Portræt af Malcolm X
Malcolm X (1925-1965)
Foto: The Granger Collection / Ritzau Scanpix

Malcolm X

journalist Lasse Skytt, Bureauet, marts 2021.
Top image group
Portræt af Malcolm X
Malcolm X (1925-1965)
Foto: The Granger Collection / Ritzau Scanpix

Indledning

Amerikaneren Malcolm X (1925-1965) var en religiøs leder og politisk aktivist, der kæmpede for afroamerikaneres rettigheder i USA og i resten af verden. Malcolm X var kriminel i en del af sin ungdom og sad i fængsel, men han fik siden stor indflydelse på raceopgøret i USA, og i begyndelsen af 1960’erne holdt han flere berømte taler om sortes kamp for lige rettigheder. Malcolm X tilskrives også æren for at sprede islam til de sorte samfund i USA, både som medlem af organisationen for sorte muslimer, Nation of Islam, og som selvstændig aktivist efter sit brud med organisationen. I 1965 blev han skudt og dræbt under et møde, og tre personer med tilknytning til Nation of Islam blev dømt for mordet. Et halvt århundrede senere er mordet dog stadig omgærdet af mystik, ligesom Malcolm X og hans betydning for sortes rettigheder stadig er til diskussion. Malcolm X opfattes ofte som mere radikal og kompromisløs end eksempelvis Martin Luther King og har inspireret både Black Panthers-bevægelsen og Black Lives Matter.

 

Videoklip: Who was Malcolm X? Indslag produceret af TRT World.

Artikel type
faktalink

Malcolm X’s opvækst og ungdom

Hvor blev Malcolm X født?

Malcolm Little – senere kendt som Malcolm X – blev født den 19. maj 1925 i Omaha i Nebraska, men voksede op i Lansing, hovedstaden i Michigan. Han var den fjerde i en søskendeflok på otte, men faderen havde også tre børn fra et tidligere ægteskab.

Hans mor, Louise, blev født på øen Grenada i Britisk Vestindien som datter af en sort kvinde, der var blevet voldtaget af en hvid mand. Faderen, Earl Little, stammede fra staten Georgia, var baptistpræst og politisk aktiv. Han agiterede især for den mest indflydelsesrige sorte bevægelse i 1920'erne, UNIA (Universal Negro Improvement Association).

Hvad var UNIA?

UNIA, bevægelsen, som Malcolm Littles far støttede, var stiftet af jamaicaneren Marcus Garvey. Garvey mente ikke, at det var muligt at stoppe de hvides racisme, hvorfor racerne skulle holdes afskilt. Det betød for de sorte i USA, at de skulle drage til Afrika, hvor de havde deres aner. Garveys tanke var, at de sorte skulle være stolte af og stå ved deres afrikanske arv. Han blev af mange betragtet som en fupmager, og i 1923 blev han anklaget for bedrageri i forbindelse med dampskibsselskabet Black Star, som han havde oprettet for at transportere sorte til Afrika. Garvey blev idømt fem års fængsel, men blev i 1927 benådet og udvist af USA. Han døde i London i 1940, og på det tidspunkt var UNIA for længst ophørt med at eksistere.

Hvilket miljø voksede Malcolm X op i?

Faderens engagement i UNIA-bevægelsen smittede af på den unge Malcolm Little. Det samme gjorde flere racistiske hændelser, som han og hans familie blev udsat for i 1920’erne og 1930’erne. Allerede da Malcolms mor ventede ham, blev hun i hjemmet truet af nogle medlemmer af Ku Klux Klan, hvorfor familien kort efter fødslen af Malcolm flyttede til Milwaukee og dernæst Lansing. Men heller ikke i Lansing kunne de være i fred. En nat i 1929 blev familiens hus brændt ned, og kun med nød og næppe reddede alle sig ud. Bag denne udåd stod Black Legion, en racistisk organisation i lighed med Ku Klux Klan. Familien byggede sig et hus lidt uden for Lansing i et område, hvor de var de eneste afroamerikanere. I 1931, to år efter branden, blev Malcolms far myrdet, og morderne blev aldrig fundet.

Hvordan forløb Malcolms ungdom?

