Hvad er menneskerettigheder?
”Menneskerettigheder er et sæt af rettigheder, man har i kraft af at være menneske, og som er gyldige for alle og ikke kan fratages én. Menneskerettigheder er således basale rettigheder, som man ikke kan prioritere eller gradbøje.” Sådan lyder en definition på menneskerettigheder, nævnt i bogen ”Menneskerettigheder – i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder). I samme bog understreges det, at menneskerettigheder både er et begreb og et koncept og et sæt konkrete, vedtagne regler, som fremgår af FN’s Menneskerettighedserklæring, Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (se kilder).
Hvornår blev menneskerettighederne vedtaget?
Menneskerettigheder som begreb og koncept er ikke skrevet ned én gang for alle og kan siges at have eksisteret altid, idet det er nogle rettigheder, som alle mennesker er født med, uanset om disse rettigheder er skrevet ned på et stykke papir. Men når man taler om menneskerettighederne som et konkret sæt nedskrevne rettigheder, er det som regel FN’s Menneskerettighedserklæring, man henviser til. Denne erklæring, der også kaldes Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, blev vedtaget den 10. december 1948. I bogen ”Menneskerettigheder – i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder) kaldes erklæringen ”det mest markante dokument med hensyn til menneskerettigheder. Med dette dokument, der dækker både de borgerlige og politiske og de sociale og økonomiske rettigheder, opnåede menneskerettigheder for første gang en global autoritativ og normsættende betydning.”
Hvad betyder flere generationer af menneskerettigheder?
Det vil sige, at der findes flere typer af menneskerettigheder, som i teorien kan adskilles i det, man kalder forskellige ’generationer’. Det betyder ikke, at disse menneskerettigheder er opstået efter hinanden eller skal prioriteres i den rækkefølge. Det er en måde at beskrive forskellige dele af menneskerettighederne på. Det var en fransk jurist, Karel Vasak, der fandt på begrebet, og han talte om tre generationer af menneskerettigheder, inspireret af de tre temaer fra den franske revolution: frihed, lighed og broderskab. Forholdet mellem disse temaer og de tre generationer af menneskerettigheder kan kort og skematisk beskrives således:
Første generation: Frihed (liberté): Civile og politiske rettigheder
Anden generation: Lighed (égalité): Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
Tredje generation: Broderskab (fraternité): Solidariske rettigheder.
En mere detaljeret gennemgang af ideen om tre generationer af menneskerettigheder findes i bogen ”Menneskerettigheder – i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder) samt i temaet ”Generelt om menneskerettigheder” på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside (se kilder).
Hvad ligger der i begrebet første generation af menneskerettigheder?
På instituttets hjemmeside fremgår det, at den første generation af menneskerettigheder ofte omtales som de civile og politiske rettigheder, og blandt disse nævnes typisk de rettigheder, der beskrives i artiklerne 2-21 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder (se kilder). Det er primært rettigheder, der handler om at have ”frihed fra” noget, for eksempel frihed fra diskrimination, slaveri, tortur og indgreb i privatlivet. De er knyttet til den liberale individualismes politiske filosofi.
Hvad ligger der i begrebet anden generation af menneskerettigheder?
Den anden generation af menneskerettigheder kaldes også de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. De er knyttet til den socialistiske tradition og filosofi og handler i højere grad om ”retten til” i stedet for ”frihed fra”. Som illustration på denne generation af rettigheder kan nævnes artikel 22-27 i Verdenserklæringen, som blandt andet omhandler retten til social sikkerhed; retten til at arbejde og til beskyttelse mod arbejdsløshed, retten til fritid, herunder regelmæssige ferier med løn, retten til sundhed og uddannelse samt retten til beskyttelse af den enkeltes videnskabelige, litterære eller kunstneriske produktion.
Hvad ligger der i begrebet tredje generation af menneskerettigheder?
Idéen om den tredje generation af menneskerettigheder er knyttet til det franske begreb, fraternité (broderskab) og kaldes også de solidariske rettigheder. De er nævnt i artikel 28 i Verdenserklæringen, hvor det blandt andet hedder: ”Alle har ret til at leve i en social og international orden, hvor rettighederne, som de er formuleret i denne deklaration, kan opfyldes fuldt ud.” Det handler om fællesskabets forpligtelser over for den enkelte: Retten til økonomisk, social, politisk og kulturel selvbestemmelse, økonomisk og social udvikling, fred, et sundt miljø samt humanitær katastrofebistand. Disse rettigheder er altså knyttet til diskussionen om global omfordeling af magt og rigdom, og det var især aktivister og politikere fra en række udviklingslande, der fik sat fokus på disse rettigheder i sidste halvdel af 1900-tallet. Også diskussionen om globale miljøproblemer er tæt knyttet til begrebet om solidariske rettigheder.
