Malcolm X’s status i samtiden – og i dag

Hvordan var reaktionerne på mordet på Malcolm X?

Ved Malcolm X’s begravelse i Harlem den 27. februar 1965, kunne man få en fornemmelse af den store indflydelse han havde haft. I dagene forinden kunne folk komme og tage afsked med ham, mens liget lå i en åben kiste, og op mod 30.000 mennesker benyttede sig af den mulighed. Hans begravelse blev transmitteret direkte på en lokal tv-station i Harlem, og blandt de deltagende var en række kendte ledere i den sorte borgerrettighedsbevægelse. En af dem var skuespilleren og aktivisten Ossie Davis, som beskrev Malcolm X som ”vores skinnede sorte prins… der ikke tøvede med at dø, fordi han elskede os så meget”. Det fremgår af bogen ”The Death and Life of Malcolm X” (se kilder).

Hvordan blev Malcolm X opfattet i sin samtid og i årene efter sin død?

I sin samtid blev Malcolm X beskrevet som en af de mest indflydelsesrige afroamerikanere, og ifølge bogen ”Black Nationalism in the United States: From Malcolm X to Barack Obama” (se kilder) blev han allerede dengang anerkendt for at have styrket selvtilliden hos sorte amerikanere og genetableret kontakten til deres afrikanske rødder. Endvidere tilskrives han æren for at have spredt islam til de sorte samfund i USA, ifølge bogen ”The Heart of Islam: Enduring Values for Humanity” fra 2002 (se kilder).

Selvom Martin Luther King havde en anden, mindre uortodoks, tilgang til kampen for sortes rettigheder, anerkendte også han Malcolm X for hans arbejde. I en tale fra 1965 sagde King: ”Jeg havde altid en dyb kærlighed til Malcolm og følte, at han havde en stor evne til at sætte sin finger på ... roden til problemet. Han var en veltalende talsmand for sit synspunkt, og ingen kan ærligt tvivle på, at Malcolm havde stor bekymring for de problemer, vi står overfor”. Talen og forholdet mellem de to kan man læse mere om i Live Science-artiklen ”MLK and Malcolm X were more alike than we thought” (se kilder).

Hvilken opbakning opnåede Malcolm X i det afroamerikanske samfund?

Mange afroamerikanere – især dem, der boede i byer i det nordlige og vestlige USA – følte dengang, at Malcolm X satte ord på deres frustration over raceulighed, bedre end den almindelige borgerrettighedsbevægelse gjorde. I bogen ”Malcolm: The Life of a Man Who Changed Black America” (se kilder) skildres det, hvordan Malcolm X ved at give udtryk for afroamerikanernes frustration ”tydeliggjorde den pris, som det hvide Amerika skulle betale, hvis det ikke anerkendte det sorte Amerikas legitime krav”.

I samme bog beskrives det, hvordan stadigt mere radikale, sorte aktivister i slutningen af 1960’erne baserede deres tilgang til raceproblemet på Malcolm X og hans lære: ”Black Power-bevægelsen og den udbredte anvendelse af sloganet ”Black is beautiful” kan spore deres rødder tilbage til Malcolm X”.

Hvilke uklarheder er der om mordet på Malcolm X?

