Malcolm X

Artikel type
faktalink
bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 2001
Main image
Malcolm X (i billedet til højre) venter sammen med Martin Luther King ved en pressekonference. 26. marts 1964.
Malcolm X (i billedet til højre) venter sammen med Martin Luther King ved en pressekonference. 26. marts 1964.
Foto: Scanpix

Først efter den amerikanske borgerkrig 1861-65 blev slaveriet ophævet og de frigivne slaver begyndte så småt at få del i de almindelige borgerrettigheder. Det foregik i små ryk, og så sent som i 1960'erne fandt de sidste alvorlige kampe for disse rettigheder sted, og først herefter kunne kampen for de hvides accept indledes.
Den dag i dag findes, ikke mindst i storbyerne, sorte ghettoer, hvor afro-amerikanerne må kæmpe med store økonomiske og sociale problemer.

Introduktion til Malcolm X og borgerretsbevægelsen

Jeg drømmer om, at en dag vil sønner af tidligere slaver og sønner af tidligere slaveejere kunne sætte sig sammen ved broderskabets bord.
Martin Luther King, sort borgerrettighedsforkæmper i sin mest berømte tale, som han holdt foran Lincoln-mindesmærket i Washington i 1963

Hvad er problemstillingen?

I 1619 kom de første afrikanske slaver til USA. I de følgende århundreder fulgte mange efter. Slaverne blev ikke betragtet som mennesker men som en del af slaveholdernes ejendom på lige fod med materielle ting.
Dette forhold varede i 250 år, og først efter den amerikanske borgerkrig 1861-65 blev slaveriet ophævet og de frigivne slaver begyndte så småt at få del i de almindelige borgerrettigheder. Det foregik i små ryk, og så sent som i 1960'erne fandt de sidste alvorlige kampe for disse rettigheder sted, og først herefter kunne kampen for de hvides accept indledes.
Den dag i dag findes ikke mindst i storbyerne sorte ghettoer, hvor afro-amerikanerne må kæmpe med store økonomiske og sociale problemer, og det er de store sorte fattigdomsområder, der er den største hindring for afro-amerikanernes totale integrering og de hvides absolutte accept.
Dette skal ses på baggrund af, at Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, der præciserer ikke bare borgerlige og politiske rettigheder men også økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, var blevet vedtaget på FN's generalforsamling i 1948.

Hvor stor var slaveeksporten?

I realiteten ved man ikke, hvor mange afrikanere, der blev ofre for slavehandelen. Der skyldes for det første, at mange døde på rejsen, og for det andet, at mange ved ankomsten blev solgt videre til andre kolonier.
Et forsigtigt gæt på, hvor mange slaver der endte hvor, fremgår af nedenstående skema:
Slaveeksporten
Endestation Antal i mio.
Nordamerika 0,6
Caribien 4-5
Mellemamerika 0,5
Spansk Sydamerika 0,5
Guyana 0,5
Brasilien 4
Europa 0,2-0,3
(4)

Hvor stor er den sorte befolkning i USA?

De statistiske kilder til antallet af afro-amerikanerre i USA er ikke altid helt præcise og kan indbyrdes variere. Nedenstående tal er sammenstykket af forskellige kilder og skal derfor tages med et vist forbehold. På den anden side givet tallene et overordnet billede, der er rimeligt præcist.
USA's sorte befolkning
År Samlet Sorte Sorte i % Slaver
1790 3.893.874 17,8 694.207
1800 5.084.912 17,5 887.612
1810 6.807.786 16,6 1.130.781
1820 10.037.323 15,2 1.529.012
1830 12.785.928 15,5 1.987.428
1840 16.987.946 14,6 2.482.546
1850 23.054.152 13,9 3.200.600
1860 31.183.744 4.427.294 14,2 3.950.546
1870 38.155.505 4,836,407 12,7
1880 49.371.340 6,520,027 13,2
1890 62.116.811 7,388,182 11,9
1900 74,607,225 8.688.160 11,6
1910 91,641,195 9,733,317 10,6
1920 105,273,049 10.353.165 9,8
1930 122.288.177 11.759.075 9,6
1940 130.962.661 12,672,971 9,7
1950 149.877.932 14.751.278 9,8
1960 178.554.916 18.458.776 10,3
1970 203.212.000 22.581.000 11,1
1980 226.505.000 26.488.000 11,7
1990 248,791.000 30.517.000 12,3
2000 276.059.000 35.470.000 12,8
(5,6,7,8,)

Hvad er borgerretsbevægelsen?

