malcolm x
Malcolm X (1925-1965)
Foto: The Granger Collection / Ritzau Scanpix

Malcolm X

bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 2001
Top image group
malcolm x
Malcolm X (1925-1965)
Foto: The Granger Collection / Ritzau Scanpix
Main image
Malcolm X (i billedet til højre) venter sammen med Martin Luther King ved en pressekonference. 26. marts 1964.
Malcolm X (i billedet til højre) venter sammen med Martin Luther King ved en pressekonference. 26. marts 1964.
Foto: Scanpix

Indledning

Først efter den amerikanske borgerkrig 1861-65 blev slaveriet ophævet og de frigivne slaver begyndte så småt at få del i de almindelige borgerrettigheder. Det foregik i små ryk, og så sent som i 1960'erne fandt de sidste alvorlige kampe for disse rettigheder sted, og først herefter kunne kampen for de hvides accept indledes.
Den dag i dag findes, ikke mindst i storbyerne, sorte ghettoer, hvor afro-amerikanerne må kæmpe med store økonomiske og sociale problemer.

Artikel type
faktalink

Introduktion til Malcolm X og borgerretsbevægelsen

Jeg drømmer om, at en dag vil sønner af tidligere slaver og sønner af tidligere slaveejere kunne sætte sig sammen ved broderskabets bord.
Martin Luther King, sort borgerrettighedsforkæmper i sin mest berømte tale, som han holdt foran Lincoln-mindesmærket i Washington i 1963

Hvad er problemstillingen?

I 1619 kom de første afrikanske slaver til USA. I de følgende århundreder fulgte mange efter. Slaverne blev ikke betragtet som mennesker men som en del af slaveholdernes ejendom på lige fod med materielle ting.
Dette forhold varede i 250 år, og først efter den amerikanske borgerkrig 1861-65 blev slaveriet ophævet og de frigivne slaver begyndte så småt at få del i de almindelige borgerrettigheder. Det foregik i små ryk, og så sent som i 1960'erne fandt de sidste alvorlige kampe for disse rettigheder sted, og først herefter kunne kampen for de hvides accept indledes.
Den dag i dag findes ikke mindst i storbyerne sorte ghettoer, hvor afro-amerikanerne må kæmpe med store økonomiske og sociale problemer, og det er de store sorte fattigdomsområder, der er den største hindring for afro-amerikanernes totale integrering og de hvides absolutte accept.
Dette skal ses på baggrund af, at Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, der præciserer ikke bare borgerlige og politiske rettigheder men også økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, var blevet vedtaget på FN's generalforsamling i 1948.

Hvor stor var slaveeksporten?

I realiteten ved man ikke, hvor mange afrikanere, der blev ofre for slavehandelen. Der skyldes for det første, at mange døde på rejsen, og for det andet, at mange ved ankomsten blev solgt videre til andre kolonier.
Et forsigtigt gæt på, hvor mange slaver der endte hvor, fremgår af nedenstående skema:
Slaveeksporten
Endestation Antal i mio.
Nordamerika 0,6
Caribien 4-5
Mellemamerika 0,5
Spansk Sydamerika 0,5
Guyana 0,5
Brasilien 4
Europa 0,2-0,3
(4)

Hvor stor er den sorte befolkning i USA?

De statistiske kilder til antallet af afro-amerikanerre i USA er ikke altid helt præcise og kan indbyrdes variere. Nedenstående tal er sammenstykket af forskellige kilder og skal derfor tages med et vist forbehold. På den anden side givet tallene et overordnet billede, der er rimeligt præcist.
USA's sorte befolkning
År Samlet Sorte Sorte i % Slaver
1790 3.893.874   17,8 694.207
1800 5.084.912   17,5 887.612
1810 6.807.786   16,6 1.130.781
1820 10.037.323   15,2 1.529.012
1830 12.785.928   15,5 1.987.428
1840 16.987.946   14,6 2.482.546
1850 23.054.152   13,9 3.200.600
1860 31.183.744 4.427.294 14,2 3.950.546
1870 38.155.505 4,836,407 12,7  
1880 49.371.340 6,520,027 13,2  
1890 62.116.811 7,388,182 11,9  
1900 74,607,225 8.688.160 11,6  
1910 91,641,195 9,733,317 10,6  
1920 105,273,049 10.353.165 9,8  
1930 122.288.177 11.759.075 9,6  
1940 130.962.661 12,672,971 9,7  
1950 149.877.932 14.751.278 9,8  
1960 178.554.916 18.458.776 10,3  
1970 203.212.000 22.581.000 11,1  
1980 226.505.000 26.488.000 11,7  
1990 248,791.000 30.517.000 12,3  
2000 276.059.000 35.470.000 12,8  
(5,6,7,8,)

Hvad er borgerretsbevægelsen?

Borgerretsbevægelsen er en fællesbetegnelse for de mange organisationer og enkeltpersoner, der arbejder eller har arbejdet for de sorte amerikaneres rettigheder.
I dag findes der utallige organisationer, men af dem, der har præget den historiske udvikling kan nævnes:

Hvordan benævnes afro-amerikanerne?

Samfundets syn på den afro-amerikanske befolkning afspejler sig bl.a. i den måde, disse mennesker omtales på.
I USA har man gennem tiden været gennem betegnelser som nigger, colored, negro og black. I dag er den politiske korrekte betegnelse African-American, men også denne betegnelse føles af mange utilfredsstillende, hvorfor den ønskes udskiftet med Africanite.
Det er naturligvis åbenbart nedværdigende for en befolkningsgruppe at blive betegnet med en farve. Oven i købet er hele symbolkomplekset omkring farven sort negativt ladet. Farven sort er knyttet til det onde i modsætning til farven hvid, der står for det rene.
Det uheldige ved betegnelsen African-American er ikke bare længden men også signalet. Afro-amerikanerne har ikke kultur til fælles med noget afrikansk land, ej heller med den anglo-europæiske og amerikanske kultur. De stammer fra Afrika, men deres kultur lever kun i USA.
Betegnelsen Africanite skal angive en egen nation med egen kultur befolket af mennesker, der tænker, taler og handler anderledes. På dansk anvendes normalt betegnelsen afro-amerikaner.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Nederveen Pieterse, Jan Hvidt på sort. Illustrerede fordomme. 1994. 259 sider.
Dokumentation af udbredelsen af fordomme om sorte i Europa og USA. Analysen rækker fra middelalderen til i dag, og eksemplerne belyser det racistiske billedsprog og karikaturer fra gamle litografier til vore dages reklamer.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Rutgers University Libraries. Engelsk tekst.
Omfattende tematisk og kronologisk linksamling.

 

Kilder

  1. Weber, Michael: De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. 1999. 78 sider.
  2. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Forenede Nationers informationskontor for de nordiske lande. Dansk tekst.
    http://www.un.dk/danish/Menneskerettighedserkl/dk_rettigh_frame_.htm
  3. Slaveri. Den Store Danske Encyklopædi, bind 17, 2000, side 389.
  4. Historical statistics of the United States. colonial Times to 1970. Bicentennial edition. Part 1. Washington, D.C., U.S. Bureau of the Census, 1975.
  5. Statistical Abstract of the United States, 1981. Washington, D.C., U.S. Department of Commerce, Bureau of the Census.

Malcolm X

Malcolm er ikke mere. Spytslikkerne, Onkel Tom'erne, lakajerne, det hvide magtsamfunds håndlangere har gjort hvad de kunne for at svine Malcolm til, udslette ham i folks hjerter, udrydde hans minde. Men deres millioner af ord, millioner af løgne udskriges for døve ører.
Eldridge Cleaver, sort amerikansk raceforkæmper

Hvornår blev Malcolm X født?

