Muhammed-krisen

journalist Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information, 2010. Opdateret af cand.mag. Ester Skibsted Holm. Januar 2015
Main image
Foto: POLFOTO

Angreb på danske ambassader. Afbrænding af Dannebrog og dukker af Anders Fogh Rasmussen. Boykot af danske varer. Voldsomme demonstrationer verden rundt med dødsfald og mange sårede. Attentatforsøg mod en dansk avistegner i hans eget hjem. Det begyndte med 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed trykt i Jyllands-Posten den 30. september 2005 og udviklede sig til en af Danmarks værste udenrigspolitiske kriser siden 2. Verdenskrig.

Både i Danmark og i mange andre lande har sagen affødt en ophedet debat om forholdet mellem ytringsfrihed og respekt for andre trosretninger. Fem år efter kan karikaturtegningerne stadig få blodet i kog og er ifølge flere sikkerhedseksperter årsag til, at Danmark mange år fremover vil være et af de store terrormål i Europa.

 

Se filmene

Mig & Naser - hvor svært kan det være? Filmcentralen

Muhammedkrisen under huden Filmcentralen

Why Democracy? - De forbandede tegninger på Filmcentralen

 

 

Artikel type
faktalink

Indledning

Angreb på danske ambassader. Afbrænding af Dannebrog og dukker af Anders Fogh Rasmussen. Boykot af danske varer. Voldsomme demonstrationer verden rundt med dødsfald og mange sårede. Attentatforsøg mod en dansk avistegner i hans eget hjem. Det begyndte med 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed trykt i Jyllands-Posten den 30. september 2005 og udviklede sig til en af Danmarks værste udenrigspolitiske kriser siden 2. Verdenskrig.

Både i Danmark og i mange andre lande har sagen affødt en ophedet debat om forholdet mellem ytringsfrihed og respekt for andre trosretninger. Fem år efter kan karikaturtegningerne stadig få blodet i kog og er ifølge flere sikkerhedseksperter årsag til, at Danmark mange år fremover vil være et af de store terrormål i Europa.

 

Introduktion til tegningerne

Hvad forestiller tegningerne?

De 12 satiriske tegninger forestiller Muhammed, som ifølge islam er den sidste og væsentligste i en lang række af profeter. Ifølge islam var Muhammed udvalgt af Gud til at give det sidste budskab til menneskeheden. Muslimer tror på, at det budskab, Muhammed modtog fra Allah i form af åbenbaringer, er identisk med teksten i Koranen, som er muslimernes hellige bog. 

Hver af de 12 tegninger giver et bud på et billede af Muhammed. Den mest omdiskuterede er en tegning, der forestiller en mand med skæg, vilde øjne og turban med en bombe i oven på hovedet. En anden af tegningerne forestiller en fræk skoledreng fra Valby, der hedder Muhammed. Han står foran en tavle, hvor der på farsi står “Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører”. 

Hvor blev tegningerne trykt?

Tegningerne blev første gang trykt den 30. september 2005 i Jyllands-Posten, og de var ledsaget af en artikel med titlen “Ytringsfrihed: Muhammeds ansigt” (se kilder). Siden er tegningerne blevet helt og delvist genoptrykt i andre medier samt i en bog af Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør Flemming Rose.

Et par eksempler på andre aviser, der har offentliggjort tegningerne, er:

· I januar 2006 offentliggjorde den norske kristne avis Magazinet tegningerne, mens en anden norsk avis, Dagbladet, lagde tegningerne ud på sin hjemmeside.

· Den 1. februar 2006 trykte flere aviser over hele Europa karikaturtegningerne med henvisning til, at de ønskede at støtte ytringsfriheden. Det gjaldt blandt andet aviser i Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien og Island. Ejeren af den franske avis France Soir fyrede dog dagen efter avisens chefredaktør, fordi han havde valgt at trykke Muhammed-tegningerne.

· Den 2. februar 2006 trykte den jordanske avis al-Shihan tegningerne.

· Den 28. maj 2006 bragte Politiken de 12 Muhammed-tegninger i sammenhæng med et essay om tegningerne.

· I slutningen af februar 2006 havde i alt 143 aviser i 56 lande trykt enten alle eller nogle af tegningerne. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af onlinemagasinet eJour, der udgives af Danmarks Journalisthøjskole.

· Den 30. september 2010 - fem år efter Muhammed-tegningerne blev bragt første gang - udgav Flemming Rose bogen “Tavshedens tyranni”, hvor han dels genoptrykker tegningerne og dels redegør for sit liv med karikatur-krisen. 

Hvem har lavet tegningerne?

Tegningerne blev lavet af 12 forskellige tegnere, blandt andet Kurt Westergaard, Claus Seidel og Peder Bundgaard. Som udgangspunkt havde Jyllands-Posten kontaktet i alt 40 tegnere og spurgt dem, om de ville tegne Muhammed, og 12 af dem svarede ja. Tre af dem var ansat på Jyllands-Posten, ni var freelancere. Alle er medlemmer af danske bladtegneres forening og flere af dem har tegnet satiretegninger i aviser, ugeblade med mere i årtier. 

Hvem besluttede at trykke tegningerne?

I artiklen “Redaktøren og de 12 tegninger” (se kilder) beskriver ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten, Carsten Juste, forløbet frem til offentliggørelsen af tegningerne således:

“Ideen kom fra en såkaldt menig journalist. Den blev bragt videre, og diskuteret af relevante redaktionschefer, som syntes, det var en god ide, og så satte man sig for at gøre det. Journalistens ide var at undersøge, om der findes selvcensur i Danmark. Baggrunden var Kaare Bluitgens børnebog om Muhammed, hvor ingen tegner turde lægge navn til illustrationerne, samt andre, tilsvarende eksempler på det, man kunne kalde selvcensur. Ideen var, at skrive rundt til 40 tegnere og spørge, om de ville tegne Muhammed til offentliggørelse i Jyllands-Posten. Tre af de 12, der sagde ja, var vores egne, som måske følte sig forpligtet. Så reelt stod vi med ni, hvoraf et par stykker slet ikke havde tegnet Muhammed. En del af tegnerne havde ikke svaret, så vi kendte ikke deres begrundelse for ikke at medvirke. På det tidspunkt var jeg meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle køre videre. Fordi der ikke var noget klart svar på det oprindelige spørgsmål: Underlægger tegnerne sig selvcensur eller ej? Men så gik vores journalister ud i marken, fik nogle flere svar, og det endte med, at vi besluttede, at så bringer vi de tegninger.” 

Hvad var formålet med at bringe tegningerne?

Ifølge ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten, Carsten Juste, var formålet med at trykke tegningerne at undersøge, hvorvidt tegnere i Danmark udøver selvcensur, fordi de er bange for at tegne ting, som kan provokere bestemte grupper. Det forklarer han i artiklen “Redaktøren og de 12 tegninger” (se kilder). I samme artikel afviser Carsten Juste, at formålet med tegningerne var at provokere muslimer: “Hvis der var tale om en provokation, hvad jeg ikke mener, var den jo vendt mod tegnerne og andre, der ikke tør bruge deres ytringsfrihed af frygt for repressalier fra yderligtgående muslimer. Det var formålet: At afdække, om der findes selvcensur i Danmark, i større udstrækning end det, vi allerede havde set. Det tillader jeg mig at kalde et journalistisk projekt. Et fuldstændigt renfærdigt og sømmeligt journalistisk projekt. Vi ville undersøge, om danske bladtegnere tør tegne Muhammed, eller om de ikke tør.” 

Carsten Juste indrømmer dog, at han inden offentliggørelsen af tegningerne var blevet advaret om, at tegningerne kunne vække stærke følelser blandt muslimer: “Der var jo journalister her i huset, blandt andet dem, som har beskæftiget sig meget med muslimer, indvandring og integration, som advarede os meget imod at gøre det. Så der var en debat om det. Jeg fandt tegningerne harmløse - i fuldstændig forlængelse af dansk tradition for at tegne en karikatur. Jeg følte ikke, at nogen af dem i en dansk opfattelse kunne krænke nogen. Hvis der havde været en tegning af grovere karakter - hvis en tegner for eksempel havde ladet Muhammed tisse på Koranen eller sådan noget - så var den jo blevet standset. Præcis som jeg har standset så mange andre tegninger, der kunne opfattes som krænkende af måske meget kristne mennesker, eller andre, fordi de var for platte, for plumpe. Det fandt jeg ikke, at disse var, og derfor kørte vi.” 

Hvorfor sagde tegnerne ja til opgaven?

De tolv tegnere sagde ifølge de interview, de siden har givet i medierne, ja af forskellige årsager. Nogle syntes, at ideen var sjov og anderledes; andre at det var vigtigt at støtte kampen for ytringsfriheden, mens andre igen så det som en anledning til at lave en tegning, der var kritisk over for Jyllands-Posten. En af tegnerne, Lars Refn, forklarer i artiklen “Da Jyllands-Posten skulle vise muskler” (se kilder), at han ikke brød sig om ideen, men gerne ville provokere Jyllands-Posten. Derfor tegnede han ikke en tegning af profeten Muhammed, men af en skoledreng med samme navn. Drengen står foran en tavle, hvor der på farsi med arabiske bogstaver står skrevet: “Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører”.

 

Muhammed-krisens kronologi

Flemming Rose, forfatter og journalist, blev især kendt som manden der i september 2005 stod bag Jyllands Postens tegninger af Muhammed og selv skrev den ledsagende artikel 'Muhammeds ansigt'.
Flemming Rose, forfatter og journalist, blev især kendt som manden der i september 2005 stod bag Jyllands Postens tegninger af Muhammed og selv skrev den ledsagende artikel 'Muhammeds ansigt'.
Foto: Sofie Amalie Klougart / Scanpix

Hvordan udviklede krisen sig?

· Den 16. september 2005: Politiken bringer på baggrund af et Ritzau-telegram en artikel om kunstneres frygt for at behandle Profeten Muhammed. Blandt andet forklarer forfatteren Kåre Bluitgen, hvordan han fik nej hos tre tegnere, før han fik en anonym illustrator til at tegne Muhammed i sin bog ”Koranen og profeten Muhammeds liv”.

· 30. september 2005: På baggrund af historien om Kåre Bluitgen bringer Morgenavisen Jyllands-Posten bringer 12 satiretegninger af profeten Muhammed.

· 8. oktober 2005: Det Islamiske Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten trækker flere af tegninger og samtidig giver muslimer en officiel undskyldning.

· 12. oktober 2005: 11 ambassadører fra muslimske lande beder om et møde med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

· 14. oktober 2005: Flere end 3.000 muslimer demonstrerer i København i protest mod tegningerne og mod den generelt negative omtale af islam og muslimer.

· 19. oktober 2005: Udenrigsministeriet og Anders Fogh Rasmussen modtager en protestskrivelse fra 11 muslimske, som alle har ambassader i Danmark.

· 21. oktober 2005: Anders Fogh Rasmussen svarer de 11 ambassadører skriftligt, hvor han afviser at gå ind i sagen med henvisning til den danske ytringsfrihed. “Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen,” skriver Anders Fogh. I stedet anmoder Fogh Rasmussen de 11 ambassadører om at gå til domstolene, hvis de mener, at Jyllands-Posten har begået noget strafbart i henhold til dansk lovgivning.

· 28. oktober 2005: En række muslimske organisationer politianmelder Jyllands-Posten for at have overtrådt såvel blasfemi- som racismeparagraffen.

· November 2005: En delegation af danske muslimer rejser til Mellemøsten og opfordrer til international fordømmelse af tegningerne.

· 2. december 2005: Ungdomsorganisationen under det pakistanske politiske parti Jamaat-e-Islami udlover en dusør på 50.000 kr. for at dræbe tegnerne. Politiets Efterretningstjeneste (PET) går ind i sagen.

· 7. december 2005: 57 lande i den muslimske verdensorganisation Organization of Islamic Conference (OIC) klager over tegningerne, hvorefter FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Louise Arbour, går ind i sagen. Arbour, skriver i et svar til de muslimske lande, at hun forstår deres bekymring, og hun beder samtidig to specialrapportører om at stille Danmark nogle spørgsmål om religiøs tolerance. Den danske regering har 60 dage til at svare.

· 20. december 2005: 22 tidligere danske ambassadører kritiserer i et debatindlæg i Politiken Anders Fogh Rasmussen for ikke at ville mødes med repræsentanter for de muslimske lande.

· 22. december 2005: EU’s kommissær for retlige og indre anliggender, Franco Frattini, udtaler, at tegningerne kan puste til den voksende ‘islamofobi’ i Europa. Han kalder offentliggørelsen af tegningerne “ubetænksom og uklog”.

· 29. december 2005: Den Arabiske Ligas formand kritiserer den danske regering for håndteringen af Muhammed-sagen.

· 1. januar 2006: Statsminister Anders Fogh Rasmussen opfordrer i sin nytårstale til en god debattone og tager afstand fra enhver “udtalelse, handling eller tilkendegivelse, som forsøger at dæmonisere grupper af mennesker på baggrund af deres religion”. Talen bliver oversat til arabisk og indgår også i et brev, som bliver sendt til flere arabiske lande.

