For/imod en kulturkanon

Hvem diskuterer kulturkanonen?

Der er mange grupper af mennesker, der er interesserede og involverede i debatten om for eller imod en kulturkanon. Både dagblade, magasiner, politiske partier, kulturpersoner og andre deltager i den offentlige debat.

Dette delafsnit ser på, hvem der er henholdsvis for eller imod kanon, og hvilke argumenter der er i spil.

Hvad mener Jyllands-Posten om kulturkanonen?

Jyllands-Posten udtrykker stor begejstring for kulturkanonprojektet. I lederen “Slip fantasien løs” (se kilder) hedder det: “Hvilken rigdom! [...] med de over 100 værker får vi et bredt, nuanceret og i store træk dybt kvalificeret bud på, hvad den danske kulturarv rummer.” Lederskribenten understreger og hylder endog projektet som smagsdommeri, for, som der står, “et sådant arbejde skal være elitært, det kræver eksperter.”

Hvad mener Berlingske Tidende om kulturkanonen?

Berlingske Tidende ærgrer sig i lederen “Ærgerligt at kulturkanon for folket blev ufolkeligt til” den 19. januar 2006 (se kilder) over, at kulturkanonen er blevet ufolkeligt til. Avisen kritiserer, at de forskellige kulturkanonudvalg ikke kom med præsentationer undervejs, så befolkningen kunne diskutere projektet og give indput. For at råde bod derpå lavede avisen et selvstændigt kanonprojekt, hvor læserne kunne give deres bud på kanonværdige værker. Berlingske Tidende udtrykker, at fordi kanon-folkene ikke åbnede op for debat og kommentarer undervejs, så risikerer de at levere værker som en statisk facitliste, og dermed ikke som et kulturpolitisk projekt, der ellers er det vigtigste for en kulturkanon. Avisen foreslår derfor i lederen “Turen går til... den store kulturhistorie”, at kanonudvalget bør invitere til en række debatmøder landet over for at skabe mere debat og dialog om kulturarven, for “uden debat og opmærksomhed bliver det en kanon uden brag. Og det er ingen tjent med”, som lederskribenten skriver. Dermed understreges det altså, at avisen som sådan bakker op om kanonprojektet.

Hvad mener Politiken om kulturkanonen?

Politiken er generelt positiv overfor et lave kanoner. Som Politikens lederskribent udtrykker det i “Hjelmens magt” (se kilder): “Der er god forstand i at lave kanon for folkeskolen og gymnasiet. Kulturen er ikke givet en gang for alle, men må genopdages og generobres af hver generation. Det arbejde er selvfølgelig ikke gjort ved at registrere kulturens værker og opføre dem på lister, men det kan være et udmærket hjælpemiddel, en støtte for den formidling og senere diskussion og deltagelse, der holder kulturen i live i de næste generationer.” Lederskribenten er dog bekymret over, om den givne kulturkanon er et forsøg på at “normalisere og forstørre betydningen af det danske i kulturen.” Vedkommende fremhæver, at det slet ikke er nok at holde en kanon inden for de danske grænser, og derfor udtrykkes begejstring over, at Anders And er sluppet med i børnekulturkanonen, for som det hedder: “det skud skyder også et uopretteligt hul i den nationalkonservative festballon, som hele projektet er udtryk for.”

Hvad mener Information om kulturkanonen?

Information udtrykker sig grundlæggende positivt i forhold til kulturkanonen i lederen “Kanon mod kulturløshed” (se kilder). Lederskribenten anfører, at “helt grundlæggende repræsenterer kulturkanonen et stykke solidt arbejde med stor kvalitet og uden de helt store overraskelser. Og langt fra et nationalromantisk glansbillede.” Avisens lederskribent roser endog de kulturradikale, der har deltaget i kanonprojektet, som har bidraget i arbejdet, og som har deltaget i debatten - i stedet for at sidde udenfor. Dog er skribenten bekymret over, hvad kulturkanonen skal bruges til, og læserne gøres opmærksomme på, at vi må være opmærksomme på, at Mikkelsen vil “have os til at være mere danske, kende vores kultur bedre og ruste os til mødet med en globaliseret verden.”