Malcolm X henvender sig til journalister på Hotel Park-Sheraton i New York City 12 marts 1964. Foto: AP Photo/Polfoto
Malcolm X henvender sig til journalister
på Hotel Park-Sheraton i New York City
12 marts 1964.
Foto: AP Photo/Polfoto

Malcolm Little - senere kendt som Malcolm X - blev født den 19. maj 1925 i Omaha i Nebraska, men han voksede op i Lansing, hovedstaden i Michigan. Han var den fjerde i en søskendeflok på otte, men faderen havde også tre børn fra et tidligere ægteskab.
Hans mor, Louise, var født på øen Grenada i Britisk Vestindien som datter af en sort kvinde, der var blevet voldtaget af en hvid mand. Faderen, Earl Little, stammede fra staten Georgia. Han var baptistpræst men var også politisk aktiv. Han agiterede utrætteligt for den mest opsigtsvækkende sorte bevægelse i 1920'erne, UNIA.

Hvad var UNIA?

Universal Negro Improvement Association, UNIA, (Verdensforbundet for Forbedring af Negrenes Kår) blev stiftet af den farverige Marcus Garvey (1887-1940). Han var født på Jamaica, hvor han havde stiftet UNIA, og kom til USA i 1916. Her bosatte han sig i Harlem, den sorte bydel i New York. Allerede i 1919 havde UNIA afdelinger i 30 amerikanske byer, og i 1921 udråbte han sig selv til præsident for Det Afrikanske Rige.

Garveys tanke var, at de sorte skulle være stolte af deres afrikanske arv og stå solidarisk sammen. Han mente ikke, at det var muligt at stoppe de hvides racisme, hvorfor racerne skulle holdes afskilt. Det betød for de sorte i USA, at de skulle drage tilbage til Afrika, hvorfra deres aner kom. Garveys tanke var, at de sorte skulle være stolte af deres afrikanske arv og stå

Af mange blev han betragtet som en fupmager, og i 1923 blev han da også anklaget for bedrageri i forbindelse med dampskibsselskabet Black Star, som han havde oprettet for at transportere sorte til Afrika.

Garvey blev idømt fem års fængsel, men blev i 1927 benådet og udvist. Han døde i London i 1940, men på det tidspunkt var UNIA for længst ophørt at eksistere.  

Hvorfor voksede Malcolm op i Lansing?

Mens Malcolms mor ventede ham, blev hun i hjemmet truet af nogle medlemmer af Ku Klux Klan, hvorfor familien kort efter fødslen flyttede til Milwauke og dernæst til Lansing. Men heller ikke i Lansing kunne de være i fred.

En nat i 1929 blev familiens hus brændt ned, og kun med nød og næppe reddede alle sig ud. Bag denne udåd stod The Black Legion, der var en racistisk organisation i lighed med Ku Klux Klan. Familien byggede sig et hus lidt uden for Lansing, men selv om de var de eneste negre i omegnen, var faderens agitation for UNIA for meget for de racistiske kræfter.

I 1931, to år efter branden, blev Malcolms far myrdet, og morderne blev aldrig fundet. 

Hvordan forløb Malcolms ungdom?

Efter faderens død blev hans mor psykisk syg og blev seks år efter indlagt på et statshospital. På dette tidspunkt var Malcolm af de sociale myndigheder blevet anbragt hos en plejefamilie på grund af småtyverier.

Som 13-årig blev han smidt ud af skolen og fjernet fra plejefamilien. Han kom på et undersøgelseshjem i Mason, hvor lederen af hjemmet tog sig af ham og fik ham ind på den lokale realskole, hvor der næsten kun gik hvide elever.

Malcolm fik gode karakterer, men da han af en lærer fik besked om, at hans drøm om at blive sagfører var urealistisk for en nigger, følte han uddannelsessystemets forskelsbehandling og forlod skolen. Herpå tog han til Boston og flyttede ind hos sin halvsøster, Ella, der blev hans værge.

Hvordan forløb Malcolms tid i Boston?

Ella boede i Bostons negerkvarter, Roxbury, der overvejende var rent slum. Den 16-årige Malcolm fik job som skopudser på det populære forlystelsessted Roseland Dance Hall, der skiftevis holdt danseaftener for sorte og hvide.

Han opdagede hurtigt, at skulle man overleve ghettolivet, måtte man ty til fiduser. Han berigede stillingen ved at fungere som mellemmand for luderne og deres kunder samt ved at sælge spiritus og marihuana under hånden.

Siden skiftede han jobbet som skopudser ud med et job i en drug store, så han selv kunne være med i dansefesterne. Han opnåede endog på et vist tidspunkt at få en hvid kæreste. Dette var det ultimative statussymbol i kvarteret. 

Hvornår kom Malcolm til Harlem?

Ella brød sig ikke om hans levevis, så hun fik ham til at søge et job ved jernbanen. Her endte han med at få et job som sandwich-sælger på eksprestoget til New York, og på denne måde stiftede han bekendtskab med byens negerkvarter, Harlem. Bydelen tiltrak ham, og her fik han som 17-årig et job som tjener på sit stamværtshus, Smalls Paradise.
Dette job bragte ham i forbindelse med det kriminelle miljø, og da han blev fyret, slog han sig på salg af marihuana, begyndte at begå røverier og blev kontrollør ved ét af de mange ulovlige tallotterier. Han prøvede også at begå sig som guide for et bordel og kom på stoffer, opium og kokain.
Efter en strid med folk fra tallotteriet, der var ved at koste ham livet, tog han tilbage til Boston og organiserede en indbrudsbande. Banden blev afsløret, og Malcolm endte i fængsel. Han fik en dom på 10 år.

Hvad betød fængselsopholdet?

Fængselsopholdet kom til at betyde den store omvæltning i Malcoms liv. For det første tog han brevkurser i engelsk, og fik styr på sine glemte skolekundskaber. For det andet fik han interesse for Nation of Islam, og droppede svinekød og cigaretter.

Det sidste skete på foranledning af broderen Reginald, der sammen med flere i søskendeflokken bekendte sig til denne nye religion. Omvendelsen medførte, at Malcolm nu begyndte at læse systematisk, og denne læsning øgede hans forståelse for, "hvor døv, stum og blind den sorte race i Amerika var".

Hvad var Nation of Islam?

Nation of Islam blev stiftet i 1931 af Wallace D. Fard, kendt som Farrad Muhammad, men da han på mystisk vis forsvandt i 1934, blev ledelsen overtaget af Elijah Muhammad, egentlig Elijah Poole, der ledede bevægelsen frem til sin død i 1975.
Efter Elijahs død har bevægelsen været præget af en del turbulens med mange ideologiske ændringer, navneskift og direkte sprængning. I dag anvendes også navnet Muslim Mission.
Bevægelsens lære, som den praktiseredes under Elijahs ledelse, adskilte sig markant fra andre former for islam. De sorte muslimer betragtede de første mennesker som sorte. De fortalte en myte om en gal videnskabsmand, Jakub, der skabte den hvide mand og derfor blev forvist fra Mekka med sine tilhængere.
Ved at plyndre, voldtage og udbytte alle ikke-hvide racer havde de hvide djævlemennesker overtaget magten på Jorden, men deres herredømme skulle kun vare seks tusinde år - frem til vor tid. Da ville der vise sig en sort mand, hvis visdom, viden og magt ville blive uendelig. Denne mand, Allahs reinkarnation, var Farrad Muhammad, og Elijah Muhammad var hans sendebud.
I Nation of Islam havde man meget strenge moralbud. Enhver form for hor var forbudt og betød udelukkelse. Det var forbudt at spise svinekød, anvende tobak, spiritus og narkotiske stoffer, og hvis man ville følge Elijah, var det slut med at danse, spille hasard, gå i biografen eller til sportsstævner.
Målet var ad adskille de sorte fra de hvide og disses lastefulde liv. Det skulle ske ved hårdt arbejde og en høj grad af familiesammenhold.

Hvornår blev Malcolm sort muslim?

Malcolm blev prøveløsladt i 1952. Han tog til Detroit og flyttede ind hos broderen Wilfred. Han tog ivrigt del i menighedsarbejdet i templet og fik lejlighed til at træffe Elijah Muhammad.
Denne tilskyndede ham til at påtage sig opgaven som missionær blandt de unge i ghettoen, og dette lykkedes så godt, at menigheden i løbet af få måneder var tredoblet.
Året efter blev han hjælpepræst i templet, og efter en træningsperiode hos Elijah blev han udnævnt til præst og sendt til Boston. Her åbnede han et tempel i Roxbury, stedet, hvor han som ung startede sin kriminelle løbebane.