Efter faderens død blev Malcolms mor psykisk syg og blev seks år efter indlagt på et statshospital. På dette tidspunkt var Malcolm af de sociale myndigheder blevet anbragt hos en plejefamilie på grund af småtyverier. Som 13-årig blev han smidt ud af skolen og fjernet fra plejefamilien. Han kom på et undersøgelseshjem i Mason, hvor lederen af hjemmet tog sig af ham og fik ham ind på den lokale realskole, hvor der næsten kun gik hvide elever. Malcolm fik gode karakterer, men da han af en lærer fik besked om, at hans drøm om at blive advokat var urealistisk for en ’nigger’, forlod han skolen i frustration over uddannelsessystemets forskelsbehandling af sorte. Herpå tog han til Boston og flyttede ind hos sin halvsøster Ella, der blev hans værge. Halvsøsteren boede i kvarteret Roxbury, et overvejende slumkvarter, og den 16-årige Malcolm fik job som skopudser på forlystelsesstedet Roseland Dance Hall, der skiftevis holdt danseaftener for sorte og hvide.

Han opdagede hurtigt, at skulle man overleve ghettolivet, måtte man ty til fiduser. Han supplerede sine indtægter som skopudser ved at fungere som mellemmand for de prostituerede og deres kunder samt sælge spiritus og marihuana under hånden. Siden skiftede han jobbet som skopudser ud med et job i en ’drug store’ (et apotek, der foruden medicin sælger blandt andet dagligvarer og alkohol), så han selv kunne deltage i dansefesterne. Han opnåede endog på et tidspunkt at få en hvid kæreste – det ultimative statussymbol i kvarteret.

Hvorfor flyttede Malcolm til Harlem i New York?

Halvsøsteren Ella brød sig ikke om Malcolms levevis og fik ham til at søge et job ved jernbanen, hvor han fik arbejde som sandwich-sælger på eksprestoget til New York. På denne måde stiftede han bekendtskab med bydelen, Harlem, hvor han som 17-årig fik et job som tjener på værtshuset Smalls Paradise.

Dette job bragte ham i forbindelse med det kriminelle miljø, og da han blev fyret, slog han sig på salg af marihuana, begyndte at begå røverier og blev kontrollør ved ét ulovligt tallotterier. Han prøvede også at begå sig som promotor for et bordel og kom på stoffer, opium og kokain. Efter en strid med folk fra tallotteriet, der var ved at koste ham livet, tog han tilbage til Boston og organiserede en indbrudsbande. Banden blev afsløret, og Malcolm fik en dom på 10 års fængsel.

Fængselsophold og konvertering til islam

Hvad betød fængselsopholdet?

Fængselsopholdet kom til at betyde en stor omvæltning i Malcolms liv. For det første tog han under fængselsopholdet brevkurser i engelsk og fik genopfrisket og udbygget sine glemte skolekundskaber. For det andet fik han interesse for organisationen Nation of Islam, og han blev muslim, droppede svinekød og cigaretter. Det sidste skete på foranledning af broderen Reginald, der sammen med flere i søskendeflokken var blevet muslimer. Omvendelsen medførte, at Malcolm begyndte at læse systematisk, og læsningen øgede hans forståelse for, ”hvor døv, stum og blind den sorte race i Amerika var”, som det fremgår af hans selvbiografi ”The Autobiography of Malcolm X: As Told to Alex Haley” fra 1965 (se kilder).

Hvad var Nation of Islam?

Organisationen Nation of Islam blev stiftet i 1931 af Wallace D. Fard, kendt som Farrad Muhammad, men da han på mystisk vis forsvandt i 1934, blev ledelsen overtaget af Elijah Muhammad, egentlig Elijah Poole, der ledede bevægelsen frem til sin død i 1975. Efter Elijahs død har bevægelsen været præget af en del turbulens med mange ideologiske ændringer, navneskift og direkte sprængning. I dag anvendes også navnet Muslim Mission.

Bevægelsens lære, som den praktiseredes under Elijahs ledelse, adskilte sig markant fra andre former for islam. De sorte muslimer betragtede de første mennesker som sorte. De fortalte en myte om en gal videnskabsmand, Jakub, der skabte den hvide mand og derfor blev forvist fra Mekka med sine tilhængere. Ved at plyndre, voldtage og udbytte alle ikke-hvide racer havde de hvide djævlemennesker overtaget magten på Jorden, men deres herredømme skulle kun vare 6.000 år – frem til vor tid. Da ville der vise sig en sort mand, hvis visdom, viden og magt ville blive uendelig. Denne mand, Allahs reinkarnation, var Farrad Muhammad, og Elijah Muhammad var hans sendebud.