Hvad mener Det Konservative Folkeparti om kulturkanonen?

En af de fremmeste debattører i kulturkanondebatten er den konservative kulturminister Brian Mikkelsen. Gentagne gange har han været på banen i medierne og argumenteret for kanonprojektet. Blandt andet skrev han i kronikken “Vi skal værne om vores historiefortællere” i Berlingske Tidende i forbindelse med skabelsen af en litterær kanon i 2004, at “forfatterne er nationens stemme. De er vores forsikring mod at blive historieløse. Ved at bevare vores forhold til dem, bevarer vi vores egen identitet.” i 2004, at “forfatterne er nationens stemme. De er vores forsikring mod at blive historieløse. Ved at bevare vores forhold til dem, bevarer vi vores egen identitet.”

Hvad mener Dansk Folkeparti om kulturkanonen?

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Louise Frevert skrev i pressemeddelelsen “DF: Litterær kanon vigtigere end nogen sinde” på partiets hjemmeside (se kilder): “I en tid med globalisering, tonsvis af amerikansk populærkultur og stigende fremmedgørelse blandt de unge er det vigtigere end nogensinde, at der bliver udarbejdet bindende planer for, hvilke litterære værker eleverne skal præsenteres for i løbet af deres skoletid. Det nytter ikke noget, at eleverne forlader folkeskolen eller gymnasiet uden at fatte sammenhængen i den danske litteraturhistorie - derved kommer de unge nemlig til at mangle et vigtigt indblik i, hvad det vil sige at være dansk, og hvorfor vi er anderledes end for eksempel tyskere og amerikanere. Et kendskab til den danske identitet vil føre til tryghed og give de unge lov til at hvile i sig selv.”

Dansk Folkepartis interesse for en kanon kan ses i forlængelse af partiets optagethed af at fremme nationalfølelsen og forsvare den nationale suverænitet.

Hvad mener Venstre om kulturkanonen?

Venstre endte på trods af splittelse at erklære sig som tilhænger af en kulturkanon. De blandede følelser, Venstre har overfor kanondebatten, bunder i ideologiske overvejelser. På den ene side er partiet bevidst om, at “den kultur, der giver os identitet og værdier, er opbygget gennem århundreder, men overleveringen af kulturarven fra den ene generation til den næste er blevet svækket. Venstre mener, at det er en kulturpolitisk opgave at sikre almen kendskab til vores fælles kulturarv”, som det hedder i det kulturpolitiske program på Venstres hjemmeside (se kilder). På den anden side bygger Venstre på frihed og frisind, og for en del venstrefolk var det svært at acceptere, at politikerne skulle definere, hvad der er god kultur. Eksempelvis venstrepolitikeren Birthe Rønn Hornbech talte om, at kanon er udtryk for statsautoriseret smagsstyring, og hun har svært ved at forstå, hvorfor staten skal definere, hvad der er rigtig dansk.

Hvad mener Socialdemokraterne om kulturkanonen?

Socialdemokraterne er kritiske overfor kulturkanonprojektet og taler om, at regeringen bedriver smagsdommeri. Eksempelvis siger socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen i pressemeddelelsen “Regeringens smagsdommere har barslet” på partiets hjemmeside (se kilder): “Jeg savner mange fremragende kunstnere i verdensklasse i kulturkanonen. Hvor er for eksempel Martin Andersen Nexø, Wegener, Klaus Rifbjerg, Tove Ditlevsen, Gustav Wied, Per Kirkeby eller Bjørn Nørgaard? Og hvor er de nye unge kunstnere i verdensklasse som Olafur Eliasson? De åbenlyse mangler vidner blot om den umulige opgave, det er, på alles vegne at definere hvilken kunst der er vigtigst. Det lader sig ikke gøre.” I stedet efterlyser han fremadrettede kulturinitiativer fra regeringen.