Hvad betyder navnet X?

Da Malcolm sluttede sig til de sorte muslimer i Detroit, fik han samtidig udskiftet sit efternavn Little med X.
X symboliserede det sande afrikanske familienavn, som slaverne havde fået udskiftet af de hvide slaveejere. På denne måde blev dette X et symbol, der knyttede de sorte muslimer sammen.
Efterhånden som bevægelsen voksede, og det ved et tempel var flere med samme fornavn, berigede man X'et med tal, således at fx den tredje James kom til at hedde James 3X.
Elijah Muhammad belærte ham om, at han skulle bære dette navn til den dag, hvor Gud selv vendte tilbage og gav ham et helligt navn af sin egen mund.
Malcolms rigtige muslimske navn var Al-Hajj Malik Al-Shabazz. Når han var på rejse, kaldte han sig Malik Shabazz. Han registrerede, at når han brugte dette navn, troede folk, at han var afrikaner, og straks blev de mere imødekomne..

Hvornår blev Malcolm landskendt?

Tiden i Roxbury blev kort. Malcolm blev sendt videre til Philadelphia og Harlem i New York. Samtidig brugte han mere og mere tid på at rejse rundt og agitere for de sorte muslimer.
Efterhånden blev han bevægelsens fremmeste og mest populære fortaler. Det store gennembrud for ham i denne egenskab kom i 1959, da han deltog i TV-udsendelsen "Det had, som hadet har fremkaldt", der var produceret af Columbia Broadcasting System. Malcolm blev en meget efterspurgt foredragsholder.
Året før var han blevet gift med en sygeplejerske, Betty, der også bekendte sig til Nation of Islam. Sammen fik de fire børn, og det femte var på vej, da Malcolm i 1965 blev dræbt. Det femte ventede barn viste sig at være tvillinger. Alle seks børn var piger..

Hvilke problemer havde Malcolm?

Malcolms succes som talsmand for de sorte muslimer skaffede ham også fjender. Modstanden kom ikke bare fra andre sorte bevægelser, der bebrejdede ham for at prædike had til de hvide. Den kom også fra bevægelsen selv.

På det politiske plan var Malcolm uenig med Elijah med hensyn til, hvor militant man skulle agere. Dette var dog ikke så vigtigt, da Malcolm accepterede Elijah som leder. Værre var det, at Elijah følte sig overtrumfet af Malcolm på grund af hans udstråling og retoriske evner. Det var Malcolm, der nød den største offentlige bevågenhed, og det var ham, som folk ville høre. Elijah var kort sagt misundelig, og Malcolm blev gradvist lagt mere og mere på is og fik vanskeligt ved at komme til orde i bevægelsens blad.

Helt galt var det, at Malcolm opdagede, at Elijah på det personlige plan langt fra levede op til sine egne moralske krav. Rygterne om, at han havde flere uægte børn, var ikke bare rygter. 

Hvorfor brød Malcolm med Nation of Islam?

Malcolms endelige brud med Nation of Islam kom lige efter mordet på præsident Kennedy i 1963.
Han var på det tidspunkt blevet udnævnt til bevægelsens første rigspræst, og fik til opgave at tale på et stort massemøde i New York i stedet for Elijah. Malcolm talte over emnet "Som du sår, således skal du høste".
Elijah havde pålagt alle at undgå at kommentere præsidentmordet, men da Malcolm efter mødet af journalisterne fik det uundgåelige spørgsmål om sit personlige syn på mordet, svarede han. Han sagde, at mordet var en naturlig konsekvens af udviklingen. De hvides had havde ikke nøjedes med at dræbe forsvarsløse sorte mennesker, men hadet havde fået lov til at brede sig mere og mere, indtil det til sidst havde ramt landets leder.
Avisoverskrifterne dagen efter vakte stor opsigt. Malcolm undrede sig over, at når han sagde det samme som mange andre fremtrædende personer, så blev det opfattet som en trussel.
Udtalelserne førte til, at Elijah pålagde Malcolm halvfems dages tavhed. Han blev med andre ord suspenderet.
Kort efter fik Malcolm vished for, at Elijah ikke ville nøjes med en suspension. Han havde udstedt en dødsdom. Den mand, der skulle myrde Malcolm med en bilbombe, gik i stedet til ham og røbede planen. Malcolm tid i Nation of Islam var definitivt slut.

Hvordan førløb Malcolms sidste år?

Året 1964 blev Malcolms måske travleste, og det var her, han gjorde op med sit hidtidige syn på samfundet.
Skelsættende blev en rejse i 1964 til Mekka. Her gik det op for ham, at Elijahs form for islam var en hjemmestrikket udgave, og at folk af forskellig race kunne forenes i et religiøst fællesskab. Han erkendte, at de sortes kamp i USA for ligestilling var en international kamp, der var uløseligt forbundet med afrikanernes, arabernes og asiaternes kamp for selvstændighed.

Samme år var han to gange i Afrika, og deltog blandt andet som observatør ved et topmøde i Cairo i Organisationen for Afrikansk Enhed.
Han fik oprettet sin egen islamiske moske og skabt Organization for Afro-American Unity. Han så begyndende tegn på forståelse hos den hvide ungdom. Han blev mindre militant og han mødtes for første og eneste gang med Martin Luther King.

Men Malcolm nåede frem den erkendelse, at kampen ikke gjaldt borgerrettigheder og dermed var en intern amerikansk affære. Kampen gjaldt menneskerettighederne..

Hvorfor blev Malcolm X myrdet?

Malcolm følte sig i konstant livsfare og var ikke i tvivl om, at de sorte muslimer ville ham til livs. Han måtte have egne livvagter, fordi han til stadighed blev skygget af muslimske agenter, og han var ude for at få sit hus raseret af Molotov-cocktails.

En uge efter denne hændelse blev han under et møde myrdet. Mens han talte rejste tre mænd på første række sig og skød ham ned. Han blev ramt af 16 gevær- og revolverprojektiler og døde på vej til hospitalet. Malcolm blev 39 år.

De tre mænd - Talmadge Hayer, Norman Butler, og Thomas Johnson - blev arresteret. De to tilhørte de sorte muslimer, men det lykkedes ikke at kæde Elijah sammen med mordet..

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Malcolms gravsten Find A Grave. Søg på navnet.

Fotografi af gravstenen over Malcolm X.

Martin og Malcolm Elke Moritz.Fotografi af de to politiske modsætninger Martin Luther King og Malcolm X. Billedet er fra 1964, året før Malcolm X blev skudt. Fotografi af de to politiske modsætninger Martin Luther King og Malcolm X. Billedet er fra 1964, året før Malcolm X blev skudt.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Krogh, Torben: Det sorte oprør. 1976. 98 sider.

Beskrivelse af de sortes forhold i USA centreret om Malcolm X.

Malcom X: Malcom X selvbiografi. 2. udgave. 1993. 463 sider.

Malcolms egen beretning om sit liv udarbejdet med bistand af Alex Haley. Bogen er ført helt fra til 1965 og udkom først efter Malcolms død.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Malcolm X: A Research Site Engelsk tekst.

University of Toledo and Twenty-first Century Books. Siden rummer bl.a. biografi, familieoplysninger, web-bibliografi, kronologi, citater, lydklip og studieguide University of Toledo and Twenty-first Century Books. Siden rummer bl.a. biografi, familieoplysninger, web-bibliografi, kronologi, citater, lydklip og studieguide

malcolm-x.org Engelsk tekst.

Meget omfattende side, der dog ikke er helt færdigudbygget. Rummer dokumenter om Malcolm og islam, interviews - bl.a. Playboy-interviewet fra 1963 - citater, billeder, lydklip og mange links. Meget omfattende side, der dog ikke er helt færdigudbygget. Rummer dokumenter om Malcolm og islam, interviews - bl.a. Playboy-interviewet fra 1963 - citater, billeder, lydklip og mange links.