Borgerretsbevægelsen er en fællesbetegnelse for de mange organisationer og enkeltpersoner, der arbejder eller har arbejdet for de sorte amerikaneres rettigheder.
I dag findes der utallige organisationer, men af dem, der har præget den historiske udvikling kan nævnes:

Hvordan benævnes afro-amerikanerne?

Samfundets syn på den afro-amerikanske befolkning afspejler sig bl.a. i den måde, disse mennesker omtales på.
I USA har man gennem tiden været gennem betegnelser som nigger, colored, negro og black. I dag er den politiske korrekte betegnelse African-American, men også denne betegnelse føles af mange utilfredsstillende, hvorfor den ønskes udskiftet med Africanite.
Det er naturligvis åbenbart nedværdigende for en befolkningsgruppe at blive betegnet med en farve. Oven i købet er hele symbolkomplekset omkring farven sort negativt ladet. Farven sort er knyttet til det onde i modsætning til farven hvid, der står for det rene.
Det uheldige ved betegnelsen African-American er ikke bare længden men også signalet. Afro-amerikanerne har ikke kultur til fælles med noget afrikansk land, ej heller med den anglo-europæiske og amerikanske kultur. De stammer fra Afrika, men deres kultur lever kun i USA.
Betegnelsen Africanite skal angive en egen nation med egen kultur befolket af mennesker, der tænker, taler og handler anderledes. På dansk anvendes normalt betegnelsen afro-amerikaner.

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

The African Diaspora Map The Kennedy Center.
Kort over slavetransporternes veje frem til 1873. Baseret på forskning af Joseph Harris, professor ved Howard University.

http://artsedge.kennedy-center.org/aoi/images/diaspora.jpg

Olympisk demonstration Infoplease.
Ved de olympiske lege i Mexico i 1968 benyttede de to amerikanske medaljevindere i 200 m løb, Tommie Smith og John Carlos, overrækkelsesceremonien til at demonstrere for Black Power. På podiet rakte de hver en sortbehandsket knytnæve i vejret. Det kostede dem en umiddelbar hjemsendelse.

http://www.infoplease.com/images/blackpower.jpg

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Nederveen Pieterse, Jan Hvidt på sort. Illustrerede fordomme. 1994. 259 sider.
Dokumentation af udbredelsen af fordomme om sorte i Europa og USA. Analysen rækker fra middelalderen til i dag, og eksemplerne belyser det racistiske billedsprog og karikaturer fra gamle litografier til vore dages reklamer.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Internet Resources for Students of Afro-American History and Culture Rutgers University Libraries. Engelsk tekst.
Omfattende tematisk og kronologisk linksamling.

http://www.libraries.rutgers.edu/rul/rr_gateway/research_guides/history/afrores.shtml

Kilder

  1. King, Martin Luther: I have a dream.
    http://www.wmich.edu/politics/mlk/dream.html
  2. Weber, Michael: De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. 1999. 78 sider.
  3. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Forenede Nationers informationskontor for de nordiske lande. Dansk tekst.
    http://www.un.dk/danish/Menneskerettighedserkl/dk_rettigh_frame_.htm
  4. Slaveri. Den Store Danske Encyklopædi, bind 17, 2000, side 389.
  5. United States Historical Census Data Browser. Inter-university Consortium for Political and Social Research, ICPSR. Engelsk tekst.
    http://fisher.lib.virginia.edu/census/
  6. Historical statistics of the United States. colonial Times to 1970. Bicentennial edition. Part 1. Washington, D.C., U.S. Bureau of the Census, 1975.
  7. Statistical Abstract of the United States, 1981. Washington, D.C., U.S. Department of Commerce, Bureau of the Census.
  8. Resident Population Estimates of the United States by Sex, Race, and Hispanic Origin: April 1, 1990 to July 1, 1999, with Short-Term Projection to November 1, 2000. U.S. Census Bureau. Engelsk tekst. http://www.census.gov/population/estimates/nation/intfile3-1.txt
  9. Why. "We are Africanite". Project Nationhood. Engelsk tekst.
    http://www.africanite.com/why.html

Malcolm X

Malcolm er ikke mere. Spytslikkerne, Onkel Tom'erne, lakajerne, det hvide magtsamfunds håndlangere har gjort hvad de kunne for at svine Malcolm til, udslette ham i folks hjerter, udrydde hans minde. Men deres millioner af ord, millioner af løgne udskriges for døve ører.
Eldridge Cleaver, sort amerikansk raceforkæmper

Hvornår blev Malcolm X født?

