Hvornår lykkedes det første gang at sende en mission til Mars?
USA havde i 1964 sendt sonden Mariner 3 til Mars, men det var først i 1965, at NASA modtog de første nærbilleder nogensinde af plantens overflade. De var taget af rumsonden Mariner 4, og billederne viste en tør, kraterfyldt planet uden floder, have eller tegn på liv. Mariner 4 aflivede dermed tidligere hypoteser om, at kanalerne på planetens overflade var fyldt med vand.
Mariner 4 målte også Mars’ atmosfæretryk, som viste sig at være væsentligt lavere end Jordens. Dermed kunne NASA’s forskerhold konkludere, at der ikke kan eksistere flydende vand på overfladen af Mars under de nuværende forhold. Det fremgår af artiklen ”Life on Mars; the complete story” (se kilder). Miljøet på Mars er kort sagt alt for barskt til at huse komplekst liv, og efter Mariner 4’s opdagelser indstillede forskerne jagten på komplekse, multicellulære organismer på planeten. NASA’s Mars-missioner har siden haft som mål at identificere primitive, bakterielignende organismer.
Hvornår landede man første gang på Mars?
Ni rumfartøjer har til dato sat deres landingsstel på Mars’ overflade. Det lykkedes første gang i 1971, da den sovjetiske Mars 3-mission sendte en orbiter i kredsløb om planeten og landede et fartøj, som nåede at sende 20 sekunders data hjem til Jorden, inden det brød sammen.
Første gang, der kørte et fartøj på Mars, var i 1997, da Mars Pathfinder-missionen placerede den fjernstyrede bil Sojourner på overfladen af planeten. Den lille bil var udrustet med et videokamera og kunne måle stofsammensætningen på Mars’ overflade. Bilen var designet til at holde i en måned, men fungerede i tre måneder.
Hvilke storpolitiske interesser har spillet ind?
I næsten 40 år dominerede USA og det daværende Sovjetunionen trafikken mod Mars. Drømmen om at lande på ’den røde planet’ afspejlede ikke kun menneskets tørst efter viden og naturlige nysgerrighed. Rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen afspejlede også en benhård realpolitisk magtkamp mellem verdens to eneste supermagter under Den Kolde Krig i sidste halvdel af det 20. århundrede.
Efter Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud tøede det amerikansk-russiske forhold op, men national sikkerhedspolitik påvirker fortsat nutidens Mars-missioner. Ifølge en artikel fra www.spacepolitics.com (se kilder) sagde Charles Miller, tidligere seniorrådgiver hos NASA, på en konference i Washington i november 2012: ”Vores nationale sikkerhed trues i disse dage, fordi amerikanske opsendingsfartøjer er blevet dyrere og mindre stabile som en konsekvens af, at de flyver sjældnere i dag end tidligere. Vores nationale sikkerhed trues, når vi bliver afhængige af russiske raketmotorer.”
Hvem fører an i jagten efter liv på Mars i dag?
Siden 1960'erne har USA ført an i jagten på liv på den røde planet. I spidsen for Mars-missionerne står den amerikanske nationale rumorganisation NASA (National Aeronautics & Space Administration). Russerne har dog også sendt en lang række sonder af sted til Mars i perioden fra 1960’erne til 1990’erne, og i 1998 kom Japan på banen, efterfulgt af Europa i 2003. Det fremgår af Mars Exploration program (se kilder). På grund af store offentlige budgetunderskud de seneste år har USA dog måttet trække i håndbremsen for sin Mars-mission, og NASA’s næste store mission til den røde planet har foreløbig lange udsigter.
Hvad er succesraten for Mars-missionerne?
Det er en ekstremt dyr og risikofyldt affære at sende en rumsonde ud på den 56 millioner kilometer lange rejse til Mars. En opgørelse på NASAs officielle Mars-hjemmeside, Mars Exploration Program (se kilder) viser, at der har været tæt trafik på vejen til den røde planet siden 1960. Siden Sovjetunionen sendte historiens første rumsonde af sted mod Mars, har flere end halvdelen af de foreløbigt 40 Mars-missioner imidlertid været fiaskoer, og endnu værre ser det ud, når man kigger på antallet af succesfulde landingsmissioner, hvor kun hver tredje er lykkedes. Det fremgår af artiklen ”Curiosity’s chances? Most Mars Missions crash, Burn or Disappear” (se kilder). Typiske fejl, der kan føre til missionernes fiasko, sker i fartøjets opsendingssystem, navigationssystem eller landingssystem. Andre gange rammer sonden forbi Mars’ kredsløb, eller fartøjets kommunikationsudstyr eller måleudstyr går i stykker.