Er der noget, der hedder fjerde generation af menneskerettigheder?
I takt med den teknologiske udvikling og det, der kaldes den fjerde industrielle revolution, er forskere også begyndt at tale om en fjerde generation af menneskerettigheder. Som det fremgår af artiklen ”Time for a Fourth Generation of Human Rights?” på hjemmesiden for FN’s forskningsinstitut for social udvikling (UNRISD), giver nyere teknologier som blandt andet automatisering, kunstig intelligens, droner, big data, digital overvågning og lignende muligheder for både en bedre og en slemmere verden. I artiklen argumenterer forskerne for, at man bør sikre mennesker imod misbrug af disse teknologier (se kilder).
Hvad er ’menneskerettighedernes internationale grundlov’?
I de første årtier efter vedtagelsen af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder var der stor uenighed om, hvordan de skulle fortolkes og vægtes. USA lagde vægt på de politiske og borgerlige rettigheder, også kaldet første generations menneskerettigheder, mens Sovjetunionen i realiteten ikke anerkendte disse rettigheder og i stedet fokuserede på anden generation af rettigheder, de økonomiske og sociale. FN måtte derfor opgive at vedtage en samlet konvention, som omsatte principperne i Verdenserklæringen til juridisk bindende traktater. I stedet vedtog FN’s generalforsamling i 1966 to konventioner, FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder og FN-konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen samt de to konventioner kaldes tilsammen ’menneskerettighedernes internationale grundlov’, som det forklares i artiklen ”Eksperter fra hele verden diskuterer fremtidens menneskerettigheder i Aarhus” på Aarhus Universitets hjemmeside (se kilder).
Hvilke regionale menneskerettighedserklæringer og -konventioner findes der?
Som det fremgår af bogen ”Folkeret og menneskerettigheder” (se kilder), betød den ideologiske uenighed, der prægede verden under Den Kolde Krig, at det var vanskeligt at udvikle et globalt gældende system af konventioner, som omsatte Verdenserklæringen om Menneskerettigheder til juridisk bindende tekster, som alle kunne tilslutte sig. I stedet udvikledes en række regionale systemer med erklæringer, konventioner og i nogle tilfælde også domstole, der kunne dømme i sager om brud på konventionerne:
· Europa: Europarådet formulerede Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og oprettede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
· Afrika: Organisationen for Afrikansk Enhed (siden 2002 den Afrikanske Union) har vedtaget en egen menneskerettighedskonvention, men den domstol, der blev etableret til at kontrollere overholdelsen af konventionen, er ikke i funktion.
· Amerika: Organisationen af Amerikanske Stater har ligeledes vedtaget en egen konvention og har etableret en domstol, der skal kontrollere, at konventionens bestemmelser overholdes.
· Asien og Mellemøsten har derimod ikke nogen regionale menneskerettighedssystemer, om end der i begge regioner findes adskillige organisationer, der beskæftiger sig med menneskeret.
Sideløbende under Den Kolde Krig blev der i FN-regi vedtaget en række konventioner på særlige områder. Der gives eksempler på dem nedenfor.
Udviklingen af regionale menneskerettighedssystemer og baggrunden kan der læses mere om i bogen ”Folkeret og menneskerettigheder” (se kilder).
Hvilke vigtige FN-dokumenter om menneskerettigheder findes der?
· Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948. Den er ikke juridisk bindende, og de stater, der overtræder erklæringens punkter, kan ikke straffes på grundlag af deres tilslutning til erklæringen. Den skal altså først og fremmest ses som en form for programerklæring og en politisk handlingsplan.
· FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder. Vedtaget i 1966. Er juridisk bindende for de stater, der har ratificeret den.
· FN-konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Vedtaget i 1966. Er juridisk bindende for de stater, der har ratificeret den.
Siden har FN vedtaget en række særkonventioner, der fokuserer på rettigheder for personer, som tilhører særligt udsatte grupper (kvinder, børn, migrantarbejdere, personer med mentalt eller fysisk handicap), og på temaer af særligt alvorlig karakter (tortur, racediskrimination).
Den seneste tilføjelse kom i 2018 – 70-året efter FN’s Menneskeretserklæring – da hovedparten af medlemslandene blev enige om en global flygtningepagt, der skal styrke samarbejdet og solidariteten mellem flygtninge og deres modtagerlande, som det fremgår af aftalen ”FN’s Flygtningepagt” (se kilder).