, at Danmark ikke bør skamme sig over sin håndtering af menneskerettighederne i Muhammedtegning-sagen.
 

· 25. januar 2006: Saudi-Arabiens øverste præst stormufti Sheikh Abdulaziz al-Sheikh kræver, at Danmark straffer Jyllands-Posten.
 

· 26. januar 2006: Saudi-Arabien kalder landets ambassadør i Danmark hjem. Boykotten af danske varer breder sig til Yemen, Bahrain, Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater og Syrien.
 

· 27. januar 2006: Ved fredagsbønnen opfordrer religiøse ledere flere steder i Mellemøsten til boykot af danske varer. Dansk Industris direktør Hans Skov Christensen opfordrer Jyllands-Posten til at forklare sig over for verdens muslimer. EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, meddeler, at han er klar til at hjælpe i den diplomatiske krise mellem Danmark og Saudi-Arabien.
 

· 28. januar 2006: I et interview med det amerikanske selskab AP-TV medgiver den danske ambassadør i Saudi-Arabien, Hans Klingenberg, at “avisens handlinger har såret – ikke blot muslimer i Danmark dybt, men millioner af muslimer i hele verden”. Han beskylder desuden Jyllands-Posten for at have udvist “manglende dømmekraft” i forbindelse med sagen om Muhammed-tegningerne. Mejerikoncernen Arla kan konstatere, at det danske salg er gået totalt i stå i Saudi-Arabien, hvor Arla Foods normalt omsætter for 5-10 millioner kroner om dagen. Samtidig breder boykotten sig til andre virksomheder og lande.
 

· 29. januar 2006: I byen Nablus på Vestbredden sætter vrede palæstinensere ild til Dannebrog og truer med at skade danskere i området. Danskere, svenskere og nordmænd i Gaza bliver bedt om at forlade området inden 72 timer.
 

· 30. januar 2006: Jyllands-Posten udsender via det jordanske nyhedsbureau en artikel, hvor avisens chefredaktør beklager utilsigtet at have krænket muslimer. Artiklen indledes med ordene “Ærede medborgere i den muslimske verden”, men avisen undskylder dog ikke at have bragt tegningerne.

Anders Fogh Rasmussen tager afstand fra tegningerne ved at sige: “Jeg har personligt en sådan respekt for menneskers religiøse overbevisning, at jeg personligt aldrig ville fremstille Muhammed, Jesus eller andre religiøse skikkelser på en måde, som kan krænke andre mennesker”. Anders Fogh Rasmussen fastslår dog også: “En dansk regering kan ikke undskylde for en dansk avis. Vi lever i et samfund, hvor pressefrihed og ytringsfrihed er nogle af grundpillerne. Vi står benhårdt vagt ved vores grundprincipper”.
 

· 31. januar 2006: En række muslimske foreninger i Danmark er stadig ikke tilfredse og kræver en utvetydig undskyldning fra Jyllands-Posten.

Den danske bataljon i Irak modtager oplysninger om, at der er udstedt en fatwa – en udtalelse fra en islamisk lærd – som fordømmer bataljonen.

Jyllands-Postens redaktioner i København og Århus bliver ryddet pga. bombetrusler.
 

· 1. februar 2006: En række aviser over hele Europa genoptrykker de 12 tegninger.

Politiken trykker en artikel af avisens tidligere chefredaktør, Herbert Pundik, hvor han foreslår, at der bliver bygget en moske i København for at vise respekt for muslimer i Danmark. Overborgmester Ritt Bjerregaard bakker op om forslaget.

Jyllands-Posten bliver igen ryddet efter bombetrusler.
 

· 2. februar 2006: Anders Fogh Rasmussen optræder på den arabiske tv-station Al-Arabiya, hvor han siger, at danskerne ikke har noget ønske om at fornærme muslimer, men at de tværtimod respekterer alle religioner. Samme dag bliver Danmark truet med blodig krig af en gruppe, der hævder, at de har tilknytning til al-Qaeda.
 

