Hvilke politiske reaktioner kom der på Putins beslutning om at anerkende Donetsk og Luhansk?
I et interview med magasinet Ræson (se kilder) satte den ukrainske redaktør Oleksei Sorokin ord på udviklingen i kølvandet på præsident Putins tale den 21. februar 2022: ”Ukraine er Europas sidste slagmark. Det er det sidste land, der fylder mellem kæmpende stormagter. Frontlinjen i Donbas er ikke bare frontlinjen mellem Ukraine og Rusland. Det er frontlinjen mellem den udviklede, civiliserede og demokratiske del af verden overfor et krigerisk neo-imperium. Derfor har Ukraine fortjent at blive medlem af den europæiske familie. Med vores sved og blod har vi gjort os fortjent til det”.
Fra Vesten kom først fordømmelser og så nye sanktioner mod Rusland. Heriblandt at man ville stoppe godkendelsen af den omstridte gasledning Nord Stream 2, der skal transportere gas fra Rusland til Europa. Det fremgår af TV 2’s artikel ”Tyskland bremser godkendelse af Nord Stream 2” (se kilder).
I en analyse i Berlingske skrev Kristian Mouritzen under overskriften ”Putin valgte krigen. Nu vil det vise sig, om Vesten har et modsvar til Kremls rå magt” (se kilder) om krisens udvikling: ”Dag for dag har den russiske præsident drevet gæk med de vestlige lande og formået at drive USA og de store europæiske lande rundt i manegen. Nu står NATO tilbage med den største udfordring siden Anden Verdenskrig, og Europas fremtid afgøres i disse timer reelt af to personer”, underforstået præsidenterne for henholdsvis Rusland og USA, Vladimir Putin og Joe Biden.
Hvad ønsker Putin at opnå?
Alt tyder på, at Rusland har til hensigt at indtage hele Ukraine – og ikke bare de to regioner, som separatister ønsker at rive løs fra Ukraine. Det vurderer militæranalytiker Claus Mathiesen, der er lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine: “Det her ligner et russisk angreb af et omfang, der rækker langt ud over uenigheden om de to løsrivelsesrepublikker. Jeg tror, at målet er, at al snak om Ukraines fremtid i NATO eller EU hører op én gang for alle,” siger Claus Mathiesen til Ritzau på invasionens første dag. Det fremgår af Ritzau-artiklen ”Ruslands angreb ligner en fuld invasion af Ukraine” (se kilder).
Militæreksperten vurderer videre, at Rusland ønsker at indsætte en prorussisk regering i Ukraine, som så kan blive indlemmet i den union, som i forvejen eksisterer mellem Rusland og Belarus. Ifølge Claus Mathiesen har de russiske missilaffyringer primært været rettet mod forudsigelige mål, der skal forberede en senere invasion over landjorden. Der er tale om flyvestationer, brændstofdepoter og måske også operationscentre, fortæller han. “På den måde sikrer man, at man møder så lidt modstand som muligt,” vurderede han.
Den røde linje for Rusland har helt officielt været, at man ikke vil acceptere, at Ukraine bliver en del af forsvarssamarbejdet i NATO. “Truslen mod vores vestlige grænse er bestemt voksende, som vi har sagt flere gange,” sagde præsident Putin i begyndelsen af december 2021 ifølge Al Jazeeras artikel “How real is the threat of a Russian invasion of Ukraine?” (se kilder).
Senere i december 2021 holdt Putin og den amerikanskes præsident Biden et videomøde, hvis indhold dog var hemmeligt. Det gav net-mediet Zetland anledning til at opridse situationen i artiklen “70.000 soldater har sat gang i en kæmpe gætteleg. Og måske er det netop Putins plan” (se kilder). Her henvises der til et citat fra Putin, som han gav til to tyske journalister tilbage i 2016, og som kan bidrage til en forståelse af både ham og russisk sikkerhedspolitik i det hele taget: “Bånd mellem stater fungerer ikke på samme måde, som de gør mellem mennesker. Jeg er ikke din ven, din brud eller din gom. Jeg er præsident for den russiske befolkning, jeg skal varetage 145 millioner menneskers interesser,” lød det fra Putin. Ifølge Zetlands artikel bærer citatet muligvis en pointe i sig selv: at man ikke kan forstå en stats ageren som et udtryk for god eller dårlig opførsel. At planen ikke nødvendigvis har et fastlagt endemål.
