Ruslands annektering af Krim

Hvad betød 2014-revolutionen for Krim?

Siden Ukraine opnåede selvstændighed i 1991, har landets befolkning og politikere været uenige om, hvorvidt Ukraine skal søge tættere samarbejde med Europa i vest eller med Rusland i øst. Det fremgår af Politiken-artiklen “Ukraine er splittet mellem øst og vest” (se kilder).

Efter flere års forhandlinger med EU brød en associerings- og handelsaftale mellem EU og Ukraine endeligt sammen i november 2013. I stedet besluttede landets daværende præsident, Viktor Janukovitj, at indgå en omfattende økonomisk aftale med Rusland. Det blev startskuddet til en ny omvæltning i ukrainsk politik. Ukraines tættere forhold til Rusland fik tusindvis af demonstranter til at protestere i hovedstaden Kiev.

På grund af politiets hårde fremfærd mod demonstranterne og generel utilfredshed med den økonomiske situation eskalerede protesterne over de næste tre måneder med konstante demonstrationer på Uafhængighedspladsen i Kiev. Konflikten kulminerede i midten af februar, hvor mindst 87 demonstranter og betjente blev dræbt i gadekampe, skriver DR i artiklen “Derfor eskalerer konflikten i Ukraine” (se kilder). Få dage senere flygtede præsident Janukovitj til Rusland, mens en samling oppositionspartier overtog magten og udpegede en midlertidig præsident og en midlertidig regering.

På Krim-halvøen følte store dele af den russisksindede befolkning sig nu truet af den politiske udvikling. De var nervøse for deres fremtid under en mere EU-orienteret ukrainsk regering og krævede større selvstændighed fra Kiev. Heller ikke Rusland anerkendte de nye magthaveres legitimitet, da de mente, at de nye magthavere i Ukraine havde kuppet sig til magten gennem voldelige gadeprotester, fremgår det af Information-artiklen "Kamptropper er Ruslands første udspil til forhandling" (se kilder). Denne udvikling førte til, at Rusland annekterede Krim.

Hvordan foregik annekteringen af Krim?

I løbet af en weekend i slutningen af februar 2014 invaderede en større gruppe stærkt bevæbnede soldater Krim og overtog kontrollen med lufthavnen og adgangsvejen til det ukrainske fastland. De bar ingen kendetegn på uniformerne, og i den internationale presse blev de kaldt de “små, grønne mænd” på grund af deres grønne uniformer, fremgår det af DR-artiklen “Derfor er Rusland og Ukraine igen i konflikt” (se kilder). Til Berlingskes korrespondent på stedet indrømmede nogle af soldaterne, at de tilhørte den russiske Sortehavsflåde, som det bliver beskrevet i artiklen "Russiske tropper besætter dele af Krim – Ukraine ruster sig til krig" (se kilder). I slutningen af februar blev det russiske flag hejst over regeringsbygningen i Krims hovedstad Simferopol, skriver TV2 i artiklen “Forstå konflikten i Ukraine” (se kilder).

Ruslands præsident Vladimir Putin afviste i første omgang, at han ville indlemme Krim i Rusland, men opfordrede i stedet Ukraine og omverdenen til at lade Krim-boerne selv bestemme, hvor de ville høre til. I en lokal folkeafstemning 16. marts 2014 stemte et overvældende flertal på 96,77 % for at tilslutte sig Rusland. Valgdeltagelsen var angiveligt på 80%, men det betvivler flere iagttagere, da mange etniske ukrainere og krimtatarer på forhånd havde boykottet afstemningen. Det fremgår af reportagen i Berlingske: "Har de ret, fordi de er stærkest?" (se kilder).

Den 18. marts 2014 underskrev Ruslands præsident Putin en traktat, der officielt indlemmede Krim-halvøen i Den Russiske Føderation.

 

Nyhedsmediet Vice News befandt sig på Krim, da de såkaldte “små, grønne mænd” overtog kontrollen med halvøen. Videoen er på engelsk.

 

Hvem vil indbyggerne på Krim gerne tilhøre?

Siden Ruslands annektering af Krim har ét af de store spørgsmål været, hvorvidt flertallet af indbyggerne på Krim hellere vil være en del af Rusland end Ukraine. Det er et svært spørgsmål at besvare. Flere af meningsmålingerne om det spørgsmål er lavet af institutter, som enten støtter Rusland eller regeringen i Kiev.
De etniske russere er i flertal på Krim, og undersøgelser fra internationale meningsmålingsinstitutter har efter Ruslands annektering indikeret, at et flertal er tilfredse med Ruslands annektering. Det tyske meningsmålingsinstitut GFK lavede i marts 2014 en undersøgelse, der viste, at 70% af Krims indbyggere ville stemme ja til at blive en del af Rusland ved den omstridte folkeafstemning den 16. marts. Det fremgår af undersøgelsen “Public opinion survey in Crimea” (se kilder).

Det anerkendte Razumkov Center i Kiev lavede i 2013 en undersøgelse, der viste, at omtrent 70% af indbyggerne på Krim ser positivt på Ruslands geopolitiske rolle, mens blot omtrent 20% ser positivt på EU. Undersøgelsen fremgår af Washington Post-artiklen “Do Crimeans actually want to join Russia” (se kilder). Selvom undersøgelsen indikerer udbredt sympati for Rusland, bekræfter den dog ikke, at Krim-indbyggerne ligefrem ønskede, at Rusland annekterede halvøen.

Hvordan reagerede det internationale samfund på annekteringen af Krim?

Særligt i USA og Europa affødte Ruslands annektering af Krim stærke reaktioner. Da Krim-halvøen er en del af Ukraines territorium, blev annekteringen set som et klart på brud på Ukraines suverænitet. Allerede i marts indførte EU nye sanktioner mod Rusland som “reaktion på den ulovlige annektering af Krim og den bevidste destabilisering af Ukraine,” skriver Det Europæiske Råd på sin hjemmeside (se kilder). EU suspenderede blandt andet forhandlinger med Rusland, der skulle gøre det lettere for russiske borgere at få visum til EU-lande. Samtidig straffede EU en række højtstående russiske personer ved at fastfryse deres økonomiske midler i Europa og udstede rejseforbud. USA, Japan og andre lande indførte lignende sanktioner i samme periode, skriver TV2 i artiklen “Sanktionskrig mellem Rusland og Vesten” (se kilder).

Efter at Vladimir Putin officielt havde indlemmet Krim-halvøen i Den Russiske Føderation, sagde den daværende danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S): ”Der er ingen tvivl om, at afstemningen og dets udkom på Krim strider mod internationale love og ukrainsk lov. Så jeg synes, det er ret klart, at det er ulovligt”. Det fremgår af Politikens artikel “Bekymret Thorning: Afstemning om Krim er ulovlig” (se kilder).

Sidst i marts 2014 vedtog FNs Generalforsamling en resolution (se kilder), der kaldte annekteringen af Krim-halvøen ulovlig. 100 af verdens lande stemte for resolutionen, 11 stemte imod, og 58 lande afstod fra at stemme. Resolutionen var dog i høj grad symbolsk og har ikke haft direkte konsekvenser for Rusland.