· 3. februar 2006: I Indonesien begår militante muslimer hærværk mod den danske ambassade i Djakarta. I Jerusalem demonstrerer tusinder af muslimer uden for al-Aqsa-moské og råber slagord mod Danmark, Norge og Frankrig. I Pakistans hovedstad, Islamabad, demonstrerer muslimer med kravet om, at Danmarks ambassadør bliver udvist af landet. Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, betegner Jyllands-Postens publicering af tegninger som “krænkende”, “ufølsom” og “respektløs”.
 

· 4. februar 2006: I Syriens hovedstad, Damaskus, sætter demonstranter ild til først den danske og derefter den norske ambassade. I London samles omkring 1.000 demonstranter foran den danske ambassade for at protestere mod Muhammed-tegningerne med slagord som “Europa, jeres 11. september vil komme”.

Iraks transportministerium meddeler, at det har fastfrosset alle kontrakter med Danmark og Norge i protest mod tegningerne.
 

· 5. februar 2006: I Libanons hovedstad, Beirut, blev det danske generalkonsulat sat i brand af vrede demonstranter. Demonstrationerne spreder sig til Tyrkiet, hvor der afbrændes dukker af Anders Fogh Rasmussen.

Koordinatoren af EU's udenrigspolitik, Javier Solana, fordømmer “i kraftigst mulige vendinger volden og truslerne mod europæiske borgere og interesser i Syrien og andre lande i området”.

Præsidenterne for Tyskland, Finland, Portugal, Letland, Italien, Østrig og Ungarn forsvarer ytringsfriheden og kræver dialog med muslimer i strid om tegninger.

NATO's generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, fordømmer i en pressemeddelelse angrebene på de skandinaviske ambassader i Syrien.

FN's generalsekretær, Kofi Annan, fordømmer ligeledes voldshandlingerne og maner til ro.
 

· 6. februar 2006: Protesterne mod Muhammed-tegningerne koster nu de første dødsofre. Mindst fem bliver dræbt under en demonstration i Afghanistan, da politiet åbner ild. I Somalia bliver en teenagedreng dræbt, da politiet på samme måde åbner ild mod demonstranter. I Tyrkiet bliver en katolsk præst skudt, og motivet menes at være vrede over Muhammed-tegningerne. I Teheran smider demonstranter benzinbomber mod den danske ambassade, og også i Irak demonstrerer flere tusinde mennesker.

I Danmark kommer det frem i medierne, at de aarhusianske imamer, der har rejst rundt i Mellemøsten for at fortælle om tegningerne, er blevet udsat for dødstrusler.
 

· 7. februar 2006: Over 5.000 muslimer deltager i en demonstration på Filippinerne, hvor der afbrændes danske flag. Den danske ambassade i Iran blev angrebet for anden dag i træk. Uroligheder i Indonesien og Pakistan får Dansk Røde Kors til at trække 40 medarbejdere ud af områderne.

I Danmark holder statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller pressemøde med den danske og udenlandske presse, der transmitteres til hele verden. USA's præsident George W. Bush ringer fra Air Force One og udtrykker støtte til Danmark.
 

· 8. februar 2006: Fire blev dræbt og flere sårede under en demonstration i Afghanistan. En gruppe palæstinensere angriber en international observatørpost i Hebron, hvorfra danske observatører netop er blevet evakueret.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, opfordrer Danmark til at sige undskyld for Jyllands-Postens karikaturtegningerne.
 

· 9. februar 2006: Libanons hovedstad Beirut genlyder igen af massive protester mod karikaturtegningerne af profeten Muhammed. Det anslås, at der deltager over en halv million mennesker i manifestationen.

Jyllands-Posten kulturredaktør Flemming Rose bliver sendt på ferie på ubestemt tid.
 

· 10. februar 2006: Ved fredagsbønnen i Irak bliver den danske statsminister kaldt en “idiot”. I Indien bliver der sat ild til danske flag. I Marokkos hovedstad deltager 100.000 i en demonstration under en parole om, at ytringsfriheden ikke bør misbruges til at håne islam. Der er desuden demonstrationer i Malaysia, i Ghana, Kenya, Sydafrika, Sri Lanka, Jordan og Tyrkiet. Den militante palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad truer med voldelige aktioner på grund af tegningerne. Det danske konsulat i Syrien bliver rømmet.
 

