Gennembrud og engagement i raceopgøret i USA

Hvornår blev Malcolm X landskendt?

Tiden på det muslimske tempel i Roxbury blev kort. Malcolm X blev sendt videre til Philadelphia og til Harlem i New York. Samtidig brugte han mere og mere tid på at rejse rundt og agitere for de sorte muslimer. Efterhånden blev han bevægelsens mest populære fortaler. Det store gennembrud for ham i denne egenskab kom i 1959, da han deltog i tv-udsendelsen ”Det had, som hadet har fremkaldt”, der var produceret af Columbia Broadcasting System. I interviewet blev Malcolm X spurgt, om han mente, at alle hvide mennesker er onde, hvortil han svarede: ”Historien er bedst kvalificeret til at belønne enhver research, og vi har ingen historiske eksempler, hvor vi kan konkludere, at de, kollektivt, som et folk, har gjort noget godt” (se kilder). Som følge af udsendelsen og rundrejserne på den amerikanske østkyst blev Malcolm X en meget efterspurgt foredragsholder blandt afroamerikanske og muslimske menigheder i de følgende år.

Hvorfor opstod der modstand imod Malcolm X?

Malcolm X’s succes som talsmand for de sorte muslimer skaffede ham også mange fjender. Modstanden kom ikke bare fra andre sorte bevægelser, der bebrejdede ham for at prædike had til de hvide. Den kom også inde fra Nation of Islam-bevægelsen selv. På det politiske plan var Malcolm X uenig med Elijah Muhammad med hensyn til, hvor aggressiv bevægelsen skulle fremstå, og om der skulle anvendes vold eller ikke. Dette var dog ikke så vigtigt, da Malcolm accepterede Elijah som leder. Værre var det, at Elijah følte sig overtrumfet af Malcolm på grund af hans udstråling og retoriske evner. Det var Malcolm, der nød størst offentlig bevågenhed, og som folk ville høre, fremgår det af bogen ”The Death and Life of Malcolm X” fra 1973 (se kilder). Malcolm blev gradvist lagt mere og mere på is og fik vanskeligt ved at komme til orde i bevægelsens blad. Helt galt gik det, at Malcolm opdagede, at Elijah på det personlige plan langt fra levede op til bevægelsens officielle moralske krav. Rygter om, at han havde flere uægte børn, viste sig at være sande, fremgår det af ovennævnte bog.

Hvorfor brød Malcolm X med Nation of Islam?

Malcolm X’s endelige brud med Nation of Islam kom lige efter mordet på præsident Kennedy i november 1963. På det tidspunkt var Malcolm X netop blevet udnævnt til bevægelsens første ledende præst, og han fik til opgave at tale på et stort pressemøde i New York i stedet for Elijah. Malcolm talte over emnet ”Som du sår, således skal du høste”.

Elijah Muhammad havde pålagt alle bevægelsens medlemmer at undgå at kommentere præsidentmordet, men da Malcolm X efter mødet med journalisterne fik det uundgåelige spørgsmål om sit personlige syn på mordet, svarede han, at mordet var en naturlig konsekvens af udviklingen. De hvides had havde fået lov til at brede sig mere og mere, indtil det til sidst havde ramt landets leder, mente Malcolm X. Han brugte sætningen ”Chickens are coming home to roost” – et amerikansk ordsprog, der betyder, at ens tidligere handlinger i sidste ende vil få konsekvenser eller skabe problemer for én selv. Malcolm X tilføjede, at ”chickens coming home to roost never did make me sad; they’ve always made me glad”, underforstået, at han ikke var ked af tragedien.

Avisoverskrifterne dagen efter var dramatiske, men Malcolm X undrede sig over, at det blev opfattet som en trussel, når han sagde det samme som mange andre fremtrædende personer. Udtalelserne førte til, at Elijah pålagde Malcolm 90 dages tavshed. Kort efter blev Malcolm X klar over, at Elijah planlagde at myrde ham med en bilbombe. Den mand, der var udset til at udføre opgaven, røbede planen for Malcolm X. Hans tid i Nation of Islam var definitivt slut, og han forlod organisationen.

Hvilken tilgang havde Malcolm X til raceopgøret i USA?