I Nation of Islam havde man meget strenge moralbud. Enhver form for sex uden for ægteskabet var forbudt og betød udelukkelse. Det var forbudt at spise svinekød, anvende tobak, spiritus og narkotiske stoffer, og ville man følge Elijah, var det slut med at danse, spille hasard, gå i biografen eller til sportsstævner. Målet var at adskille de sorte fra de hvides lastefulde liv. Det skulle ske ved hårdt arbejde og en høj grad af familiesammenhold.

Hvordan begyndte Malcolms virke som missionær for Nation of Islam?

Efter at have stiftet bekendtskab med Nation of Islam i fængslet blev Malcolm prøveløsladt i 1952. Han tog til Detroit og flyttede ind hos broderen Wilfred. Han tog ivrigt del i menighedsarbejdet i templet og fik lejlighed til at træffe Elijah Muhammad, lederen af Nation of Islam. Elijah Muhammad tilskyndede Malcolm til at påtage sig opgaven som missionær blandt de unge i ghettoen, og dette lykkedes så godt, at menigheden i løbet af få måneder var tredoblet. Året efter blev Malcolm hjælpepræst i templet, og efter en træningsperiode hos Elijah blev han udnævnt til præst og sendt til Boston. Her åbnede han et tempel i Roxbury, hvor han som ung havde startet sin kriminelle løbebane.

Hvorfor ændrede han navn til Malcolm X?

Da Malcolm sluttede sig til de sorte muslimer i Detroit i 1952, udskiftede han samtidig sit efternavn Little med X. Bogstavet X symboliserede det sande afrikanske familienavn, som slaverne havde fået udskiftet af de hvide slaveejere. På denne måde blev dette X et symbol, der knyttede sorte muslimer sammen. Efterhånden som bevægelsen voksede, og der ved et tempel var flere med samme fornavn, berigede man X'et med tal, således at eksempelvis den tredje James kom til at hedde James 3X. Stifteren af Nation of Islam, Elijah Muhammad, belærte Malcolm X om, at han skulle bære dette navn til den dag, hvor Gud ville vende tilbage og give ham et helligt navn fra sin egen mund. Malcolm fik også et muslimsk navn Al-Hajj Malik Al-Shabazz, og når han var på rejse, kaldte han sig Malik Shabazz. Når han brugte dette navn, troede folk typisk, at han var afrikaner, og straks blev de mere imødekommende, beretter han i sin selvbiografi fra 1965.

Hvornår stiftede Malcolm X familie og fik børn?

I 1958 blev Malcolm X gift med en sygeplejerske, Betty, der også bekendte sig til Nation of Islam. I løbet af de næste år fik de sammen fire børn, og da Malcolm i 1965 blev dræbt, var Betty gravid med tvillinger. Alle seks børn var piger.

Gennembrud og engagement i raceopgøret i USA

Hvornår blev Malcolm X landskendt?

Tiden på det muslimske tempel i Roxbury blev kort. Malcolm X blev sendt videre til Philadelphia og til Harlem i New York. Samtidig brugte han mere og mere tid på at rejse rundt og agitere for de sorte muslimer. Efterhånden blev han bevægelsens mest populære fortaler. Det store gennembrud for ham i denne egenskab kom i 1959, da han deltog i tv-udsendelsen ”Det had, som hadet har fremkaldt”, der var produceret af Columbia Broadcasting System. I interviewet blev Malcolm X spurgt, om han mente, at alle hvide mennesker er onde, hvortil han svarede: ”Historien er bedst kvalificeret til at belønne enhver research, og vi har ingen historiske eksempler, hvor vi kan konkludere, at de, kollektivt, som et folk, har gjort noget godt” (se kilder). Som følge af udsendelsen og rundrejserne på den amerikanske østkyst blev Malcolm X en meget efterspurgt foredragsholder blandt afroamerikanske og muslimske menigheder i de følgende år.

Hvorfor opstod der modstand imod Malcolm X?

