Hvilken betydning har krigen haft for det ukrainske folk?
Foruden at sende otte mio. mennesker på flugt og koste over 10.000 ukrainere livet har krigen forårsaget enorme ødelæggelser i Europas næststørste land. Ukraine beskylder Rusland for at beskyde og bombe civile mål, og videoreportager og billeder fra byer som Butja og Bakhmut vidner om voldsomme konsekvenser for det ukrainske folk. Ifølge ukrainske myndigheder har Ruslands militær ødelagt mindst 38.000 beboelsesbygninger, 2.719 skoler og flere end 1.250 sundhedsinstitutioner. Derudover har krigen medført omfattende ødelæggelser på Ukraines kritiske infrastruktur – eksempelvis landets Nova Kakhovka-dæmning, der i juni 2023 blev udsat for en eksplosion, hvilket medførte store oversvømmelser og ødelæggelser. I januar 2023 opgjorde Ukraine de samlede omkostninger ved krigens ødelæggelser i landet til 4.800 mia. kroner. Det fremgår af TV 2’s artikel ”Tabene er enorme” (se kilde 6).
Hvilken betydning har krigen haft for det russiske folk?
Selvom russernes økonomi rammes af vestlige sanktioner, er Putin velpolstret nok til at føre krig i tre år endnu. I en analyse i Kristeligt Dagblad under overskriften ”Vestens sanktioner gør ondt, men…” (se kilde 7) lyder det: ”Den enkelte russer gøres fattigere, men det betyder ikke, at det russiske bruttonationalprodukt, BNP, påvirkes nævneværdigt på kort sigt”. I Politiken skriver den ukrainske politolog Volodymyr Ischenko, at den øgede efterspørgsel efter våben og ammunition i Rusland har fået beskæftigelsen og lønniveauet til at stige: ”Det har medført en mere aktiv og bevidst støtte til krigen i store dele af det russiske samfund,” skriver han under overskriften ”Millioner af russere drager fordel af krigen” (se kilde 8). I artiklen ”Krigens konsekvenser splitter russerne” (se kilde 9) fortæller DR-korrespondent Matilde Kimer, at nogle siger deres job op i protest mod krigen, mens andre føler en sejrsrus: ”Der er kommet et ord frem, som bedst kan oversættes til sejrsvanvid, altså den her beruselse over, at man kan vinde over nationalister i Ukraine, men også over hele NATO”.
Hvilken betydning har krigen haft for Vesten?
Krigen i Ukraine har haft store konsekvenser for Europa og andre dele af verden. EU-korrespondent Thomas Lauritzen skriver i Altinget under overskriften ”Krigen mod Ukraine har forandret Europa for altid” (se kilde 10): ”Sikkerhed, sanktioner, våbenkøb, energi, statsstøtte, flygtninge, udvidelse og traktatreform: På bare et år har Ruslands angrebskrig mod Ukraine givet impuls til en række dybe forandringer af Den Europæiske Union, som vil få konsekvenser langt ud i fremtiden”. Europas indsats for at slippe ud af sin afhængighed af russisk gas førte i 2022 til rekordhøje energipriser og en energikrise. Det kan du læse om i Faktalink-artiklen ”Energikrisen 2022”. Desuden har NATO- og EU-landene øget deres militærudgifter betragteligt. Eksempelvis vil Danmark investere 143 mia. kroner i Forsvaret de kommende 10 år, heriblandt militærstøtte til Ukraine på over 20 mia. kroner. Det fremgår af Altingets artikel ”Her er regeringens nye forsvarsudspil” (se kilde 11).
Hvordan har den øvrige verden reageret på krigen?
Mens vestlige nationer har reageret i fællesskab med fordømmelse og sanktioner, har en række lande i Latinamerika, Asien og Afrika forholdt sig mere passivt. Det gælder især lande, som er afhængige af russiske investeringer, energiforsyninger, soldater og våben, lyder det i TV 2’s artikel ”Mens Vesten samlede sig mod Putin, har resten af verden haft en anden dagsorden” (se kilde 12). Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), udtaler, at Rusland siden Vestens første sanktioner i 2014 har ”re-orienteret sig og forsøgt at opdyrke nye allierede og nye markeder”: ”Så selv om russerne i vores del af verden er sat uden for det gode selskab, er billedet mere nuanceret andre steder”. Samme billede tegnes i Globalnyts artikel ”Ukraine-krigen har trukket linjerne hårdere op mellem Vesten og resten af verden” (se kilde 13). Ifølge artiklen mener magtfulde lande som Indien, Kina og Tyrkiet – modsat Vesten - ikke, at krigen er en kamp om demokratiets fremtid.