· 3. januar 2006: Den islamiske konference, OIC, anbefaler sine medlemslande at boykotte den danske kulturfestival Images of the Middle East. OIC opgiver dog siden boykotten af festivalen..

· 4. januar 2006: Islamisk Trossamfund retter nu også stærk kritik mod Weekendavisen, der på sin bagside har bragt satiriske billeder af profeten Muhammed.

· 5. januar 2006: Imam Abu Laban bekræfter, at Islamisk Trossamfund har organiseret størstedelen af kritikken af Muhammed-tegningerne og står bag miskrediteringen af Danmark.

· 5. januar 2006: Udenrigsminister Per Stig Møller (K) går ind i sagen. I en telefonsamtale med Den Arabiske Ligas generalsekretær, Amr Moussa, aftaler de to, at sagen skal bilægges.

· 7. januar 2006: Statsadvokaten i Viborg afviser at rejse straffesag mod Jyllands-Posten for at have bragt tegninger af profeten Muhammed. “Det er en juridisk afgørelse og ikke en politisk afgørelse”, udtaler statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen.

· 8. januar 2006: Islamisk Trossamfund bestemmer sig for at indbringe Statsadvokatens afgørelse overfor Rigsadvokaten.

· 9. januar 2006: Pia Kjærsgaard (DF) anklager i sit ugebrev Islamisk Trossamfund for landsforræderi og for at have bedrevet en “utilsløret bagvaskelseskampagne” mod Danmark. Islamisk Trossamfund sagsøger på vegne af en række islamiske organisationer Pia Kjærsgaard for injurier.

· 10. januar 2006: Den kristne norske avis Magazinet trykker de samme tegninger, som har været bragt i Jyllands-Posten.

· 11. januar 2006: Ekstra Bladet skriver, at delegationen af danske muslimer med Abu Laban i spidsen under rundrejsen i Mellemøsten har præsenteret den arabiske verden for andre tegningerne end dem, der blev bragt i Jyllands-Posten. Blandt andet et billede, hvor Muhammed er afbilledet som pædofil og udstyret med grisetryne.

· 12. januar 2006: Egyptens stormufti Muhammad Said Tantawi udsteder en fatwa mod Danmark og tilskynder muslimer verden over at boykotte danske varer.

· 13. januar 2006: Islamisk Trossamfund og 28 andre muslimske organisationer ønsker det danske folk godt nytår i et åbent brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen. I brevet ønsker de til dialog, der bygget på gensidig respekt og forståelse.

· 20. januar 2006: Folk i Saudi-Arabien opfordres til boykot af danske og norske varer i protest mod offentliggørelsen af de satiriske tegninger. Opfordringerne blev spredt via e-mails og sms.

· 21. januar 2006: Den Internationale Sammenslutning af Muslimske Lærde truer med at opfordre “millioner af muslimer verden over” til at boykotte danske og norske varer.

· 24. januar 2006: I en redegørelse til FN om sagen fastslår den danske regering, at Danmark ikke bør skamme sig over sin håndtering af menneskerettighederne i tegninge-sagen.

· 25. januar 2006: Saudi-Arabiens øverste præst stormufti Sheikh Abdulaziz al-Sheikh kræver, at Danmark straffer Jyllands-Posten.

· 26. januar 2006: Saudi-Arabien kalder landets ambassadør i Danmark hjem. Boykotten af danske varer breder sig til Yemen, Bahrain, Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater og Syrien.

· 27. januar 2006: Ved fredagsbønnen opfordrer religiøse ledere flere steder i Mellemøsten til boykot af danske varer. Dansk Industris direktør Hans Skov Christensen opfordrer Jyllands-Posten til at forklare sig over for verdens muslimer.

EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, meddeler at han er klar til at hjælpe i den diplomatiske krise mellem Danmark og Saudi-Arabien.

· 28. januar 2006: I et interview med det amerikanske selskab AP-TV medgiver den danske ambassadør i Saudi-Arabien Hans Klingenberg, at “avisens handlinger har såret - ikke blot muslimer i Danmark dybt, men millioner af muslimer i hele verden”. Han beskylder desuden Jyllands-Posten for at have udvist “manglende dømmekraft” i forbindelse med sagen om Muhammed-tegningerne.

Mejerikoncernen Arla kan konstatere, at det danske salg er gået totalt i stå i Saudi-Arabien, hvor Arla Foods normalt omsætter for 5-10 mio. kr. om dagen. Samtidig breder boykotten sig til andre virksomheder og lande.

· 29. januar 2006: I byen Nablus på Vestbredden sætter vrede palæstinensere ild til Dannebrog og truer med at skade danskere i området. Danskere, svenskere og nordmænd i Gaza bliver bedt om at forlade området inden 72 timer.

· 30. januar 2006: Jyllands-Posten udsender via det jordanske nyhedsbureau en artikel, hvor avisens chefredaktør beklager utilsigtet at have krænket muslimer. Artiklen indledes med ordene “Ærede medborgere i den muslimske verden”, men avisen undskylder dog ikke at have bragt tegningerne.

Anders Fogh Rasmussen tager afstand fra tegningerne ved at sige, at “Jeg har personligt en sådan respekt for menneskers religiøse overbevisning, at jeg personligt aldrig ville fremstille Muhammed, Jesus eller andre religiøse skikkelser på en måde, som kan krænke andre mennesker”. Anders Fogh Rasmussen fastslår dog også: “En dansk regering kan ikke undskylde for en dansk avis. Vi lever i et samfund, hvor pressefrihed og ytringsfrihed er nogle af grundpillerne. Vi står benhårdt vagt ved vores grundprincipper”.

· 31. januar 2006: En række muslimske foreninger i Danmark er stadig ikke tilfredse og kræver en utvetydig undskyldning fra Jyllands-Posten.

Den danske bataljon i Irak modtager oplysninger om, at der er udstedt en fatwa - en udtalelse fra en islamisk lærd - som fordømmer bataljonen.

Jyllands-Postens redaktioner i København og Århus bliver ryddet pga. bombetrusler.

· 1. februar 2006: En række aviser over hele Europa genoptrykker de 12 tegninger.

Politiken trykker en artikel af avisens tidligere chefredaktør Herbert Pundik, hvor han foreslår, at der bliver bygget en moske i København for at vise respekt for muslimer i Danmark. Overborgmester Ritt Bjerregaard bakker op om forslaget.

Jyllands-Posten bliver igen ryddet efter bombetrusler.

· 2. februar 2006: Anders Fogh Rasmussen optræder på den arabiske tv-station Al-Arabiya, hvor han siger, at danskerne ikke har noget ønske om at fornærme muslimer, men at de tværtimod respekterer alle religioner.

Samme dag bliver Danmark truet med blodig krig af en gruppe, der hævder, at de har tilknytning til al-Qaeda.

· 3. februar 2006: I Indonesien begår militante muslimer hærværk mod den danske ambassade i Djakarta. I Jerusalem demonstrerer tusinder af muslimer uden for al-Aqsa-moské og råber slagord mod Danmark, Norge og Frankrig. I Pakistans hovedstad, Islamabad, demonstrerer muslimer med kravet om, at Danmarks ambassadør bliver udvist af landet.

Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, betegner Jyllands-Postens publicering af tegninger som “krænkende”, “ufølsom” og “respektløs”.

· 4. februar 2006: I Syriens hovedstad Damaskus sætter demonstranter ild til først den danske og derefter den norske ambassade. I London samles omkring 1.000 demonstranter foran den danske ambassade for at protestere mod Muhammed-tegningerne med slagord som “Europa, jeres 11. september vil komme”.

Iraks transportministerium meddeler, at det har fastfrosset alle kontrakter med Danmark og Norge i protest mod tegningerne.

· 5. februar 2006: I Libanons hovedstad, Beirut, blev det danske generalkonsulat sat i brand af vrede demonstranter. Demonstrationerne spreder sig til Tyrkiet, hvor der afbrændes dukker af Anders Fogh Rasmussen.

Koordinatoren af EU's udenrigspolitik, Javier Solana, fordømmer “i kraftigst mulige vendinger volden og truslerne mod europæiske borgere og interesser i Syrien og andre lande i området”.

Præsidenterne for Tyskland, Finland, Portugal, Letland, Italien, Østrig og Ungarn forsvarer ytringsfriheden og kræver dialog med muslimer i strid om tegninger.

NATO's generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, fordømmer i en pressemeddelelse angrebene på de skandinaviske ambassader i Syrien.

FN's generalsekretær, Kofi Annan, fordømmer ligeledes voldshandlingerne og maner til ro.

· 6. februar 2006: Protesterne mod Muhammed-tegningerne koster nu de første dødsofre. Mindst fem bliver dræbt under en demonstration i Afghanistan, da politiet åbner ild. I Somalia bliver en teenagedreng dræbt, da politiet på samme måde åbner ild mod demonstranter. I Tyrkiet bliver en katolsk præst skudt og motivet menes at være vrede over Muhammed-tegningerne. I Teheran smider demonstranter benzinbomber mod den danske ambassade, og også i Irak demonstrerer flere tusinde mennesker.

I Danmark kommer det frem i medierne, at de århusianske imamer, der har rejst rundt i Mellemøsten for at fortælle om tegningerne, er blevet udsat for dødstrusler.

· 7. februar 2006: Over 5.000 muslimer deltager i en demonstration på Filippinerne, hvor der afbrændes danske flag. Den danske ambassade i Iran blev angrebet for anden dag i træk. Uroligheder i Indonesien og Pakistan får Dansk Røde Kors til at trække 40 medarbejdere ud af områderne.

I Danmark holder statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller pressemøde med den danske og udenlandske presse, der transmitteres til hele verden. USA's præsident George W. Bush ringer fra Air Force One og udtrykker støtte til Danmark.

· 8. februar 2006: Fire blev dræbt og flere sårede under en demonstration i Afghanistan. En gruppe palæstinensere angriber en international observatørpost i Hebron, hvorfra danske observatører netop er blevet evakueret.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, opfordrer Danmark til at sige undskyld for Jyllands-Postens karikaturtegningerne.

· 9. februar 2010: Libanons hovedstad Beirut genlyder igen af massive protester mod karikaturtegningerne af profeten Muhammed. Det anslås, at der deltager over en halv million mennesker i manifestationen.

Jyllands-Posten kulturredaktør Flemming Rose bliver sendt på ferie på ubestemt tid.

· 10. februar 2006: Ved fredagsbønnen i Irak bliver den danske statsminister kaldt en “idiot”. I Indien bliver der sat ild til danske flag. I Marokkos hovedstad deltager 100.000 i en demonstration under en parole om, at ytringsfriheden ikke bør misbruges til at håne islam. Der er desuden demonstrationer i Malaysia, i Ghana, Kenya, Sydafrika, Sri Lanka, Jordan og Tyrkiet. Den militante palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad truer med voldelige aktioner på grund af tegningerne. Det danske konsulat i Syrien bliver rømmet.

· 11. februar 2006: Det danske udenrigsministerium slår alarm efter, at ministeriet har modtaget trusler om, at ekstremistiske grupper jagter danskere. Ansatte ved de danske ambassader i Iran og Indonesien og generalkonsulatet i Libanon bliver evakueret. Demonstrationer mod tegningerne i flere europæiske storbyer, blandt andet Düsseldorf, Berlin, Paris og London.

· 12. februar 2006: Store demonstrationer i Tyrkiet med opfordring til boykot af danske varer.

I Danmark bliver en muslimsk afdeling på kirkegården Gravlund i Sædding ved Esbjerg udsat for hærværk af ukendte gerningsmænd.

· 13. februar 2006: Anders Fogh Rasmussen holder møde på Marienborg med det nyoprettede netværk Demokratiske Muslimer.

I de palæstinensiske områder demonstrerer hundredvis af skolebørn imod tegningerne af profeten Muhammed.

EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana, begynder et ugelangt besøg i Mellemøsten i et forsøg på, at dæmpe konflikten.

· 14. februar 2006: Et politisk flertal uden om regeringen mener, at det er nødvendigt at få kulegravet, hvordan sagen om de 12 tegninger er kommet så vidt.

Talsmanden for Islamisk Trossamfund, Ahmed Akkari, siger til nyhedsbureauet AP, at han var parat til at tage en tredjedel af skylden for, at sagen om Muhammed-tegningerne havde affødt så voldsomme reaktioner i den muslimske verden. Resten af skylden kræver Akkari, at regeringen og Jyllands-Posten tog på sig.

To personer mister livet i den pakistanske by Lahore under nogle af de voldsomste demonstrationer i landet vendt mod Muhammed-tegningerne.

Danmark kræver, at den irakiske regering en gang for alle gør det klart, at den ønsker den fortsatte danske militære tilstedeværelse i landet. Kravet kommer, efter at byrådet i den irakiske by Basra har forlangt, at de danske soldater bliver trukket hjem, indtil der kommer en undskyldning for tegningerne.