Malcolm X’s succes som talsmand for de sorte muslimer skaffede ham også mange fjender. Modstanden kom ikke bare fra andre sorte bevægelser, der bebrejdede ham for at prædike had til de hvide. Den kom også inde fra Nation of Islam-bevægelsen selv. På det politiske plan var Malcolm X uenig med Elijah Muhammad med hensyn til, hvor aggressiv bevægelsen skulle fremstå, og om der skulle anvendes vold eller ikke. Dette var dog ikke så vigtigt, da Malcolm accepterede Elijah som leder. Værre var det, at Elijah følte sig overtrumfet af Malcolm på grund af hans udstråling og retoriske evner. Det var Malcolm, der nød størst offentlig bevågenhed, og som folk ville høre, fremgår det af bogen ”The Death and Life of Malcolm X” fra 1973 (se kilder). Malcolm blev gradvist lagt mere og mere på is og fik vanskeligt ved at komme til orde i bevægelsens blad. Helt galt gik det, at Malcolm opdagede, at Elijah på det personlige plan langt fra levede op til bevægelsens officielle moralske krav. Rygter om, at han havde flere uægte børn, viste sig at være sande, fremgår det af ovennævnte bog.

Hvorfor brød Malcolm X med Nation of Islam?

Malcolm X’s endelige brud med Nation of Islam kom lige efter mordet på præsident Kennedy i november 1963. På det tidspunkt var Malcolm X netop blevet udnævnt til bevægelsens første ledende præst, og han fik til opgave at tale på et stort pressemøde i New York i stedet for Elijah. Malcolm talte over emnet ”Som du sår, således skal du høste”.

Elijah Muhammad havde pålagt alle bevægelsens medlemmer at undgå at kommentere præsidentmordet, men da Malcolm X efter mødet med journalisterne fik det uundgåelige spørgsmål om sit personlige syn på mordet, svarede han, at mordet var en naturlig konsekvens af udviklingen. De hvides had havde fået lov til at brede sig mere og mere, indtil det til sidst havde ramt landets leder, mente Malcolm X. Han brugte sætningen ”Chickens are coming home to roost” – et amerikansk ordsprog, der betyder, at ens tidligere handlinger i sidste ende vil få konsekvenser eller skabe problemer for én selv. Malcolm X tilføjede, at ”chickens coming home to roost never did make me sad; they’ve always made me glad”, underforstået, at han ikke var ked af tragedien.

Avisoverskrifterne dagen efter var dramatiske, men Malcolm X undrede sig over, at det blev opfattet som en trussel, når han sagde det samme som mange andre fremtrædende personer. Udtalelserne førte til, at Elijah pålagde Malcolm 90 dages tavshed. Kort efter blev Malcolm X klar over, at Elijah planlagde at myrde ham med en bilbombe. Den mand, der var udset til at udføre opgaven, røbede planen for Malcolm X. Hans tid i Nation of Islam var definitivt slut, og han forlod organisationen.

Hvilken tilgang havde Malcolm X til raceopgøret i USA?

Efter gennembruddet i de første år af 1960’erne – og bruddet med Nation of Islam i 1963 – blev 1964 det måske travleste og mest betydningsfulde i Malcolm X’s liv. I foråret 1964 tog Malcolm X på pilgrimsrejse til Mekka, og undervejs gik det op for ham, at Elijah Muhammads form for islam var en ”hjemmestrikket udgave”, og at folk af forskellig race godt kunne forenes i et religiøst fællesskab. Malcolm X erkendte, at de sortes kamp i USA for ligestilling var en international kamp, der var uløseligt forbundet med afrikanernes, arabernes og asiaternes kamp for selvstændighed.

Samme år var han to gange i Afrika og deltog blandt andet som observatør ved et topmøde i den egyptiske hovedstad Cairo i Organisationen for Afrikansk Enhed. Herefter oprettede Malcolm X også sin egen moské og skabte Organisationen for Afro-Amerikansk Enhed. Ifølge sin selvbiografi så Malcolm X også begyndende tegn på forståelse for de sortes vilkår blandt den hvide ungdom. Han blev mindre militant og mødtes for første og eneste gang med Martin Luther King – et møde, der varede få minutter, men blev foreviget på flere billeder. Sidst, men ikke mindst, nåede Malcolm frem til den erkendelse, at sortes kamp ikke alene gjaldt borgerrettigheder i USA og ’bare’ var en intern amerikansk affære. Nej, kampen gjaldt menneskerettighederne i hele verden, mente han.

