Perspektiv på Krim

Er Krim nu en del af Rusland?

Ifølge FN og et flertal af verdens lande tilhører Krim-halvøen fortsat Ukraine. Rusland bliver anset som en ulovlig besættelsesmagt. Reelt har Rusland dog de seneste år strammet kontrollen med halvøen. I maj 2018 færdiggjorde Rusland en bro, som forbinder Krim med det russiske fastland. Broen er et vartegn, der binder Rusland tættere sammen med Krim og skal signalere, at de russiske magthavere “ikke har tænkt sig at opgive halvøen nogensinde,” skriver Berlingske i artiklen “Putin surrer Krim-halvøen fast til Rusland med stål og beton” (se kilder).

Rusland bruger også Krim-halvøen militær-strategisk. De seneste år har Rusland opsat avancerede missilsystemer på Krim, skriver Jyllands-Posten i artiklen “Rusland styrker grebet om Krim-halvøen med nye missiler” (se kilder). Missilerne skal hjælpe Rusland med at bevare magten over Krim og styrke Rusland i den igangværende konflikt i det østlige Ukraine, fremgår det af artiklen.

I november 2018 blussede Krim-konflikten igen op. Russiske sikkerhedsvagter skød mod ukrainske krigsskibe i et stræde nær Krim-halvøen. Seks ukrainske flådesoldater blev såret, og Rusland beslaglagde flere ukrainske skibe, skriver Berlingske i artiklen “Derfor er sammenstødet et vendepunkt i fire års krig” (se kilder).

Sammenstødet var kulminationen på, at Ukraine længe har ment, at Rusland bruger magten med Krim-halvøen til at blokere for ukrainske skibes adgang gennem strædet.

 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fortæller her sammen med den ukrainske præsident, at Danmark nægter at acceptere Ruslands annektering af Krim.

 

Hvorfor har annekteringen af Krim øget nervøsiteten for Rusland?

Ruslands annektering af Krim har øget frygten for, at den russiske præsident, Vladimir Putin, vil foretage lignende militære fremstød i andre tidligere Sovjetrepublikker. Kort efter Krim-annekteringen i 2014 blev Rusland involveret i en anden konflikt i Ukraine. I april 2014 begyndte pro-russiske separatister at protestere i de ukrainske provinser Donbass og Donetsk. De pro-russiske demonstranter ønskede, at provinserne skulle løsrive sig fra Ukraine efter revolutionen tidligere på året, som havde ført til en mere EU-venlig regering i Kiev. Blodige kampe opstod mellem separatister og ukrainske sikkerhedsstyrker. Konflikten er stadig i gang. Ukraine hævder, at der er russiske soldater i de østlige provinser. Internationale medier har også gentagne gange beskrevet, at russiske soldater er blevet dræbt i kampene, skriver TV2 i artiklen “Rusland: Vi har ingen soldater i Østukraine” (se kilder). Rusland afviser at have soldater i Ukraine, men den ukrainske separatistleder Aleksandr Sakhartjenko hævder ifølge Berlingske-artiklen “Russiske soldater på ’krigsferie’ i Ukraine” (se kilder), at han får hjælp af russiske styrker, som dog blot er der på ferie.

Særligt i årene lige efter Krim-annekteringen frygtede NATO, at Ruslands præsident Putin ville gennemføre lignende operationer i de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. NATOs tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen sagde ifølge DR, at “Der er en meget stor sandsynlighed for, at han vil intervenere i de baltiske lande for at teste Natos artikel 5,” fremgår det af artiklen “Fogh: Putin-indgreb i de baltiske lande er meget sandsynligt” (se kilder). Af artiklen fremgår det, at Fogh frygtede, at Rusland ville forsøge at opildne den russisksindede befolkning i landene til at protestere mod regeringerne.

I 2016 sendte NATO 4.000 soldater til Baltikum, som skulle sende et klart signal til Rusland om at holde sig væk. Stort set alle NATO-lande bidrager til styrken – også Danmark. På Forsvarsministeriets hjemmeside fremgår det direkte, at “den fremskudte tilstedeværelse er en reaktion på den usikkerhed, som er afstedkommet af bl.a. Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen” (se kilder).