Historie og baggrund om Ukraine

Hvad er Ukraine?

Med et befolkningstal på 44 millioner og et areal på 600.000 kvadratkilometer er Ukraine blandt de største lande i Europa. Landet blev uafhængigt i 1991 efter at have været en del af Sovjetunionen under hele Den Kolde Krig. I årene frem mod revolutionen i 2013-14 ville landets daværende præsident, Viktor Janukovitj, rykke ukrainerne tættere på Rusland rent politisk, men det gav bagslag og førte til historiske demonstrationer i landet. Siden 2014 har Ukraine haft mere vestligtsindede ledere, først Petro Poroshenko (2014-2019) og siden den nuværende præsident, Volodymyr Zelenskyj, der har en fortid som komiker.

Hvordan er Ukraines demografi og sprog?

Ud af Ukraines cirka 44 millioner indbyggere er 77,8 procent etniske ukrainere, mens den største etniske minoritet i landet er russere, som udgør 17,3 procent. Landets officielle sprog er ukrainsk, og alfabetet er kyrillisk. Sproget har ligheder med russisk, fordi de to sprog har samme rødder, men sprogene adskiller sig på mange områder, og ukrainsk er ikke en dialekt af russisk. =

Hvordan har Ukraines politiske historie udviklet sig?

Ukraines historie går helt tilbage til cirka år 900, hvor den første statsdannelse var Kijev-Rus, det nuværende Kijev. I de følgende 1.000 år var Ukraines historie præget af mange omvæltninger og opgør, særligt med nabolandene Polen og Rusland. I forbindelse med Det Russiske Imperiums sammenbrud efter 1. Verdenskrig opstod der i 1918 en decideret ukrainsk stat, men i de følgende årtier led ukrainerne voldsomt under krigskommunisme og hungersnød. Som følge af jødeudryddelsen under 2. Verdenskrig samt deportationer af tyskere, polakker og tjekkoslovakker mistede Ukraine også sin multietniske karakter, og i det nye Sovjetukraine udgjorde russerne den eneste større ikke-ukrainske befolkningsgruppe. Til gengæld blev det ukrainske etniske område for første gang samlet i én stat. Ikke desto mindre blev den traditionelle russiske nationalisme igen sat i højsædet, om end halvøen Krim blev overdraget til Ukraine i 1954. Under kommunismen var Ukraine den næstvigtigste af republikkerne i Sovjetunionen efter Rusland. Men i 1991 brød Sovjetunionen sammen, og Ukraine erklærede sig som en uafhængig stat.

Hvad skete der i 2004 og det næste årti?

Efter Sovjetunionens opløsning var Ukraine i gang med en omfattende og smertefuld omstrukturering, hvor forholdet til Rusland forblev problematisk. I 2004 førte folkelige protester i Ukraine – den såkaldte orange revolution – til et systemskifte, som dog ikke umiddelbart førte til en løsning af Ukraines politiske og økonomiske problemer.

Hvilken betydning har historiefortælling for krigen i Ukraine?

Forskellige opfattelser af historien har fyldt meget før og under Ruslands krig i Ukraine. Det fremgår af Informations artikel ”Putin bruger historieskrivning som et våben mod Ukraine. Men hvad er den virkelige historie?” (se kilder). Her opridses det, hvordan præsident Putin i flere taler har brugt sin egen historiefortolkning til at legitimere angrebet og underminere Ukraines eksistensberettigelse: ”Men i Putins udlægning dvæles der ikke meget ved de store anstrengelser, som Rusland gennem historien har gjort sig for at undertrykke Ukraines nationale identitet gennem vold, fremgår det af artiklen (se kilder).

I sin tale den 9. maj 2022 skruede Vladimir Putin mod forventningen ikke op for krigen i Ukraine. Derimod trak han en direkte linje mellem de tyske nazister og de ukrainere, der yder hans tropper indædt modstand, ligesom han udnævnte Nato til at være den virkelige fjende. Det fremgår af Politikens artikel ” For Vladimir Putin er vi alle sammen forrædere, russofober og nazister (se kilder).