I en Zetland-artikel fra den 21. februar 2022 – altså inden nyheden om den russiske invasion – med overskriften ”Nu taler alle igen om Putin. Men hvad har han ellers fået ud af Ukraine-krisen?” (se kilder) opridses en række grunde til, hvorfor Putin har gjort, som han har gjort, og hvad de forskellige parter har fået ud af det. Ifølge artiklen har Putin vundet på to områder: Alle taler med og om Rusland, og Rusland har fået øget indflydelse på Ukraines fremtid. Fra Vestens side er der også to relativt positive udfald: NATO-landene er rykket tættere sammen i bussen, og Rusland er blevet mere isoleret. Som et femte argument fremhæves, at der er kommet øget fokus på Europas sikkerhed, og det er muligvis til alles fordel, konkluderes det i artiklen.
Har Rusland en chance for at vinde på langt sigt?
I artiklen ”Det er ikke et styrket Rusland, vi ser” på mediet Vid & Sans (se kilder) besvarer Jonas Gejl Kaas, der forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ovenstående spørgsmål: ”Det er Putin nok selv i tvivl om. I den indledende fase kan russerne godt vinde, da de er overlegne militært. Men der vil komme meget store sanktioner fra de vestlige lande, så på langt sigt ser det svært ud for Rusland”. Kaas fremhæver, at hvis de vestlige lande lukker Rusland ude fra Swift-samarbejdet – det internationale bankoverførselssystem – så vil det ramme Rusland hårdt. ”Er man ude af Swift, er man også ude af det gode finansielle selskab, og potentielle investeringer i landet vil være udfordrede,” vurderer Jonas Gejl Kaas. Han vurderer desuden, at det er Ruslands håb, at Vesten på længere sigt blot vil leve med situationen i Ukraine og på et tidspunkt sige: ’Nu må vi videre’. ”Men samtidig er Putin formentlig overrasket over, hvor hurtigt de vestlige lande har skredet til handling med sanktioner, allerede ganske kort efter at Rusland anerkendte de to ’folkerepublikker’ Donetsk og Luhansk,” pointerer forskeren. I samme artikel forsøger Jonas Gejl Kaas også at give et bud på, om Rusland vil gå videre og angribe andre lande, for eksempel de baltiske lande: ”Putins udmelding er, at det er en afgrænset ’militær specialoperation’, selv om vi ser en fuldbyrdet invasion. Så kan man overveje, om man har tiltro til det, han siger. Men jeg tror ikke, invasionen vil brede sig til andre lande,” lyder det.
Hvilke reaktioner har massakren i Butja fået fra Vesten – og hvad kan det betyde for krigens udvikling?
Ukrainernes jubel, da fuld russisk troppetilbagetrækning fra hele hovedstadsregionen i starten af april 2022 blev en kendsgerning, blev hurtigt kølnet af de gruens billeder, der umiddelbart efter kom fra forstaden Butja, 25 km nordvest for Kyiv. For i de uger, byen var russisk besat, ser invasionsmagten ud til at have begået massakrer mod civilbefolkningen: Billeder viser snesevis af lig af indbyggere, hvoraf adskillige ser ud til at være efterladt på gaden. Det skriver Information i artiklen ”Massakren i Kyiv-forstaden Butja understreger, at civile er blevet russiske krigsmål” (se kilder): ”Meldinger om voldtægter og hastigt fyldte massegrave er andre foruroligende elementer i den voksende mængde af materielle beviser på, hvad Putins kampagne for ’afnazificering’ af Ukraine i praksis kan gå ud på.” Som det fremgår af artiklen, har verdens ledere vidt og bredt fordømt overgrebene. USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, taler om ”et nævestød i mellemgulvet” og lover amerikansk støtte til at opklare og efterforske forløbet. Og den amerikanske præsident Joe Biden kalder den russiske præsident for ”krigsforbryder” og kræver, at Putin stilles for en krigsforbryderdomstol. Den tyske forsvarsminister, Christine Lambrecht, siger ifølge Informations artikel, at grusomhederne i Butja er så alvorlige, at de må få de europæiske ledere til at afbryde gasimport fra Rusland. Og den britiske premierminister, Boris Johnson, kalder de russiske angreb ”afskyelige” og lover, at Storbritannien vil gøre sit yderste for at ”udsulte den russiske krigsmaskine” (se kilder).