· 15. februar 2006: Peshawar i det nordvestlige Pakistan er skueplads for voldsomme demonstrationer med omkring 50.000 mennesker, hvoraf to mister livet. Omkring 600 filippinske muslimer demonstrerer foran det danske konsulat i Manila.

Sammenslutningen af indonesiske importører indfører handelsboykot mod Danmark. Sammenslutningens formand meddeler, at importørerne først vil købe danske varer igen, når den danske regering har undskyldt tegningerne over for alle verdens muslimer.

· 16. februar 2006: Europa-Parlamentet vedtager en fælles erklæring i Muhammed-sagen, som indeholder et budskab om, at ytringsfriheden er en central europæisk værdi, der skal værnes om. Men samtidig skal det være sådan, at man skal bruge sin ytringsfrihed med respekt for andre religioner og folkeslag.

Titusinder af pakistanske islamister bevæbnet med stave og grønne flag demonstrerer i den pakistanske havneby Karachi og afbrænder billeder af George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen .

· 17. februar 2006: Under en demonstration i Libyen bliver 11 mennesker dræbt og 25 såret. Der er også voldelige demonstrationer i Pakistan og Bangladesh, mens demonstrationer i Hong Kong og New York forløber fredeligt. I Iran sætter en menneskemængde ild til et kors foran den danske ambassade, mens de råbte “Død over Danmark”. I London samler en protestdemonstration omkring 10.000 muslimer.

Pakistan kalder sin ambassadør hjem fra Danmark. Samtidig lukker det danske udenrigsministerium sin ambassade i landet.

· 18. februar 2006: Under en demonstration i Nigeria mod Muhammed-tegningerne bliver mindst 15 mennesker dræbt, og der sættes ild til 11 kirker.

En dansk religiøs delegation, der er rejst til Egypten for at opnå forsoning, bliver vel modtaget.

· 19. februar 2006: Det højt anerkendte amerikanske tv-program 60 Minuts sender et indslag med titlen “The State Of Denmark”.

Tre saudiarabiske medier offentliggør en undskyldning fra Jyllands-Posten, men chefredaktør Carsten Juste siger, at der er tale om et falsum.

Store demonstrationer i New York med opfordring til boykot af danske varer.

· 20. februar 2006: Pakistanske sikkerhedsstyrker anholder flere hundrede islamiske fundamentalister i kølvandet på de seneste dages voldsomme demonstrationer.
Dansk Folkeparti foreslår, at de danske imamer skal underskrive en erklæring, hvorved de forpligter sig til at respektere danske værdier.

· 21. februar 2006: EU forsøger at trække ansøgerlandet Tyrkiet ind som mægler i Muhammed-krisen. Anders Fogh Rasmussen beklager på sit ugentlige pressemøde på regeringens vegne, at de omstridte tegninger har krænket muslimer. 
470 danske hjemmesider bliver angrebet af hackere og overskrevet med web-graffiti i forbindelse med Muhammed-konflikten.

· 22. februar 2006: De danske imamer, som har rejst rundt i Mellemøsten, bliver anmeldt til politiet for landsskadelig virksomhed. Integrationsminister Rikke Hvilshøj oplyser, at det nu er op til politiet og domstolene at afgøre, om imamerne har overtrådt love, som gør, at de kan miste deres danske opholdsgrundlag.

· 23. februar 2006: Oppositionen i Folketinget genfremsætter ønsket om en undersøgelse af forløbet omkring tegningerne.

Den officielle talsmand for det tyrkiske udenrigsministerium siger, at den danske regering må sige undskyld og tage afstand fra Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Ellers kan det ikke lade sig gøre at bygge bro mellem Danmark og den islamiske verden.

· 25. februar 2006: Både i København og Odense er der fredelige demonstrationer mod Jyllands-Posten.

FN, flere arabiske lande og verdens største islamiske organisation, OIC, gentager opfordringen om tilbageholdenhed og dialog for at mindske spændingerne efter Muhammed-tegningerne.

· 26. februar 2006: Danmarks ambassadør i Syrien vender tilbage til hovedstaden Damaskus for at forberede en genåbning af ambassaden.

FN's generalsekretær Kofi Annan antyder i en tale at Danmark er utilpasset til muslimsk indvandring. Dansk Folkeparti vil have Anders Fogh Rasmussen til at kommentere udtalelserne.

Anders Fogh Rasmussen går i en artikel i Berlingske Tidende til angreb på forfattere, virksomheder og medier, der ifølge statsministeren har svigtet forsvaret af ytringsfriheden under Muhammed-sagen.

· 27. februar 2006: EU's udenrigsministre udsender en erklæring, hvor de understreger vigtigheden af ytringsfrihed. De beklager samtidig, at tegningerne har krænket muslimernes følelser.

· 1. marts 2006: Forfatteren Salman Rushdie, den franske filosof Bernard Henri-Levy, eksilforfatteren Taslima Nasreen og en række andre forfattere advarer i en erklæring om, at verden står over for en global trussel - den totalitære islam.

· 2. marts 2006: Venstres politiske ordfører, Jens Rohde hævder i et interview med TV Avisen, at en gruppe muslimske mænd har forsøgt at få fat i datteren til en af de 12 bladtegnere på hendes skole. Oplysningerne viser sig senere at være usande.

· 13. marts 2006: Dagbladet Information afslører, at Udenrigsministeriet har censureret kraftigt i de dokumenter, ministeriet har udleveret til journalister, der har søgt aktindsigt i sagen om tegningerne. Jurister med speciale i offentlighedsloven kritiserer ministeriet for at hemmeligholde centrale dokumenter i sagen.

· 15. marts 2006: Rigsadvokaten afviser at anlægge straffesag mod Jyllands-Posten. To dage senere beslutter de 27 muslimske organisationer, der har anmeldt Jyllands-Posten til politiet for overtrædelse af blasfemiparagraffen og racismeparagraffen, at sende sagen videre til FN’s menneskerettighedskommissær.

· 18. marts 2006: FN’s særlige rapportør i spørgsmål om racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance konkluderer, at den danske regering ikke har levet op til sine internationale forpligtelser, da den med henvisning til ytringsfriheden afviste at tage stilling til Muhammed-tegningerne og at mødes med ambassadører fra muslimske lande. Dansk Folkeparti kræver rapportøren fyret.

· 21. marts 2006: Venstre og Dansk Folkeparti kritiserer Arla for en række annoncer i arabiske aviser, hvor koncernen har udtrykt forståelse for boykotten af varer. Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, kalder annoncerne et “ynkeligt knæfald” for de vrede muslimer.

· 23. marts 2006: “Fasthold boykotten af Danmark og styrk de lokale produktioner” lyder budskabet fra en konference i Bahrain, hvor over 300 af verdens mest indflydelsesrige muslimske lærde er samlet. Seks danske imamer har forgæves talt for en ophævelse af boykotten mod Danmark.

Det kommer frem, at imamen Ahmed Akkari har opfordret til at sprænge Naser Khader i luften, hvis han bliver minister.

· 27. marts 2006: Anders Fogh Rasmussen afviser at udlevere flere sagsakter om karikaturkrisen til Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget. Det får oppositionen til at kræve en undersøgelse af hele forløbet i sagen. Men det afvises regeringen.

· 30. marts 2006: En gruppe danske muslimer anlægger privat straffesag mod Jyllands-Posten for mod bedre vidende at have offentliggjort tekst og tegninger, der er ærekrænkende og injurierende over for muslimer.

· 28. maj 2006: Politiken bringer de 12 Muhammed-tegninger.

· Juni 2006: Ifølge meldinger fra danske ambassader i en række muslimske lande er protesterne mod Danmark stilnet af men også at krisen risikerer at blusse op igen.

· Oktober 2006: Nyhedsavisen viderebringer en række videooptagelser fra Dansk Folkepartis Ungdom, hvor profeten Muhammed både bliver tegnet og hånet. Anders Fogh Rasmussen fordømmer de nye tegninger.

· August 2007: En svensk avis bringer nye tegninger af profeten Muhammed - denne gang med hundekrop.

· 12. februar 2008: Tre mænd anholdes i et Århus-område under mistanke for at planlægge drab på Jyllands-Postens bladtegner Kurt Westergaard. I den forbindelse vælger flere medier i dagene efter at genoptrykke Westergaards tegning, som illustration til deres historie om anholdelserne.

· 15. februar 2008: Nye demonstrationer mod genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i Gaza og Pakistan. I Pakistan bliver Dannebrog og dukker som forestiller Anders Fogh Rasmussen brændt af, og den danske ambassadør forlanges udvist.

· 18. februar 2008: Demonstrationer i Irak, Sudan, Pakistan og Gazastriben i forbindelse med fredagsbønnen. Demonstranter kræver, at de diplomatiske forbindelser til Danmark ophæves.

· 19. februar 2008: Det egyptiske fodboldforbund aflyser to planlagte træningskampe mod det danske U19-landshold. Ifølge DBU aflyser egypterne af “sikkerhedsmæssige årsager”.

· 20. februar 2008: Cirka 100 ekstremistiske muslimer demonstrerer foran den danske ambassade i Jakarta. Hizb-ut-Tahrir i Indonesien kræver, at “dem, der ydmyger profeten Muhammed , bør have dødsstraf”.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, siger, at ytringsfrihed må respektere religiøs følsomhed.

· 25. februar 2008: Det sudanesiske handelsministerium erklærer, at en officiel boykot af danske produkter nu er trådt i kraft.
De pakistanske myndigheder beordrer samtlige af landets internetudbydere at lukke for adgangen til siden Youtube på ubestemt tid. Argumentet er, at siden indeholder de omstridte danske tegninger.
300 demonstranter fra Jordans største oppositionsgruppe, Den islamiske Aktionsfront, opfordrer deres regering til at “fyre den danske ambassadør”, mens de brænder Dannebrog af.

· 4. marts 2008: Omkring 5.000 afghanere er på gaden i protest mod de danske Muhammed-tegninger. Der er tale om den hidtil største demonstration i Afghanistan mod Danmark.

· 19. marts 2008: Bin Laden truer i en lydoptagelse EU med “hård straf for Muhammed-tegningerne”. Ifølge flere medier siger Bin Laden, at tegningerne er en del af “et korstog”, hvor også pave Benedikt er involveret.

· 27. marts 2008: Den hollandske politiker Geert Wilders lægger sin islamkritiske film, ”Fitna”, ud på nettet. Filmen både starter og slutter med Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. Filmen ender med, at bomben eksploderer.

· 29. marts 2008: Geert Wilders film vækker stor debat og er med til at dele vandene i regeringen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen fordømmer filmen som en provokation, mens de Konservative og Dansk Folkeparti mener, at filmen, om ikke andet, udmærker sig ved at turde tage islams skyggesider op.

· 28. marts 2008: Kurt Westergaard udtaler, at Geert Wilders har brugt hans Muhammed-tegning uden samtykke. Dansk Journalistforbund er klar til at sagsøge den hollandske politiker Geert Wilders for den ulovlige brug af Westergaards tegning.

· 31. marts 2008: Efter pres fra Kurt Vestergaard og Dansk Journalistforbund fjerner Geert Wilders Knud Westergaards tegninger fra filmen.

· 11. april 2008: PET skærper sin vurdering af risikoen for terror i Danmark. Begrundelsen er den negative opmærksomhed i kølvandet på genoptrykningen af Muhammed-tegningerne.

August 2008: En række danske aviser modtager en henvendelse med en række krav fra en saudiarabisk topadvokat, der ifølge brevet repræsenterer flere tusinde af profeten Muhammeds efterkommere. Aviserne skal for at undgå en erstatningssag inden udgangen af september bringe en beklagelse på dansk, fransk, engelsk og arabisk. Beklagelsen, der skal være uforbeholden, skal nævnes på aviserne forside og bringes i sin helhed på en fremtrædende plads længere inde i avisen. I brevet anfører den saudiarabiske advokat også, hvordan beklagelsen skal formuleres. Desuden skal de danske dagblade love, at de aldrig igen fornærmer profeten. Alle aviser afviser at indgå et forlig.

· Oktober 2009: Amerikansk politi arresterer to terrormistænkte, der er i gang med at forberede et angreb mod blandt andet Jyllands-Postens redaktioner i København og Århus. Senere tilstår en af de sigtede, at han ville begå terrorangreb mod Jyllands-Posten.

· 1. januar 2010: Jyllands-Postens karikaturtegner Kurt Westergaard bliver udsat for et attentat, da en ung mand bryder ind i hans hjem og forsøger at dræbe ham med en økse. Gerningsmanden bliver efterfølgende skudt af politiet men overlever.

· 26. februar 2010: Politiken bringer en undskyldning for, at avisen har krænket muslimer ved at genoptrykke Kurt Westergaards Muhammed-tegning. Forliget kommer efter pres fra den saudiarabiske topadvokat, Faisal A. Z. Yamani, der i august 2008 krævede en undskyldning fra 11 danske dagblade for at have trykt Kurt Westergaards tegning. Politikens tiltag vækker stor kritik fra politikere og ledere af de andre aviser.

