Baggrund om kunstig intelligens

Hvad er kunstig intelligens?                                           

Man bruger begrebet kunstig intelligens om maskiner, der kan træffe beslutninger selvstændigt og på egen hånd udføre opgaver, som ellers kun en dyre- eller menneskehjerne kan udføre. Det kan fx være en drone, der flyver missioner selv, mens den holder øje med verden omkring sig. Men det kan også være helt hverdagsnære tjenester som HBO eller Netflix, der kommer med filmforslag på baggrund af, hvad vi tidligere har set.

Eksperterne er dog ikke altid enige om, hvornår en maskine er kunstigt intelligent. Thomas Bolander er forsker i kunstig intelligens på Danmarks Tekniske Universitet. I artiklen “Intelligente maskiner indtager verden omkring os” fra Prosabladet (se kilder) forklarer han: “Intelligente maskiner indtager verden omkring os (…) Hver gang man får en computer til at løse en opgave, der tidligere var forbeholdt mennesker, vil man i udgangspunktet sige, at dét er kunstig intelligens. Men grænsen for, hvad der er kunstig intelligens, og hvad der ikke er, forandrer sig over tid. Fx mente man i sin tid, at de første regnemaskiner var intelligente – det mener man ikke i dag.”

I dag vil man ikke bruge begrebet kunstig intelligens om maskiner eller robotter, der agerer ud fra forprogrammerede datasæt. En robot kan kun udføre de opgaver, den bliver sat til, ligesom en maskine på en fabrik, men den kaldes kunstigt intelligent, når den kan genkende mønstre og lære sig selv nye ting, ifølge Thomas Bolander. Han uddyber, at det først var i 1980’erne, da teknologien havde udviklet sig yderligere, at man begyndte at tale om forskellige former for kunstig intelligens.

Hvilke former for kunstig intelligens arbejdes der på at udvikle?

Der arbejdes på mange forskellige former for kunstig intelligens, og det kan være svært at skelne mellem de forskellige begreber. Her er nogle af de mest anvendte:

  • Machine learning: Når man udvikler en algoritme i en maskine, der kan analysere data, som den kan lære fra, kaldes det machine learning – på dansk maskinlæring. Maskinen bruger analyserne til at forudsige eller gætte på udfald af noget i den virkelige verden.
  • Robotter: Vi har længe haft robotter, som for alvor kom frem i produktionsvirksomheder under industrialiseringen. Det er en klassisk måde at forstå robotter som maskiner, der kan flytte sig rundt i den fysiske verden, men det kan også være en virtuel robot, der sørger for, at en computer slukker af sig selv, hvis den ikke bruges. Robotter kategoriseres typisk ikke under kunstig intelligens, men man kan indføre kunstig intelligens i en robot.
  • Robotics: Den teknologi, der indgår i og styrer en robot, kaldes robotics eller på dansk ‘robotteknologi’. Begrebet dækker over teknologi, der kan anvendes til at designe, fremstille og styre robotter. Det forventes, at robotics kommer til at erstatte mange job i fremtiden, bl.a. inden for kundeservice (læs mere under afsnittet “Hvilken betydning har udbredelsen af kunstig intelligens for menneske og samfund?”).

Udviklingsarbejdet udføres af tusinder af ingeniører og forskere over hele verden på universiteter, i store IT-virksomheder som Google og IBM, hos våbenproducenter, bilproducenter, flyproducenter, robotproducenter og mange andre steder.

Indslag fra DR 21 Søndag fra 2016 med overblik over kunstig intelligens, herunder udviklingen indtil da samt Alpha Go, Deep Blue, Siri-Kommissionen, jobmarkedet og fremtidsperspektiver.

Hvilke overordnede opfattelser af kunstig intelligens findes der?

Generelt er der to fløje inden for opfattelsen af intelligens:

  • ‘Den klassiske fløj’ mener, at intelligens alene knytter sig til, hvor gode vi er til at løse komplekse kognitive problemer – det vil sige en persons mentale evner, fx logisk sans og matematik.
  • ‘Den alternative fløj’ definerer intelligens bredere og relaterer også intelligens til den enkelte persons interesser og færdigheder, hvilket også indbefatter fysiske evner. En færdighed er ikke noget, man er født med, men noget, man har lært – det kan fx være, at man er god til at spille musik eller til at bevæge sig.