Malcolm X henvender sig til journalister på Hotel Park-Sheraton i New York City 12 marts 1964. Foto: AP Photo/Polfoto
Malcolm X henvender sig til journalister
på Hotel Park-Sheraton i New York City
12 marts 1964.
Foto: AP Photo/Polfoto

Malcolm Little - senere kendt som Malcolm X - blev født den 19. maj 1925 i Omaha i Nebraska, men han voksede op i Lansing, hovedstaden i Michigan. Han var den fjerde i en søskendeflok på otte, men faderen havde også tre børn fra et tidligere ægteskab.
Hans mor, Louise, var født på øen Grenada i Britisk Vestindien som datter af en sort kvinde, der var blevet voldtaget af en hvid mand. Faderen, Earl Little, stammede fra staten Georgia. Han var baptistpræst men var også politisk aktiv. Han agiterede utrætteligt for den mest opsigtsvækkende sorte bevægelse i 1920'erne, UNIA.

Hvad var UNIA?

Universal Negro Improvement Association, UNIA, (Verdensforbundet for Forbedring af Negrenes Kår) blev stiftet af den farverige Marcus Garvey (1887-1940). Han var født på Jamaica, hvor han havde stiftet UNIA, og kom til USA i 1916. Her bosatte han sig i Harlem, den sorte bydel i New York. Allerede i 1919 havde UNIA afdelinger i 30 amerikanske byer, og i 1921 udråbte han sig selv til præsident for Det Afrikanske Rige.

Garveys tanke var, at de sorte skulle være stolte af deres afrikanske arv og stå solidarisk sammen. Han mente ikke, at det var muligt at stoppe de hvides racisme, hvorfor racerne skulle holdes afskilt. Det betød for de sorte i USA, at de skulle drage tilbage til Afrika, hvorfra deres aner kom. Garveys tanke var, at de sorte skulle være stolte af deres afrikanske arv og stå

Af mange blev han betragtet som en fupmager, og i 1923 blev han da også anklaget for bedrageri i forbindelse med dampskibsselskabet Black Star, som han havde oprettet for at transportere sorte til Afrika.

Garvey blev idømt fem års fængsel, men blev i 1927 benådet og udvist. Han døde i London i 1940, men på det tidspunkt var UNIA for længst ophørt at eksistere.  

Hvorfor voksede Malcolm op i Lansing?

Mens Malcolms mor ventede ham, blev hun i hjemmet truet af nogle medlemmer af Ku Klux Klan, hvorfor familien kort efter fødslen flyttede til Milwauke og dernæst til Lansing. Men heller ikke i Lansing kunne de være i fred.

En nat i 1929 blev familiens hus brændt ned, og kun med nød og næppe reddede alle sig ud. Bag denne udåd stod The Black Legion, der var en racistisk organisation i lighed med Ku Klux Klan. Familien byggede sig et hus lidt uden for Lansing, men selv om de var de eneste negre i omegnen, var faderens agitation for UNIA for meget for de racistiske kræfter.

I 1931, to år efter branden, blev Malcolms far myrdet, og morderne blev aldrig fundet. 

Hvordan forløb Malcolms ungdom?

Efter faderens død blev hans mor psykisk syg og blev seks år efter indlagt på et statshospital. På dette tidspunkt var Malcolm af de sociale myndigheder blevet anbragt hos en plejefamilie på grund af småtyverier.

Som 13-årig blev han smidt ud af skolen og fjernet fra plejefamilien. Han kom på et undersøgelseshjem i Mason, hvor lederen af hjemmet tog sig af ham og fik ham ind på den lokale realskole, hvor der næsten kun gik hvide elever.

Malcolm fik gode karakterer, men da han af en lærer fik besked om, at hans drøm om at blive sagfører var urealistisk for en nigger, følte han uddannelsessystemets forskelsbehandling og forlod skolen. Herpå tog han til Boston og flyttede ind hos sin halvsøster, Ella, der blev hans værge.

Hvordan forløb Malcolms tid i Boston?

Ella boede i Bostons negerkvarter, Roxbury, der overvejende var rent slum. Den 16-årige Malcolm fik job som skopudser på det populære forlystelsessted Roseland Dance Hall, der skiftevis holdt danseaftener for sorte og hvide.

Han opdagede hurtigt, at skulle man overleve ghettolivet, måtte man ty til fiduser. Han berigede stillingen ved at fungere som mellemmand for luderne og deres kunder samt ved at sælge spiritus og marihuana under hånden.