· 10. september 2010: En tjetjener bliver fanget i H.C. Ørstedsparken efter han har udløst en mindre eksplosion på et toilet på Hotel Jørgensen i Rømersgade i det indre København. Eksplosionen sker i forbindelse med konstruktionen af en bombe, som politiet mener skulle være sendt til Jyllands-Posten.

· 28. september 2010: Den norske efterretningstjeneste offentliggør, at en 37-årig mand har tilstået, at han i samarbejde med andre havde planer om at sprænge Jyllands-Posten i luften. Ifølge chefen for PET, Jakob Scharf, viser det, at Jyllands-Posten fortsat er et “prioriteret mål” for militante islamister.

· 30. september 2010: Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose udgiver debatbogen “Tavshedens tyranni” med genoptryk af Muhammed-tegningerne.


Hvorfor udviklede sagen sig så voldsomt?

Der er ikke nogen tvivl om, at mange muslimer blev stødt over se Muhammed afbilledet med en bombe i turbanen. Flere forskere og analytikere mener dog også, at sagen hurtigt kom til at handle om andet end de 12 tegninger. Mange af de efterfølgende voldsomme begivenheder var derfor ikke en direkte konsekvens af, at Jyllands-Posten trykte de 12 tegninger, men var snarere udtryk for nogle mere grundlæggende problemer i Mellemøsten og andre muslimske lande og i Vestens forhold til disse lande. Selim Percinel, der er forsker i islamisme og geopolitik, skriver i en analyse i Kristeligt Dagblad under overskriften “I Mellemøsten taler de om den nye Salman Rushdie-sag” (se kilder): “De islamiske medier i Mellemøsten, som har gjort sagen global, mener, at selvom der er ytringsfrihed i Danmark, vil man ikke kunne tegne lignende ting om kristendommen og især jødedommen. Mange af dem mener, at tegningerne er et udtryk for den vestlige islamofobi, og at man derfor bør reagere kraftigt imod dem. I denne tid, hvor den “muslimske verdens mindreværdskompleks” er på sit højeste, har tegningerne blot virket som den gnist, der skulle antænde det allerede meget brændbare forhold mellem den vestlige/kristne civilisation og den muslimske.” Den danske mellemøstekspert Lars Erslev Andersen skriver i bogen “Den tabte uskyld”, at Muhammed-krisen indgår i en langt større global kamp mellem såkaldt vestlige og islamiske værdier - en kamp, der ifølge Erslev Andersen truer med at udvikle sig til en uoverskuelig global borgerkrig, hvor hele verden - herunder Danmark - bliver krigsskueplads.

 

Direkte konsekvenser af krisen

Selv om USA har lukket flere ambassader i Mellemøsten efter terrortrusler, holder danske ambassader forsat åbent.
Selv om USA har lukket flere ambassader i Mellemøsten efter terrortrusler, holder danske ambassader forsat åbent.
Foto: Mohammed Huwais / Scanpix

Hvad betød sagen for Danmarks relation til andre lande?

Flere forskere påpegede tidligt, at sagen kunne skade holdningen til Danmark og dermed forringe forholdet mellem Danmark og især muslimske lande i Mellemøsten. Nogle debattører fremhævede, at især daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens afvisning af dialog med 11 ambassadører fra muslimske lande var med til at give et indtryk af, at den danske regering ikke ønskede dialog med den muslimske verden. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) sagde i artiklen “Politisk strid om ambassadøraktion” (se kilder): “Ude i verden betragtes danskerne som nogen, der åbenbart ikke selv er modne til den dialog, vi ellers selv hylder så insisterende.” 

Efter ambassade- og flagafbrændinger trak Danmark sit personale hjem fra ambassader og konsulater i fire muslimske lande. Desuden kaldte flere muslimske lande deres ambassadører hjem fra Danmark i protest mod regeringens måde at tackle sagen på.

Danmark og Jyllands-Posten blev kritiseret fra en række politikere fra andre lande og fra ledere af internationale ngo’er og institutioner. Blandt andet udtalte Europarådets generalsekretær, Terry Davis: “Offentliggørelsen af karikaturer har måske ikke overskredet nogen juridiske grænser, men det har helt sikkert brudt etiske normer baseret på gensidig respekt og accept af andre menneskers religiøse tro. Og Ruslands præsident, Vladimir Putin, opfordrede Danmark til at sige undskyld for tegningerne, ligesom den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton kaldte tegningerne “skammelige”. 

Ifølge artiklen “Det Arabiske Initiativ i modvind” (se kilder) skadede krisen om Muhammed-tegningerne regeringens tiltag “Det Arabiske Initiativ”, som går ud på støtte demokratisering i Mellemøsten. Dansk Røde Kors var i begyndelsen af 2006 nødsaget til at sætte et projekt under Det Arabiske Initiativ i Yemen i stå og trække en medarbejder ud af landet af sikkerhedsmæssige årsager. Og ifølge Jørgen Bæk Simonsen, islamforsker og tidligere direktør for Det Danske Institut i Damaskus, har dialogen med de arabiske lande lidt skade: “Sagen om tegningerne har betydet, at en del arabiske regeringer har spurgt sig selv, hvilken dialog Danmark gerne vil indlede, når den danske regering ikke er i stand til at have en dialog med de muslimer, der bor i deres eget land,” siger han ifølge artiklen “Det Arabiske Initiativ i modvind”.

Der fulgte dog også positive reaktioner i kølvandet på krisen. Danmark og den danske regering modtog sympati- og støtteerklæringer fra en række lande og fra flere internationale organisationer, især efter at danske ambassader blev angrebet i flere muslimske lande. Europa-Parlamentet vedtog for eksempel i midten af februar 2006 en fælles erklæring, der fordømte volden mod danske ambassader. Desuden har den tjekkiske udenrigsminister forsøgt at samle støtte i EU til at give Danmark økonomisk kompensation for de tab, landet lider som følge af boykotten mod danske varer.

 

Hvad betød krisen for Danmarks samhandel med andre lande?

Flere politikere udtrykte tidligt i forløbet bekymring for, om den danske eksport til mellemøstlige lande ville komme til at lide under sagen om Muhammed-tegningerne. Bekymringen gik på, om borgere i muslimske lande ville boykotte danske varer i protest mod tegningerne og den danske regering. Og det var lige akkurat, hvad der skete. 

Efter at islamiske lærde i Saudi-Arabien og derefter en række andre lande opfordrede muslimer over hele verden til at boykotte danske varer på grund af Muhammed-tegningerne, kunne danske virksomheder mærke, at opfordringerne havde en effekt. I slutningen af januar 2006 kunne mejerikoncernen Arla konstatere, at det danske salg var gået totalt i stå i Saudi-Arabien, hvor koncernen normalt omsætter for 5-10 millioner kroner om dagen.

Boykotten bredte sig siden til en række andre lande. Hvor stort et tab, Danmark kommer til at lide på grund af boykotten, er svært at beregne, men ifølge Ritzau-artiklen “11.200 danske arbejdspladser i fare” (se kilder) viser beregninger fra Jyske Bank, at forbrugerboykotten kan koste op til 11.200 arbejdspladser i danske virksomheder, heraf de 4.000 på grund af boykot af danske landbrugs- og fødevarer. 

I begyndelsen af juni 2006 kunne Arla ifølge artiklen “Muhammed-krisens efterspil: Arlas bønder betaler dyrt” (se kilder) meddele, at salget var på vej op i en række arabiske lande som Egypten, Libanon, Omar og De Forenede Arabiske Emirater. I alle disse lande var salget omkring 50 % af salget før krisen. I Saudi-Arabien gik det derimod langt mere trægt.

I marts 2006 besluttede Dansk Industri at aflyse et stort erhvervsfremstød i Indien. 27 danske virksomhedsrepræsentanter skulle have besøgt Indien sammen med statsminister Anders Fogh Rasmussen, men besøget blev aflyst af frygt for, at tegninge-krisen ville overskygge forsøget på at skabe kontakter til indisk erhvervsliv.

I en del lande gav omtalen af tegninge-sagen dog også Danmark et mere positivt omdømme, som på lang sigt kan være med til at give danske virksomheder bedre muligheder for eksport, og disse muligheder kan mere end opveje nedgangen i samhandlen med lande i Mellemøsten. Det udtalte Jørgen Thulstrup, seniorforsker på Institut for Konkjunkturanalyse, i 2006 ifølge DR’s hjemmeside.

 

Hvad har krisen betydet for terrortruslen i Danmark?

Der har i medierne været omtalt adskillige sager, som forbinder Muhammed-tegningerne med terrorsager:

· 12. februar 2008: PET anholder tre mænd, som menes at planægge mord på tegneren Kurt Westergaard

· 27. oktober 2009: PET offentliggør, at der i Chicago i USA er anholdt to personer, som planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten

· 1. januar 2010: Jyllands-Postens karikaturtegner Kurt Westergaard bliver udsat for et attentat, da en ung mand bryder ind i hans hjem og forsøger at dræbe ham med en økse.

· Juni 2010: PET afslører, at to mænd i Nordafrika er anholdt for planer om at angribe Kurt Westergaard

· Sommeren 2010: Tre personer bag Muhammed-tegningerne optræder på en officiel dødsliste i Al-Quedas første engelsksprogede netmagasin. Inspire

· 28. september 2010: Norsk efterretningstjeneste offentliggør, at en 37-årig mand har tilstået at samarbejde med andre om at sprænge Jyllands-Posten i luften

· 29. december 2010: Politiets Efterretningstjeneste anholder fire personer i Danmark med relationer til det militant islamistiske miljø under mistanke for at forberede et terrorangreb mod Jyllands-Posten i København. Under ransagninger i forbindelse med anholdelserne finder man blandt andet plasticstrips og maskinpistoler, som formegentlig skulle have være brugt i forbindelse med et angreb mod JP/Politikens Hus i København få dage senere. De fire mænd bliver senere dømt i sagen og får hver 12 års fængsel.

Ifølge terroranalytiker Lorenzo Vidino er der decideret international konkurrence om at være den første til at angribe Jyllands-Posten. I artiklen “Ekspert: Terrornetværk kappes om at ramme JP” (se kilder) siger han: “Danmark og Jyllands-Posten er lige så populære mål som Storbritannien, Frankrig og USA. For et par år siden mente man, at hele Muhammed-problematikken ville forsvinde igen, men det er ikke sket.”

Også den danske terrorforsker Lars Erslev Andersen mener, at terrortruslen er skærpet. Han siger i artiklen “Danmark vil være terrormål i mange år” (se kilder): “Jeg tror, der vil komme flere episoder i de kommende år. Danmark er i fokus hos de voldelige islamistiske grupperinger, og vil også være det fremover.

 

Debatten for og imod tegningerne

Afsløringen af mordplanerne mod én af de 12 Muhammed-tegnere skræmmer ikke manden der startede hele Muhammed-sagen. Kåre Bluitgen som forsatte med at skrive bøger om profeten.
Afsløringen af mordplanerne mod én af de 12 Muhammed-tegnere skræmmer ikke manden der startede hele Muhammed-sagen. Kåre Bluitgen som forsatte med at skrive bøger om profeten.
Foto: Jens Astrup / Scanpix

Hvilke love er blevet inddraget i debatten?

Det har især været dansk lovgivning, som beskæftiger sig med grundlæggende frihedsrettigheder - og eventuelle begrænsninger af disse - der har været inddraget i debatten:

· Grundloven, særligt § 77, der lyder således: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

· Straffeloven, særligt den såkaldte ‘blasfemiparagraf’ og den såkaldte ‘racismeparagraf’:
- ‘Blasfemiparagraffen’ lyder: § 140. Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
- ‘Racismeparagraffen’ lyder: § 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Disse love og bestemmelser kan alle findes via hjemmesiden www.retsinfo.dk (se kilder). 

Hvilke juridiske argumenter er der imod tegningerne?

En gruppe muslimer mente, at Jyllands-Posten med sine tegninger og den artikel, de blev trykt sammen med, havde overtrådt den såkaldte blasfemiparagraf i straffeloven. En af de muslimer, der havde anmeldt Jyllands-Posten, Asmaa Abdol-Hamid, udtalte i artiklen “Muslimer overvejer at anke blasfemi-afgørelse” (se kilder): “Vi har i anmeldelsen henvist til den avisartikel, der blev bragt i forbindelsen med tegningerne. Der står helt præcist, at man i et civiliseret samfund må finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er på baggrund af det citat, at vi har anmeldt Jyllands-Posten. Dér lægger man op til, at man må finde sig i hån og spot, og det er efter vores opfattelse i strid med blasfemiparagraffen.”