· 11. februar 2006: Det danske udenrigsministerium slår alarm efter, at ministeriet har modtaget trusler om, at ekstremistiske grupper jagter danskere. Ansatte ved de danske ambassader i Iran og Indonesien og generalkonsulatet i Libanon bliver evakueret. Demonstrationer mod tegningerne i flere europæiske storbyer, blandt andet Düsseldorf, Berlin, Paris og London.
 

· 12. februar 2006: Store demonstrationer i Tyrkiet med opfordring til boykot af danske varer.

I Danmark bliver en muslimsk afdeling på kirkegården Gravlund i Sædding ved Esbjerg udsat for hærværk af ukendte gerningsmænd.
 

· 13. februar 2006: Anders Fogh Rasmussen holder møde på Marienborg med det nyoprettede netværk Demokratiske Muslimer.

I de palæstinensiske områder demonstrerer hundredvis af skolebørn imod tegningerne af profeten Muhammed.

EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana, begynder et ugelangt besøg i Mellemøsten i et forsøg på at dæmpe konflikten.
 

· 14. februar 2006: Et politisk flertal uden om regeringen mener, at det er nødvendigt at få kulegravet, hvordan sagen om de 12 tegninger er kommet så vidt.

Talsmanden for Islamisk Trossamfund, Ahmed Akkari, siger til nyhedsbureauet AP, at han var parat til at tage en tredjedel af skylden for, at sagen om Muhammed-tegningerne havde affødt så voldsomme reaktioner i den muslimske verden. Resten af skylden kræver Akkari, at regeringen og Jyllands-Posten tog på sig.

To personer mister livet i den pakistanske by Lahore under nogle af de voldsomste demonstrationer i landet vendt mod Muhammed-tegningerne.

Danmark kræver, at den irakiske regering en gang for alle gør det klart, at den ønsker den fortsatte danske militære tilstedeværelse i landet. Kravet kommer, efter at byrådet i den irakiske by Basra har forlangt, at de danske soldater bliver trukket hjem, indtil der kommer en undskyldning for tegningerne.
 

· 15. februar 2006: Peshawar i det nordvestlige Pakistan er skueplads for voldsomme demonstrationer med omkring 50.000 mennesker, hvoraf to mister livet. Omkring 600 filippinske muslimer demonstrerer foran det danske konsulat i Manila.

Sammenslutningen af indonesiske importører indfører handelsboykot mod Danmark. Sammenslutningens formand meddeler, at importørerne først vil købe danske varer igen, når den danske regering har undskyldt tegningerne over for alle verdens muslimer
 

· 16. februar 2006: Europa-Parlamentet vedtager en fælles erklæring i Muhammed-sagen, som indeholder et budskab om, at ytringsfriheden er en central europæisk værdi, der skal værnes om. Men samtidig skal det være sådan, at man skal bruge sin ytringsfrihed med respekt for andre religioner og folkeslag.

Titusinder af pakistanske islamister bevæbnet med stave og grønne flag demonstrerer i den pakistanske havneby Karachi og afbrænder billeder af George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen.
 

· 17. februar 2006: Under en demonstration i Libyen bliver 11 mennesker dræbt og 25 såret. Der er også voldelige demonstrationer i Pakistan og Bangladesh, mens demonstrationer i Hong Kong og New York forløber fredeligt. I Iran sætter en menneskemængde ild til et kors foran den danske ambassade, mens de råbte “Død over Danmark”. I London samler en protestdemonstration omkring 10.000 muslimer.

Pakistan kalder sin ambassadør hjem fra Danmark. Samtidig lukker det danske udenrigsministerium sin ambassade i landet.
 

· 18. februar 2006: Under en demonstration i Nigeria mod Muhammed-tegningerne bliver mindst 15 mennesker dræbt, og der sættes ild til 11 kirker.

En dansk religiøs delegation, der er rejst til Egypten for at opnå forsoning, bliver velmodtaget.
 

· 19. februar 2006: Det højt anerkendte amerikanske tv-program 60 Minuts sender et indslag med titlen “The State Of Denmark”.

Tre saudiarabiske medier offentliggør en undskyldning fra Jyllands-Posten, men chefredaktør Carsten Juste siger, at der er tale om et falsum.