Siden skiftede han jobbet som skopudser ud med et job i en drug store, så han selv kunne være med i dansefesterne. Han opnåede endog på et vist tidspunkt at få en hvid kæreste. Dette var det ultimative statussymbol i kvarteret. 

Hvornår kom Malcolm til Harlem?

Ella brød sig ikke om hans levevis, så hun fik ham til at søge et job ved jernbanen. Her endte han med at få et job som sandwich-sælger på eksprestoget til New York, og på denne måde stiftede han bekendtskab med byens negerkvarter, Harlem. Bydelen tiltrak ham, og her fik han som 17-årig et job som tjener på sit stamværtshus, Smalls Paradise.
Dette job bragte ham i forbindelse med det kriminelle miljø, og da han blev fyret, slog han sig på salg af marihuana, begyndte at begå røverier og blev kontrollør ved ét af de mange ulovlige tallotterier. Han prøvede også at begå sig som guide for et bordel og kom på stoffer, opium og kokain.
Efter en strid med folk fra tallotteriet, der var ved at koste ham livet, tog han tilbage til Boston og organiserede en indbrudsbande. Banden blev afsløret, og Malcolm endte i fængsel. Han fik en dom på 10 år.

Hvad betød fængselsopholdet?

Fængselsopholdet kom til at betyde den store omvæltning i Malcoms liv. For det første tog han brevkurser i engelsk, og fik styr på sine glemte skolekundskaber. For det andet fik han interesse for Nation of Islam, og droppede svinekød og cigaretter.

Det sidste skete på foranledning af broderen Reginald, der sammen med flere i søskendeflokken bekendte sig til denne nye religion. Omvendelsen medførte, at Malcolm nu begyndte at læse systematisk, og denne læsning øgede hans forståelse for, "hvor døv, stum og blind den sorte race i Amerika var".

Hvad var Nation of Islam?

Nation of Islam blev stiftet i 1931 af Wallace D. Fard, kendt som Farrad Muhammad, men da han på mystisk vis forsvandt i 1934, blev ledelsen overtaget af Elijah Muhammad, egentlig Elijah Poole, der ledede bevægelsen frem til sin død i 1975.
Efter Elijahs død har bevægelsen været præget af en del turbulens med mange ideologiske ændringer, navneskift og direkte sprængning. I dag anvendes også navnet Muslim Mission.
Bevægelsens lære, som den praktiseredes under Elijahs ledelse, adskilte sig markant fra andre former for islam. De sorte muslimer betragtede de første mennesker som sorte. De fortalte en myte om en gal videnskabsmand, Jakub, der skabte den hvide mand og derfor blev forvist fra Mekka med sine tilhængere.
Ved at plyndre, voldtage og udbytte alle ikke-hvide racer havde de hvide djævlemennesker overtaget magten på Jorden, men deres herredømme skulle kun vare seks tusinde år - frem til vor tid. Da ville der vise sig en sort mand, hvis visdom, viden og magt ville blive uendelig. Denne mand, Allahs reinkarnation, var Farrad Muhammad, og Elijah Muhammad var hans sendebud.
I Nation of Islam havde man meget strenge moralbud. Enhver form for hor var forbudt og betød udelukkelse. Det var forbudt at spise svinekød, anvende tobak, spiritus og narkotiske stoffer, og hvis man ville følge Elijah, var det slut med at danse, spille hasard, gå i biografen eller til sportsstævner.
Målet var ad adskille de sorte fra de hvide og disses lastefulde liv. Det skulle ske ved hårdt arbejde og en høj grad af familiesammenhold.

Hvornår blev Malcolm sort muslim?

Malcolm blev prøveløsladt i 1952. Han tog til Detroit og flyttede ind hos broderen Wilfred. Han tog ivrigt del i menighedsarbejdet i templet og fik lejlighed til at træffe Elijah Muhammad.
Denne tilskyndede ham til at påtage sig opgaven som missionær blandt de unge i ghettoen, og dette lykkedes så godt, at menigheden i løbet af få måneder var tredoblet.
Året efter blev han hjælpepræst i templet, og efter en træningsperiode hos Elijah blev han udnævnt til præst og sendt til Boston. Her åbnede han et tempel i Roxbury, stedet, hvor han som ung startede sin kriminelle løbebane.

Hvad betyder navnet X?

