Tiden efter middelalderen

Main image kapitel
Reformationsmonumentet med Chr. den 3. der får læst dokumentet op. Monumentet står på pladsen foran Københavns Domkirke,
Reformationsmonumentet med Chr. den 3. der får læst dokumentet op. Monumentet står på pladsen foran Københavns Domkirke,
Foto: Leif Tuxen / Scanpix

Hvad skete der efter middelalderen?

De fleste historikere mener, at den danske middelalder sluttede, da kong Christian 3. gennemførte reformationen i Danmark. Reformationen byggede på teologen Martin Luthers tanker og handlede kort sagt om at gøre kirkens magt mindre og om at vende tilbage til det, Martin Luther opfattede som en mere ’oprindelig’ form for kristendom.

I Danmark forløb reformationen sådan, at Kong Christian 3. i 1536 arresterede alle landets biskopper, konfiskerede deres jord og indførte en ny officiel version af kristendommen: protestantismen. Dette blev startskuddet på renæssancen i Danmark, hvor kirken fik væsentligt mindre magt, og kongen og herremændene fik meget mere magt. Reformationens indflydelse på samfundet karakteriseres – i en artikel på Kulturarv.dk – på følgende måde af historiker Per Ingesman (se kilder):

”Den lutherske reformation fik vigtige konsekvenser for det danske samfund. I middelalderen havde tre vigtige samfundsområder – socialforsorg, uddannelse og ægteskab – hørt under kirken. De blev nu underlagt statslig regulering. Dermed blev staten i stand til at markere sig som en langt stærkere kraft i samfundet end før.”

Ifølge Per Ingesman ejede kongemagten kun 10-12 % af den dyrkede jord i Danmark inden reformationen. Men det ændrede sig med ét: ”Ved reformationen overtog kronen kirkegodset, som omfattede op til 40 % af al dyrket jord. En kolossal forøgelse af indtægterne,” skriver han i førnævnte artikel. 

Hvordan mærker vi middelalderens betydning i dag? 

Store dele af det Danmark, vi kender i dag, blev grundlagt i middelalderen. For eksempel begyndte næsten alle de større byer, der findes i Danmark i dag, at tage form i middelalderen. Det var også i middelalderen, at magten blev koncentreret omkring København.
Desuden har kristendommen og dens tænkning haft stor indflydelse på samfundets indretning og udvikling lige siden middelalderen. Så selv om middelalderen sluttede med et opgør og brud med den katolske kirke, har kristendommen stadig haft afgørende indflydelse. Historiker Brian McGuire skriver i bogen "Mennesker og kultur i Danmarks og Europas middelalder" (se kilder):

”Du behøver kun lytte til Dronning Magrethes nytårstaler for at erkende, at hun taler som en overbevist kristen, der tror på næstekærlighed og omsorg.”

Desuden skriver han, at "de fleste ikke-muslimske danskere taler og handler bevidst eller ubevidst indenfor rammerne af en kristen-jødisk begrebsverden.”

Flere af de opfindelser, der blev gjort i middelalderen, skulle også få afgørende betydning for eftertiden. For eksempel blev bogtrykkerkunsten, som Johann Gutenberg udviklede op gennem 1400-tallet, udgangspunktet for, at man senere begyndte at producere bøger og aviser. Og uden bøger og aviser ville vi ikke have haft det vidensamfund, vi har i dag. 

Hvorfor kaldes middelalderen nogle gange "mørk"?

Mange kender middelalderen som en "mørk" periode præget af undertrykkelse og stilstand. Men billedet er overdrevet, mener den danske historiker Brian McGuire. I artiklen "Ti myter om den mørke middelalder" på Videnskab.dk (se kilder), siger han:

”Middelalderen har været mørk, fordi senere perioder i Vestens historie har haft brug for at fremhæve deres fortræffelighed. Og det kan nemmest lade sig gøre ved at vise afstand til fortidens "mørke".”

Brian McGuire har ved flere lejligheder aflivet de myter, der eksisterer om middelalderen. F.eks. er det en myte, at man brændte hekse. ”Det var først efter middelalderen, at hekseforfølgelserne begyndte,” siger han til Videnkab.dk (se kilder). Det var også en myte, at der ikke var nogen særlig teknologisk udvikling i middelalderen. Ifølge Brian McGuire var ”middelalderen en frodig tid, hvor der skete meget med hensyn til tekniske opfindelser (hjulploven, stigbøjlen, dræningssystemer).”