Store demonstrationer i New York med opfordring til boykot af danske varer
 

· 20. februar 2006: Pakistanske sikkerhedsstyrker anholder flere hundrede islamiske fundamentalister i kølvandet på de seneste dages voldsomme demonstrationer.
Dansk Folkeparti foreslår, at de danske imamer skal underskrive en erklæring, hvorved de forpligter sig til at respektere danske værdier.

 

· 21. februar 2006: EU forsøger at trække ansøgerlandet Tyrkiet ind som mægler i Muhammed-krisen. Anders Fogh Rasmussen beklager på sit ugentlige pressemøde på regeringens vegne, at de omstridte tegninger har krænket muslimer. 
470 danske hjemmesider bliver angrebet af hackere og overskrevet med web-graffiti i forbindelse med Muhammed-konflikten.

 

· 22. februar 2006: De danske imamer, som har rejst rundt i Mellemøsten, bliver anmeldt til politiet for landsskadelig virksomhed. Integrationsminister Rikke Hvilshøj oplyser, at det nu er op til politiet og domstolene at afgøre, om imamerne har overtrådt love, som gør, at de kan miste deres danske opholdsgrundlag.
 

· 23. februar 2006: Oppositionen i Folketinget genfremsætter ønsket om en undersøgelse af forløbet omkring tegningerne.

Den officielle talsmand for det tyrkiske udenrigsministerium siger, at den danske regering må sige undskyld og tage afstand fra Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Ellers kan det ikke lade sig gøre at bygge bro mellem Danmark og den islamiske verden,
 

· 25. februar 2006: Både i København og Odense er der fredelige demonstrationer mod Jyllands-Posten.

FN, flere arabiske lande og verdens største islamiske organisation, OIC, gentager opfordringen om tilbageholdenhed og dialog for at mindske spændingerne efter Muhammed-tegningerne.
 

· 26. februar 2006: Danmarks ambassadør i Syrien vender tilbage til hovedstaden Damaskus for at forberede en genåbning af ambassaden.

FN's generalsekretær Kofi Annan antyder i en tale at Danmark er utilpasset til muslimsk indvandring. Dansk Folkeparti vil have Anders Fogh Rasmussen til at kommentere udtalelserne. Anders Fogh Rasmussen går i en artikel i Berlingske Tidende til angreb på forfattere, virksomheder og medier, der ifølge statsministeren har svigtet forsvaret af ytringsfriheden under Muhammed-sagen.
 

· 27. februar 2006: EU's udenrigsministre udsender en erklæring, hvor de understreger vigtigheden af ytringsfrihed. De beklager samtidig, at tegningerne har krænket muslimernes følelser.
 

· 1. marts 2006: Forfatteren Salman Rushdie, den franske filosof Bernard Henri-Levy, eksilforfatteren Taslima Nasreen og en række andre forfattere advarer i en erklæring om, at verden står over for en global trussel – den totalitære islam.
 

· 2. marts 2006: Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, hævder i et interview med TV Avisen, at en gruppe muslimske mænd har forsøgt at få fat i datteren til en af de 12 bladtegnere på hendes skole. Oplysningerne viser sig senere at være usande.
 

· 13. marts 2006: Dagbladet Information afslører, at Udenrigsministeriet har censureret kraftigt i de dokumenter, ministeriet har udleveret til journalister, der har søgt aktindsigt i sagen om tegningerne. Jurister med speciale i offentlighedsloven kritiserer ministeriet for at hemmeligholde centrale dokumenter i sagen
 

· 15. marts 2006: Rigsadvokaten afviser at anlægge straffesag mod Jyllands-Posten. To dage senere beslutter de 27 muslimske organisationer, der har anmeldt Jyllands-Posten til politiet for overtrædelse af blasfemiparagraffen og racismeparagraffen, at sende sagen videre til FN’s menneskerettighedskommissær.
 

· 18. marts 2006: FN’s særlige rapportør i spørgsmål om racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance konkluderer, at den danske regering ikke har levet op til sine internationale forpligtelser, da den med henvisning til ytringsfriheden afviste at tage stilling til Muhammed-tegningerne og at mødes med ambassadører fra muslimske lande. Dansk Folkeparti kræver rapportøren fyret.
 

· 21. marts 2006: Venstre og Dansk Folkeparti kritiserer Arla for en række annoncer i arabiske aviser, hvor koncernen har udtrykt forståelse for boykotten af varer. Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, kalder annoncerne et “ynkeligt knæfald” for de vrede muslimer.
 