Da Malcolm sluttede sig til de sorte muslimer i Detroit, fik han samtidig udskiftet sit efternavn Little med X.
X symboliserede det sande afrikanske familienavn, som slaverne havde fået udskiftet af de hvide slaveejere. På denne måde blev dette X et symbol, der knyttede de sorte muslimer sammen.
Efterhånden som bevægelsen voksede, og det ved et tempel var flere med samme fornavn, berigede man X'et med tal, således at fx den tredje James kom til at hedde James 3X.
Elijah Muhammad belærte ham om, at han skulle bære dette navn til den dag, hvor Gud selv vendte tilbage og gav ham et helligt navn af sin egen mund.
Malcolms rigtige muslimske navn var Al-Hajj Malik Al-Shabazz. Når han var på rejse, kaldte han sig Malik Shabazz. Han registrerede, at når han brugte dette navn, troede folk, at han var afrikaner, og straks blev de mere imødekomne..

Hvornår blev Malcolm landskendt?

Tiden i Roxbury blev kort. Malcolm blev sendt videre til Philadelphia og Harlem i New York. Samtidig brugte han mere og mere tid på at rejse rundt og agitere for de sorte muslimer.
Efterhånden blev han bevægelsens fremmeste og mest populære fortaler. Det store gennembrud for ham i denne egenskab kom i 1959, da han deltog i TV-udsendelsen "Det had, som hadet har fremkaldt", der var produceret af Columbia Broadcasting System. Malcolm blev en meget efterspurgt foredragsholder.
Året før var han blevet gift med en sygeplejerske, Betty, der også bekendte sig til Nation of Islam. Sammen fik de fire børn, og det femte var på vej, da Malcolm i 1965 blev dræbt. Det femte ventede barn viste sig at være tvillinger. Alle seks børn var piger..

Hvilke problemer havde Malcolm?

Malcolms succes som talsmand for de sorte muslimer skaffede ham også fjender. Modstanden kom ikke bare fra andre sorte bevægelser, der bebrejdede ham for at prædike had til de hvide. Den kom også fra bevægelsen selv.

På det politiske plan var Malcolm uenig med Elijah med hensyn til, hvor militant man skulle agere. Dette var dog ikke så vigtigt, da Malcolm accepterede Elijah som leder. Værre var det, at Elijah følte sig overtrumfet af Malcolm på grund af hans udstråling og retoriske evner. Det var Malcolm, der nød den største offentlige bevågenhed, og det var ham, som folk ville høre. Elijah var kort sagt misundelig, og Malcolm blev gradvist lagt mere og mere på is og fik vanskeligt ved at komme til orde i bevægelsens blad.

Helt galt var det, at Malcolm opdagede, at Elijah på det personlige plan langt fra levede op til sine egne moralske krav. Rygterne om, at han havde flere uægte børn, var ikke bare rygter. 

Hvorfor brød Malcolm med Nation of Islam?

Malcolms endelige brud med Nation of Islam kom lige efter mordet på præsident Kennedy i 1963.
Han var på det tidspunkt blevet udnævnt til bevægelsens første rigspræst, og fik til opgave at tale på et stort massemøde i New York i stedet for Elijah. Malcolm talte over emnet "Som du sår, således skal du høste".
Elijah havde pålagt alle at undgå at kommentere præsidentmordet, men da Malcolm efter mødet af journalisterne fik det uundgåelige spørgsmål om sit personlige syn på mordet, svarede han. Han sagde, at mordet var en naturlig konsekvens af udviklingen. De hvides had havde ikke nøjedes med at dræbe forsvarsløse sorte mennesker, men hadet havde fået lov til at brede sig mere og mere, indtil det til sidst havde ramt landets leder.
Avisoverskrifterne dagen efter vakte stor opsigt. Malcolm undrede sig over, at når han sagde det samme som mange andre fremtrædende personer, så blev det opfattet som en trussel.
Udtalelserne førte til, at Elijah pålagde Malcolm halvfems dages tavhed. Han blev med andre ord suspenderet.
Kort efter fik Malcolm vished for, at Elijah ikke ville nøjes med en suspension. Han havde udstedt en dødsdom. Den mand, der skulle myrde Malcolm med en bilbombe, gik i stedet til ham og røbede planen. Malcolm tid i Nation of Islam var definitivt slut.

Hvordan førløb Malcolms sidste år?

