Hvad er Legos kulturelle betydning?
Lego revolutionerede børnenes leg i midten af det 20. århundrede, da de skabte Lego-klodserne, og de gjorde det igen, da de skabte de kunstigt intelligente robotter i starten af dette århundrede.
På Legos hjemmeside (se kilder) hedder det, at “Børn er nysgerrige, kreative og med en god forestillingsevne, og de er ivrige efter at lære. Vi må stimulere barnet i os alle!” Og er der noget, Lego-klodserne kan, så er det at stimulere børnenes leg. Der er nemlig uanede muligheder for at bygge med de små klodser, der kan sættes sammen med hinanden i det uendelige. Det er netop Legos evne og trang til at stimulere læring, kreativitet og fantasi, som har været afgørende for, at Lego flere gange er blevet fremhævet som en væsentlig opfindelse. Ved indgangen til det 21. århundrede blev Lego således kåret til århundredets legetøj, først af Fortune Magazine i 1999 og i 2000 af British Association of Toy Retailers.
Ifølge artiklen “Lego-klodsen blandt verdens bedste opfindelser” (se kilder) hædrede Time Magazine i 2006 Lego-klodsen som én af de seneste 60 års bedste og mest skelsættende forretningsideer på denne side af Atlanten. I Time Magazine blev Lego-klodsen beskrevet således: “Det smukke ved Lego ideen har altid været, at det tænder fantasien og lysten til at konstruere ting. Der er noget vidunderligt ved det faktum, at man med nogle få klodser kan forvandle sig selv til en arkitekt og flikke et hus sammen. Har man blot et par klodser mere, kan de blive til et tårn. Det ene farvefulde lag oven på det andet. Klods på klods. Fuldendt arbejde. Sjovt.”
I dansk kontekst optræder Lego-klodsen også på Kulturkanonen fra 2006 (se kilder), der er et bud på, hvad der er god kunst indenfor arkitektur, design, billedkunst, scenekunst, film og litteratur. Børnekunst har fået en selvstændig liste, og det er her, Lego-klodsen er fremhævet. I begrundelsen for placeringen på kanonlisten hedder det blandt andet: “Lille opfindelse, stor virkning! En nyskabelse inden for legetøj, fordi fokus er flyttet fra genstand over til samspillet mellem barn og genstand. Et interaktivt legetøj, de fleste voksne også gerne vil lege med. Er det ikke utroligt, at en begrænset mængde klodser med et begrænset antal funktioner kan skabe ubegrænsede muligheder? Lego-klodsens enkle og unikke format kan stimulere og udfordre kreativiteten i timer og har skabt Lego international anerkendelse siden 60’erne.”
Hvad er betydningen af Legos brand?
Fordi Lego har så positivt og stærkt et brand, er der blandt andet opbygget et helt fællesskab op omkring Lego. Dette fællesskab udgøres af de nationale og internationale voksne Lego-grupperinger, AFOl. En af fordelene ved dette brandfællesskab er ifølge ph.d.-afhandlingen “Brand Community Innovation. An intrinsic Case Study of the Adult Fans of Lego Community” af Yun Mi Antorini (se kilder), at Legos brand styrkes. En anden fordel er, at disse voksne engagerer sig så meget i produkterne, at de nærmest per automatik begynder at udvikle ideer til produktforbedringer. Lego er god til at udnytte de nye ideer i koncernens udvikling. I artiklen “Byggeklodsen til et brandfællesskab” (se kilder) forklarer Yun Mi Antorini: “Inde på lugnet.com er der et forum, der hedder: DearLEGO. Her mailer AFOLs deres ideer og spørgsmål til Lego. Tit deltager Lego-medarbejdere også i nogle af de større konferencer, hvor de stiller op til O&A sessions, viser nye produkter og ‘hænger ud’ med brugerne. Men officielt og organisatorisk er Lego ikke involveret i aktiviteterne.” Hun forklarer, at selvom Lego ikke forsøger at kontrollere aktiviteterne, forsøger de dog alligevel at kapitalisere på fællesskabet: “Lego har selvfølgelig set de enorme styrker, der ligger i AFOLs engagement. De bruger fællesskaberne som rekrutteringsmarked for nye medarbejdere. Derudover har Lego, sammen med brugerne, udviklet et ambassadørprogram,” siger hun i artiklen. Ambassadøren er en person, der bliver udvalgt af Lego Gruppen på baggrund af sit store engagement og sin viden, og vedkommende påtager sig at repræsentere Lego i alle relevante sammenhænge, ligesom han/hun deltager i diverse udviklingsprojekter. Målet for Lego er at skabe sammenhæng mellem Legos brand-fællesskabet og Lego Company samt at skabe et link til den brede offentlighed.