· 23. marts 2006: “Fasthold boykotten af Danmark og styrk de lokale produktioner” lyder budskabet fra en konference i Bahrain, hvor over 300 af verdens mest indflydelsesrige muslimske lærde er samlet. Seks danske imamer har forgæves talt for en ophævelse af boykotten mod Danmark.

Det kommer frem, at imamen Ahmed Akkari har opfordret til at sprænge Naser Khader i luften, hvis han bliver minister.
 

· 27. marts 2006: Anders Fogh Rasmussen afviser at udlevere flere sagsakter om karikaturkrisen til Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget. Det får oppositionen til at kræve en undersøgelse af hele forløbet i sagen. Men det afvises regeringen.
 

· 30. marts 2006: En gruppe danske muslimer anlægger privat straffesag mod Jyllands-Posten for mod bedre vidende at have offentliggjort tekst og tegninger, der er ærekrænkende og injurierende over for muslimer.
 

· 28. maj 2006: Politiken bringer de 12 Muhammed-tegninger.
 

· Juni 2006: Ifølge meldinger fra danske ambassader i en række muslimske lande er protesterne mod Danmark stilnet af men også at krisen risikerer at blusse op igen.
 

· Oktober 2006: Nyhedsavisen viderebringer en række videooptagelser fra Dansk Folkepartis Ungdom, hvor profeten Muhammed både bliver tegnet og hånet. Anders Fogh Rasmussen fordømmer de nye tegninger.
 

· August 2007: En svensk avis bringer nye tegninger af profeten Muhammed – denne gang med hundekrop.
 

· 12. februar 2008: Tre mænd anholdes i et Aarhus-område under mistanke for at planlægge drab på Jyllands-Postens bladtegner Kurt Westergaard. I den forbindelse vælger flere medier i dagene efter at genoptrykke Westergaards tegning som illustration til deres historie om anholdelserne.
 

· Den 15. februar 2008: Nye demonstrationer mod genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i Gaza og Pakistan. I Pakistan bliver Dannebrog og dukker som forestiller Anders Fogh Rasmussen brændt af, og den danske ambassadør forlanges udvist.
 

· 18. februar 2008: Demonstrationer i Irak, Sudan, Pakistan og Gazastriben i forbindelse med fredagsbønnen. Demonstranter kræver, at de diplomatiske forbindelser til Danmark ophæves.
 

· 19. februar 2008: Det egyptiske fodboldforbund aflyser to planlagte træningskampe mod det danske U19-landshold. Ifølge DBU aflyser egypterne af “sikkerhedsmæssige årsager”.
 

· 20. februar 2008: Cirka 100 ekstremistiske muslimer demonstrerer foran den danske ambassade i Jakarta. Hizb-ut-Tahrir i Indonesien kræver, at “dem, der ydmyger profeten Muhammed , bør have dødsstraf”.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, siger, at ytringsfrihed må respektere religiøs følsomhed.

 

· 25. februar 2008: Det sudanesiske handelsministerium erklærer, at en officiel boykot af danske produkter nu er trådt i kraft.
De pakistanske myndigheder beordrer samtlige af landets internetudbydere at lukke for adgangen til YouTube på ubestemt tid. Argumentet er, at siden indeholder de omstridte danske tegninger.
300 demonstranter fra Jordans største oppositionsgruppe, Den islamiske Aktionsfront, opfordrer deres regering til at “fyre den danske ambassadør”, mens de brænder Dannebrog af.

 

· 4. marts 2008: Omkring 5.000 afghanere er på gaden i protest mod de danske Muhammed-tegninger. Der er tale om den hidtil største demonstration i Afghanistan mod Danmark.
 

· 19. marts 2008: Bin Laden truer i en lydoptagelse EU med “hård straf for Muhammed-tegningerne”. Ifølge flere medier siger Bin Laden, at tegningerne er en del af “et korstog”, hvor også pave Benedikt er involveret.
 

· 27. marts 2008: Den hollandske politiker Geert Wilders lægger sin islamkritiske film, ”Fitna”, ud på nettet. Filmen både starter og slutter med Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. Filmen ender med, at bomben eksploderer.
 