I årtierne efter drabet på Malcolm X begyndte der at opstå usikkerhed om, hvem der reelt stod bag mordet på den 39-årige aktivist i februar 1965. Alligevel har mystikken omkring mordet aldrig udløst den samme store interesse som eksempelvis mordet på John F. Kennedy (1963) eller på rapperen Tupac Shakur (1996). De forsøg, der har været på at genoptage mordsagen og for eksempel afdække, hvilke roller FBI, New Yorks politi eller Nation of Islam spillede i forbindelse med drabet, har ikke ført til resultater. I en artikel i The New York Times fra 2020 med overskriften ”Who Really Killed Malcolm X?” (se kilder), udtaler den Pulitzer-vindende historiker David Garrow: ”Langt størstedelen af hvide amerikanere har haft den opfattelse, at dette var en sort-mod-sort-forbrydelse, og måske en ekstremistisk-sort-mod-ekstremistisk-sort-forbrydelse. I årtier var der i det sorte samfund enighed om, at man ikke ville samle denne sten op for at se, hvad der lå under den”. I samme artikel omtales en Netflix-dokumentar fra 2020, ”Who Killed Malcolm X?” (se kilder), der i seks afsnit fremlægger nye potentielle beviser i sagen. Blandt andet påvises det, at de tre, der blev dømt for mordet, umuligt kunne have været på gerningsstedet den pågældende dag. Som følge af dokumentaren overvejede myndighederne at genåbne sagen, men siden er der ikke sket mere. En artikel i The Guardian omtaler også mordmysteriet og de konspirationer, som siden 1960’erne har hersket om Malcolm X’s død. Under overskriften ”Malcolm X assassination: 50 years on, mystery still clouds details of the case” (se kilder) opfordrer flere kilder de amerikanske myndigheder til at genåbne sagen og offentliggøre de dokumenter, som journalister og andre, der har søgt aktindsigt, fortsat nægtes adgang til.

Hvad betyder Malcolm X for amerikanerne i dag?

I 2015 viste en omfattende undersøgelse foretaget af YouGov i USA, at størstedelen af afroamerikanerne ser positivt på Malcolm X, selvom de fleste afviser hans idé om ”black seperatism”. Det fremgår af artiklen “Malcolm X remembered favorably by blacks but not by whites” (se kilder), hvor det også konkluderes, at hvide amerikanere er langt mere skeptiske over Malcolm X og det, han stod for. I 2015, da Barack Obama var præsident i USA, blev der efter mange års forsøg indført en officiel, landsdækkende ”Malcolm X Day”, som markeres hvert år den 19. maj (Malcolm X’s fødselsdag). Til sammenligning har der siden 1983 været en officiel årlig fejring af Martin Luther King, hvilket vidner om det forskellige syn på de to sorte borgerrettighedsaktivister i det amerikanske samfund. Det argumenterer den amerikansk-muslimske aktivist og professor Omar Soleiman for i en artikel fra 2020 på Al-Jazeeras hjemmeside. Under overskriften ”Malcolm X is still misunderstood – and misused” (se kilder) vurderer Soleiman, at forskellen primært skyldes, at mange generelt opfatter Malcolm X som voldelig og splittende sammenlignet med den mere fredelige Martin Luther King: ”Malcolm var aldrig voldelig – ikke som medlem af Nation of Islam, heller ikke som troende sunnimuslim. Men Malcolm fandt det hyklerisk at kræve, at sorte mennesker i USA skulle holde sig til ikke-voldelige demonstrationer, når de for altid havde været udsat for vold fra staten. Han troede på, at sorte i USA havde retten til at forsvare sig selv”, og Soleiman slutter sin kommentar om ”Malcolm og Martin” med ordene: ”Måske er det på tide at spørge, hvorfor vi kun fejrer den ene af dem”.

Hvordan ser Black Lives Matter-bevægelsen på Malcolm X?

Efter adskillige mord på afroamerikanske borgere de seneste årtier, ofte begået af hvide amerikanske politimænd, har protestbevægelsen Black Lives Matter vokset sig stor både i USA og i udlandet. Bevægelsen er et løst netværk, som først opstod i 2013 med hashtagget #BlackLivesMatter som følge af mordet på den sorte Trayvon Martin i 2012. Ifølge en artikel fra 2016 på Huffington Post med overskriften ”Malcolm X and the Black Lives Matter Movement” (se kilder) har Malcolm X haft enorm betydning for, at Black Lives Matter også har fået appel uden for USA’s grænser. Særligt ét citat af Malcolm X fremhæves i artiklen: ”De bliver ved med at pakke dig ind i borgerrettigheder. Og du bruger så meget tid på at gø op ad borgerrettighedstræet, at du end ikke ved, at der er et menneskerettighedstræ på det samme sted”. Da protesterne voksede i 2020 efter mordet på George Floyd, udtalte Malcolm X’s datter Ilyasah Shabazz sig i et interview med Al-Jazeera (se kilder): ”Organisér jer strategisk, sådan at vi ikke om 50 år stadig er på samme sted, som vi var for 50 år siden, da min far var i live”.