Efter gennembruddet i de første år af 1960’erne – og bruddet med Nation of Islam i 1963 – blev 1964 det måske travleste og mest betydningsfulde i Malcolm X’s liv. I foråret 1964 tog Malcolm X på pilgrimsrejse til Mekka, og undervejs gik det op for ham, at Elijah Muhammads form for islam var en ”hjemmestrikket udgave”, og at folk af forskellig race godt kunne forenes i et religiøst fællesskab. Malcolm X erkendte, at de sortes kamp i USA for ligestilling var en international kamp, der var uløseligt forbundet med afrikanernes, arabernes og asiaternes kamp for selvstændighed.

Samme år var han to gange i Afrika og deltog blandt andet som observatør ved et topmøde i den egyptiske hovedstad Cairo i Organisationen for Afrikansk Enhed. Herefter oprettede Malcolm X også sin egen moské og skabte Organisationen for Afro-Amerikansk Enhed. Ifølge sin selvbiografi så Malcolm X også begyndende tegn på forståelse for de sortes vilkår blandt den hvide ungdom. Han blev mindre militant og mødtes for første og eneste gang med Martin Luther King – et møde, der varede få minutter, men blev foreviget på flere billeder. Sidst, men ikke mindst, nåede Malcolm frem til den erkendelse, at sortes kamp ikke alene gjaldt borgerrettigheder i USA og ’bare’ var en intern amerikansk affære. Nej, kampen gjaldt menneskerettighederne i hele verden, mente han.

Hvordan adskilte Malcolm X sig fra de andre frontkæmpere i 1960’ernes raceopgør?

Ifølge den amerikanske historiker John W. Cell benyttede afroamerikanere ofte én eller flere af tre strategier for at forbedre deres position:
 

· Nogle tilpassede sig systemet og forsøgte at forbedre deres position indenfor de rammer, systemet stillede til rådighed.

· Andre konfronterede systemet for at ændre det, så afroamerikanere kunne få samme vilkår som andre i systemet.

· Andre igen valgte en separatistisk strategi, hvor de undsagde det gældende system, og hvor målet var at skabe en adskilt sort kultur eller en nation alene for sorte, enten i USA eller på et andet kontinent.

 

John W. Cells definition af de tre strategier refereres af Adam Fairclough i bogen “Better Day Coming: Blacks and Equality 1890-2000” (se kilder).
 

Hvor afroamerikanerne W.E.B. Du Bois (1868-1963, en anerkendt sociolog) og Martin Luther King (1929-1968, afroamerikansk præst og aktivist) særligt benyttede sig af den anden strategi, hørte Malcolm X snarere til i den tredje gruppe. Her var strategien altså primært at adskille sig fra andre racer og skabe en særlig sort kultur – om nødvendigt med brug af militante midler. Den samme tilgang så man hos bevægelser som Black Panthers (og til dels Malcolms tidligere tilhørssted, Nation of Islam), hvor disse idéer blev betegnet som ”sort nationalisme”. Det fremgår af bogen ”Black Nationalism in the United States: From Malcolm X to Barack Obama” fra 2011 (se kilder).
 

I Faktalink-artiklen om ”Den amerikanske borgerretsbevægelse” kan du læse mere om dette: https://faktalink.dk/titelliste/ambo

Hvorfor blev Malcolm X myrdet?

Malcolm X følte sig i konstant livsfare og var ikke i tvivl om, at de sorte muslimer ville ham til livs. Han måtte have livvagter, fordi han til stadighed blev skygget af muslimske agenter, og han var ude for at få sit hus raseret af molotovcocktails.

En uge efter denne hændelse, den 21. februar 1965, blev han myrdet under et møde. Mens han holdt en tale, rejste tre mænd på første række sig og skød ham ned. Han blev ramt af 16 gevær- og revolverprojektiler og døde på vej til hospitalet. Malcolm X blev 39 år.

De tre mænd – Talmadge Hayer, Norman Butler, og Thomas Johnson – blev efterfølgende arresteret. De tilhørte alle organisationen Nation of Islam, men det lykkedes ikke at kæde organisationens leder, Elijah Muhammad, sammen med mordet, selvom denne tidligere havde været involveret i mordplaner mod Malcolm X.