Andre debattører har vurderet, at en eller flere af tegningerne udgjorde et brud på den såkaldte racismeparagraf. Ifølge artiklen “Ytringsfrihed: Hvad kan man sige i en debat?” (se kilder) mener forskningsbibliotekar Niels Bredsdorff, at tegningen, der forestiller Muhammed med en bombe i turbanen, er et brud på racismeparagraffen, fordi den påstår, at profeten og islam og dermed alle muslimer er terrorister.

Hvilke juridiske argumenter er der for tegningerne?

Jyllands-Posten og mange andre har henvist til ytringsfriheden, som fremgår af Grundlovens § 77. I begyndelsen af januar 2005 besluttede statsadvokat Peter Brøndt Jensen, at statsadvokaturen ikke ville rejse straffesag mod Jyllands-Posten. Ifølge artiklen “Muslimer overvejer at anke blasfemi-afgørelse” (se kilder) vurderede statsadvokaten sagen således: “Vi har lagt til grund, at artiklen angår et emne af offentlig interesse. Og udgangspunktet er derfor, at der er en vidtgående adgang til at fremkomme med ytringer, uden at man begår et strafbart forhold.” Statsadvokaten vurderede altså, at hensynet til ytringsfriheden i den konkrete sag skulle veje højere end hensynet til muslimernes følelse af at blive hånet eller krænket.

Hvilke teologiske argumenter er der imod tegningerne?

Nogle muslimer har fremført, at det er forkert at lave afbildninger af profeten Muhammed. De henviser til billedforbuddet i islam. Dette billedforbud er dog ikke entydigt. I muslimernes hellige bog, Koranen, står der ikke noget om et direkte billedforbud. Det hedder dog i Koranens Sura 16, vers 75: “Frembring da ingen billeder eller lignelser af Allah, thi Allah ved (alle ting), men I ved intet.” Alligevel mener nogle muslimer, at det er forkert at lave billeder, da man derved risikerer at komme til at tilbede billedet i stedet for Gud.

Desuden henviser mange muslimske lærde til overleveringen om Muhammeds erobring af Mekka i 630. Efter at have indtaget byen ødelagde Muhammed ifølge fortællingen en række gudebilleder, som polyteisterne (dyrkelse af flere guder) havde tilbedt. På den måde markerede han overgangen til monoteisme; troen på én gud. Nogle muslimer mener, at billedforbuddet gælder enhver afbildning af levende væsner til enhver tid, mens andre mener, at det kun gælder afbildning af profeter og andre personer, der nævnes med respekt i Koranen. Ifølge islamforsker Jørgen Bæk Simonsen findes der 56.000 fortolkninger af billedforbuddet. “Der har aldrig været nogen generel enighed. Praksis blandt de religiøse lærde har været, at man ikke på nogen måde skal afbilde hverken Gud eller profeten Muhammed, fordi det er blevet betragtet som et forsøg på at skabe noget, som dogmatisk set er forbeholdt Gud alene,” siger han i artiklen “Islamforvirring: Billedforbud i islam er et fortolkningsspørgsmål” (se kilder).

Hvilke teologiske argumenter er der for tegningerne?

Der har gennem historien været mange eksempler på, at muslimske kunstnere har afbildet levende væsner, og der er også enkelte eksempler på afbildninger af Muhammed - både i fortid og nutid. For eksempel er det i Iran blevet populært at købe plakater og klistermærker med billeder af Muhammed, fremgår det af artiklen “De forbudte billeder” (se kilder).

Af artiklen “Islamforvirring: Billedforbud i islam er et fortolkningsspørgsmål” (se kilder) fremgår det, at mange muslimer, heriblandt de danske imamer Fatih Alev og Abdul Wahid Pedersen, ikke mener, at billederne af Muhammed i Jyllands-Posten falder ind under billedforbuddet, fordi de er tegnet af ikke-muslimer: “Ikke-muslimer må gøre som de vil, ligesom jeg ikke kan blive forarget over, at en ikke-muslim drikker, spiser svinekød og har et seksualliv uden for ægteskabet,” siger Fatih Alev.

Hvilke moralske argumenter er der imod at trykke tegningerne?

· Dansk tradition indebærer, at man ikke udnytter ytringsfriheden i en udstrækning, der sårer andre mennesker bevidst. Det argument fremførte blandt andre 22 tidligere danske ambassadører, som i et åbent brev til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) skrev: “Såvel religionsfriheden som ytringsfriheden er blandt de grundlovssikrede friheder, men det har aldrig været foreneligt med danske holdninger at udnytte friheden til bevidst at såre et mindretal på deres tro.”

· Som avis har man et ansvar for, at integrationen lykkes. Det synspunkt fremførte leder af Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom, Peter Fischer-Nielsen, i artiklen “En knytnæve i ansigtet” (se kilder). Han sagde: “Jeg synes, at man som avis har et ansvar for, at muslimer også bliver respekteret, og at integrationen bliver vellykket. Og jeg synes, at man på en eller anden måde skubber og støder til muslimerne. Det eneste formål med de her illustrationer er at provokere, og jeg kan ikke se nogen grund til at forulempe en hel befolkningsgruppe.”

· “Tegningerne var sårende og unødvendige. At trykke dem var udtryk for en form for fundamentalisme. “Man har åbenbart i Jyllands-Postens ledelse overset, at ved at offentliggøre de barnlige Muhammed-tegninger og samtidig nægte at give en undskyldning herfor, har man vist sig at være lige så fundamentalistisk som de fundamentalistiske muslimer.” Sådan skrev en tidligere lektor i økonomi, Henrik Preben Perregaard, i et debatindlæg i Jyllands-Posten under overskriften “JP er fundamentalistisk” (se kilder).

· Man bør pålægge sig selv moralsk selvcensur af hensyn til andre mennesker for på den måde at sikre, at ytringsfriheden bruges til anstændige formål. Det argumenterede professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver for i sit bidrag til antologien “Gudebilleder. Ytringsfrihed og religion i en globaliseret verden”, hvor han blandt andet skrev, at selvcensur “hedder også selv-beherskelse, anstændighed eller civilisation alt efter kontekst.”

Hvilke moralske argumenter er der for at trykke tegningerne?

· Ved at trykke tegningerne - og nægte at undskylde for det - har Jyllands-Posten vist respekt for den lange kamp for ytringsfrihed og demokrati, som danske borgere har kæmpet før i tiden, og som moderate muslimer kæmper nu. Det argument fremførte Jyllands-Postens chefredaktør, Carsten Juste, i artiklen “Redaktøren og de 12 tegninger” (se kilder): “vi vil saftsuseme ikke undskylde at have bragt tegningerne. Hvis vi undskylder det, så svigter vi jo generationers kamp for ytringsfrihed og andre såkaldt borgerlige frihedsrettigheder. Vi ville også svigte de heldigvis mange, mange moderate kræfter blandt muslimer, og nogle af de muslimer, som Hirsi Ali m.fl., der kæmper en kamp mod undertrykkelse i den islamiske verden, hvis vi sagde ‘undskyld, vi skulle ikke have bragt tegningerne’.”

(Den omtalte Hirsi Ali er en somalisk kvinde, der er flygtet fra et tvangsægteskab og i dag bor i Holland, hvor hun blandt andet har arbejdet sammen med instruktøren Theo van Gogh, der blev dræbt i 2004. Hun er - ligesom van Gogh var - meget kritisk over for traditionelle tolkninger af islam. I artiklen “Islam-kritiker: Provokationen er nødvendig” (se kilder) bakker hun Carsten Juste op: “Det er nødvendigt at provokere muslimernes forhold til Muhammed, for ellers får man aldrig skabt en nødvendig dialog med muslimer om det helt centrale spørgsmål: Mener I virkelig, at profeten Muhammed er fuldstændig ufejlbarlig, og at enhver muslim i Europa i 2005 skal følge præcis den levevis, profeten havde for 1.400 år siden, sådan som islam foreskriver det? Provokationen er nødvendig for at vække debatten.”

· Filminstruktør og digter Jørgen Leth er enig i Carsten Justes betragtning. I artiklen “Jørgen Leth: Flemming Rose er en kulturhelt” (se kilder) siger han om Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør: “Flemming Rose er efter min mening en kulturhelt i Danmark. Jeg er helt enig med ham i, at det er nødvendigt at trodse enhver undertrykkelse af ytringsfriheden - og at det er vigtigt ikke at være bange.”

· Debat er nødvendig i et demokratisk samfund, og derfor er det farligt at lægge låg på ytringsfriheden. Det argumenterede Birte Rønn Hornbech for i et debatindlæg i Politiken under overskriften “Ingen skal komme og krænke ytringsfriheden” (se kilder). Her skrev hun blandt andet: “Hele vort demokrati bygger på en fri meningsudveksling, og ytringsfriheden er meget vidtgående i Danmark. Den ytringsfrihed ønsker vi at forsvare. Den skal ingen komme og krænke, tværtimod ønsker vi, at alle, der vil bo i Danmark, deltager i den demokratiske debat.”

· Tegningerne kunne sætte gang i vigtige debatter. Det argument fremførte ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten, Carsten Juste, i artiklen “Redaktøren og de 12 tegninger” (se kilder). Her sagde han: “Man har hæftet sig ved den tegning, hvor Muhammed har en bombe i turbanen. Den association er for mig at se ret oplagt. Det er en måde at skildre på, at der er et problem med fanatiske, islamistiske terrorister, som kobler deres gerninger til selve religionen og dens indhold, og det er jo det, vores tegner har ønsket at skildre. Det er et almindeligt diskussionsemne: Hvor meget spiller islam i sig selv ind i fremkomsten af terrorister? Skaber islam i sig selv terrorisme? Det, synes jeg, er helt fair.”

· Også internationalt har der været positiv opmærksomhed om tegninge-projektet. Det har blandt andet ført til, at tegneren Kurt Westergaard modtog den tyske pressepris, M100, for at have forsvaret ytringsfriheden.

Det har især været dansk lovgivning, som beskæftiger sig med grundlæggende frihedsrettigheder - og eventuelle begrænsninger af disse - der har været inddraget i debatten:

· Grundloven, særligt § 77, der lyder således: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

· Straffeloven, særligt den såkaldte ‘blasfemiparagraf’ og den såkaldte ‘racismeparagraf’:
- ‘Blasfemiparagraffen’ lyder: § 140. Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
- ‘Racismeparagraffen’ lyder: § 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Disse love og bestemmelser kan alle findes via hjemmesiden www.retsinfo.dk (se kilder). 

Hvilke juridiske argumenter er der imod tegningerne?

En gruppe muslimer mente, at Jyllands-Posten med sine tegninger og den artikel, de blev trykt sammen med, havde overtrådt den såkaldte blasfemiparagraf i straffeloven. En af de muslimer, der havde anmeldt Jyllands-Posten, Asmaa Abdol-Hamid, udtalte i artiklen “Muslimer overvejer at anke blasfemi-afgørelse” (se kilder): “Vi har i anmeldelsen henvist til den avisartikel, der blev bragt i forbindelsen med tegningerne. Der står helt præcist, at man i et civiliseret samfund må finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er på baggrund af det citat, at vi har anmeldt Jyllands-Posten. Dér lægger man op til, at man må finde sig i hån og spot, og det er efter vores opfattelse i strid med blasfemiparagraffen.”

Andre debattører har vurderet, at en eller flere af tegningerne udgjorde et brud på den såkaldte racismeparagraf. Ifølge artiklen “Ytringsfrihed: Hvad kan man sige i en debat?” (se kilder) mener forskningsbibliotekar Niels Bredsdorff, at tegningen, der forestiller Muhammed med en bombe i turbanen, er et brud på racismeparagraffen, fordi den påstår, at profeten og islam og dermed alle muslimer er terrorister.

Hvilke juridiske argumenter er der for tegningerne?

Jyllands-Posten og mange andre har henvist til ytringsfriheden, som fremgår af Grundlovens § 77. I begyndelsen af januar 2005 besluttede statsadvokat Peter Brøndt Jensen, at statsadvokaturen ikke ville rejse straffesag mod Jyllands-Posten. Ifølge artiklen “Muslimer overvejer at anke blasfemi-afgørelse” (se kilder) vurderede statsadvokaten sagen således: “Vi har lagt til grund, at artiklen angår et emne af offentlig interesse. Og udgangspunktet er derfor, at der er en vidtgående adgang til at fremkomme med ytringer, uden at man begår et strafbart forhold.” Statsadvokaten vurderede altså, at hensynet til ytringsfriheden i den konkrete sag skulle veje højere end hensynet til muslimernes følelse af at blive hånet eller krænket.

Hvilke teologiske argumenter er der imod tegningerne?

Nogle muslimer har fremført, at det er forkert at lave afbildninger af profeten Muhammed. De henviser til billedforbuddet i islam. Dette billedforbud er dog ikke entydigt. I muslimernes hellige bog, Koranen, står der ikke noget om et direkte billedforbud. Det hedder dog i Koranens Sura 16, vers 75: “Frembring da ingen billeder eller lignelser af Allah, thi Allah ved (alle ting), men I ved intet.” Alligevel mener nogle muslimer, at det er forkert at lave billeder, da man derved risikerer at komme til at tilbede billedet i stedet for Gud.

