Menneskerettigheder i Danmark

Hvad er Danmarks forhold til menneskerettighederne?

Relativt set har den danske stat længe haft ry for at være forkæmper for menneskerettigheder ude i verden og for at sikre menneskerettighedernes overholdelse inden for landets egne grænser. De nye ideologiske strømninger, der prægede Europa i slutningen af 1700-tallet og dannede baggrund for Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, spredte sig også til Danmark og satte sit præg på grundloven, der blev vedtaget i 1849, samt på grundloven fra 1953. Heri indgår en række af de borgerlige og politiske rettigheder, som listes op i Verdenserklæringen. Til gengæld påpeger EU-professor Marlene Wind i artiklen ”Forsker: Opdatér grundloven!” på Videnskab.dk, at det sagtens kunne blive meget bedre i Danmark – eksempelvis hvis man lod sig inspirere af den tyske grundlov: ”Vi burde opdatere grundloven i forhold til menneskerettighederne som for eksempel at sikre kvinders rettigheder, rettigheder til sundhed og den enkelte borgers personlige rettigheder. Derudover burde vi give domstolene en reelt mere uafhængig status i magtens tredeling” (se kilder).

Danmark underskrev Verdenserklæringen om Menneskerettigheder i 1948 og ratificerede de to konventioner om henholdsvis civile og politiske og økonomiske og sociale og kulturelle rettigheder, der blev vedtaget i 1966. Disse to konventioner er derfor juridisk forpligtende for Danmark, men de er ikke inkorporeret i dansk ret, og det er ifølge Marlene Wind kritisabelt.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som har fokus på civile og politiske rettigheder blev til gengæld gjort til en del af dansk lov i 1992. Men tillægsprotokollen om sociale rettigheder, Den Europæiske Socialpagt, som blev vedtaget i 1961, har Danmark ikke ratificeret.

Danmark har desuden tiltrådt de fleste af FN’s særkonventioner på menneskerettighedsområdet, blandt andet Børnekonventionen, og de er skrevet ind i dansk lov i form af enkelte bestemmelser rundt omkring, men ikke i deres fulde ordlyd. Partiet SF samt et borgerforslag lægger op til, at man burde skrive Børnekonventionen ind i dansk lovgivning, hvilket blandt andet fremgår af Dagbladet Informations artikel ”SF: Skriv Børnekonventionen ind i dansk lovgivning” (se kilder).

Hvad gør Danmark for at forsvare og fremme menneskerettigheder?

Danmark har havde gennem årtier et internationalt ry som et land, der arbejder på at fremme menneskerettigheder. Det skyldes blandt andet, at menneskerettigheder i en årrække har været et fokusområde i Danmark udenrigs- og udviklingspolitik. I 1989 besluttede Folketingets Udenrigsudvalg, at overholdelse af menneskerettigheder skulle indgå som et af kriterierne for, hvilke lande Danmark udvalgte som programsamarbejdslande i udviklingspolitikken. Lande, hvor der finder grove menneskerettighedskrænkelser sted, risikerer således at miste udviklingsbistand fra Danmark.

Da VK-regeringen kom til magten i 2001, besluttede den desuden at gøre menneskerettigheder til et tværgående element i sin udenrigspolitik. Som opfølgning på denne beslutning igangsatte regeringen blandt andet Det Arabiske Initiativ (i dag Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram), som sigter efter at støtte demokratisering og menneskerettigheder i den arabiske verden.

Også via EU-samarbejdet benytter den danske regering sig af menneskerettigheder som politisk redskab. Det sker for eksempel i forbindelse med optagelse af nye EU-lande, hvor der i de såkaldte Københavns-kriterier stilles krav til kandidatlandene om overholdelse af menneskerettigheder, og EU stiller ligeledes krav om overholdelse af menneskerettigheder til de lande, de indgår handelspolitiske aftaler med. Desuden arbejdes der internt i EU på at kæmpe fremmedhad og racisme og handel med kvinder og børn.

Menneskerettighedsaspektet i dansk udviklings- og udenrigspolitik behandles blandt andet på Udenrigsministeriets hjemmeside (se kilder).

Hvilken kritik møder den danske menneskerettighedspolitik?

FN har ad flere omgang de senere år rettet skarp kritik mod Danmark for dets politiske arbejde med menneskerettigheder – eller mangel på samme. I 2015 gjaldt det blandt andet den danske nedlæggelse af Irak-kommissionen, en hyppig brug af isolation i fængslerne og udbredt tvang i psykiatrien er blandt de forhold, som FN’s Torturkomité kritiserede Danmark for. Det kan man læse om i artiklen ”Danmark modtager kritik fra FN’s Torturkomité” på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside (se kilder). Tre år senere kom kritikken igen fra FN – denne gang handlede det om Danmarks håndtering af voldtægter, en utilstrækkelig seksualundervisning, den såkaldte ghettolov og interkønnedes manglende rettigheder. Det fremgår af artiklen ”FN-kritik af Danmark for håndtering af voldtægter” på Amnestys hjemmeside (se kilder). Og i 2019 var kriminalisering af hjemløse og begrænset adgang til sundhedsydelser blandt de ting, som FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder anbefalede den danske stat at kaste et nærmere blik på. Kritikken er uddybet i artiklen ”FN ser kritisk på flere danske sociale forhold” på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside (se kilder).

Hvilke problemer har Danmark med menneskerettighederne?

”Menneskeretten har sat grænser for dansk politik på kontroversielle områder som udlændinge og strafferet. Dansk lovgivning gennemføres konsekvent med henvisning til ’Danmarks internationale forpligtelser’, og danske domstole henviser langt oftere til den Europæiske Menneskerettighedskonvention end til Grundloven. Der går næppe en dag, uden at ”konventionerne” påberåbes i forhold til det ene eller andet politiske spørgsmål”. Sådan står der i oplægget til debatbogen ”Kampen om menneskerettighederne” (se kilder), der beskæftiger sig med disse spørgsmål.

Man kan også jævnligt finde kritiske rapporter om menneskerettighedsforhold i Danmark via hjemmesiderne for organisationer som Amnesty International Danmark og Human Rights Watch samt Det Europæiske Agentur for Fundamentale Rettigheder (tidligere den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI)), Europarådets menneskerettighedskommissær og en række FN-komiteer.