 

Kilder

  1. Cleaver, Eldridge: Sjæl på is. 1969. 185 sider.
  2. Krogh, Torben: Det sorte oprør. 1976. 98 sider.
  3. Weber, Michael: De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. 1999. 78 sider.
  4. Malcom X: Malcom X selvbiografi. 2. udgave. 1993. 463 sider.
  5. Dodoo, Jan: Nation of Islam. University of Virginia. Engelsk tekst.
    http://etext.lib.virginia.edu/~jkh8x/soc257/nrms/Nofislam.html
  6. Burns, W. Haywood: Sort protest. 1964. 120 sider.
  7. Daughters of Malcolm X. University of Toledo and Twenty-first Century Books. Engelsk tekst.
    http://www.brothermalcolm.net/daughters.html
  8. The Malcolm X Files. The Smoking Gun. Engelsk tekst.
    http://www.thesmokinggun.com/malcolmx/malcolmx.html

Borgerretsbevægelsens historie

Der er gået hundrede år med udsættelser, siden præsident Lincoln gav slaverne fri, og dog er deres efterkommere, deres børnebørn ikke helt fri. De er endnu ikke befriet for urettens lænker. De er endnu ikke befriet for social og økonomisk undertrykkelse, og denne nation er ikke, trods alle håb og al skryden, helt fri, før alle dens borgere er fri
Præsident John F. Kennedy i sin borgerretstale den 11. juni 1963.

Hvornår begyndte protesterne?

Afro-amerikanernes protester mod manglende borgerrettigheder startede naturligt nok allerede i slavetiden, hvor slaverne undertiden gjorde regulært oprør.
Det mest overraskende er, at sådanne oprør fandt sted forbavsende sjældent. Man har beretninger om ca. 200 slavekomplotter og -opstande, og det er ikke meget, når man tænker på, at det amerikanske negerslaveri strakte sig over et område fra Maryland til Texas, omfattede millioner af slaver og varede mere end to hundrede år.
De to hundrede tilfælde er måske oven i købet i overkanten, da en del af sammenrotningerne meget vel kun har eksisteret i de hvides fantasi som et produkt at deres overdrevne frygt for noget sådant.

Hvad var årsagen til borgerkrigen?

I løbet af 1850'erne kom det til stadig flere kriser mellem Nordstaterne og Sydstaterne. I nord ønskede man ikke, at slaveriet skulle spredes til flere stater i USA, og dette førte i 1854 til dannelsen af det republikanske parti.

Da republikaneren Abraham Lincoln i 1860 blev præsident, valgt på bl.a. et program om ophævelse af slaveriet, meldte staten South Carolina sig i december ud af forbundsstaten. I de følgende måneder fik den følgeskab af Texas, Louisiana, Mississippi, Alabama, Georgia, Florida, Arkansas, Tennessee, North Carolina og Virginia. De udtrådte stater dannede Amerikas Konfødererede Stater, kaldet Sydstaterne. Præsident Lincoln nægtede at anerkende lovligheden i udmeldelsen og den amerikanske borgerkrig var en realitet.

Selv om slavespørgsmålet var den reelle årsag til borgerkrigen, var den officielle en genoprettelse af Unionen. Til trods for militær overlegenhed formåede Nordstaterne ikke en hurtig nedkæmpelse af Sydstaterne. Derfor skiftede de nordamerikanske ledere politisk taktik og gjorde slavespørgsmålet til et hovedtema. Det skete ud fra den betragtning, at man hermed kunne få støtte fra Storbritannien og Frankrig, da man i begge disse lande var modstandere af slaveriet. Samtidig ville man svække Sydstaterne, da slaverne her udgjorde 40 % af befolkningen og størstedelen af arbejdskraften.

Hvornår blev slaveriet ophævet?

I USA blev slaveriet formelt afskaffet pr. 1. januar 1863. Det skete ved en proklamation af 22. september 1862, som præsident Lincoln udsendte. Den officielle ophævelse fandt dog først sted ved borgerkrigens slutning i 1865, da den 13. forfatningstilføjelse blev vedtaget.
I forhold til de europæiske lande var USA tidsmæssigt bagud med hensyn til at afskaffe slaveriet, med sydligere var man endnu længere efter.

Danmark var det første europæiske land, der afskaffede slavehandelen. Det skete i 1792 med virkning fra 1803. I 1807 fulgte Storbritannien, i 1808 USA og i 1817 Frankrig. Andre lande tog ikke så tungt på tingene, og man anslår, at der efter 1810 blev transporteret mere end 2 mio. slaver fra Afrika til Caribien og Sydamerika. Helt frem til omkring 1870 kender man til transporter af slaver fra Afrika.

En ophævelse af slavehandelen betød ikke en ophævelse af slaveriet. denne ophævelse fandt gradvist sted i løbet af 1800-tallet. Storbritannien ophævede slaveriet i 1833 med virkning i de vestindiske kolonier fra 1834, Sverige fulgte efter i 1846, Frankrig og Danmark i 1848. I de spanske kolonier Puerto Rico og Cuba fandt afskaffelsen først sted i henholdsvis 1872-73 og 1886 og først i 1888 fulgte Brasilien.

Hvad betød slaveriets ophævelse?

Hvis afro-amerikanerne havde troet, at slaveriets ophævelse betød opnåelse af social, politisk og økonomisk ligestilling med de hvide, blev de skuffede. Mange flyttede nordpå, men også her var racismen almindelig, ikke mindst blandt de hvide arbejdere, der frygtede for deres jobs.
I sydstaterne boede 90 % af den samlede afro-amerikanske befolkning, og de blev til stadighed udsat for en racediskriminerende behandling, der blandt andet kom til udtryk i de såkaldte "sorte love", som delstaterne indførte lige efter borgerkrigen.
Disse love afskar afro-amerikanerne fra at nyde deres borgerrettigheder. De måtte kun arbejde i landbruget eller som tjenestefolk. De måtte ikke bære våben, og de havde ikke adgang til at stemme. Desuden kunne de idømmes bøder for næsten hvad som helst, og hvis de ikke kunne betale disse, blev de idømt straffearbejde. Forskellen fra tiden før slaveriets ophævelse var ikke så stor, at den faldt i øjnene.

Hvornår fik afro-amerikanerne stemmeret?

Specielt spørgsmålet om afro-amerikanernes manglende stemmeret, generede de radikale republikanere i Nordstaterne. Derfor kæmpede de for at de centrale myndigheder i Washington fik øget magt på bekostning af delstaterne, og denne konflikt om magtfordelingen kom til at præge debatten de næste hundrede år.
Republikanerne fik i 1866 gennemtrumfet en række love i Kongressen til forbedring af afro-amerikanernes forhold, herunder problemet med stemmeret. Dette førte til den 14. forfatningstilføjelse, der dog kun kunne sættes i kraft, når den var godkendt af tre fjerdedele af samtlige stater.
Blandt Sydstaterne blev den afvist af samtlige stater, undtagen Tennessee. Dette førte til, at Kongressen opdelte de sydlige stater i fem militærdistrikter under central ledelse. Denne ordning skulle vare, til de lokale forfatninger var blevet ændret til fordel for afro-amerikanerne.
Først i 1868 kunne den 14. forfatningstilføjelse vedtages. Hermed blev de stater, der hindrede dele af den voksne, mandlige befolkning i at stemme, straffet i form af nedskæringer i antallet af staternes repræsentanter i Kongressen. Først med den 15. forfatningstilføjelse i 1870 fik alle sydstater pligt til at lade afro-amerikanerne stemme.

Hvordan forløb afro-amerikanernes integrering?

Afro-amerikanernes integrering i det amerikanske samfund forløb slet ikke i den takt, som mange havde håbet. Omkring 1880 var det kun omkring hver femte afro-amerikaner, der ejede den jord, han arbejdede på, og den praktiske udmøntning af de nyvundne politiske rettigheder lod vente på sig.

De hvide i Sydstaterne sluttede op om det demokratiske parti, og der opstod rene terrororganisationer som Ku Klux Klan, der skræmte afro-amerikanerne bort fra stemmelokalerne.