Desuden henviser mange muslimske lærde til overleveringen om Muhammeds erobring af Mekka i 630. Efter at have indtaget byen ødelagde Muhammed ifølge fortællingen en række gudebilleder, som polyteisterne (dyrkelse af flere guder) havde tilbedt. På den måde markerede han overgangen til monoteisme; troen på én gud. Nogle muslimer mener, at billedforbuddet gælder enhver afbildning af levende væsner til enhver tid, mens andre mener, at det kun gælder afbildning af profeter og andre personer, der nævnes med respekt i Koranen. Ifølge islamforsker Jørgen Bæk Simonsen findes der 56.000 fortolkninger af billedforbuddet. “Der har aldrig været nogen generel enighed. Praksis blandt de religiøse lærde har været, at man ikke på nogen måde skal afbilde hverken Gud eller profeten Muhammed, fordi det er blevet betragtet som et forsøg på at skabe noget, som dogmatisk set er forbeholdt Gud alene,” siger han i artiklen “Islamforvirring: Billedforbud i islam er et fortolkningsspørgsmål” (se kilder).

Hvilke teologiske argumenter er der for tegningerne?

Der har gennem historien været mange eksempler på, at muslimske kunstnere har afbildet levende væsner, og der er også enkelte eksempler på afbildninger af Muhammed - både i fortid og nutid. For eksempel er det i Iran blevet populært at købe plakater og klistermærker med billeder af Muhammed, fremgår det af artiklen “De forbudte billeder” (se kilder).

Af artiklen “Islamforvirring: Billedforbud i islam er et fortolkningsspørgsmål” (se kilder) fremgår det, at mange muslimer, heriblandt de danske imamer Fatih Alev og Abdul Wahid Pedersen, ikke mener, at billederne af Muhammed i Jyllands-Posten falder ind under billedforbuddet, fordi de er tegnet af ikke-muslimer: “Ikke-muslimer må gøre som de vil, ligesom jeg ikke kan blive forarget over, at en ikke-muslim drikker, spiser svinekød og har et seksualliv uden for ægteskabet,” siger Fatih Alev.

Hvilke moralske argumenter er der imod at trykke tegningerne?

· Dansk tradition indebærer, at man ikke udnytter ytringsfriheden i en udstrækning, der sårer andre mennesker bevidst. Det argument fremførte blandt andre 22 tidligere danske ambassadører, som i et åbent brev til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) skrev: “Såvel religionsfriheden som ytringsfriheden er blandt de grundlovssikrede friheder, men det har aldrig været foreneligt med danske holdninger at udnytte friheden til bevidst at såre et mindretal på deres tro.”

· Som avis har man et ansvar for, at integrationen lykkes. Det synspunkt fremførte leder af Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom, Peter Fischer-Nielsen, i artiklen “En knytnæve i ansigtet” (se kilder). Han sagde: “Jeg synes, at man som avis har et ansvar for, at muslimer også bliver respekteret, og at integrationen bliver vellykket. Og jeg synes, at man på en eller anden måde skubber og støder til muslimerne. Det eneste formål med de her illustrationer er at provokere, og jeg kan ikke se nogen grund til at forulempe en hel befolkningsgruppe.”

· “Tegningerne var sårende og unødvendige. At trykke dem var udtryk for en form for fundamentalisme. “Man har åbenbart i Jyllands-Postens ledelse overset, at ved at offentliggøre de barnlige Muhammed-tegninger og samtidig nægte at give en undskyldning herfor, har man vist sig at være lige så fundamentalistisk som de fundamentalistiske muslimer.” Sådan skrev en tidligere lektor i økonomi, Henrik Preben Perregaard, i et debatindlæg i Jyllands-Posten under overskriften “JP er fundamentalistisk” (se kilder).

· Man bør pålægge sig selv moralsk selvcensur af hensyn til andre mennesker for på den måde at sikre, at ytringsfriheden bruges til anstændige formål. Det argumenterede professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver for i sit bidrag til antologien “Gudebilleder. Ytringsfrihed og religion i en globaliseret verden”, hvor han blandt andet skrev, at selvcensur “hedder også selv-beherskelse, anstændighed eller civilisation alt efter kontekst.”

Hvilke moralske argumenter er der for at trykke tegningerne?

· Ved at trykke tegningerne - og nægte at undskylde for det - har Jyllands-Posten vist respekt for den lange kamp for ytringsfrihed og demokrati, som danske borgere har kæmpet før i tiden, og som moderate muslimer kæmper nu. Det argument fremførte Jyllands-Postens chefredaktør, Carsten Juste, i artiklen “Redaktøren og de 12 tegninger” (se kilder): “vi vil saftsuseme ikke undskylde at have bragt tegningerne. Hvis vi undskylder det, så svigter vi jo generationers kamp for ytringsfrihed og andre såkaldt borgerlige frihedsrettigheder. Vi ville også svigte de heldigvis mange, mange moderate kræfter blandt muslimer, og nogle af de muslimer, som Hirsi Ali m.fl., der kæmper en kamp mod undertrykkelse i den islamiske verden, hvis vi sagde ‘undskyld, vi skulle ikke have bragt tegningerne’.”

(Den omtalte Hirsi Ali er en somalisk kvinde, der er flygtet fra et tvangsægteskab og i dag bor i Holland, hvor hun blandt andet har arbejdet sammen med instruktøren Theo van Gogh, der blev dræbt i 2004. Hun er - ligesom van Gogh var - meget kritisk over for traditionelle tolkninger af islam. I artiklen “Islam-kritiker: Provokationen er nødvendig” (se kilder) bakker hun Carsten Juste op: “Det er nødvendigt at provokere muslimernes forhold til Muhammed, for ellers får man aldrig skabt en nødvendig dialog med muslimer om det helt centrale spørgsmål: Mener I virkelig, at profeten Muhammed er fuldstændig ufejlbarlig, og at enhver muslim i Europa i 2005 skal følge præcis den levevis, profeten havde for 1.400 år siden, sådan som islam foreskriver det? Provokationen er nødvendig for at vække debatten.”

· Filminstruktør og digter Jørgen Leth er enig i Carsten Justes betragtning. I artiklen “Jørgen Leth: Flemming Rose er en kulturhelt” (se kilder) siger han om Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør: “Flemming Rose er efter min mening en kulturhelt i Danmark. Jeg er helt enig med ham i, at det er nødvendigt at trodse enhver undertrykkelse af ytringsfriheden - og at det er vigtigt ikke at være bange.”

· Debat er nødvendig i et demokratisk samfund, og derfor er det farligt at lægge låg på ytringsfriheden. Det argumenterede Birte Rønn Hornbech for i et debatindlæg i Politiken under overskriften “Ingen skal komme og krænke ytringsfriheden” (se kilder). Her skrev hun blandt andet: “Hele vort demokrati bygger på en fri meningsudveksling, og ytringsfriheden er meget vidtgående i Danmark. Den ytringsfrihed ønsker vi at forsvare. Den skal ingen komme og krænke, tværtimod ønsker vi, at alle, der vil bo i Danmark, deltager i den demokratiske debat.”

· Tegningerne kunne sætte gang i vigtige debatter. Det argument fremførte ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten, Carsten Juste, i artiklen “Redaktøren og de 12 tegninger” (se kilder). Her sagde han: “Man har hæftet sig ved den tegning, hvor Muhammed har en bombe i turbanen. Den association er for mig at se ret oplagt. Det er en måde at skildre på, at der er et problem med fanatiske, islamistiske terrorister, som kobler deres gerninger til selve religionen og dens indhold, og det er jo det, vores tegner har ønsket at skildre. Det er et almindeligt diskussionsemne: Hvor meget spiller islam i sig selv ind i fremkomsten af terrorister? Skaber islam i sig selv terrorisme? Det, synes jeg, er helt fair.”

· Også internationalt har der været positiv opmærksomhed om tegninge-projektet. Det har blandt andet ført til, at tegneren Kurt Westergaard modtog den tyske pressepris, M100, for at have forsvaret ytringsfriheden.

 

Beslægtede sager

Markering i Bordeauux hvor folk holdt et minuts stilhed i forbindelse med attentatet på det franske satiriske blad Charlie Hebdo den 7. januar 2014.
Markering i Bordeauux hvor folk holdt et minuts stilhed i forbindelse med attentatet på det franske satiriske blad Charlie Hebdo den 7. januar 2014.
Jean-Pierre Muller / Scanpix

Hvilke danske sager kan Muhammed-krisen sammenlignes med?

· DR’s visning af tv-dokumentarserien “Stormslag” i efteråret 2005 - om det danske metalband Stormslag. I bandets øvelokale, som der var billeder fra i flere afsnit, stod der på væggen med graffiti “Dræb de kristne”. Det fik seerorganisationen KLF - Kirke & Medier til at klage til DR, og en privat borger anmeldte DR til politiet for blasfemi og dødstrusler mod kristne

· Afbrænding af Dannebrog. Flere debattører har påpeget, at også ikke-religiøse mennesker har grænser for, hvad de opfatter som rimeligt i satire og offentlig debat. I et debatindlæg i Berlingske Tidende skriver tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen under overskriften “Ytringsfriheden - igen, igen...” (se kilder): “Der er en indlysende parallel mellem flagafbrænding og tegninger af Profeten. I begge tilfælde er der nogle, som føler sig krænket, hvis andre benytter sig af deres ytringsfrihed til at brænde flag af eller tegne Profeten. Og hvad er forskellen på, om den ene eller den anden føler sig krænket over, hvad man opfatter som vanhelligelse af nationale eller religiøse symboler? Hvordan kan man på den ene side kræve frihed til at såre andre menneskers religiøse følelser - og på den anden side smide dem i fængsel, der krænker ens egne nationale følelser?”

Debatindlægget var en kommentar til Dansk Folkeparti, der få dage før havde foreslået, at det skulle gøres strafbart at brænde det danske flag af. Partiet ønskede, at det skulle give op til to års fængsel. Baggrunden for forslaget var en demonstration mod Irak-krigen foran den amerikanske ambassade i København i juli 2005, hvor demonstranter afbrændte både det amerikanske og danske flag. “Det er noget, der kan provokere og skabe konflikter,” sagde Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup ifølge artiklen “DF vil forbyde afbrænding af Dannebrog” (se kilder).

· Kunstneren Jens Jørgen Thorsens manuskript til en film om Jesus. Thorsen ville i 1970’erne vise et billede af en Jesus med et aktivt sexliv, og der var mange protester mod ideen, som blev beskyldt for at være blasfemisk. Filmen blev aldrig realiseret, men Thorsen indspillede en anden film om Jesus i 1992, “Jesus vender tilbage”, hvor Jesus forelsker sig i en flykaprer

· Sangeren Trilles fremførelse af sangen “Øjet”, som forfatteren Jesper Jensen havde skrevet teksten til. Sangen, som Trille første gang optrådte med i 1970, handlede om Guds øje, der ser de forbudte erotiske lyster. Sangen mødte protester fra kirkelige kredse, og Trille blev meldt til politiet for blasfemi.

· Kinesiske diplomaters trusler mod Danmark efter, at dagbladet Aktuelt i august 1967 havde offentliggjort karikatur-tegninger af den kinesiske leder Mao Tse-tung. Den kinesiske ambassade i København reagerede med at sende en besked til den socialdemokratiske regering om, at de opfattede tegningerne som “en ondskabsfuld bagvaskelse af formand Mao, det kinesiske folks store leder”. Ambassadefolkene opfordrede til, at den danske regering “øjeblikkelig tager skridt til i fremtiden at hindre sådanne handlinger”. Ambassadefolkene opfattede Aktuelt, der var ejet af LO, som et regeringsmedie, og truede med, at hvis den danske regering fortsat ville anvende pressen til kinesisk-fjendtlig propaganda, “må den danske regering bære det fulde ansvar for de alvorlige følger dette kan få.” Statsminister Jens Otto Krag udtalte, at “der selvfølgelig ikke kan være tale om at tage forholdsregler, som censurerer dansk presse.” Til gengæld inviterede han de kinesiske diplomater til et møde. Sagen beskrives i artiklen “Krags karikaturkrise” (se kilder). 

Hvilke udenlandske sager kan Muhammed-krisen sammenlignes med?

· Tyske kristne protesterede i foråret 2006 over, at den tyske udgave af musikkanalen MTV ville sende den satiriske tegnefilmserie “Popetown”. Serien handler om Vatikanet og fremstiller paven som småskør og hans nærmeste rådgiver som kriminel. Serien blev oprindeligt produceret for den britiske tv-kanal BBC3, som dog efter massive protester i 2004 besluttede ikke at sende serien. Også i Italien ombestemte en tv-kanal, der havde planlagt at sende serien, sig. Serien beskrives i artiklen “Tyskere kræver pavesatire forbudt” (se kilder).