Hvordan adskilte Malcolm X sig fra de andre frontkæmpere i 1960’ernes raceopgør?

Ifølge den amerikanske historiker John W. Cell benyttede afroamerikanere ofte én eller flere af tre strategier for at forbedre deres position:
 

· Nogle tilpassede sig systemet og forsøgte at forbedre deres position indenfor de rammer, systemet stillede til rådighed.

· Andre konfronterede systemet for at ændre det, så afroamerikanere kunne få samme vilkår som andre i systemet.

· Andre igen valgte en separatistisk strategi, hvor de undsagde det gældende system, og hvor målet var at skabe en adskilt sort kultur eller en nation alene for sorte, enten i USA eller på et andet kontinent.

 

John W. Cells definition af de tre strategier refereres af Adam Fairclough i bogen “Better Day Coming: Blacks and Equality 1890-2000” (se kilder).
 

Hvor afroamerikanerne W.E.B. Du Bois (1868-1963, en anerkendt sociolog) og Martin Luther King (1929-1968, afroamerikansk præst og aktivist) særligt benyttede sig af den anden strategi, hørte Malcolm X snarere til i den tredje gruppe. Her var strategien altså primært at adskille sig fra andre racer og skabe en særlig sort kultur – om nødvendigt med brug af militante midler. Den samme tilgang så man hos bevægelser som Black Panthers (og til dels Malcolms tidligere tilhørssted, Nation of Islam), hvor disse idéer blev betegnet som ”sort nationalisme”. Det fremgår af bogen ”Black Nationalism in the United States: From Malcolm X to Barack Obama” fra 2011 (se kilder).
 

I Faktalink-artiklen om ”Den amerikanske borgerretsbevægelse” kan du læse mere om dette: https://faktalink.dk/titelliste/ambo

Hvorfor blev Malcolm X myrdet?

Malcolm X følte sig i konstant livsfare og var ikke i tvivl om, at de sorte muslimer ville ham til livs. Han måtte have livvagter, fordi han til stadighed blev skygget af muslimske agenter, og han var ude for at få sit hus raseret af molotovcocktails.

En uge efter denne hændelse, den 21. februar 1965, blev han myrdet under et møde. Mens han holdt en tale, rejste tre mænd på første række sig og skød ham ned. Han blev ramt af 16 gevær- og revolverprojektiler og døde på vej til hospitalet. Malcolm X blev 39 år.

De tre mænd – Talmadge Hayer, Norman Butler, og Thomas Johnson – blev efterfølgende arresteret. De tilhørte alle organisationen Nation of Islam, men det lykkedes ikke at kæde organisationens leder, Elijah Muhammad, sammen med mordet, selvom denne tidligere havde været involveret i mordplaner mod Malcolm X.

Malcolm X’s status i samtiden – og i dag

Hvordan var reaktionerne på mordet på Malcolm X?

Ved Malcolm X’s begravelse i Harlem den 27. februar 1965, kunne man få en fornemmelse af den store indflydelse han havde haft. I dagene forinden kunne folk komme og tage afsked med ham, mens liget lå i en åben kiste, og op mod 30.000 mennesker benyttede sig af den mulighed. Hans begravelse blev transmitteret direkte på en lokal tv-station i Harlem, og blandt de deltagende var en række kendte ledere i den sorte borgerrettighedsbevægelse. En af dem var skuespilleren og aktivisten Ossie Davis, som beskrev Malcolm X som ”vores skinnede sorte prins… der ikke tøvede med at dø, fordi han elskede os så meget”. Det fremgår af bogen ”The Death and Life of Malcolm X” (se kilder).

Hvordan blev Malcolm X opfattet i sin samtid og i årene efter sin død?

I sin samtid blev Malcolm X beskrevet som en af de mest indflydelsesrige afroamerikanere, og ifølge bogen ”Black Nationalism in the United States: From Malcolm X to Barack Obama” (se kilder) blev han allerede dengang anerkendt for at have styrket selvtilliden hos sorte amerikanere og genetableret kontakten til deres afrikanske rødder. Endvidere tilskrives han æren for at have spredt islam til de sorte samfund i USA, ifølge bogen ”The Heart of Islam: Enduring Values for Humanity” fra 2002 (se kilder).