Demokraterne, der snart blev det helt dominerende parti i syden, var mere optaget af de økonomiske problemer med opbygningen af regionen end de var interesserede i borgerretsspørgsmål. Samtidig var man i Nordstaterne ligeledes optaget af politiske og økonomiske problemer, og interessen for den gamle konflikt mellem Nord- og Sydstaterne svandt.

Reelt havde afro-amerikanerne kun opnået små forbedringer af deres rettigheder, og de stod nu uden fortalere og forbundsfæller.

Hvad var Jim Crow perioden?

Betegnelsen Jim Crow er hentet fra den folkelige underholdning i 1820'erne, hvor hvide skuespillere optrådte som negre med sortmalede ansigter. Betegnelsen kom nu til at dække den raceadskillelsespolitik, som Sydstaterne indførte i 1877.

I alle offentlige rum indførtes en adskillelse af hvide og sorte. Det gjaldt lige fra skoler og busser til kirkegårde. En hvid kunne ikke sidde ved siden af en sort. Samtidig var de faciliteter, der blev stillet til rådighed for de sorte, altid af ringere kvalitet end de tilsvarende beregnet for hvide.

Også de sortes mulighed for at stemme blev beskåret. De skulle betale valg-skat, hvad de ofte ikke havde råd til, de skulle bevise, at de kunne læse og de skulle bevise, at de havde ejendom. Kun de, der kunne bevise, at deres bedstefar havde stemt, var undtaget for disse regler, og denne bedstefar-regel kom ingen til gode. Bedstefaderen havde jo været slave og altså ikke stemmeberettiget.

Samtidig tog volden til og lynchninger blev mere og mere almindelige. I perioden 1884-1914 blev der foretaget mere end 7.500 lynchninger, og mange af ofrene var uskyldige.

Hvor længe varede raceadskillelsen?

Selv om raceadskillelsen i Sydstaterne i manges øjne ikke var i overensstemmelse med den amerikanske forfatning, kom den til at vare helt til 1954.

I 1892 opstod der en sag i Louisiana, hvor en mand ved navn Homer Plessy ikke ville finde sig i at være henvist til en jernbanevogn udelukkende for sorte. Sagen endte i Højesteret, hvor dommer John Howard Ferguson skulle tage stilling til, om raceadskillelse var foreneligt med den 14. forfatningstilføjelse, der forbød offentlig forskelsbehandling.

Plessy tabte sagen. Ifølge Højesteret indebar raceadskillelse i sig selv ikke en ulighed mellem sorte og hvide, hvis der var ligeværdige faciliteter til rådighed.

Dommen blev først omstødt i 1954 i sagen Brown versus Topeka Board of Education, der forbød raceadskillelse i skoler.

Hvornår opstod borgerretsbevægelsen?

Borgerretsbevægelsen er den samlende betegnelse for det organiserede arbejde for de sortes ligestilling.
Omkring år 1900 betragtede de hvide Booker T. Washington som de sortes talsmand. Han var født som slave, men fik siden en uddannelse. Han var en god taler, og hans holdning var, at de sorte skulle uddanne sig og ikke spilde tiden med at protestere mod ulighed. Denne holdning gik rent ind hos de hvide, men for de sorte var det ikke nok.

I opposition til Washington dannedes i 1905 en gruppe, der gik under betegnelsen Niagara-bevægelsen. Den var blevet til på initiativ af sociologen W.E.B. Du Bois og krævede fuld ligestilling mellem sorte og hvide, og opfordrede de sorte til at kræve deres ret med stolthed.
Af mangel på penge holdt Niagara-bevægelsen kun få år, og de fleste af folkene bag bevægelsen tilsluttede sig i stedet den første slagkraftige bevægelse, National Association for the Advancement of Colored People, NAACP, der blev grundlagt i 1910 og som eksisterer den dag i dag. Allerede året efter fulgte endnu en organisation, National Urban League.

Hvad betød organisationerne?

Med dannelsen af NAACP havde kampen mod uligheden fået et ståsted, men det skulle vise sig, at kampen blev lang.
I første omgang lykkedes det at skabe debat om de mange lynchninger, der stadig florerede. I et bredere perspektiv valgte man at bruge domstolene. NAACP førte mange sager om blandt andet spørgsmålet om stemmeret og de sortes ret til at bo i hvide områder . Mange sager blev vundet, men det var vanskeligt at få den formelle ret omsat til praktisk ret.

Med USA's indtræden i Den Første Verdenskrig opfordrede Du Bois de sorte til at melde sig til hæren. Han mente, at det kunne medvirke til de hvides accept af de sorte også efter krigen, men sådan gik det ikke. Efter krigen blussede raceuroen tværtimod voldsomt op. National Urban League var en organisation, der arbejdede for de sortes økonomiske muligheder i byerne. Organisationen sørgede for uddannelse og varetog sociale opgaver for de mange sorte, der i disse år flyttede ind i de større byer..

Hvornår kom de store sejre?

Selv om borgerretsbevægelsen kunne notere sig en række sejre, lod det afgørende gennembrud vente på sig. Den økonomiske krise i 1930'erne var gået hårdt ud over de sorte, og selv den omstændighed, at de i stort omfang deltog i Den Anden Verdenskrig, ændrede ikke de hvides holdning.

I 1945 udgjorde afro-amerikanerne 10 % af den amerikanske befolkning, men de blev stadig betragtet og behandlet som andenklasses borgere.

I 1942 havde hvide og sorte grundlagt organisationen Congress of Racial Equality, CORE, der foranstaltede fredelige protestaktioner, og i løbet af 1940'erne vandt NAACP stadig vigtigere sejre i retten med hensyn til raceadskillelse. Det førte til en ophævelse ved de videregående uddannelser, og i 1944 fik man Højesterets ord for, at det var forfatningsstridigt at hindre sorte i at deltage i partiernes primærvalg, hvor kandidaterne til de egentlige valg finder sted. Og i 1946 faldt der dom for, at raceadskillelse i busser, der passerede en statsgrænse, var ulovligt.

Det helt store gennembrud kom i 1954, da NAACP vandt en sag mod det offentlige skolesystem i byen Topeka i Kansas. Sagen er er kendt som Brown versus Topeka Board of Education..

Hvad betød dommen over Topeka?

Da NAACP's topjurist, Thurgood Marshall i 1951 på vegne af en sort skolepige, Linda Brown, lagde sag an mod det offentlige skolevæsen i Topeka, kunne ingen vide, at denne sag ikke bare blev en murbrækker i kampen for de sortes borgerrettigheder, men at den også blev spiren til de mange voldelige sammenstød, der kom til at præge udviklingen mange år frem.

Marshall hævdede, at raceadskillelsen i skolerne var en krænkelse af den 14. forfatningstilføjelse, fordi adskillelsen skabte en følelse af mindreværd blandt de sorte. Da han i 1954 vandt sagen ved Højesteret, var dommen enstemmig.

Hverken politikere eller embedsmænd i Sydstaterne lagde skjul på, at de ville modarbejde loven, og store dele af den hvide befolkning delte denne holdning. Ekstreme grupper som Ku Klux Klan og White Citizens Council havde gyldne tider, og nationalgarden måtte jævnligt rykke de sorte til undsætning.

I 1962 - otte år efter dommen - gik mindre end ½ % af Sydstaternes sorte børn i raceblandede skoler.

Hvornår kom Martin Luther King på banen?

I 1955 havde en sort syerske, Rosa Parks, nægtet at vige sin plads for en hvid i en bus i Montgomery i Alabama. Her måtte de sorte godt køre med, men de måtte ikke optage pladser frem for hvide.

Rosa blev arresteret, og de sorte rasede. De vedtog at indlede en boykot mod byens busser, og den nyansatte præst, Martin Luther King, blev valgt til at lede aktionen. Boykotten kom til at vare et år, før busselskabet måtte bøje sig for en dom fra Højesteret.