· Nyhedsmagasinet Time Magazine Asias undskyldning for at have bragt et billede af Muhammed: Det amerikanske tidsskrift bragte i 2001 et billede af profeten Muhammed som illustration til en artikel om Jerusalem på Jesu tid. Billedet forestillede Muhammed, der mødtes med ærkeenglen Gabriel og ventede på en åbenbaring fra Gud. Offentliggørelsen af billedet førte til optøjer i den indisk kontrollerede del af Kashmir, hvor flere tusinde studerende kastede sten efter politiet og brændte biler af. Magasinet blev derefter fjernet fra hylderne, og den daværende redaktør undskyldte med ordene: “Undskyld. Det var en utilsigtet krænkelse af den islamiske tro.”

· Nyhedsmagasinet Newsweeks tilbagekaldelse af et nummer i Indonesien i 2002: Redaktionen havde valgt at sætte en tyrkisk miniature af profeten Muhammed og ærkeenglen Gabriel på forsiden af bladet, men valgte at tilbagekalde nummeret på grund af protester fra indonesiske muslimer.

· Mordet på den hollandske filminstruktør og politiker Theo van Gogh: I 2004 blev Theo van Gogh myrdet på åben gade af en ekstremistisk og sindsforvirret andengenerationsindvandrer. Drabsmanden mente angiveligt, at van Gogh havde forhånet islam ved at lave filmen “Submission”, hvor en nøgen kvinde, der er malet med koran-citater over hele kroppen, piskes. Mordet førte til en heftig debat i Holland om ytringsfrihed og integration. I artiklen “Muhammed-tegninger kan føre til vold mod danskere” (se kilder) udtaler formanden for Dansk-Muslimsk Forening, Mehmet Yüksekkaya: “Det kan ikke nytte, at statsministeren nægter, at islam er blevet krænket. Uanset om han er enig eller ej, er han som dansk statsminister og pressens minister nødt til at gå i dialog med de muslimske lande for at dæmpe konflikten. Ellers kan bladtegnernes liv være i fare på samme måde, som den hollandske filminstruktør Theo Van Gogh i Holland.”

· Karikaturtegninger af holocaust: Irans største dagblad udskrev i februar 2006 en konkurrence om satiretegninger af holocaust. Avisen gjorde det for at afprøve Vestens ytringsfrihed ved at ramme et punkt, som ifølge avisen er lige så følsomt for Vesten, som for eksempel profeten Muhammed er det for muslimer. Flemming Rose, der som Jyllands-Postens kulturredaktør var med til at beslutte at trykke de 12 tegninger af Muhammed, udtalte i den forbindelse, at Jyllands-Posten gerne vil trykke holocaust-satiretegningerne samtidig med den iranske avis. Dagen efter afviste chefredaktør Carsten Juste dog den ide, og Flemming Rose tog på ferie.

· Den svenske tegner Lars Vilks: I 2007 tegnede Lars Vilks Muhammed som hund, og siden har han både været udsat for mordtrusler og blevet overfaldet under en forelæsning på universitetet i Uppsala. 

· Fatwa’en mod Taslima Nasrin: I 1993 udkom bogen “Shame” (Skam) skrevet af den ateistiske kvindelige forfatter Taslima Nasrin fra Bangladesh. Den handlede om ekstremistiske muslimers overgreb på hinduer samt kvindeundertrykkelse i islams navn. En islamisk organisation i Bangladesh udstedte en fatwa mod hende, ligesom en iransk lærd i 1989 udstedte en fatwa mod Salman Rushdie. Også denne fatwa indebar en dødsdom over Taslima Nasrin. I 1994 udstedte en anden islamisk lærd en tilsvarende dødsdom over hende. Der var demonstrationer i Bangladesh, hvor vrede muslimer krævede hende henrettet. Nasrin har i dag fået asyl i Sverige. 

· Fatwa’en mod forfatteren Salman Rushdie. I 1989 udstedte en iransk islamisk lærd en fatwa - et religiøst dekret - hvor muslimer over hele verden blev opfordret til at dræbe forfatteren Salman Rushdie, fordi hans bog “De Sataniske Vers” var blasfemisk ifølge den islamiske lærde. Her kan drages en parallel til, at ungdomsorganisationen i det pakistanske politiske parti Jamaat-e-Islami i november 2005 udlovede en dusør på 50.000 kroner for at dræbe dem, der udførte de 12 tegninger. Der er dog en afgørende forskel på de to sager, mener tidligere formand for Dansk PEN, Niels Barfoed: Rushdie var født i et muslimsk samfund, og hans bog var udtryk for et oprør indefra, ikke en udefrakommende kritik eller hån. I artiklen “JP, De Sataniske Vers og van Gogh” i Information (se kilder) siger Niels Barfoed: “Man kunne forarges på Rushdies vegne, fordi han satte hele sin fantasi ind på at fortælle en øst-vest myte. De danske tegnere nærede ingen følelser over for deres genstand ( ... ) For Rushdie var ytringsfriheden et substantielt begreb i en frigørelsesproces. For Jyllands-Postens vedkommende var der tale om et efter min mening ikke velanbragt drilleri, hvor avisen svigtede sin pligt til at bidrage til en civiliseret optræden.” 

· Angrebet mod Charlie Hebdo i 2015: I Frankrig d. 7. januar 2015 blev satiremagasinet Charlie Hebdo udsat for et terrorangreb, hvor tre bevæbnede mænd trængte ind på redaktionen i Paris og dræbte 12 personer. Angrebet antages at have direkte relation til magasinets gentagne karikaturer af profeten Muhammed. Charlie Hebdo, der også i 2011 blev udsat for et brændattentat, er netop kendt for i ytringsfrihedens navn at trodse trusler og søgsmål ved ufortrødent at trykke tegninger, der gør grin med alt fra den katolske Pave til profeten Muhammed. I forbindelse med Muhammed-krisen i Danmark valgte magasinet for eksempel at genoptrykke Jyllands-Postens 12 tegninger sammen med en række nye kontroversielle karikaturer af profeten. De hovedmistænkte i sagen er to brødre, der ifølge Politikens artikel ”Naboer: Terrormistænkt forsvandt i et halvt år” kan kobles sammen med og tidligere er dømt for deltagelse i radikale islamistiske netværk og grupper (se kilder).

 

Initiativer for at dæmpe konflikten

Hvilke initiativer tog danske muslimer for at dæmpe konflikten?

Mange muslimer reagerede ved at tage afstand fra de voldelige protester i udlandet og fra de såkaldte protestrejser, som nogle imamer fra Danmark foretog til udlandet. De udtrykte i stedet deres støtte til ytringsfriheden og opfordrede til dialog og forsoning. Det gjaldt blandt andre:

· The Network: En gruppe muslimske akademikere, der sluttede sig sammen under navnet “The Network”. Gruppen ønsker at fremme dialog mellem muslimer og ikke-muslimer i Danmark. Det vil den gøre ved at ‘udleje’ muslimske unge, så hr. og fru Danmark, en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution kan bestille en samtale med eller et oplæg af en dansk muslim. Gruppens talsmand er Tanwir Ahmad, tidligere medlem af Borgerrepræsentationen i København for Det Radikale Venstre

· Demokratiske Muslimer: Den radikale folketingspolitiker Naser Khader etablerede i begyndelsen af februar 2006 en sammenslutning af såkaldt moderate muslimer. Omkring 200 meldte sig som medlemmer på det stiftende møde på Christiansborg. Formålet med sammenslutningen er at danne modvægt til det billede, danske imamer tegner, blandt andet ved at bevise, at islam og demokrati er forenelige størrelser

· Muslimer i Dialog: En gruppe muslimer, som i flere år har arbejdet for dialog mellem muslimer og ikke-muslimer. Gruppen har arrangeret flere dialog- og debatarrangementer om Muhammed-tegningerne

· Det dansk-somaliske netværk: Besluttede i februar 2006 at gøre en aktiv indsats ved at opfordre til dialog og give et mere nuanceret billede af Danmark til verdens muslimer via lokale radio- og tv-kanaler, netværkets hjemmeside og andre medier som BBC Somali Service. 

Hvilke andre danske initiativer er der taget?

· Flere steder i landet er der blevet afholdt fredsdemonstrationer, fakkeltog for forsoning samt fællesbøn for medlemmer af forskellige religioner

· I februar 2006 tog en tidligere dansk ambassadør i Tunesien og Algeriet, Herluf W. Hansen, på en personlig rundrejse i Mellemøsten for at undskylde for Jyllands-Postens Muhammed-tegninger

· I efteråret 2005 fik Michelle Hviid, der til daglig lever af at arrangere single-middage, den ide, at danskere og indvandrere burdes mødes over et måltid for at lære hinanden at kende og skabe grobund for dialog efter Muhammed-krisen. Hendes mål var, at 1500 indvandrere og 1500 etniske danskere skulle åbne deres hjem for hinanden lørdag den 22. april og på skift spise retter hos hinanden. Michelle kaldte sit projekt “Vigtigt.dk”, og Danmarks Radio fulgte projektet i fem tv-udsendelser med titlen “Michelles mission”. Det lykkedes dog kun at samle cirka 300 nydanskere og 600 danskere til arrangementerne i København, Århus, Odense og Aalborg

· Huset Mandag Morgen tog i foråret 2006 et initiativ kaldet Co-existence of Civlizations. Formålet med initiativet var at inddrage og udnytte læren af den krise, der fulgte i kølvandet på offentliggørelsen af tegningerne. Ved at samle kunstnere, erhvervsfolk, forskere, mediefolk og unge ønskede initiativtagerne at skabe en ny form for global tænkning, der kan være med til at forhindre religiøse og kulturelle konflikter i fremtiden. Der blev i løbet af foråret og sommeren 2006 afholdt i alt fem konferencer, som dannede optakt til en stor konference i København i begyndelsen af september 2006 kaldet The Copenhagen Co-existence Lab

· Next Stop Denmark og Next Stop Mellemøsten er to sammenhængende initiativer, som Mellemfolkeligt Samvirke og Krogerup Højskole har stået bag. Next Stop Danmark bestod i, at de to institutioner i marts 2006 inviterede 50 unge fra Mellemøsten på en uges ophold i Danmark, hvor de fik lejlighed til at møde danske unge og tage på besøg på blandt andet Jyllands-Posten. En stor del af opholdet gik med at diskutere Muhammed-tegninger og vilkår for dialog og fredelig sameksistens. Next Stop Danmark udsprang af Next Stop Mellemøsten, som består af en række studieture til forskellige lande i Mellemøsten i sommeren og efteråret 2006. Formålet er at lade almindelige mennesker fra forskellige verdensdele mødes og opdage, at de ikke er placeret på hver sin side i en civilisationskamp, men sammen kan kæmpe for demokrati og menneskerettigheder.

· I februar 2010 udsendte dagbladet Politiken en erklæring om Muhammed-tegningerne, hvor det blandt andet hed: “Politiken har aldrig haft til hensigt at genoptrykke Karikaturtegningen som udtryk for redaktionelle holdninger eller værdier, men udelukkende som led i avisens nyhedsdækning. Det har aldrig været Politikens hensigt med genoptrykning af Karikaturtegningen af Profeten Muhammed at krænke muslimer i Danmark og andre lande rundt i verden. (…) Vi undskylder over for alle, der er blevet krænket af vores beslutning om at genoptrykke Karikaturtegningen.” 

Hvilke internetbaserede initiativer blev der taget?

Flere danske privatpersoner og grupper af borgere har lanceret hjemmesider med breve til muslimske borgere i hele verden. Et par eksempler er:

· www.anotherdenmark.org: En hjemmeside, der blev lanceret i begyndelsen af februar 2006, og som indeholder et brev stilet til “muslimske medborgere i Danmark og i resten af verden.” I brevet, som er oversat til en lang række sprog, står der blandt andet: “Jeg ønsker at vise, at der er et andet Danmark. Et Danmark, som vil leve i fred med den muslimske verden. Et Danmark, som ønsker respekt og tolerance mellem religioner og befolkningsgrupper. Jeg har som dansker ikke noget ansvar for, hvad en enkelt privat dansk avis bringer. Men jeg tager skarpt afstand fra Jyllands-Postens krænkelser af muslimer verden over, og jeg forstår ønsket om en undskyldning fra avisen. ( ... ) Jeg opfordrer til, at alle parter lader deres ytringer og protester komme respektfuldt og fredeligt til udtryk.”

I løbet af 14 dage havde flere end 14.000 danskere været inde på siden og skrive en personlig hilsen til den muslimske verden. Brevet er desuden blevet offentliggjort på flere arabiske nyhedssites, blandt andet ved hjælp af en donation på 10.000 dollar fra et arabisk mediebureau

· www.forsoningnu.dk: På denne hjemmeside er offentliggjort et brev formuleret af en dansk privatperson, hvis frivillige arbejde i Amnesty International inspirerede ham til tiltaget. Brevet havde overskriften “Stop den eskalerende konflikt”, og det indeholdt blandt andet en afstandtagen til vold, en opfordring til forsoning og en appel til den danske regering og regeringer i alle berørte lande om i fællesskab at løse konflikten. Brevet kunne underskrives på internettet i perioden fra 6. til 28. februar 2006, og det resulterede i 60.136 underskrifter. Den 13. marts 2006 blev underskrifterne afleveret til daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) og til de diplomatiske repræsentationer fra Bosnien-Hercegovina, Palæstina, Egypten, Tyrkiet, Algeriet, Indonesien og Pakistan

· www.viljetilfaellesskaber.dk: På denne hjemmeside har 21 ledere af danske kulturinstitutioner offentliggjort et brev, der opfordrer til forsoning, samtale og udvikling af nye fællesskaber. Også dette brev kunne underskrives. I midten af juni 2006 var der kommet knap 2300 underskrifter. 

