Finanskrisen fra 2008

Hvornår opstod finanskrisen?

Ifølge artiklen ”Sådan startede den aktuelle finanskrise” (se kilder) kan baggrunden for finanskrisen spores tilbage til terrorangrebet i USA den 11. september 2001, som førte til en midlertidig lukning af Wall Street. Wall Street er den gade på Manhattan i New York, hvor alle de vigtige finansielle institutioner ligger, blandt andet New York fondsbørs. Når den lukker, fører det til en øget usikkerhed på de finansielle markeder verden over. På grund af frygt for økonomisk afmatning sænkede centralbankerne verden rundt renten for at holde forbruget oppe på et normalt niveau. En rente, som blev holdt kunstigt lav i årene efter og dermed boostede forbruget. Priserne steg, og især steg priserne på fast ejendom. Men problemet opstod først for alvor, da kreditinstitutioner i USA begyndte at låne penge ud til folk, som normalt ikke anses for at være kreditværdige. Lånene kaldes subprimelån.

Hvad var årsagen til finanskrisen?

En finanskrise i det omfang, som vi oplever lige nu, skyldes selvfølgelig utrolig mange faktorer, som spiller ind i hinanden. Men der er enighed om, at en af de centrale årsager til krisen var de amerikanske såkaldte subprimelån. I USA er der tre typer lån, hvor de mest fordelagtige hedder prime, de næstmest fordelagtige near prime og de dårligste hedder subprime. ’Prime’ betyder førsteklasses på engelsk. Subprime er betegnelsen for et boliglån, som er udstedt til en mindre kreditværdig person, det kan for eksempel være en person, som tidligere har haft problemer med at betale sin gæld, eller som ikke kan lægge de normale 20 % i udbetaling. For at sikre sig at banken ikke taber sine penge, tager den pant i boligen – der er altså tale om en slags pantebrevslån. I løbet af de første år af det 21. århundred var subprimelånene i vækst, og de udgjorde i 2008 tæt på 16 % af lånene på det amerikanske boligmarked. Man kan spørge, hvorfor de amerikanske banker og kreditinstitutter udstedte disse lån til folk med lav kreditværdighed. Forklaringen er, at låneaktiviteten forekom under et ejendomsboom, og derfor var bankerne sikre på at kunne få pengene igen i boligen.

Lånene blev dog et problem, fordi boligpriserne begyndte at falde drastisk, i takt med at renten steg. Det var især et problem, fordi de fleste subprimelån havde en variabel rente. Den korte rente i USA, det vil sige renten på lån, hvor løbetiden er op til ti år, steg eksempelvis fra 1 til 5.35 % fra 2004 til 2006. Det betød, at mange husejere ikke længere kunne betale afdragene på deres lån, og derfor blev huse på stribe sat på tvangsauktion. I løbet af de to år steg antallet af tvangsauktioner blandt subprime-låntagere fra 3.5 til 5.1 %.

Hvorfor blev subprimelånene et problem?

Subprimelånene blev et problem, fordi lånene indgik i et større økonomisk kredsløb. De kreditinstitutter, der udstedte subprimelånene, solgte lånene videre til såkaldte hedgefonde, der er en form for investeringsforeninger, og til investeringsbanker såsom Lehman Brothers. Investeringsbankerne og hedgefondene blev dog opmærksomme på den store risiko, der var ved lånene. Derfor samlede de lånene i puljer, som de forsikrede hos store forsikringsselskaber såsom AIG, og så solgte de dem videre til investorer som obligationer, såkaldte CDO’er (Collateralized Debt Obligation). Obligationerne solgte godt. Kreditrating-bureauer gav nemlig obligationerne gode karakterer, så de tog sig ud som sikre investeringer, og desuden lokkede de med høje renter. Især pensionsselskaber og banker i Europa investerede i dem for at få et ekstra afkast. Problemet for investorerne er, at i det øjeblik, hvor boligejerne ikke kan betale deres lån tilbage, betyder det et tab for investorerne. Fordi mange af investorerne var europæiske, trak krisen i USA tråde langt ud over landets grænser.