King kom til at spille en altdominerende rolle i borgerretsbevægelsen. Han stiftede i 1957 Southern Christian Leadership Conference, SCLC, der under parolen ikke-vold kom til at dominere de følgende års aktioner og demonstrationer. Hans indsats for de sortes rettigheder indbragte ham i 1964 Nobels Fredspris. Kings ikke-voldelige program inspirerede andre. Således dannedes i 1960 Student Non-violent Coordinating Committee, SNCC, der dog siden blev både radikal og militant.

Hvad skete i 1963?

I 1963 gennemførtes utallige demonstrationer rundt om i landet. King og SCLC koncentrerede sig om byen Birmingham i Alabama, hvor demonstrationerne endte med, at mænd, kvinder og børn blev angrebet af politiet med hunde og brandslanger. TV-billederne af disse begivenheder havde effekt. Byen blev tvunget til at indgå aftaler om ophævelse af race-adskillelsen, og præsident Kennedy bad kongressen om at vedtage en lov, der skulle:

  • Give regeringen i Washington myndighed til at anlægge sag ved domstolene for at opnå race-integrerede skoler.
  • Fjerne diskrimination i programmer, der modtog tilskud fra regeringen.
  • Ulovliggøre diskrimination på hoteller, service-stationer, i parker, restauranter, teatre, butikker, forlystelsessteder - og andre steder med offentlig adgang.
  • Ulovliggøre diskrimination ved ansættelser.
  • Oprette en særlig kommission, Equal Employment Commission, til at sikre lovens overholdelse.

Debatten blev lang, men Kennedy fik sin lov - om end posthumt. Han blev skudt samme år, og borgerretsloven blev vedtaget den 2. juli 1964. Den blev året efter fulgt op af Stemmeretsloven.

Hvornår blev borgerretsbevægelsen militant?

1960'erne var præget af de sortes protester, og det var i dette tiår den afgørende konfrontation fandt sted. Ikke alle var enige med Martin Luther King og hans ikke-voldsbevægelse. Mange følte, at udviklingen gik for langsomt, hvorfor man måtte gå mere radikalt til værks.
Mange sluttede op om Nation of Islam og blev sorte muslimer. De var stolte over at være sorte og gik ind for en isolationspolitik. De ville ikke have noget at gøre med de hvide, men ville klare sig selv. Æren for opbakningen bag de sorte muslimer kan for en stor del tilskrives Malcolm X, der var bevægelsens vigtigste talsmand, men han endte med at blive smidt ud, og i 1965 blev han myrdet. Samme skæbne var i 1963 overgået præsident Kennedy, der var drivkraften bag Borgerrettighedsloven, og i 1968 kom turen til King.

Mest opmærksomhed vakte Black Panther Party, der blev stiftet 1966. De sorte pantere lagde ikke skjul på deres militante holdning, og var ofte klædt i militærtøj. De havde mange voldelige opgør med politiet med mange dræbte til følge.

Samtidig opgav SNCC ikke-voldspolitikken. Det var således organisationens leder, Stokely Carmichael, der indførte begrebet Black Power, der i mange år blev de sortes kampråb.

Hvor står afro-amerikanerne i dag?

Afro-amerikanernes kamp har gennem tiden drejet sig om at blive accepteret som ligeværdige borgere. Den menneskelige accept fra de hvides side er en betingelse for opnåelse af sociale og økonomiske rettigheder.

Selv om man er kommet langt, er der stadig lang vej endnu. Og specielt i de større byer findes store koncentrationer af fattige sorte, der lever uden udsigt til forbedrede livsvilkår. Arbejdsløsheden er mange steder tårnhøj, og den offentlige bistand lav.

Det er vanskeligt at lovgive sig til medmenneskelig accept. Ganske vist er racisterne i dag ikke så højtråbende, som de tidligere har været, men de findes stadig, og den lille racisme trives langt ind i de hvides rækker.

At den etniske klassekamp lurer lige under overfladen, blev demonstreret i Los Angeles i 1992. Året før havde fire hvide betjente gennemtævet en sort biltyv, hvilket et vidne havde videofilmet uden at betjentene bemærkede det. Derfor blev der rejst sag mod betjentene, men de blev frikendt af en hvid jury.

Dette medførte at byens sorte rejste sig i en opstand, hvis lige ikke var set siden 1960'erne. I seks dage hærgede de sorte byen, og føderale tropper måtte indsættes. 54 mennesker blev dræbt, mere end 2.000 blev såret og 13.212 blev arresteret. De materielle skader blev vurderet til 700 mio. $.

USA fik vished for, at den etniske klassekamp ikke er endt med en varig fred. Der er kun våbenhvile.

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Abraham Lincoln.  The History Place.
Det ældst kendte fotografi af Lincoln taget ca. 1846.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bjøl, Erling: Politikens USA historie. Bind 1-3. 1988.
Letlæst gennemgang af USA's historie. Bind 3 behandler USA efter Den Anden Verdenskrig.

Hansen, Erik A.: Negeren i USA. 1976. 129 sider.
Kortfattet gennemgang af de sortes historie i USA efterfulgt af uddrag af kildetekster på dansk spændende fra love til personlige beretninger.

Harley, Sharon: The Timetables of African-American History. New York, 1996. 400 sider.
Kronologi over begivenheder og personer i afro-amerikanernes historie opdelt i otte emner.

Hemmersam, Karl-Johann: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig. Af Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb. 2000. 107 sider.
Beskrivelse af slavespørgsmålet og borgerkrigens forløb samt afro-amerikanernes vilkår frem til år 1900. Bogen er beregnet til undervisningsbrug og har fået tilknyttet egen hjemmeside:

Lincoln, Abraham: A Proclamation. Engelsk tekst.
Uddrag af præsidentens proklamation af 22. september 1862, hvori han bestemmer, at fra årsskiftet skulle alle slaver i Sydstaterne være frie.

King, Martin Luther: I have a dream.. Engelsk tekst.
Teksten til Martin Luther Kings berømte tale, som han holdt foran Lincoln-mindesmærket i Washington i 1963.

Kennedy, John F.: John. F. Kennedys borgerretstale Video og tekst til præsident John F. Kennedys borgerretstale den 11. juni 1963. Engelsk tekst.

Mølstrøm, Søren: Martin Luther King. 1994. 104 sider.
Let tilgængelig oversigt over Martin Luther Kings liv og arbejde for borgerrettighedsbevægelsen.

Peebles, Mario van: Panther. By Mario van Peebles, Ula Y. Taylor and J. Tarika Lewis. New York, 1995. 192 sider.
Gennemillustreret gennemgang af de sorte panteres historie. Bogen rummer også en kronologi.

Weber, Michael: De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. 1999. 78 sider.
Let tilgængelig gennemgang af de sortes kamp for ligeberettigelse strækkende sig fra slavetiden til i dag.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Cozzens, Lisa: African American history! Engelsk tekst.
Tekster om begivenheder i afro-amerikansk historie rækkende fra Dread Scott-sagen i 1857 til implementeringen af ophævelsen af raceadskillelsen i 1970'erne.

The Martin Luther King, Jr. Papers Project. Stanford University. Engelsk tekst.
Siden rummer biografi, taler og prædikener af King, tidstavle, artikler om King samt links.

Nyegaard, Susanne: Ku Klux Klan. Dansk BiblioteksCenter. Dansk tekst.
FaktaLink om raceproblemet i USA, Ku Klux Klan og White Power.