Selvom Martin Luther King havde en anden, mindre uortodoks, tilgang til kampen for sortes rettigheder, anerkendte også han Malcolm X for hans arbejde. I en tale fra 1965 sagde King: ”Jeg havde altid en dyb kærlighed til Malcolm og følte, at han havde en stor evne til at sætte sin finger på ... roden til problemet. Han var en veltalende talsmand for sit synspunkt, og ingen kan ærligt tvivle på, at Malcolm havde stor bekymring for de problemer, vi står overfor”. Talen og forholdet mellem de to kan man læse mere om i Live Science-artiklen ”MLK and Malcolm X were more alike than we thought” (se kilder).

Hvilken opbakning opnåede Malcolm X i det afroamerikanske samfund?

Mange afroamerikanere – især dem, der boede i byer i det nordlige og vestlige USA – følte dengang, at Malcolm X satte ord på deres frustration over raceulighed, bedre end den almindelige borgerrettighedsbevægelse gjorde. I bogen ”Malcolm: The Life of a Man Who Changed Black America” (se kilder) skildres det, hvordan Malcolm X ved at give udtryk for afroamerikanernes frustration ”tydeliggjorde den pris, som det hvide Amerika skulle betale, hvis det ikke anerkendte det sorte Amerikas legitime krav”.

I samme bog beskrives det, hvordan stadigt mere radikale, sorte aktivister i slutningen af 1960’erne baserede deres tilgang til raceproblemet på Malcolm X og hans lære: ”Black Power-bevægelsen og den udbredte anvendelse af sloganet ”Black is beautiful” kan spore deres rødder tilbage til Malcolm X”.

Hvilke uklarheder er der om mordet på Malcolm X?

I årtierne efter drabet på Malcolm X begyndte der at opstå usikkerhed om, hvem der reelt stod bag mordet på den 39-årige aktivist i februar 1965. Alligevel har mystikken omkring mordet aldrig udløst den samme store interesse som eksempelvis mordet på John F. Kennedy (1963) eller på rapperen Tupac Shakur (1996). De forsøg, der har været på at genoptage mordsagen og for eksempel afdække, hvilke roller FBI, New Yorks politi eller Nation of Islam spillede i forbindelse med drabet, har ikke ført til resultater. I en artikel i The New York Times fra 2020 med overskriften ”Who Really Killed Malcolm X?” (se kilder), udtaler den Pulitzer-vindende historiker David Garrow: ”Langt størstedelen af hvide amerikanere har haft den opfattelse, at dette var en sort-mod-sort-forbrydelse, og måske en ekstremistisk-sort-mod-ekstremistisk-sort-forbrydelse. I årtier var der i det sorte samfund enighed om, at man ikke ville samle denne sten op for at se, hvad der lå under den”. I samme artikel omtales en Netflix-dokumentar fra 2020, ”Who Killed Malcolm X?” (se kilder), der i seks afsnit fremlægger nye potentielle beviser i sagen. Blandt andet påvises det, at de tre, der blev dømt for mordet, umuligt kunne have været på gerningsstedet den pågældende dag. Som følge af dokumentaren overvejede myndighederne at genåbne sagen, men siden er der ikke sket mere. En artikel i The Guardian omtaler også mordmysteriet og de konspirationer, som siden 1960’erne har hersket om Malcolm X’s død. Under overskriften ”Malcolm X assassination: 50 years on, mystery still clouds details of the case” (se kilder) opfordrer flere kilder de amerikanske myndigheder til at genåbne sagen og offentliggøre de dokumenter, som journalister og andre, der har søgt aktindsigt, fortsat nægtes adgang til.

Hvad betyder Malcolm X for amerikanerne i dag?