Hvornår blev krisen virkelighed i USA?

I løbet af 2007 var der flere tegn på, at mange låntagere ikke kunne betale lånene tilbage. Flere direktører for hedgefonde blev anholdt for at have fiflet med lånene ved at få dem til at tage sig ud som sikre investeringer over for omverdenen. Banken Northern Rock var en af de første, som fik krisen at føle, og forsikringsselskaber, der havde forsikret lånene, blev mødt med store økonomiske krav, som de ikke kunne betale tilbage.

I april 2007 erklærede bolig- og finansselskabet New Century Financial, der var specialiseret i subprime lån, sig selv konkurs. Selskabet solgte ud af sin gæld til forskellige amerikanske banker, hvilket blot var med til at øge spredningen af krisen.

I oktober 2007 offentliggjorde mange af de store amerikanske finanshuse milliardtab. Citigroup tabte 3,1 milliard dollars, Merril Lynch tabte 7,9 milliarder dollars, og flere topdirektører og bestyrelsesformænd måtte træde tilbage.

Hvordan udviklede krisen sig i USA i 2008-2009?

· Den 13. juli 2008 kollapsede den amerikanske bank IndyMac. Samtidig faldt aktierne i de to største amerikanske realkreditinstitutioner Fannie Mae og Freddie Mac, der stod for over halvdelen af de dårlige lån. På grund af de to institutioners afgørende betydning for det amerikanske boligmarked satte den amerikanske regering ind med en redningsplan, som stillede ubegrænset statslig kredit til både Fannie Mae og Freddie Mac.

· I september 2008 var 9 % af de amerikanske realkredit-låntagere bagud med deres betalinger og i risiko for tvangsauktion.

· Den 15. september indgav investeringsbanken Lehman Brothers en konkurserklæring. Det blev således den første af de store banker, der faldt for finanskrisen. Fem dage inden konkursen havde banken annonceret et tab på 3,9 milliarder dollars i tredje kvartal. Samme dag købte USA’s største bank, Bank of America, en anden nødstedt bank, Merril Lynch, for 50 milliarder dollars.

· Den 16. september nationaliseredes USA’s største forsikringsselskab, AIG, via en 85 milliarder dollar stor hjælpepakke fra den amerikanske centralbank, The Fed. Dermed kom den amerikanske stat til at eje 80 % af selskabet.

· Den 25. september gik banken Washington Mutual konkurs. Banken blev overtaget af statslige regulatorer og solgt til konkurrenten JPMorgan Chase.

· Den 29. september faldt endnu en stor bank, Wachovia, der blev opkøbt af Citigroup med hjælp fra staten.

Hvad gjorde den amerikanske centralbank?

I et forsøg på at modvirke krisen arbejdede den amerikanske centralbank (The Fed) i november og december 2007 sammen med den europæiske, engelske, canadiske og schweiziske centralbank om at frigøre mere kapital til de trængte banker. I den forbindelse frigjorde The Fed 20 milliarder dollars fra statskassen.

Efter at det globale aktiemarked styrtdykkede den 21. januar 2008, sænkede The Fed dagen efter renten fra 4,25 % til 3,5 % – den største sænkning i 25 år.

Den 7. marts 2008 frigav The Fed 200 milliarder dollars for at afhjælpe likviditetsproblemerne på det finansielle marked.

Den 7. september overtog staten de to realkreditinstitutioner, Fannie Mae og Freddie Mac. Den daværende amerikanske finansminister Henry Paulson udtalte i den forbindelse, at de to realkreditinstitutioner var en uacceptabel risiko for den amerikanske økonomi. Regeringens overtagelse var en af de største finansielle nødplaner i amerikansk historie.

Den 25. november 2008 offentliggjorde den amerikanske centralbank en redningspakke i form af 800 milliarder dollars (godt 4.400 milliarder kroner), som skralle hjælpe boligejere og små virksomheder. Heraf blev 600 milliarder dollars dedikeret til opkøb af boligrelaterede værdipapirer i udenlandske centralbanker, altså til at opkøbe gældspapirer, der enten er udstedt eller sikret via offentligt styrede realkreditselskaber som Freddie Mac og Fannie Mae. 200 milliarder dollars bliver til gengæld øremærkede til køb af obligationer udstedt med sikkerhed i lån til private og mindre virksomheder.