 

Kilder

  1. Hansen, Erik A.: Negeren i USA. 1976. 129 sider.
  2. Burns, W. Haywood: Sort protest. 1964. 120 sider.
  3. Weber, Michael: De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. 1999. 78 sider.
  4. Damm, Inge: Slaveriets afskaffelse. Den Store Danske Encyklopædi, bind 17, 2000, side 391-392.
  5. Thorsen, Niels: Plessy versus Ferguson-sagen. Den StoreDanske Encyklopædi, bind 15, 1999, side 302.
  6. The 1991 Rodney King police brutality case and the Los Angeles riots. The Crimson Bird Book Shoppe. Engelsk tekst.
    http://www.crimsonbird.com/history/rodneyking.htm

Borgerrettigheds-kronologi

Borgerrettigheds-kronologi

Borgerrettigheds-kronologi
1619 En hollandsk slavehandler sælger de første amerikanske slaver i Jamestown i Virginia.
1641 Massachusetts legaliserer slaveri.
1662 Virginia indfører straf for seksuel omgang racerne imellem.
1776 Den amerikanske uafhængighedserklæring vedtages.
1787 USA's forfatning udformes.
1822 Denmark Vesey planlægger et slaveoprør, men planen røbes, og han henrettes.
1831 Nat Turner starter et slaveoprør men fanges og henrettes.
1852 Harriet Beecher Stowe udgiver romanen Onkel Toms hytte
1857 Højesteret fastslår i Dred Scott-sagen, at en neger ikke er borger i Unionen.
1861 Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863 Præsident Lincoln proklamerer slaveriets ophævelse.
1865 Borgerkrigen slutter. - 13. forfatningstilføjelse ophæver slaveriet.
1866 Den første Ku Klux Klan-gruppe oprettes af sydstatsveteraner i byen Pulaski, Tennesse på initiativ af general Nathan Bedford Forest.
1868 14. forfatningstilføjelse garanterer afro-amerikanerne ligeværdigt borgerskab.
1869 John Brown forsøger at starte et slaveoprør men fanges og henrettes.
1870 15. forfatningstilføjelse giver afro-amerikanerne stemmeret.
1895 Booker T. Washington holder sin Atlanta-tale.
1896 I sagen Plessy versus Ferguson fastslår Højesteret, at raceadskillelse ikke er i modstrid med 14. forfatningstilføjelse.
1905 Niagarabevægelsen grundlægges.
1909 NAACP stiftes.
1910 National Urban League stiftes.
1916 Marcus Garvey kommer til USA og organiserer Universal Negro Improvement Association, UNIA, der virkede for at oprette en stat i Afrika styret af sorte.
1931 Nation of Islam stiftes.
1934 Elijah Muhammad bliver leder af Nation of Islam.
1941 Præsident Roosevelt forbyder diskrimination i forsvars-industrien.
1942 CORE stiftes.
1948 Præsident Roosevelt ophæver raceadskillelsen i de væbnede styrker.
1954 I sagen Brown versus Board of Education fastslår Højesteret, at raceadskillelse i skolerne er forfatningsstridigt.
1955 Bus-boykotten i Montgomery indledes under ledelse af Martin Luther King.
1957 SCLC stiftes. - I Little Rock i Arkansas indsætter præsident Eisenhower 1.000 føderale faldskærmstropper for at eskortere ni afro-amerikanske studerende.
1960 Sit-in-demonstrationerne begynder i Greensboro i North Carolina og breder sig til hele landet. - SNCC stiftes.
1961 Freedom rides udgår fra Washington, D.C. Grupper af sorte og hvide tager sydpå for af udfordre raceadskillelsen.
1962 To mennesker dræbes og mange såres under urolighederne i forbindelse med indskrivningen af den første afro-amerikaner, James Meredith, ved University of Mississippi.
1963 Martin Luther King arresteres under en demonstration i Birmingham i Alabama, hvor politiet fører sig voldsomt frem. - Lederen af NAACP, Medgar Evers, myrdes. - 250.000 mennesker deltager i en march til Washington, D.C. for at kræve lige borgerrettigheder. Martin Luther King holder sin "I have a dream"-tale. - Fire piger omkommer, da en baptistkirke i Birmingham i Alabama bombesprænges.
1964 Tre borgerretsforkæmpere myrdes i Mississippi. - Præsident Johnson underskriver Borgerretsloven.
1965 Malcolm X myrdes. - Præsident Johnson underskriver Stemmeretsloven. - 34 mennesker mister livet under demonstrationer i Los Angeles, og mere end 1.000 bliver såret.
1966 Black Panther Party stiftes. - Som det første sorte regeringsmedlem udnævnes Robert Weaver til boligminister.
1967 Sam Smith vælges som den første afro-amerikaner til Seattle's lokalråd. - Thurgood Marshall udpeges som den første afro-amerikaner til højesteretsdommer.
1968 Martin Luther King myrdes i Memphis i Tennessee, hvilket betyder uroligheder i mere end 100 byer.
1969 Lederen af Seattle Urban League, Edwin Pratt, myrdes.
1971 Samuel L. Gravely, Jr. bliver første afro-amerikaner, der opnår rang af admiral i U.S. Navy.
1975 Elijah Muhammad, lederen af Nation of Islam, dør.
1984 Jesse Jackson kandiderer ved præsidentvalget.
1989 Douglas Wilder fra Virginia bliver den første afro-amerikanske guvernør. - Colin Powel bliver den første sorte chef for generalstaben.
1992 Raceoptøjer i Los Angeles efter frikendelsen af politiet i Rodney King-sagen.
1996 Vælgerne i Californien nedstemmer loven om positiv særbehandling.
(1,2,3,4,5)

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Black Facts Online Engelsk tekst.

Søgbar database, der gør det muligt at fremfinde facts om afro-amerikansk historie via emneord eller via dato.

Kilder

  1. Becker, Eddie: Chronology Of The History Of Slavery: 1619-1789. Engelsk tekst.
    http://innercity.org/holt/slavechron.html
  2. Becker, Eddie: Chronology on the History of Slavery and Racism 1790 - 1829. Engelsk tekst.
    http://innercity.org/holt/chron_1790_1829.html
  3. Becker, Eddie: Chronology On The History Of Slavery And Racism 1830 - The End. Engelsk tekst.
    http://innercity.org/holt/chron_1830_end.html
  4. Timeline: The United States. Mystic Seaport Museum, Inc. Engelsk tekst.
    http://amistad.mysticseaport.org/timeline/united.states.html
  5. Weber, Michael: De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. 1999. 78 sider.

Hvem er hvem?

Hvem omtales?

Her gives en ganske kort omtale om nogle af de personer, der har spillet en rolle i afro-amerikanernes historie og deres kamp for ligeberettigelse.

Bag de klikbare navne skjuler sig enten en biografisk artikel om den pågældende person eller en side med omtale af deres sag og betydning.

John Brown
(1800-59)
Militant abolitionist (abolitionismen var en bevægelse, der kæmpede for slaveriets afskaffelse), der fra 1855 organiserede aktioner mod slaveriets tilhængere. Sammen med fem sorte og 13 hvide besatte han i 1859 et føderalt våbenarsenal ved Harper's Ferry i Virginia. Aktionen udløste ikke den forventede slaveopstand og endte med, at Brown blev arresteret og henrettet. Under borgerkrigen blev han hædret i Nordstaternes kampsang "John Brown's Body", der har refrænet "But his soul goes marching on". http://www.iath.virginia.edu/jbrown/master.html

Stokely Carmichael
(1941-98)
Sort militant aktivist født på Trinidad. Formand for Student Non-violent Coordinating Committee, SNCC, 1966-67, og lancerede begrebet Black Power. Han brød med SNCC og blev leder af Black Panther Party. På grund af sin fordømmelse af Vietnamkrigen fik han sit pas inddraget. Da han efter 10 måneder fik det tilbage bosatte han sig i Guinea i Vestafrika, hvor han var med til at danne All-African People's Revolutionary Party. Carmichael, der tog navnet Kwame Ture, var gift med den sydafrikanske sangerinde Miriam Makeba. 

W.E.B. Du Bois
(1877-1963)
Afro-amerikansk historiker og sociolog, stifter af The Niagara Movement og medstifter af National Association for the Advancement of Colored People, NAACP. Udgav i 1903 The Souls of Black Folk, hvori han understreger betydningen af, at afroamerikanerne får en uddannelse. Førte en heftig racepolitisk debat med Booker T. Washington. Brød senere med NAACPs moderate linie og døde som kommunist og æresborger i Ghana.
http://www.duboislc.org/html/DuBoisBio.html

Eldridge Cleaver
(1935-98)
Sort militant aktivist og forfatter. Fik en narkodom i 1953 og en dom for voldtægt i 1958. Da han i 1966 blev løsladt tilsluttede han sig Black Panther Party og blev partiets informationsminister. I 1968 flygtede han for en sigtelse for mordførsøg. Levede herefter i Cuba, Frankrig og Algeriet. Vendte frivilligt tilbage til USA i 1975 og fik en dom i form af samfundstjeneste. Så sent som i 1994 blev han arresteret i på grund af narkotika. I sine senere år blev han mere konservativ og tilsluttede sig den fundamentalistiske kristne kirke. Huskes især for bogen Soul on Ice, 1968 (Sjæl på is, 1969), der er skrevet i fængslet. Bogen er på én gang en selvbiografi, en essaysamling og et politisk kampskrift. 