Hvilke initiativer har muslimer i resten af verden taget?

Der er taget en række initiativer til forsoning og dialog. Blandt andre følgende:

· 41 af verdens mest betydningsfulde islamiske lærde udsendte i februar 2006 en erklæring, hvor de tog afstand fra de voldelige demonstrationer mod Muhammed-tegningerne. De lærde opfordrede muslimer verden over til at afstå fra voldelige protester og fra metoder som “angreb på ambassader, diplomater og lignende, der ikke er i overensstemmelse med islam.” Samtidig opfordrede de 41 lærde den danske regering og danskerne til at svare “de retfærdige og fornuftige hjemlige stemmer, der har protesteret mod tegningerne”, og de opfordrede muslimske organisationer og regeringer til at tage sagen op i FN

· De 57 lande i Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC) offentliggjorde i februar 2006 sammen med FN og EU en appel i forsøget på at dæmpe urolighederne i en række muslimske lande. I appellen opfordrede de tre parter til en fredelig løsning på konflikten og appellerede til regeringer, autoriteter og myndigheder om at arbejde for dialog og fred. “Aggressioner mod liv og ejendomme kan kun skade islams omdømme som en fredelig religion,” hed det i appellen, hvor der også blev udtrykt forståelse for den smerte, profettegningerne har forvoldt millioner af troende.

· Kuwaits Ministerium for Islamiske Affærer arrangerede i slutningen af maj 2006 en konference i London, hvor 140 muslimske akademikere, politiske og religiøse ledere var samlet for at diskutere, hvordan det negative billede, mange europæere har af muslimer, kan ændres, og hvordan kriser som karikatur-krisen kan undgås i fremtiden. Budskabet fra arrangørerne var, at muslimer i Europa selv skal medvirke til at ændre det fejlagtige billede af dem og deres religion ved at deltage i debatten og engagere sig i samfundet. Konferencen følges efter planen op af en lignende konference i december 2006.

· En ung egyptisk muslim besluttede i foråret 2006 sammen med en række andre intellektuelle egyptere at udskrive en tegneseriekonkurrence, hvor unge fra hele verden skulle tegne deres ide om, hvad respekt er. Det skete for at forsøge at vende Muhammed-krisen til noget positivt og give unge mulighed for at skabe konstruktive alternativer til den hårdt optrukne debat om ytringsfrihed. Initiativet beskrives i Ritzau-artiklen “Ung muslim starter tegneseriekonkurrence” (se kilder).

Efterdønningerne af Muhammed-krisen

Har Muhammed-krisen ændret danskernes holdning til Islam?

Fem år efter Muhammed-tegningerne blev bragt viser en undersøgelse, at hver femte dansker er blevet mere kritiske over for islam ifølge artiklen “Flere er islamkritiske efter Muhammedsag” (se kilder). Samtidig mener kun godt en procent af danskerne, at de er blevet mere positive, mens 76 procent siger, at deres holdning er uændret.

Religionshistoriker Tim Jensen mener dog ikke, at Muhammed-konflikten er dens eneste årsag til danskernes mere negative holdning. Han siger i samme artikel: “Der har været en vedvarende antiislamistisk debat i Danmark, som er taget til siden den 30. September 2005, og som har været styret af meget stærke kræfter lige fra Trykkefrihedsselskabet, til opinionsdannere, til stand-up-komiker Farshad Kholghi til Dansk Folkeparti.” 

Hvad er holdningen til Danmark?

I anledning af udgivelsen af Flemming Roses debatbog “Tavshedens tyranni”, der genoptrykker tegningerne, opfordrer generalsekretæren for OIC (de islamiske staters samarbejdsorganisation) i et brev til udenrigsminister Lene Espersen til et forbud mod roses bog. I en artiklen “Det er ret alvorligt” i Berlingske Tidende (se kilder) siger Lene Espersen:

“Det er ret alvorligt, fordi det sender et signal om, at der i den muslimske verden allerede er en tiltagende bekymring over offentliggørelsen af Flemming Roses bog. Og det vil lægge et pres på de muslimske landes regeringer for at få dem til at reagere negativt.”

“Nogle steder er det gået temmelig fint med at få genopbygget Danmarks image, men det er klart, at sådan noget her tager lang tid at få væk. Og selv om det intet har med hinanden at gøre, er der mange, der kæder tegninge-sagen og sagen om koranafbrændingen sammen. Og derfor tror jeg, at vi må forberede os på, at tegninge-sagen altid vil ligge og ulme.”

 

Kilder

Markante organisationer, institutioner og initiativer i Danmark

Markante organisationer og institutioner i udlandet

Nyheds- og baggrundssites i Danmark

Avisartikler

Astrup, Søren:
Naboer: Terrormistænkt forsvandt i et halvt år. Politiken, 2015-01-08.
Damkjær, Ole:
Det er ret alvorligt. Berlingske Tidende, 2010-09-30.
Schmidt, Malin:
‘Jeg tager ansvar for billederne. Ikke for volden’. Information, 2010-09-30.
Ritzau:
Flere er islamkritiske efter Muhammedsag. Berlingske Tidende, 2010-09-29.
Lindqvist, Andreas:
Ekspert: Terrornetværk kappes om at ramme JP. Politiken, 2010-09-29.
Ritzau:
Danmark vil være terrormål i mange år. Jyllands-Posten, 2010-09-28.
Ritzau:
Merkel var med til at hylde Kurt Westergaard. Politiken, 2010-09-08.
Sørensen, Rasmus Bo:
Jørgen Leth: Flemming Rose er en kulturhelt. Information, 2010-08-26.
Nørgaard Pedersen, Lars:
Røgen har lagt sig efter tegninger. Jyllands-Posten, 2006-06-04.
Nørgaard, Niels:
Muhammed-krisens efterspil: Arlas bønder betaler dyrt. Politiken, 2006-06-03.
Rasmussen, Morten:
Da Jyllands-Posten skulle vise muskler. Kristeligt Dagblad, 2006-06-01.
Blüdnikow, Bent:
Syv journalister stadig fængslet efter Muhammed-sagen. Berlingske Tidende, 2006-04-30.
Kassebeer, Søren:
Tyskere kræver pavesatire forbudt. Berlingske Tidende, 2006-04-19.
Vind Jensen, Jesper:
Krags karikaturkrise. Weekendavisen, 2006-03-31.
Jakobsen, Torben:
Skoleleder må dæmpe elever. Jyllands-Posten, 2006-02-11.
Percinell, Selim:
I Mellemøsten taler om den nye Salman Rushdie-sag. Kristeligt Dagblad, 2006-02-11.
Gram, Sanne og Ditlev, Niels:
Det Arabiske Initiativ i modvind. Jyllands-Posten, 2006-02-07.
Ritzaus Bureau:
11.200 danske arbejdspladser i fare. Ritzaus Bureau, 2006-02-01.
Dannemand, Henrik:
Muslimer overvejer at anke blasfemi-afgørelse. Berlingske Tidende.
Ellemann-Jensen, Uffe:
Ytringsfriheden - igen, igen …. Berlingske Tidende. 2006-01-07.
Hornbech, Birthe Rønn:
Ingen skal komme og krænke ytringsfriheden. Politiken. 2006-01-07. Debatindlæg.
Perregaard, Henrik Preben:
JP er fundamentalistisk. Jyllands-Posten. 2006-01-07. Debatindlæg.
Rasmussen, Morten:
Strid om Muhammed-tegninger kan ende ved menneskeretsdomstol. Kristeligt Dagblad, 2006-01-06.
Lund, Lotte og Aagaard, Charlotte:
JP, De Sataniske Vers og van Gogh. Information. 2006-01-04.
Ritzaus Bureau:
Ballade rammer ikke eksport. Fyens Stiftstidende. 2006-01-04.
Termansen, Jesper:
Muhammed-tegninger kan føre til vold mod danskere. Berlingske Tidende. 2005-12-31.
Ritzaus Bureau:
DF vil forbyde afbrænding af Dannebrog. Kristeligt Dagblad. 2005-12-30.
Ullerup, Jørgen:
‘Vi angriber ikke ytringsfriheden’. Jyllands-Posten. 2005-12-22.
Svane, Anne Mette:
Politisk strid om ambassadøraktion. Jyllands-Posten. 2005-12-21.
Hansen, John:
Redaktøren og de 12 tegninger. Jyllands-Posten. 2005-12-18.
Laugesen, Gerd:
Ytringsfrihed: Hvad kan man sige i en debat? Jyllands-Posten. 2005-12-15.
Borg, Orla:
Islam-kritiker: Provokationen er nødvendig. Jyllands-Posten. 2005-10-31.
Ammitzbøll, Pernille og Collignon, Pierre:
De forbudte billeder. Jyllands-Posten. 2005-10-30.
Soei, Aydin:
En knytnæve i ansigtet. Information. 2005-10-14.
Rose, Flemming:
Ytringsfrihed: Muhammeds ansigt. Jyllands-Posten, 2005-09-30.
Schmidt, Malin:
Islamforvirring: Billedforbud i islam er et fortolkningsspørgsmål. Information. 2005-09-17.

Magasin- og tidsskriftartikler

Kurt Westergaard udsat for drabsforsøg.
Kragh, Anne Sofie:
Slaget om ytringsfriheden. Journalisten, Dansk Journalistforbund. Nr. 3/2006.
Thomsen, Margit Helle:
Muhammed-krise kan skade integrationen på arbejdspladserne. Ugebrevet A4, nr. 6/2006.
Rugberg Rasmussen, Torben:
‘For meget!’. Information om Indvandrere - tidsskrift for migration og kulturanalyse, nr. 4/2005. Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet, Odense.

Radioindslag

“Skal alle aviser bringe tegninger af Muhammed?”. Sendt kl. 12.30 på Danmarks Radio, P1, 2005-13-12.
“Undskyld for Jesus men ikke for Muhammed”. Indslag i programmet Lille Fredag på Danmarks Radio, P1, 2005-14-12.
Interview med imam Ahmed Akkari. Sendt kl. 11.03 på Danmarks Radio, P1, 2006-12-02.

Tv-udsendelser

“Michelles Mission 1-5”. Fem udsendelser om Michelle Hviids forsøg på at samle danskere og nydanskere til fælles middag i kølvandet på tegning-krisen. Sendt fem tirsdage kl. 20.30 på DR1: 2006-03-28, 2006-04-04, 2006-04-11, 2006-04-18 og 2006-04-25.
“Ved Profetens skæg”. Temalørdag om profeten Muhammed og om kontroversielle spørgsmål i islam. Sendt på DR2, 2006-04-22. Mere information om temaet på: Se under ‘tidligere udsendelser’.

Faglitteratur

Rose, Flemming:
Tavshedens Tyranni. Jyllands-Postens Forlag, 2010.
Erslev Andersen, Lars:
Den tabte uskyld. Verdensorden, værdikamp, islamisme. Syddansk Universitetsforlag, 2006.
Christoffersen, Lisbet (red.):
Gudebilleder. Ytringsfrihed og religion i en globaliseret verden. Tiderne Skifter, 2006.
Hansen, John og Hundevadt, Kim:
Provoen og profeten - Muhammedkrisen bag kulisserne. Jyllands-Postens Forlag, 2006.
Jerichow, Anders og Rode Mille (red.):
Profet-affæren - om 12 Muhammed-tegninger og hvad siden hændte. Dokumenter og argumenter. Dansk Pen, 2006.
Kaarsholm, Lotte Folke (red.):
Muslimsk-dansk dagbog - 19 dagbøger fra Muhammed-krisen. Informations Forlag, 2006.
Engelbreth Larsen, Rune og Seidenfaden, Tøger:
Karikatur-krisen - en undersøgelse af baggrund og ansvar. Gyldendal, 2006.
Rothstein, Klaus og Rothstein, Mikael:
Bomben i turbanen - profeten, provokationen, protesten, pressen, perspektivet. Tiderne Skifter, 2006.
Koranen, v. A.S. Madsen, Islam International Publications. 4. udgave. 2001.
Nicolaisen & Abdullah:
Spørgsmål og svar til Jyllands-Posten krisen. Krisen forårsaget af tegninger i den danske avis Jyllands-Posten, 2006. En bog om karikaturkrisen set fra et islamisk synspunkt. Tekst på både engelsk og dansk. Kan bestilles på www.zahra.dk.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning i Muhammedkrisen