Året 1964 blev Malcolms måske travleste, og det var her, han gjorde op med sit hidtidige syn på samfundet.
Skelsættende blev en rejse i 1964 til Mekka. Her gik det op for ham, at Elijahs form for islam var en hjemmestrikket udgave, og at folk af forskellig race kunne forenes i et religiøst fællesskab. Han erkendte, at de sortes kamp i USA for ligestilling var en international kamp, der var uløseligt forbundet med afrikanernes, arabernes og asiaternes kamp for selvstændighed.

Samme år var han to gange i Afrika, og deltog blandt andet som observatør ved et topmøde i Cairo i Organisationen for Afrikansk Enhed.
Han fik oprettet sin egen islamiske moske og skabt Organization for Afro-American Unity. Han så begyndende tegn på forståelse hos den hvide ungdom. Han blev mindre militant og han mødtes for første og eneste gang med Martin Luther King.

Men Malcolm nåede frem den erkendelse, at kampen ikke gjaldt borgerrettigheder og dermed var en intern amerikansk affære. Kampen gjaldt menneskerettighederne..

Hvorfor blev Malcolm X myrdet?

Malcolm følte sig i konstant livsfare og var ikke i tvivl om, at de sorte muslimer ville ham til livs. Han måtte have egne livvagter, fordi han til stadighed blev skygget af muslimske agenter, og han var ude for at få sit hus raseret af Molotov-cocktails.

En uge efter denne hændelse blev han under et møde myrdet. Mens han talte rejste tre mænd på første række sig og skød ham ned. Han blev ramt af 16 gevær- og revolverprojektiler og døde på vej til hospitalet. Malcolm blev 39 år.

De tre mænd - Talmadge Hayer, Norman Butler, og Thomas Johnson - blev arresteret. De to tilhørte de sorte muslimer, men det lykkedes ikke at kæde Elijah sammen med mordet..

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Malcolm X på frimærke  United States Postal Service.

I 1999 udsendte USA et frimærke med portræt af Malcolm X.

Malcolms gravsten Find A Grave. Søg på navnet.

Fotografi af gravstenen over Malcolm X.

Martin og Malcolm Elke Moritz.Fotografi af de to politiske modsætninger Martin Luther King og Malcolm X. Billedet er fra 1964, året før Malcolm X blev skudt. Fotografi af de to politiske modsætninger Martin Luther King og Malcolm X. Billedet er fra 1964, året før Malcolm X blev skudt.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Krogh, Torben: Det sorte oprør. 1976. 98 sider.

Beskrivelse af de sortes forhold i USA centreret om Malcolm X.

Malcom X: Malcom X selvbiografi. 2. udgave. 1993. 463 sider.

Malcolms egen beretning om sit liv udarbejdet med bistand af Alex Haley. Bogen er ført helt fra til 1965 og udkom først efter Malcolms død.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Malcolm X: A Research Site Engelsk tekst.

University of Toledo and Twenty-first Century Books. Siden rummer bl.a. biografi, familieoplysninger, web-bibliografi, kronologi, citater, lydklip og studieguide University of Toledo and Twenty-first Century Books. Siden rummer bl.a. biografi, familieoplysninger, web-bibliografi, kronologi, citater, lydklip og studieguide

malcolm-x.org Engelsk tekst.

Meget omfattende side, der dog ikke er helt færdigudbygget. Rummer dokumenter om Malcolm og islam, interviews - bl.a. Playboy-interviewet fra 1963 - citater, billeder, lydklip og mange links. Meget omfattende side, der dog ikke er helt færdigudbygget. Rummer dokumenter om Malcolm og islam, interviews - bl.a. Playboy-interviewet fra 1963 - citater, billeder, lydklip og mange links.

Kilder

  1. Cleaver, Eldridge: Sjæl på is. 1969. 185 sider.
  2. Krogh, Torben: Det sorte oprør. 1976. 98 sider.
  3. Weber, Michael: De sorte amerikaneres borgerretsbevægelse. 1999. 78 sider.
  4. Malcom X: Malcom X selvbiografi. 2. udgave. 1993. 463 sider.
  5. Dodoo, Jan: Nation of Islam. University of Virginia. Engelsk tekst.
    http://etext.lib.virginia.edu/~jkh8x/soc257/nrms/Nofislam.html
  6. Burns, W. Haywood: Sort protest. 1964. 120 sider.
  7. Daughters of Malcolm X. University of Toledo and Twenty-first Century Books. Engelsk tekst.
    http://www.brothermalcolm.net/daughters.html
  8. The Malcolm X Files. The Smoking Gun. Engelsk tekst.
    http://www.thesmokinggun.com/malcolmx/malcolmx.html