Hvad betyder det for krigen, at USA øger sit engagement på Ukraines side?
Den 24. april – præcis to måneder efter at krigen begyndte – lagde en diplomatisk delegation fra USA med forsvarsminister Lloyd Austin i spidsen vejen forbi den ukrainske hovedstad, Kyiv, for at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Her lød meldingen, at det er ”USA's mål at sikre en ukrainsk sejr i krigen mod Rusland”, og at ”den russiske hær skal nedkæmpes i en grad, der gør, at Rusland fremover ikke kan udgøre en trussel”. Det fremgår af DR’s artikel ”Jernbaneangreb og advarsler om atomkrig: Krigen i Ukraine er trådt ind i en ny og afgørende fase” (se kilder). For at nå det mål har USA skruet gevaldigt op for den militære assistance til Ukraine, blandt andet med kampvogne, raketstyr og ammunition. Ifølge militæranalytiker og major Steen Kjærgaard fra Forsvarsakademiet er USA's udmelding er ”et skift i Vestens strategi i Ukraine, som tidligere har været fokuseret på at støtte Ukraines selvforsvar, og ikke på at Rusland skal tabe krigen og svækkes militært” (se kilder).
Hvilken betydning har den ukrainske modoffensiv for krigen?
I slutningen af august 2022 tog krigen i Ukraine en ny drejning. Efter ret lang tid, hvor krigen havde stået lidt i stampe, indledte ukrainerne en modoffensiv i et forsøg på at befri de besatte områder i det sydlige Ukraine, bl.a. med det mål at tilbageerobre den russisk-belejrede by Kherson. Og det kan faktisk gå hen og blive et vendepunkt i krigen, mener flere eksperter. Det fremgår af Zetlands artikel ”Ukrainerne bider fra sig i Kherson” (se kilder). Ifølge artiklen indebærer modoffensiven, at ukrainerne har sat en række angreb ind mod militærbaser, broer, ammunitionsdepoter og forsyningslinjer. Og tilsyneladende er det lykkedes de ukrainske soldater at bryde igennem de russiske forsvarslinjer nær byen Kherson, som er hovedstad i regionen af samme navn. Kherson var et af de første områder, som russerne fik kontrol over efter krigens begyndelse i februar 2022.
Ifølge Politikens artikel ”Ukraine har indledt modoffensiv og har brudt russiske linjer i Kherson” (se kilder) er flere forsvarseksperter enige om, at Ukraines modoffensiv kan blive ”et vendepunkt i krigen”. Lykkes det ukrainerne at skubbe russisk militær ud af Kherson, vil det være en af de største sejre, siden ukrainerne fik drevet russerne væk fra hovedstaden Kyiv og den store by Kharkiv i begyndelsen af krigen, lyder analysen. Som det fremgår af Politikens artikel, skal man dog huske på, at fortællingen om den ukrainske offensiv hovedsageligt kommer fra det ukrainske militær. Og selv om der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at det ikke passer, så har ukrainerne selvfølgelig en interesse i at fremstille deres offensiv som succesfuld. ”Det kan nemlig være med til at ødelægge den russiske kampmoral,” påpeger lektor på Forsvarsakademiet Claus Mathiesen ifølge artiklen i Politiken.