Marcus Garvey
(1887-1940)
Sort nationalistleder født på Jamaica, hvor han havde stiftet Universal Negro Improvement Association, UNIA, der virkede for at oprette en stat i Afrika for sorte. Kom til USA i 1916 med sin bevægelse og udråbte i 1921 sig selv til præsident for Det Afrikanske Rige. Arresteret i 1923, anklaget for bedrageri i forbindelse med det rederi, han havde oprettet til at fragte sorte amerikanere til Afrika. Idømt fem års fængsel, men benådet i 1927 og udvist. Døde i armod i London.
 

Martin Luther King
(1920-68)
Afro-amerikansk baptistpræst og borgerrettighedsforkæmper. Dannede i 1957 Southern Christian Leadership Conference, SCLC. Den vigtigste eksponent for de sortes ikke-volds-politik og formåede at bygge bro mellem den nye generation af afro-amerikanere og hvide liberale og intellektuelle grupper. Blev myrdet af en snigskytte i Memphis i Tennessee.
http://www.stanford.edu/group/King/

Malcolm X
(1925-65)
Se afsnittet: Malcolm X. Se afsnittet: Malcolm X.

Elijah Muhammad
(1897-1975)
Muhammad, der var søn af en tidligere slave, var fra 1934-75 den åndelige og magtfulde leder af Nation of Islam, hvor han blev dyrket som en profet. Han mistænkes af mange for at stå bag mordet på Malcolm X. http://www.galegroup.com/free_resources/bhm/bio/muhammad_e.htm

Huey Newton
(1942-89)
Afro-amerikansk raceforkæmper der sammen med Bobby Seale i 1966 stiftede Black Panther Party. Fungerede som partiets ideolog og "forsvarsminister". Opholdt sig 1974-77 på Cuba og slog ind på en mere moderat linie. Blev skudt i Oakland i Californien. http://www.pbs.org/hueypnewton/

Rosa Parks
(1913-)
Afroamerikansk syerske, der i 1955 nægtede at vige sin plads for en hvid i en bus i Montgomery i Alabama. Hun blev arresteret, hvilket førte til en boykot mod byens busser, der kom til at vare et år og først blev ophævet, da busselskabet måtte bøje sig for en dom fra Højesteret. Boykotten blev ledet af Martin Luther King.
http://www.galegroup.com/free_resources/bhm/bio/parks_r.htm

Dred Scott
Scott var en slave, der i 1834 fulgte sin herre fra Missouri til Illinois, hvorfra han fire år senere vendte tilbage. I 1846 anlagde han sag ved distriktsdomstolen med påstand om, at da han i fire år havde opholdt sig i slavefrit område, måtte han være fri. I 1857 erklærede Højesteret, at en neger ikke var borger i Unionen og derfor ikke kunne appellere til forbundsdomstolen.
 

Bobby Seale
(1936-)
Afro-amerikansk raceforkæmper, der i 1966 sammen med Huey P. Newton stiftede Black Panther Party og blev dets første leder. Opstillede forgæves som borgmesterkandidat i Oakland i 1973.
http://www.galegroup.com/free_resources/bhm/bio/seale_r.htm

Harriet Beecher Stowe
(1811-96)
Forfatter, uddannet som lærerinde. Hun var meget optaget af slavespørgsmålet og udgav i 1852 romanen Uncle Tom's Cabin (Onkel Toms hytte, 1853), hvori hun med både patos og sentimentalitet udstillede slaveriet i dets værste form. Bogen blev straks en international succes og bidrog stærkt til den brede debat om problemet.
http://www.harrietbeecherstowecenter.org/life/

Harriet Tubman
(ca. 1820-1913)
Afro-amerikansk raceforkæmper, født som slave. Det lykkedes hende at flygte fra slaveriet og bringe sig i sikkerhed i Philadelphia, hvor hun tilsluttede Underground Railroad, UGRR, der var en organisation, der hjalp slaver fra Sydstaterne med at flygte til et frit liv i Nordstaterne. Det anslås, at hun fik befriet ca. 300 slaver.
http://www.harriettubman.com/

Nat Turner
(1800-31)
Afro-amerikansk slaveoprører. Da han i 1831 oplevede en solformørkelse tog han det som tegn fra Gud på, at han skulle starte et slaveoprør. Sammen med syv medslaver myrdede han sin slaveejerfamilie, og i løbet af de næste dage endnu omkring 60 hvide i Virginia.
Han havde håbet på et omfattende slaveoprør, men fik kun følge af 75 slaver. Myndighederne indsatte 3.000 soldater for at fange ham, og som hævn blev mere end hundrede uskyldige slaver dræbt.
Turner blev fanget seks uger senere og henrettet.
 

Denmark Vesey
(ca. 1767-1822.)
Denmark Vesey var en slave, der af slavekaptajnen Joseph Vesey blev bragt fra St. Thomas til Haiti i 1781. Han var intelligent og blev personlig husslave for kaptajnen og fulgte med, da denne, i 1783 slog sig ned i Charleston i South Carolina.
Som husslave havde Denmark frie forhold, og da han vandt 1.500 $ i lotteriet købte han sig fri og etablerede en tømrerforretning. I 1816 var han med til at oprette en sort metodiskkirke, og han blev en velhavende og respekteret samfundsborger.
Men Denmark havde større planer. Han havde set for meget til den behandling slaverne var udsat for, og i 1822 planlagte han et omfattende slaveoprør. Men planen blev røbet, og inden den kunne sættes i værk, blev Denmark arresteret og hængt. http://www.gale.com/free_resources/bhm/bio/vesey_d.htm

Booker T. Washington
(1856-1915)
Raceforkæmper, søn af en hvid og en afro-amerikansk slavinde. Efter sin frigivelse fik han en læreruddannelse og stiftede 1881 Tuskegee Normal and Industrial Institute, hvor de sorte kunne dygtiggøre sig inden for handel og industri. Han var en god foredragsholder, og hans holdning var, at de sorte skulle uddanne sig og ikke spilde tiden med at protestere mod ulighed. Efter sin berømte Atlanta-tale i 1895, blev han af de hvide betragtet som de sortes talsmand. 

Eli Whitney
(1765-1825)
Hvid opfinder. Konstruerede i 1793 en maskine, den såkaldte the cotton gin, der kunne adskille bomuldsfibrene fra deres frø. Denne maskine kom til at spille en afgørende rolle for sydstaternes industrielle udvikling og dermed med tilgangen af slaver som billig arbejdskraft. http://www.eliwhitney.org/

Robert F. Williams
(1925-96)
Afro-amerikansk militant raceforkæmper. Organiserede i 1957 i North Carolina en gruppe afro-amerikanere til væbnet kamp mod Ku Klux Klan. På grund af en falsk anklage for kidnapning levede han 1961-69 i eksil på Cuba og i Kina. Efter sin tilbagekomst var han aktiv i the Peoples Association for Human Rights og i New Afrika, og han var den første leder af the Republic of New Afrika.  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

John Brown University of Virginia, The Institute for Advanced Technology in the Humanities.
Portræt af John Brown.

Booker T. Washington University of Illinois Press.
Fotografi af Booker T. Washington ved sit skrivebord i 1912.

Eli Whitney The Eli Whitney Museum.
Tegning af Eli Whitney, der opfandt the cotton gin, en maskine, der kunne adskille bomuldsfibrene fra deres frø.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Black History Month - Biographies Gale Group. Engelsk tekst.
Biografier af fremtrædende afro-amerikanere hentet fra kilder som The African American Almanac, Contemporary Black BiographyNotable Black American Men

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Malcolm X' bibliotek.dk