I 2015 viste en omfattende undersøgelse foretaget af YouGov i USA, at størstedelen af afroamerikanerne ser positivt på Malcolm X, selvom de fleste afviser hans idé om ”black seperatism”. Det fremgår af artiklen “Malcolm X remembered favorably by blacks but not by whites” (se kilder), hvor det også konkluderes, at hvide amerikanere er langt mere skeptiske over Malcolm X og det, han stod for. I 2015, da Barack Obama var præsident i USA, blev der efter mange års forsøg indført en officiel, landsdækkende ”Malcolm X Day”, som markeres hvert år den 19. maj (Malcolm X’s fødselsdag). Til sammenligning har der siden 1983 været en officiel årlig fejring af Martin Luther King, hvilket vidner om det forskellige syn på de to sorte borgerrettighedsaktivister i det amerikanske samfund. Det argumenterer den amerikansk-muslimske aktivist og professor Omar Soleiman for i en artikel fra 2020 på Al-Jazeeras hjemmeside. Under overskriften ”Malcolm X is still misunderstood – and misused” (se kilder) vurderer Soleiman, at forskellen primært skyldes, at mange generelt opfatter Malcolm X som voldelig og splittende sammenlignet med den mere fredelige Martin Luther King: ”Malcolm var aldrig voldelig – ikke som medlem af Nation of Islam, heller ikke som troende sunnimuslim. Men Malcolm fandt det hyklerisk at kræve, at sorte mennesker i USA skulle holde sig til ikke-voldelige demonstrationer, når de for altid havde været udsat for vold fra staten. Han troede på, at sorte i USA havde retten til at forsvare sig selv”, og Soleiman slutter sin kommentar om ”Malcolm og Martin” med ordene: ”Måske er det på tide at spørge, hvorfor vi kun fejrer den ene af dem”.

Hvordan ser Black Lives Matter-bevægelsen på Malcolm X?

Efter adskillige mord på afroamerikanske borgere de seneste årtier, ofte begået af hvide amerikanske politimænd, har protestbevægelsen Black Lives Matter vokset sig stor både i USA og i udlandet. Bevægelsen er et løst netværk, som først opstod i 2013 med hashtagget #BlackLivesMatter som følge af mordet på den sorte Trayvon Martin i 2012. Ifølge en artikel fra 2016 på Huffington Post med overskriften ”Malcolm X and the Black Lives Matter Movement” (se kilder) har Malcolm X haft enorm betydning for, at Black Lives Matter også har fået appel uden for USA’s grænser. Særligt ét citat af Malcolm X fremhæves i artiklen: ”De bliver ved med at pakke dig ind i borgerrettigheder. Og du bruger så meget tid på at gø op ad borgerrettighedstræet, at du end ikke ved, at der er et menneskerettighedstræ på det samme sted”. Da protesterne voksede i 2020 efter mordet på George Floyd, udtalte Malcolm X’s datter Ilyasah Shabazz sig i et interview med Al-Jazeera (se kilder): ”Organisér jer strategisk, sådan at vi ikke om 50 år stadig er på samme sted, som vi var for 50 år siden, da min far var i live”.

Baggrundskilder

Originalkilder

Borgerretsloven fra 1964 kan findes på hjemmesiden Our Documents.
Stemmeretsloven fra 1965 kan findes på hjemmesiden Our Documents.

Undersøgelser

Den kan findes på www.census.gov, hvis man søger efter ’Black Alone 2012’.

Bøger

Malcolm X & Haley, Alex: The Autobiography of Malcolm X: As Told to Alex Haley. Ballantine Books, 1965.

Film

Lee, Spike: Malcolm X, 1992.
Filmen portrætterer Malcolm X, spillet af Denzel Washington.

Kilder citeret i artiklen

Rapporter

Undersøgelse af YouGov, 2015-02-21.
The New York Times, 2020-02-06.

Bøger

Taylor, James: Black Nationalism in the United States: From Malcolm X to Barack Obama. Lynne Rienner Publications, 2011.
Fairclough, Adam: Better Day Coming: Blacks and Equality 1890-2000. Penguin Press, 2002.
Nasr, Seyyed Hossein: The Heart of Islam: Enduring Values for Humanity. Harper One, 2002
Perry, Bruce: Malcolm: The Life of a Man Who Changed Black America. Station Hill Press, 1995.
Goldman, Peter: The Death and Life of Malcolm X. University of Illinois Press, 1979.
Malcolm X & Haley, Alex: The Autobiography of Malcolm X: As Told to Alex Haley. Ballantine Books, 1965.

Film

Who Killed Malcolm X? Dokumentar i seks afsnit på Netflix, 2020.
Program produceret af CBS, hvor Malcolm X blev landskendt, 1959.