Det fremgår af artiklen “Hvad er intelligens?” fra videnskab.dk (se kilder).

Hvordan har udviklingen af kunstig intelligens været fra begyndelsen og frem til i dag?

Udviklingen af kunstig intelligens startede i 1956 på Dartmouth College i USA, hvor en gruppe amerikanske computeringeniører besluttede at udvikle en ny generation af intelligente computere. De var de første til at anvende begrebet ‘kunstig intelligens’ (på engelsk: artificial intelligence eller AI). Ingeniørerne havde en enorm selvtillid og troede, at de hurtigt kunne bygge en kunstig intelligens, der mindede om et menneskes intelligens. Forskerne formåede imidlertid kun at bygge computerprogrammer, der kunne løse matematiske problemer. Og fordi udviklingen gik meget langsommere end først antaget, fik forskningen i kunstig intelligens et dårligt ry i 1970’erne og 1980’erne, og i flere årtier blev der ikke brugt ret mange penge på at udvikle kunstig intelligens.

Frem mod år 2000 begyndte forskningen dog at slå igennem internationalt, men med et helt andet fokus end hidtil. Håbet om en menneskelignende kunstig intelligens trådte i baggrunden. I stedet begyndte ingeniørerne at bygge ultra-specialiserede former for kunstig intelligens, som kun kunne udføre klart afgrænsede opgaver. Til gengæld kunne de udføre disse opgaver meget bedre end mennesker, og udviklingen førte til en række opsigtsvækkende resultater. Bl.a. vandt IBM’s supercomputer Deep Blue i 1997 et spil skak over den daværende verdensmester, russeren Garri Kasparov. Et andet opsigtsvækkende resultat kom i 2005, da det lykkedes forskere ved Stanford Universitet i USA at bygge en computer, der – uden hjælp fra en menneskelig chauffør – kunne styre en bil igennem en ørkenvej på 211 kilometer. I 2011 vandt IBM’s supercomputer Watson et spil Jeopardy over verdens hidtil to bedste Jeopardy-spillere, Brad Rutter og Ken Jennings.

Endelig lykkedes det i 2017 Google DeepMinds program AlphaGo Zero at lære sig selv det kinesiske brætspil Go, som er kendt for at være mere avanceret end skak. I en typisk spilposition har det 180 flere trækmuligheder end skak i gennemsnit. AlphaGo Zero slår sine forløbere, fordi programmet er startet med en såkaldt ‘blank tavle’, som betyder, at den ikke har fået nogle strategier givet på forhånd. Efter tre dage og 4,9 millioner spil mod sig selv har den lært, hvad der gør, at den vinder eller taber. Der er store forventninger til teknologien bag AlphaGo, fordi man efter udviklingen af supercomputeren Watson fandt andre måder at anvende teknologien på, herunder diagnosticering af forskellige kræftformer (se kilder).

Hvor intelligent er nutidens kunstige intelligens?

Man er stadig meget langt fra at udvikle en kunstig intelligens, der ligner menneskers intelligens. Det grundlæggende, der adskiller kunstig intelligens fra mennesker, er vores bevidsthed og evne til at tænke abstrakt. Det diskuteres stadig, om en såkaldt ‘stærk kunstig intelligens’, der har intelligens af samme karakter og dybde som mennesket, overhovedet er mulig. Til gengæld er man nået meget langt med at udvikle ‘svag kunstig intelligens’, som kan udføre klart definerede opgaver bedre end mennesker. I dag findes der således biler, der kan køre af sig selv, fly, der kan flyve selv, computere, som kan forstå tale og meget mere.

Henrik Gordon Petersen forsker i robotics ved Mærsk McKinney Møller Instituttet. I artiklen “Intelligente maskiner indtager verden omkring os” fra Prosabladet gør han status over den form for kunstig intelligens, der kan få maskiner til at bevæge sig rundt i den fysiske verden: “Vi er nået dertil, hvor kunstig intelligens kan reagere på simpelt sensor-input på en autonom måde. Hvis man skal sammenligne med dyreriget, er vi omkring insektniveau.” (se kilder).

Ordet autonom betyder i denne kontekst, at en maskine udfører opgaver på egen hånd og ikke bliver styret af mennesker. Maskinerne bruger forskellige ‘sanser’ – såsom radar, kameraer eller laser – til at tegne et fintmasket 3D-billede af deres omverden, præcis ligesom mennesker og dyr gør.