Hvilken betydning har historiefortælling for krigen i Ukraine?
”Den her krig bliver ikke kun udkæmpet med geværer og kampvogne. Historien bliver også brugt som våben”. Sådan lyder det fra DR-korrespondent Matilde Kimer i artiklen ”Forstå Ukraines blodige fortid” (se kilde 14). Ifølge artiklen bliver de to landes historie fortolket på vidt forskellige måder. Putin mener, at de to landes historie er flettet så tæt sammen, at de i dag også bør høre sammen og holde sammen – og at EU og NATO skal holde sig langt væk. ”Putin bruger sin version af historien til at retfærdiggøre sine handlinger,” forklarer Matilde Kimer. Hun uddyber, at ukrainerne ikke kan løbe fra, at de to landes historie og oprindelse krydser hinanden, men mange ukrainere – især i Vestukraine – konkluderer det stik modsatte af Putin, når de ser på fortiden: at historien ”med al tydelighed viser, at de to lande ikke bør høre sammen”.
Tidslinje: 11 nedslag med afgørende betydning for krigen
- 24. februar 2022: Rusland angriber flere ukrainske byer, både i den østlige del af landet, omkring hovedstaden Kyiv og længere vestpå. Ukraine meddeler, at Rusland har iværksat en ”fuldbyrdet invasion” og erklærer undtagelsestilstand i hele landet.
- 2. marts 2022: Ruslands udenrigsminister, Sergey Lavrov, anklager NATO og EU for at ville starte en atomkrig og advarer om, at ”en Tredje Verdenskrig ville blive nuklear og ødelæggende.” Samtidig indfører Vesten en lang række økonomiske sanktioner mod Rusland.
- 3. april 2022: I udkanten af den ukrainske hovedstad Kyiv bliver der i byen Bucha fundet mindst 20 lig efter en tilsyneladende massakre mod civile ukrainere. Ifølge Buchas borgmester er 280 lig desuden blevet begravet i massegrave i byen. Historien spredes via medierne og skaber stor fordømmelse og foragt i Ukraine og i Vesten.
- 4. maj 2022: Den årlige markering af Danmarks befrielsesdag afholdes med deltagelse af Ukraines præsident. På en direkte videoforbindelse fra Kyiv holder Volodymyr Zelenskyj en tale til danskerne: ”Kære venner, det danske folk. I dag fejrer I årsdagen for det, der engang var jeres drøm, drømmen om frihed og fred. Drømmen blev virkelighed. Dette var dagen for jeres befrielse fra nazisterne. De tabte, friheden vandt, livet vandt.”
- 29. august 2022: Ukraine har indledt en modoffensiv i syd. Den ukrainske regering udtaler, at landets militær har ”brudt Ruslands forreste forsvarslinje nær Kherson”.
- 26. september 2022: Et læk af gas fra rørledningen Nord Stream 2 bliver opdaget i Østersøen sydøst for Bornholm. Dagen efter bliver yderligere to læk på rørledningen Nord Stream 1 opdaget nordøst for øen. Det formodes at være sabotage, men det vides ikke, hvem der står bag.
- 30. september 2022: Ruslands præsident Putin underskriver en traktat, der annekterer fire områder i Ukraine (foruden Krim, som blev annekteret i 2014): Kherson oblast, Zaporizjzja oblast, folkerepublikken Lugansk og folkerepublikken Donetsk, som ifølge det russiske styre nu vil være en del af Rusland.
- 22. december 2022: Præsident Vladimir Putin anvender for første gang udtrykket ”krig” om den russiske invasion af Ukraine. Indtil nu har han opfordret alle russere til at kalde det en ”særlig militær operation”.
- 17. marts 2023: Den Internationale Straffedomstol (ICC) udsteder arrestordre på Vladimir Putin. Ifølge EU er det begyndelsen på at stille krigens ansvarlige til ansvar. Arrestordren betyder, at Putin ikke længere kan sætte sine ben i 123 af verdens lande uden at blive arresteret.
- 4. april 2023: Finland bliver officielt medlem af NATO. Både Finland og Sverige har ansøgt om at blive medlemmer for at styrke NATO’s forsvar mod Rusland. Svenskerne må afvente deres medlemskab, fordi Tyrkiet og Ungarn blokerer for det.
- 6. juni 2023: En stor dæmning i Ukraine bliver sprængt i luften og vandet fosser ud af det ødelagte anlæg og skaber risiko for massive oversvømmelser. Rusland nægter at stå bag, men ifølge eksperter er sprængningen et forsøg på at hæmme den seneste ukrainske modoffensiv, som netop er begyndt.