I begyndelsen af november 2022 beordrer den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, de russiske tropper ud af den vestlige del af byen Kherson i den sydlige del af Ukraine. NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger i en kommentar, at ”det er opmuntrende, at det er lykkedes for Ukraine at befri mere territorium.” Det fremgår af TV 2’s artikel ”Rusland beordrer tilbagetrækning fra Kherson” (se kilder). Stoltenberg tilføjer: ”De sejre, de fremskridt, som Ukraines væbnede styrker gør på slagmarken, tilhører de tapre, modige ukrainske soldater, men de sker selvfølgelig også på baggrund af den støtte, som de modtager fra Storbritannien og andre NATO-allierede.”. Ifølge Rusland-eksperten Andrey Kazankov, der er korrespondent for Weekendavisen, er tilbagetrækningen ”det største, der er sket i krigen siden foråret,” hvor russerne måtte trække sig tilbage fra området omkring Kiev. ”Det er et kæmpe militært og politisk nederlag for Rusland. Det er en kæmpe sejr for Ukraine, men jeg kan godt forstå, at de er lidt påpasselige med at fejre det for meget, fordi man skal lige se, hvordan situationen udvikler sig,” lyder det ifølge TV 2-artiklen (se kilder).
Hvordan skal vi fortolke Ruslands trussel om brug af atomvåben?
”Det er ikke bluff,” siger præsident Putin i en tv-tale den 21. september 2022. ”Hvis der opstår en trussel mod vort lands territoriale integritet og mod vores evne til at forsvare Rusland og vort folk, vil vi bruge alle de våbensystemer, vi råder over”. I det øjeblik hører verden den nok største trussel om brug af atomvåben siden Anden Verdenskrig eller Cubakrisen i 1962.
Ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er det mest oplagte for Rusland at bruge ”taktiske atomvåben”. Men i det hele taget ”stiger sandsynligheden for, at Putin vil bruge atomvåben, i takt med, at Ukraine erobrer mere og mere land,” siger han ifølge DR-artiklen ”Lektor: 'Sandsynligheden for at Putin bruger atomvåben stiger i takt med, at Ukraine erobrer mere land'” (se kilder).
Som Weekendavisen skriver i artiklen ”Forberedelser til det utænkelige” (se kilder), svarer flere og flere sikkerhedspolitiske eksperter nu ikke længere blot ”nej” til spørgsmålet om, hvorvidt Putin kan tænkes at gøre alvor af truslen. Michael Kaufman, leder af Ruslands-forskningen ved den amerikanske forskningsinstitution CNA, siger for eksempel: ”Jeg tror ikke, at Rusland militært er i den situation, hvor det kan ske. Ikke endnu. Men man kan klart se, at det kan gå den vej. Risikoen for brug af atomvåben er ikke som sådan høj, men den er ukomfortabelt stor”.
Hvad er status på krigen efter et år?
I anledning af årsdagen har en række eksperter givet deres bud på, hvordan krigen i Ukraine vil udvikle sig. Ifølge DR’s artikel ”Et år efter Ruslands invasion gør eksperter status” (se kilder) forudser Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet en fastlåst konflikt, fordi begge parter er villige til at investere i krigen, men ikke kan tvinge hinanden tilbage på slagmarken. Også lektor på Forsvarsakademiet Claus Mathiesen mener, at det mest sandsynlige scenarie lige er en konflikt, der bliver fastfrosset, og hvor Rusland kontrollerer op til 15-20 procent af Ukraines territorium. ”Det er det mest sandsynlige lige nu. Men jeg kan sagtens tage fejl. Krigen har udviklet sig uventet hidtil. Og det kan man ikke udelukke, at den også vil gøre i fremtiden,” siger han i DR’s artikel. Ifølge Claus Mathiesen kan en endelig afslutning på krigen have meget lange udsigter: ”Erfaringerne fra andre lignende krige viser, at sådan en uløst, helt eller delvis fastfrosset konflikt kan risikere at vare i år, ja årtier”.