Hvad er manga til drenge?
I 1959 udkom ifølge Paul Gravetts bog “Manga - Sixty Years of Japanese Comics” (se kilder) de to første ugentlige magasiner med manga primært for drenge: “Shonen Magazine” og “Shonen Sunday”. Shonen (som betyder “dreng”) manga er i mange tilfælde actionhistorier om en gruppe af helte, der kæmper mod alskens fjender. Modsat vesten, hvor der ofte kun optræder én superhelt, er der mange helte i manga. Her kan heltene kun vinde, hvis de står sammen og udnytter hinandens styrker. Ifølge udstillingen “Anime explosion” (se kilder) kan det være et billede på det japanske samfunds kollektivistiske karakter, hvor firmaånd og livstidsansættelser stadig spiller en væsentlig rolle.
Shonen manga spænder vidt over kampsport, detektivhistorier, det overnaturlige og eventyr på havet. Herhjemme hitter især serierne “Dragon Ball” af Toriyama Akira og Yu-Gi-Oh” af Kazuki Takahashi.
Hvad er manga til piger?
I 1964 vandt den 16-årige Satonaka Machiko ifølge Paul Gravett i “Manga - Sixty Years of Japanese Comics” (se kilder) en talentkonkurrence i ugemagasinet for piger “Ribon”, og hun blev dermed den første succesfulde kvindelige mangakunstner. Inden da blev “shojo” (som betyder “pige”) manga skrevet af mænd baseret på, hvad de troede unge japanske piger gerne ville læse om.
Hovedpersonen i shojo manga i dag er typisk piger i 15-års alderen, som kæmper med identitetskriser og følelsesmæssige op- og nedture i de japanske skolegårde. Historier om “bishonen” (som betyder “smukke drenge”) nyder ifølge udstillingen “Anime explosion” (se kilder) også stor popularitet blandt pigerne. Her optræder drenge med meget androgyne træk, og rent kulturhistorisk kan denne afskygning af manga føres tilbage til beskrivelser af homoseksuelle elskere ved det japanske og kinesiske hof.
Kønsidentitet er en tilbagevendende problematik i shojo manga - i “Ranma 1/2”, som er en meget populær serie inden for shojo manga, skifter hovedpersonen køn, når han/hun kommer i kontakt med varmt vand.
Inden for tegneserieverdenen er det lidt af et særsyn, at en stor del af læserskaren er piger. Der har også været en del bekymringer omkring fremstillingen af piger i manga, idet de ofte er tegnet med lyserøde skørter, store øjne, spinkle kroppe og uendeligt lange ben. Marie Mortensen, som selv er stor mangaentusiast, har sin egen on-lineserie og har for nylig været med til at sætte udstillingen “Anime explosion” op for det danske filminstitut (se kilder). I forbindelse med fremstillingen af pigerne i manga, udtaler hun i artiklen “Myldrende billeder” i Weekend-Avisen (se kilder), at: “man ikke skal lade sig narre af, at pigerne i serierne netop er meget pigede, for de feminine skørter og lange øjenvipper forhindrer dem ikke i at være både modige og handlekraftige. Nuttet er ikke lig med vattet. I Japan er piger muligvis kommet så langt, at de både kan være hårde og se søde ud på én gang - eller i hvert fald drømmer de om det”. En serie som “Ranma 1/2” viser også, at en heltefigur kan gå på tværs af kønnene, og manga kan ikke siges at benytte sig af noget klassisk kønsrollemønster.
Hvad er manga til voksne?
Manga findes i alle afskygninger, og der er derfor mange forskellige former for manga, som henvender sig til alle aldersgrupper - også til de voksne. En type, som manga ifølge bogen “Manga - Sixty Years of Japanese Comics” (se kilder) er berygtet for, er “hentai” (som betyder “pervers”), der er pornografisk eller erotisk manga. Her findes også noget for enhver smag, og det er også muligt at finde almen seksualoplysning samt et indblik i japanske seksualnormer og kvindesyn - eksempelvis i “Manga love story”, som handler om et ungt nygift par.
Der findes også direkte samfundskritisk manga, som er skrevet specifikt til voksne. Udstillingen “Anime explosion” (se kilder) beskriver, hvordan den kvindelige tegner Okuzaki Kyoko har vundet adskillige priser for sine fortællinger “Pink” og “River’s Edge”, der tager emner som prostitution, materialisme og homofobi op.
Andre nicheområder inden for manga til voksne er manga, der beskriver livet inden for bestemte fagområder, som eksempelvis kunsthistorie, eller “seinen” manga, som er dystert, blodigt og fuldt af vampyrisme eller nazi-fetichisme.
Hvad er kanji?
Interessen i Japans enorme visuelle popkultur er kommet til at stå i stedet for billedet af et konservativt land med te-ceremonier, sumobrydning og kimonoer. Manga har fået sine fans til at dyrke billedet og dets mange signaler. Børn kaster sig over de såkaldte “kanji-kort”, som ifølge mangafan Marianne Gram i klummen “Tillad mig at springe ud som nørd” i Politiken, er med til at fange én ind i den nye subkultur. “Kanji” er de kinesiske tegn, som man skal kunne et par tusinde af, for at kunne læse en japansk avis - eller en mangategneserie. Kanji-kortene fungerer som en slags memory-indlæringsspil, hvor tegnet er på den ene side, og oversættelsen og betydningen er på den anden side.
Hvad er cosplay?
Et andet ritual, som danske mangafans har overtaget fra de japanske, er “cosplay”.
Cosplay er ifølge udstillingen “Anime explosion” (se kilder) sammentrækningen af ordene “costume” (som betyder kostume) og “play” (som betyder leg) og er en del af den store japanske pop-kultur, som er omkring manga. Unge japanere klæder sig ud som figurer fra manga og anime i skoleuniformer, vinger, rustninger, kimonoer og våben. I Tokyos harajuko-kvarter kan man ifølge hjemmesiden Alt om Asien (se kilder) se denne form for ungdomskultur hver søndag eftermiddag, når unge japanere promenerer i deres mest outrerede tøj. Nu kan det også ses i Danmark blandt inkarnerede fans, og da udstillingen “Anime explosion” (se kilder) holdt sin afslutningsfest i Cinemateket i København, blev der afholdt en konkurrence i cosplay med præmier til de bedst og vildest udklædte.