Hvad mener Det Radikale Venstre om kulturkanonen?

Kulturordfører for Det Radikale Venstre, Elsebeth Gerner Nielsen, udtrykker i pressemeddelelsen “Kulturkanon kan ikke sikre sammenhængskraft” på partiets hjemmeside (se kilder), at “Isoleret set synes Det Radikale Venstre, at en kulturkanon er en god idé. Men hvad vil regeringen egentlig bruge kanonen til?” Hun fortsætter med at udtrykke bekymring for, om regeringens dagsorden handler om nationalistisk oprustning.

Hvad mener Socialistisk Folkeparti om kulturkanonen?

SF stiller sig særdeles kritisk overfor, hvad kulturkanonen skal bruges til, og efter Brian Mikkelsens udtalelser på De Konservatives landsmøde i 2005, følte partiet sig bekræftet i, at kanonen er intet andet end et politisk redskab til indoktrinering af folk. SF’s kulturpolitiske ordfører Ole Sohn udtalte efterfølgende i pressemeddelelsen “SF kalder kulturministeren i samråd om kulturkampen”, på partiets hjemmeside (se kilder), at “Det er fuldstændig forrykt, at kulturministeren nu vil tvinge indvandrerne - og andre - til, gennem den nye kulturkanon, at elske den del af den mangfoldige danske kunst og kultur, som vil finde vej til den nye kulturkanon.”

Hvad mener kunstnerne, der er glade for at være kanoniserede?

Musikeren Sebastian, der er på kanonlisten for populærmusik, siger til Berlingske Tidende i artiklen “Kanon-reaktioner” (se kilder), at: “Det er da kanon, at jeg er kommet med på den liste.”
Skuespiller Britta Lillesøe, der er på listen for scenekunst, siger om valget af skuespillet “Julemandshæren”: “Når det skal være, så ville det have undret mig, hvis ikke vi var med. Vi er dog Danmarks største teatergruppe til dato. [...] Det er altid rart at blive taget alvorligt - også i de højere kredse.”
Forfatter Cecil Bødker, som er på børnekulturlisten, er glad for sin nye titel. “Det synes jeg godt om, for det er jo mit arbejde, som bliver klappet på.”
Tegner og forfatter Flemming Quist-Møller, der er på kanonlisten for film, er “glad for, at det er kolleger, der har udvalgt den [filmen Bennys badekar].
Forfatter Lise Nørgaard, som er på kanonlisten for film “er selvfølgelig glad for at “Matador” er kommet med.”

Hvad mener kunstnere, der er kritiske over for kanonisering?

Tegner Ib Spang Olsen, som er med på børnekanonlisten udtaler til Berlingske Tidende i artiklen “Kanon-reaktioner” (se kilder), at “Privat synes jeg jo nok, at det skulle have været Halfdans børnerim, der blev kanoniseret.”
Musiker og tidligere medlem af Sort Sol Lars Top-Galia, der er på listen for scenekunst, “har ikke rigtig noget forhold til, at man laver en kanonliste. Den kan være problematisk, hvis der er politiske motiver bag, men samtidig synes jeg, at man i Danmark har haft berøringsangst overfor at sige, at noget var bedre end noget andet.”
Sanger Steffen Brandt er på kanonlisten for populærmusik. Han siger: “først og fremmest vil jeg glæde mig over, at det nu er konstateret, at tv-2 laver populærmusik, for det skal man ikke kimse af. Jeg mener godt, vi kunne have overlevet uden en kulturkanon, men jeg VIL tillade mig at være positiv.”
Musiker Palle Mikkelborg, som er på listen for populærmusik, “er ikke utaknemmelig, men ambivalent over, at man vælger det ud, og jeg er ikke sikker på at vigtigheden af denneher kanon er så stor.”
Filminstruktør Søren-Kragh-Jacobsen, der er på filmlisten, siger, at “Det er da dejligt. Jeg ville da være et skarn, hvis jeg ikke syntes, det er fint. Men hvis man går lidt dybere, må jeg indrømme, at jeg ikke kan se meningen med denne her kanon. Jeg synes godt folk kan tænke selv og danne deres egen smag.”