· 29. marts 2008: Geert Wilders film vækker stor debat og er med til at dele vandene i regeringen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen fordømmer filmen som en provokation, mens de Konservative og Dansk Folkeparti mener, at filmen, om ikke andet, udmærker sig ved at turde tage islams skyggesider op.

· 28. marts 2008: Kurt Westergaard udtaler, at Geert Wilders har brugt hans Muhammed-tegning uden samtykke. Dansk Journalistforbund er klar til at sagsøge den hollandske politiker Geert Wilders for den ulovlige brug af Westergaards tegning.
 

· 31. marts 2008: Efter pres fra Kurt Vestergaard og Dansk Journalistforbund fjerner Geert Wilders Knud Westergaards tegninger fra filmen.
 

· 11. april 2008: PET skærper sin vurdering af risikoen for terror i Danmark. Begrundelsen er den negative opmærksomhed i kølvandet på genoptrykningen af Muhammed-tegningerne.
 

August 2008: En række danske aviser modtager en henvendelse med en række krav fra en saudiarabisk topadvokat, der ifølge brevet repræsenterer flere tusinde af profeten Muhammeds efterkommere. Aviserne skal for at undgå en erstatningssag inden udgangen af september bringe en beklagelse på dansk, fransk, engelsk og arabisk. Beklagelsen, der skal være uforbeholden, skal nævnes på aviserne forside og bringes i sin helhed på en fremtrædende plads længere inde i avisen. I brevet anfører den saudiarabiske advokat også, hvordan beklagelsen skal formuleres. Desuden skal de danske dagblade love, at de aldrig igen fornærmer profeten. Alle aviser afviser at indgå et forlig.
 

· Oktober 2009: Amerikansk politi arresterer to terrormistænkte, der er i gang med at forberede et angreb mod blandt andet Jyllands-Postens redaktioner i København og Aarhus. Senere tilstår en af de sigtede, at han ville begå terrorangreb mod Jyllands-Posten.
 

· 1. januar 2010: Jyllands-Postens karikaturtegner Kurt Westergaard bliver udsat for et attentat, da en ung mand bryder ind i hans hjem og forsøger at dræbe ham med en økse. Gerningsmanden bliver efterfølgende skudt af politiet men overlever.
 

· 26. februar 2010: Politiken bringer en undskyldning for, at avisen har krænket muslimer ved at genoptrykke Kurt Westergaards Muhammed-tegning. Forliget kommer efter pres fra den saudiarabiske topadvokat, Faisal A. Z. Yamani, der i august 2008 krævede en undskyldning fra 11 danske dagblade for at have trykt Kurt Westergaards tegning. Politikens tiltag vækker stor kritik fra politikere og ledere af de andre aviser.
 

· 10. september 2010: En tjetjener bliver fanget i H.C. Ørstedsparken efter han har udløst en mindre eksplosion på et toilet på Hotel Jørgensen i Rømersgade i det indre København. Eksplosionen sker i forbindelse med konstruktionen af en bombe, som politiet mener skulle være sendt til Jyllands-Posten.
 

· 28. september 2010: Den norske efterretningstjeneste offentliggør, at en 37-årig mand har tilstået, at han i samarbejde med andre havde planer om at sprænge Jyllands-Posten i luften. Ifølge chefen for PET, Jakob Scharf, viser det, at Jyllands-Posten fortsat er et “prioriteret mål” for militante islamister.
 

· 30. september 2010: Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose udgiver debatbogen “Tavshedens tyranni” med genoptryk af Muhammed-tegningerne.
 

· 29. december 2010: Politiets Efterretningstjeneste anholder fire mænd for at planlægge et terrorangreb mod Jyllands-Posten i København. Tre af dem bor i Sverige og er netop kommet til Danmark. Samtidig anholder svensk sikkerhedspoliti en 37-årig svensk-tunesisk mand i Stockholm.
 

· 2. november 2011: Det franske satiremagasin Charlie Hebdo bliver angrebet med en brandbombe. Ingen kommer til skade. Angrebet sker dagen før, at Charlie Hebdo har planlagt at sende en udgivelse på gaden, hvor ”Muhammed” har været gæsteredaktør.
 