Hvordan forholder Lego sig til bæredygtighed og grøn omstilling?
Lego har som mange andre virksomheder mål for, hvordan de vil bidrage til en mindre forurenet verden. I 2015 meddelte Lego i en pressemeddelelse (se kilder), at de ville investere en milliard danske kroner i ansættelsen af 100 nye specialister, der skal udvikle nye materialer som alternativ til abs-plast, som legoklodserne i dag bliver produceret af. ”Det er i høj grad i overensstemmelse med LEGO Koncernens mission og tro mod det motto min farfar, stifteren af LEGO Koncernen, Ole Kirk Kristiansen havde: Det bedste er ikke for godt,” siger arving og ejer af Lego, Kjeld Kirk Kristiansen, om den nye investering i en pressemeddelelse (se kilder). Ifølge pressemeddelelsen er det målet, at et nyt materiale skal findes inden 2030, og at der i udviklingen skal tages hensyn til forskellige faktorer: miljøbelastning, menneskerettigheder og klimaforandringer. Ifølge deres egen "Responsibility Report 2016" (se kilder) arbejder Lego også hen imod at minimere affaldet i produktionen og dermed skåne miljøet, ligesom deres helt nye fabrik i Kina er blevet designet til at være energieffektiv og grøn, blandt andet med solcelleanlæg på taget, elektriske biler på fabriksområdet samt et stort grønt område til medarbejderne med et bæredygtigt vandingssystem fra vandressourcer i nærområdet.
Udover udviklingen af en mere miljøvenlig produktion har Lego også i de seneste år investeret massivt i vindmølleparker, blandt andet i Tyskland og senest i 2016 i Storbritannien. I samarbejde med Verdensnaturfonden (WWF) er det Legos målsætning fremover at producere mere vedvarende energi, end virksomheden selv bruger. Det skal nås inden 2020, fremgår det af en artikel på Forum for bæredygtig forretning (se kilder).
Hvad er Legos udfordringer i fremtiden?
Ifølge artiklen ”Masser af succes: Men her er fire strategiske udfordringer for Lego” (se kilder) tegner der sig en række udfordringer for Lego i fremtiden, efter virksomheden det seneste årti har oplevet en – med direktøren Bali Paddas egne ord – ”overnaturlig” høj vækst. For det første er de asiatiske markeder en del af Legos fremtidige vækststrategi, og Lego har blandt andet investeret i en ny fabrik i Kina for at understøtte deres indtog på det nye marked. Men det nye marked og de kulturelt anderledes forbrugere bringer ikke kun vækstperspektiver med sig – også risiko, blandt andet fordi forbrugerne har en anden smag, så der skal designes helt nye produkter.
En anden udfordring er den stigende digitalisering af børnenes legeuniverser, idet børn leger og spiller mere og mere på smart phones og tablets. Indtil videre har Lego forsøgt at spille ind med produktet Lego Dimensions i et forsøg på at designe et legetøjsprodukt, som bryder grænsen mellem den fysiske og den digitale leg. Lego Dimensions er et ’toy-to-life’-koncept, hvor fysiske Lego-figurer skal spille sammen med det digitale spil på skærmen. Det computerbaserede Lego World fra 2015 er desuden et forsøg på at overflytte Lego-klodser og legen fuldstændigt til det digitale ved at spilleren skal bygge forskellige verdener ud af virtuelle klodser på computerskærmen. I artiklen ”En dimension af Lego i en virtuel verden” siger Legos økonomidirektør John Goodwin om virksomhedens digitale satsning (se kilder): ”Det er tydeligt, at det digitale og det fysiske er noget, vi skelner imellem – men det gør børn ikke. Fra Legos brandingsynspunkt vil vi fortsætte med at være forankret i oplevelsen med de fysiske klodser. Men vi vil udforske flere måder, hvorpå man kan skabe stærke forbindelser mellem de fysiske og de digitale verdener.”