Kings filosofi og rolle i borgerretsbevægelsen

Hvad var Kings filosofi?

Gennem hele sit aktivistliv praktiserede og argumenterede King for, at den bedste og mest effektive måde at opnå social og politisk forandring på var ved ikkevoldelige aktioner. Da King første gang stiftede bekendtskab med den ikkevoldelige proteststrategi var, da han på Morehouse College læste Henry David Thoreau’s ”Essay on Civil Disobedience”. King blev dybt fascineret, men det skulle tage ham mange år at forstå, at den ikkevoldelige strategi kunne bruges til at belyse og løse ikke bare individuelle konflikter men også større sociale konflikter. Det var først, da han stiftede bekendtskab med Gandhi, at han fik øjnene op for den ikkevoldelige strategis og filosofis samfundsforandrende potentiale.

I 1959 rejste King til Indien for at lære mere om Gandhis ikkevoldelige filosofi og strategier i sin kamp mod det britiske herredømme i Indien. For King selv blev ikkevolden ikke bare et strategisk valg men ”a commitment to a way of life”, som man kan læse mere om på The King Centers hjemmeside (se kilder). Den ikkevoldelige strategi viste sig dog også at være effektiv til at få opmærksomhed i medierne og sympati i den bredere amerikanske befolkning. Billeder af politihunde og betjente, der gik løs på fredelige demonstranter, forargede mange og skabte opbakning til sagen.

King var ”no radical”, som Time Magazine skrev om ham. Men han var stærk i troen – ikke bare i forhold til det kristne budskab, men også i forhold til grundlæggende amerikanske idealer om lighed og frihed for alle. Denne ”old American doctrine would be King’s star and compass” hedder det i artiklen ”The Martin Luther King we remember” (se kilder).

Men de voldelige trusler og handlinger, der blev rettet mod ham selv, udfordrede ved flere lejligheder hans overbevisning. Da boykotten af busserne i Montgomery stod på, fik han en nat et anonymt telefonopkald. Samtalen endte med en dødstrussel: ”Nigger, we’re tired of you and your mess now. And if you aren’t out of this town in three days, we’re going to blow your brains out, and blow up your house”, fremgår det af artiklen ”The Martin Luther King we remember” (se kilder). King blev rystet. Men hvad derefter skete skulle få afgørende indflydelse på hans liv og kamp. Han gik ud i køkkenet og gav sig til at bede: ”Lord, I’m down here trying to do what’s right. I think I’m right. I think the cause that we represent is right. But Lord, I must confess that I’m weak now. I’m faltering. I’m losing my courage. And I can’t let the people see me like this because if they see me weak and losing my courage, they will begin to get weak”. I det øjeblik hørte han en stemme indeni, Jesu stemme: ”Martin Luther, stand up for righteousness. Stand up for justice. Stand up for truth. And Lo I will be with you, even until the end of the world”. Citaterne fremgår af artiklen ”The King we remember” (se kilder).

I hvilke aktioner spillede han primært en rolle frem til 1965?

· Udover boycotten af busserne i Montgomery i 1955-56 huskes King nok mest for sin rolle som frontfigur under den store march for frihed og arbejde i Washington i 1963, hvor han foran det enorme Lincoln Memorial holdt sin legendariske tale ”I have a dream”. Målet for marchen var blandt andet at få lige borgerrettigheder til alle og lige adgang til arbejdsmarkedet. Mere end 200.000 mennesker deltog, inklusive kendte musikere og performere, og marchen var en kæmpe succes. Umiddelbart efter tog præsident Kennedy initiativ til the Civil Rights Act, som blandt andet gjorde op med institutionaliseret raceadskillelse. Loven blev endeligt vedtaget den 2. juli 1964, efter Kennedy’s død.

 

· King spillede også en væsentlig rolle i Albany-bevægelsens kampagne for at gøre op med raceadskillelse og diskrimination i Albany i 1961-62. Kampagnen var startet af blandt andre SNCC og NAACP, som senere inviterede King og SCLC med. Bevægelsen organiserede sit-ins, demonstrationer og andre protestaktioner. Med King som trækplaster fik de godt med medieomtale. Ikke mindst da han røg i fængsel. Desværre kom der ikke mange konkrete forandringer ud af aktionerne, og King udtalte senere, at ”the mistake I made there was to protest against segregation rather than against a single and distinct facet of it. Our protest was so vague that we got nothing, and the people were left very depressed and in despair.”

 

· Et lille år efter Albany indledtes en tilsvarende kampagne i Birmingham, hovedstaden i Alabama, med King som en af frontfigurerne. Denne gang med betydelig større succes end i Albany, men også med mere vold. Aktivisterne protesterede mod raceadskillelse i byens offentlige rum, men blev blandt andet mødt af Birminghams politichef, Eugene ”Bull” Connor, som pudsede politihundene på dem og åbnede for brandhanerne. Hele nationen så med på tv, da aktivisterne blev majet ned for åben skærm. Martin Luther King blev arresteret og fra fængslet skrev han sit berømte ”Letter from Birmingham Jail”, hvor han reflekterede over en række moralske spørgsmål i forbindelse med borgerretsprotesterne. Birmingham-kampagnen var sammen med den store march til Washington med til at bane vejen for the Civil Rights Act i 1964.

 

· Udover kampen mod raceadskillelse kæmpede borgerretsbevægelsen og Martin Luther King også for, at afroamerikanere kunne få stemmeret. Den kamp kulminerede med marchen fra Selma til Montgomery i Alabama på initiativ af Martin Luther King og SCLC. Den 7. marts 1965 drog omkring 600 borgerretsaktivister afsted fra Selma, men de var knap kommet ud af byen, før de blev mødt med politiets køller og tåregas og tvunget tilbage. Dagen blev senere døbt ”Bloody Sunday”. Den 21. marts drog cirka 3.000 aktivister igen ud på den 80 km lange tur til Montgomery, denne gang med domstolens ord for, at de havde lov til at afholde en fredelig protestmarch. Da de nåede frem til Montgomery var de cirka 3.000 deltagere vokset til 25.000, som sammen sang ”We have overcome”. I august 1965 blev stemmeretsloven vedtaget i Kongressen, og myndighederne kunne ikke længere kræve, at borgere skulle kunne læse og skrive for at kunne stemme.