Hvad mener kunstnere, der er imod kanonisering

Filminstruktør Niels Malmros, der er på filmlisten, fortæller til Berlingske Tidende i artiklen “Kanon-reaktioner” (se kilder), at “jeg er da glad for at være valgt, men føler mig lidt beklemt, for hvad er det så, vi afskærer og nedvurderer. Og så endda bestilt af en regering, der taler om smagsdommeri. Det er jo ren ironi.”
Musiker i The Savage Rose Thomas Koppel, der er på listen for populærmusik er træt at kanoner. Han siger “Kulturkanon? Kanoner smadrer kultur og mennesker. Jeg vil slet ikke foretage mig noget som helst med den regering. Brian og co. er i færd med at prøve at bortlede opmærksomheden fra, at de overhovedet ingen kultur har.” Til musikbladet Gaffa forstærker han sin kritik i artiklen “Modstand mod Brians kanon” i februarnummeret 2006. Han siger. “Efter Fogh-regeringens hærgen ses Danmark rundt om i verden ikke længere som en kulturnation, men som en krakelerende fup-præsidents ikke særlig vellugtende kattebakke. Jeg længes efter det rigtige Danmark, der dufter af verdens rødeste jordbær og folkelig, frygtløs, livsnær inspiration. Det Danmark, der er H.C. Andersen, Jeppe Aakjær og Carl Nielsen værdigt.”
Musiker Kim Larsen, som er kanoniseret på populærmusiklisten for både Gasolin og Kim Larsen, er heller ikke ligefrem begejstret for at være blevet kanoniseret. Han ønskede i følge Gaffas artikel “Modstand mod Brians kanon” i februarnummeret 2006 ikke engang at udlevere fotomateriale til kulturkanonprojektet, men han kunne ikke undslippe
Filminstruktør Henning Carlsen, som er på kanonlisten for film, udtrykker, at “det er noget pjat. Der sidder fem tilfældige mennesker og får slået deres smag sammen, og så finder de ting frem, som er ret banale. Det er ikke originalt, jeg synes, det er kedeligt, og det bringer os ikke nogen steder hen.”
Tegnefilminstruktør Jannik Hastrup, som er på filmkanonen udtaler: må jeg på det kraftigste protestere mod den omklamring den tåbelige kulturminister har foretaget. Som internationalist og tilhænger af globaliseringen ser jeg det som et afstumpet forsøg på at fremhæve en “arisk” kunst. Det er ikke set siden 30’erne og 40’ernes Tyskland.”
Komponist Pelle Gudmundse-Holmgreen, som er på listen for partiturmusik, “er lidt skeptisk over, at man koger en hel kulturkreds ned til få værker. Jeg har ikke noget imod, at professionelle giver deres mening til kende, men jeg er lidt imod, at man sætter et gitter op, som kommer til at gøre ondt. Og mit eget værk skal ikke bruges til en dansk kanon, man kan skyde andre ned med.”
Filminstruktør Lars von Trier, der er på kanonlisten for film, reagerede på nyheden ved at indspille en protestfilm. Heri klipper han det hvide kors ud af Dannebrog, hvorefter han syr de røde firkanter sammen og hejser den røde fane til lyden af “Internationale”. Protestfilmen kan ses på internetsiden www.tv2.dk/sputnik (se kilder), hvori han klippede Dannebrog i stykker til “ære” for kulturministeren. Efterfølgende er han blevet meldt til politiet for at have skænnet flaget.