Udbredelse og anvendelse af kunstig intelligens

Main image kapitel
Brugen af droner til krigsførelse vil stige.
Brugen af droner til krigsførelse vil stige.
Foto: Jeff Topping

Hvor vinder kunstig intelligens frem i samfundet?

En af de vigtigste tendenser i udviklingen af kunstig intelligens er maskiner, der navigerer i den fysiske virkelighed helt af sig selv – en teknologi, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Fx har mineselskabet Rio Tinto i Australien fem gigantiske computerstyrede Komatsu-trucks til at køre rundt, som er i stand til at transportere omkring 300 ton uden chauffører. Og på de danske sygehuse bliver selvstyrende transportrobotter i mandshøjde efterhånden et mere almindeligt syn.

Også i udviklingen af personbiler har denne teknologi stort potentiale. Google har fx bygget et computersystem, som kan få en Toyota til at køre helt af sig selv. Bilerne har allerede tilbagelagt mere end fem millioner kilometer i flere amerikanske stater. I maj 2014 gik Google skridtet videre med fremvisning af prototypen på en ny bil, som hverken har rat eller bremsepedal. Der findes i dag mange biler på markedet fra forskellige producenter, som kan genkende fodgængere, dyr og trafikskilte, og som kan bremse og parkere selv. I den danske trafik har der siden 2013 været Mercedes E- og S-modeller, som kan hjælpe med at navigere mere sikkert på motorvejene. Ved hjælp af radar og kameraer kan bilerne fx registrere og forberede sig på huller i vejen og beskytte passagerer mod eventuelle sammenstød med andre biler. Siden juli 2017 er det blevet muligt at søge om tilladelse til at testkøre førerløse biler herhjemme, med krav om at der skal sidde en passager, som kan overtage rattet, hvis det bliver nødvendigt. Danmarks Tekniske Universitet (DTU har efterfølgende testet en førerløs bus som transportmiddel for ansatte og studerende på universitetets område (se kilder).

Samme udvikling finder sted inden for passagerfly. I januar 2014 sendte Google et førerløst passagerfly fra San Francisco International Airport til Los Angeles International Airport, og Astraea – en sammenslutning af nogle af verdens største flyproducenter – har fået et førerløst passagerfly til at flyve 800 kilometer via kunstig intelligens.

Også på fabrikkerne vinder kunstig intelligens frem. I dag er mange af nutidens bil- og elektronikfabrikker således stort set ubemandede. Virksomhederne kan købe robotarme, der er forbundet med kamerasystemer, som kan skelne mellem mange forskellige objekter, og som er i stand til at lære af deres fejl.

Sidst men ikke mindst begynder de intelligente teknologier også at spille en større rolle i hverdagens digitale redskaber. Apple har fx udviklet talegenkendelse-systemet Siri, der fungerer som en slags digital personlig assistent på iPhone, iPads eller computere, som man kan kommunikere med via tale. På få år har Siri undergået en væsentlig forbedring, i takt med at flere anvender systemet og fodrer det med flere spørgsmål. I en opdatering fra 2017 har Apple gjort Siri mere intelligent via ny indlæringsteknologi, der gør stemmeassistenten bedre til at forstå komplicerede sammenhænge og svare mere personligt. Samtidig er Siri blevet opdateret med en mere menneskelig stemme.

Eric Horvitz fra Microsofts forskningsafdeling spår i BBC’s artikel “Artificial intelligence: How to turn Siri into Samantha” (se kilder), at man i fremtiden vil kunne skabe talegenkendelsessystemer med personligheder, som man kan have en mere dynamisk og kontekstafhængig udveksling med. Samtidig siger han dog, at en digital assistent, der kan simulere nærværet af et menneske, er meget langt væk.

Hvordan vinder kunstig intelligens frem i moderne krigsførelse?

I 2011 sagde chefen for Israel Aerospace Industries’ droneafdeling, Tommy Silberring, til Der Spiegel (se kilder): “Fremtidens krig vil komme i to stadier. Først vil krigsførelse blive automatiseret. Dernæst vil den blive i stand til at betjene sig selv.” Og meget tyder på, han får ret. Som den verdenskendte amerikanske teknologi-journalist John Markoff beskriver det i artiklen “Robotvåben vælger selv deres ofre” bragt i Politiken i november 2014 (se kilder), bruger Storbritannien, Israel og Norge allerede kunstigt intelligente missiler og droner, der uden menneskelig styring kan udføre angreb på fjendens radaranlæg, kampvogne og skibe. Her skriver han bl.a.: “Briternes ‘fyr og glem-missiler’ af typen Brimstone kan fx selv skelne mellem kampvogne og biler og busser, ligesom de kan jage mål i et på forhånd defineret område, uden at mennesker blander sig.”

På samme måde bruger Sydkorea autonome maskingeværtårne, som kan skyde mennesker ned på egen hånd på grænsen til Nordkorea. Og en række store militærmagter udvikler nu kampfly, som skal lette, flyve missioner og lande af sig selv. Fx udvikler den amerikanske våbenproducent Northrop Grumman en intelligent drone på størrelse med et jagerfly ved navn X47B til det amerikanske forsvar. Og den engelske våbenproducent BAE Systems er i gang med at udvikle den intelligente kampdrone ved navn Taranis til det engelske forsvar.

Flere militærforskere vurderer, at fremtidens krige vil blive udkæmpet af robotter, bl.a. fordi robotter kan reagere langt hurtigere end mennesker.

Hvilke fire bølger kendetegner kunstig intelligens?

Den taiwanske datamatiker Kai-Fu Lee er anerkendt for at have defineret fire bølger inden for kunstig intelligens (på engelsk: artificial intelligence eller AI). I rapporten The Four Waves of AI (se kilder) argumenterer han for, at Kina vil have førertrøjen på i de kommende årtiers udvikling af kunstig intelligens. I de fire bølger af kunstig intelligens ser Lee forskellige fordele for henholdsvis Kina og USA.

For det første er der internet-AI, som er den type AI, vi kender, når Amazon anbefaler bøger, og når Facebook prioriterer vores nyhedsfeed. For det andet er der business-AI, som er den type AI, der bruges til at optimere forretningsprocesser. Det kan fx være AI, der bruges til at optimere lagerbeholdninger eller til at ansætte de rette medarbejdere. For det tredje er der perception-AI, som er den type AI, vi kender fra ansigtsgenkendelse og fra talende assistenter, der forstår, hvad vi siger. Og endelig er der autonom-AI, som vi kender fra selvkørende biler og autonome robotter.

I artiklen “Kina vinder AI-kapløbet” på Kommunikationsforum (se kilder) opridses Kai-Fu Lees konklusion, som lyder, at inden for fem år vil USA og Kina være nogenlunde lige langt fremme, når det handler om internet-AI og autonom-AI. USA vil være stærkest på business-AI, fordi amerikanske virksomheder er længere fremme med digitalisering af deres forretningsgange. Til gengæld vil Kina være førende på perception-AI, hvilket hænger sammen med den førnævnte tendens til, at kinesiske internetvirksomheder trækker tråde langt ind i den fysiske verden.