Hvad gjorde den amerikanske regering?

Den 1. oktober 2008 vedtog senatet en hjælpepakke på 700 milliarder dollars, som blev vedtaget i Repræsentanternes Hus to dage senere. Hjælpepakken blev kaldt ”Emergency Economic Stabilization Act of 2008”, og den skulle hovedsageligt benyttes til at købe dårlige lån ud samt til skattelettelser.

En lille måned inden Barack Obama blev indsat som præsident, forlød det, ifølge artiklen ”Obama forbereder rekord-krisepakke” (se kilder), at han arbejdede på en økonomisk pakke på op imod 850 milliarder dollars, som skulle bruges til at sætte skub i den amerikanske økonomi. Pengene blev blandt andet investeret i nye veje og jernbaner, modernisering af skoler og bygning af energirigtige bygninger. Desuden skralle pengene benyttes til at lette skatten for visse lønmodtagere og til at investere i udvikling af miljøvenlige teknologier.

To dage efter Obamas indsættelse som præsident godkendte Kongressen en hjælpepakke på 358 milliarder dollars, svarende til 4.530 milliarder danske kroner, der ifølge artiklen ”Kongresudvalg siger god for ny hjælpepakke” (se kilder) er en del af en planlagt hjælpepakke på 825 milliarder dollars. Den 13. februar godkendte også senatet hjælpepakken.

Hvordan udviklede krisen sig efter 2009?

Hjælpepakkerne havde den ønskede effekt. I januar 2010 erklærede den amerikanske præsident, Barack Obama, at markederne var blevet stabiliseret, og at de fleste af de penge, regeringen havde brugt, var blevet betalt tilbage. Samtidig slog han fast, at det var sidste gang nogensinde, at regeringen ville gå ind og redde banker og finansielle institutioner med skatteydernes penge. ”Der vil aldrig nogensinde igen blive tale om, at skatteyderne skal redde finansielle institutioner fra at gå ned. Punktum”, sagde præsidenten. Det fastslog han i sin State of the Union-tale til den amerikanske befolkning i starten af 2012.

I løbet af 2009 begyndte flere medier, økonomer, politikere og økonomiske institutter at erklære finanskrisen for overstået. Ifølge USA’s National Bureau of Economic Research sluttede recessionen i USA, der begyndte i slutningen af 2007, i midten af 2009. Siden da har USA ikke officielt været i recession, men i 2011 blev det flere gange diskuteret, om landet oplevede en ny recession eller bare meget begrænset vækst. Eksperter er dog enige om, at USA’s økonomi ikke har været i recession siden juni 2009.

Også antallet af arbejdsløse tyder på, at der er bedring i den amerikanske økonomi. Arbejdsløshedstallet har været faldende hver måned siden september 2010 og arbejdsløshedsprocenten lå i august 2018 nede på 3,9 %. De flotte officielle arbejdsløshedstal dækker dog ifølge artiklen ”Arbejdsløshedstallet ser smukt ud for tiden. Virkeligheden kan ikke helt leve op til det” (se kilder) over, at der faktisk er blevet væsentligt færre erhversaktive amerikanere siden 2010. Det kunne tyde på, at mange amerikanere simpelthen har opgivet at søge et job og derfor ikke optræder i statistikkerne for arbejdsløshed.  

Flere eksperter hævdede længe, at finanskrisen ikke var slut endnu. Men efter adskillige år med faldende arbejdsløshed og uden recession er debatten forstummet. I starten af 2012 fejrede det amerikanske aktiemarked sig selv, da de amerikanske aktier, for første gang siden finanskrisen ramte, var tilbage på samme niveau som før finanskrisen. USA’s gæld har dog siden finanskrisen flere gange været faretruende tæt på – og et par gange overskredet – gældsloftet, hvilket har ført til store politiske slagsmål i DC, når gældsloftet har skullet hæves.