· 7. januar 2015: To maskerede mænd angriber Charlie Hebdos redaktion i Paris og dræber 12 personer, heriblandt chefredaktør Stéphanne Charbonnier.
 

· 15. februar 2015: En ung mand åbner ild mod kulturstedet Krudttønden i København, hvor den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks holder foredrag. Senere angriber gerningsmanden en synagoge. To personer bliver dræbt under terrorangrebet, inden politiet skyder gerningsmanden samme nat.
 

· 13. november 2015: Flere steder i Paris bliver bombet af islamistiske terrorister, heriblandt et fodboldstadion, flere restauranter og spillestedet Bataclan. Begivenhederne er det værste terrorangreb i Frankrigs historie. 130 mennesker blev dræbt og over 350 såret.
 

· 2. juni 2017: Danmark afskaffer blasfemiparagraffen. Alle partier undtagen Socialdemokratiet stemmer for. Lovændringen betyder, at danske domstole ikke længere kan dømme personer for at krænke religioner.
 

· Foråret 2019: Den danske politiker og provokatør, advokaten Rasmus Paludan, udstiller Muhammed-tegningerne ved flere ’happenings’, hvor der også sker afbrænding af Koranen. Paludans parti, Stram Kurs, bliver opstillingsberettiget til Folketinget, men får ikke nok stemmer ved valget i juni 2019 til at komme ind.
 

· 5. oktober 2020: Den franske skolelærer Samuel Paty viser Muhammed-tegningerne i en klasseundervisning. Men nyheden om det spreder sig i ekstremistiske kredse, og 12 dage senere blev Samuel Paty slået ihjel på vej hjem fra arbejde. Politiet kom til stedet og skød gerningsmanden. Drabet fører til en politisk krise mellem Frankrig og Tyrkiet samt med flere andre muslimske lande.
 

· Oktober 2020: Det højrenationale parti Nye Borgerlige vil bringe Charlie Hebdos Muhammed-tegninger ved at indrykke dem som annoncer i flere danske aviser. Partiet gør det for at vise sympati med Samuel Paty og ytringsfriheden, siger formand Pernille Vermund. Men Charlie Hebdo afviser at lade Nye Borgerlige bruge tegningerne grundet værdipolitiske uenigheder.

 

Video: Dagen efter terrorangrebet mod Krudttønden og Synagogen i Krystalgade samles omkring 30.000 mennesker for at mindes skudofrene. DR Nyheder, 2015-02-16.

 

 


Hvorfor udviklede sagen sig så voldsomt?

Der er ikke nogen tvivl om, at mange muslimer blev stødt over se Muhammed afbilledet med en bombe i turbanen. Flere forskere og analytikere mener dog også, at sagen hurtigt kom til at handle om andet end de 12 tegninger. Mange af de efterfølgende voldsomme begivenheder var derfor ikke en direkte konsekvens af, at Jyllands-Posten trykte de 12 tegninger, men var snarere udtryk for nogle mere grundlæggende problemer i Mellemøsten og andre muslimske lande og i Vestens forhold til disse lande. Selim Percinel, der er forsker i islamisme og geopolitik, skriver i en analyse i Kristeligt Dagblad under overskriften “I Mellemøsten taler de om den nye Salman Rushdie-sag” (se kilder): “De islamiske medier i Mellemøsten, som har gjort sagen global, mener, at selvom der er ytringsfrihed i Danmark, vil man ikke kunne tegne lignende ting om kristendommen og især jødedommen. Mange af dem mener, at tegningerne er et udtryk for den vestlige islamofobi, og at man derfor bør reagere kraftigt imod dem. I denne tid, hvor den “muslimske verdens mindreværdskompleks” er på sit højeste, har tegningerne blot virket som den gnist, der skulle antænde det allerede meget brændbare forhold mellem den vestlige/kristne civilisation og den muslimske”. Den danske mellemøstekspert Lars Erslev Andersen skriver i bogen “Den tabte uskyld”, at Muhammed-krisen indgår i en langt større global kamp mellem såkaldt vestlige og islamiske værdier – en kamp, der ifølge Erslev Andersen truer med at udvikle sig til en uoverskuelig global borgerkrig, hvor hele verden – herunder Danmark – bliver krigsskueplads.