Introduktion

Indledning

Der bliver begået krigsforbrydelser i næsten enhver krig, og det er langt fra alle krigsforbrydere, der bliver opdaget eller stillet for en domstol. Men der er udsigt til, at flere krigsforbrydere bliver retsforfulgt i fremtiden. Over 100 lande har besluttet at etablere en international domstol for krigsforbrydelser, hvor forbrydere fra hele verden kan anklages og dømmes.

Det er dog ikke alle lande, der mener, at denne domstol er udtryk for retfærdighed. Stormagten USA og en lang række lande, som er økonomisk afhængige af et godt forhold til USA, har besluttet ikke at støtte den internationale krigsforbryderdomstol, blandt andet fordi USA er bange for, at amerikanske soldater i fredsbevarende styrker rundt omkring i verden kan risikere at blive stillet for domstolen. Danmark derimod støtter domstolen, og regeringen arbejder desuden på at ændre lovgivningen, så det bliver nemmere at retsforfølge personer i Danmark for krigsforbrydelser begået i udlandet.

Hvad er en krigsforbrydelse?

En krigsforbrydelse kan ifølge Nils Aage Jensens bog "Krigsforbrydelser - fra Nürnberg til Haag" (1) defineres som "overtrædelse af folkerettens bestemmelser vedrørende krigsførelse begået af medlemmer af væbnede styrker eller andre, til disse knyttede personer."

En krigsforbrydelse er en type af folkeretlige forbrydelser. Det skal dog tilføjes, at denne definition ikke er helt fast. Der er ved de internationale kriminaldomstole for Rwanda og Eksjugoslavien ikke nogen ens praksis for, hvordan krigsforbrydelser defineres. Nogle domme bygger på den fortolkning, at kun personer, der har deltaget direkte i krigshandlinger, kan dømmes for krigsforbrydelser, mens andre domme bygger på den fortolkning af folkeretten, at en person kan dømmes for krigsforbrydelser, hvis de ulovlige handlinger har fundet sted i tilknytning til den væbnede konflikt. De forskellige fortolkninger beskrives i kronikken "Skyldig i folkedrab" i Information 22. september 1998 (se kilder).

Hvad er en krigsforbryder?

En krigsforbryder er ifølge Gyldendals Leksikon (se kilder) en "person, som under krig har forbrudt sig mod folkeretlige regler ifl. traktat eller sædvaneret, blandt andet ved handlinger som drab, mishandling eller deportation til tvangsarbejde af civilbefolkningen i krigsførende eller besatte områder, og drab eller mishandling af krigsfanger." Det vil sige, at alle personer, der udfører en handling, som kan kaldes en krigsforbrydelse, er krigsforbryder. Det gælder både øverstbefalende og almindelige soldater. Det er dog typisk de øverstbefalende i en krig, der bliver retsforfulgt for krigsforbrydelser, da man vurderer, at de ofte er ansvarlige for de krigsforbrydelser, som almindelige soldater har begået.

Hvilke former for krigsforbrydelser findes der?

Det Danske Center for Menneskerettigheder har på deres hjemmeside et tema om internationale konventioner og love, som omtaler de mest almindelige former for krigsforbrydelser:
  • Drab, mishandling eller deportation til tvangsarbejde af civilbefolkningen i besatte områder.
  • Drab eller mishandling af krigsfanger og gidsler.
  • Plyndringer eller krigsmæssigt unødvendige ødelæggelser.

Hvad er forskellen på krigsforbrydelser og krigshandlinger?

Krigshandlinger er enhver handling, der finder sted under en væbnet konflikt, mens krigsforbrydelser er de handlinger, der udgør en overtrædelse af reglerne for krig. Det kan virke besynderligt, at der er regler for krig, men det er en gammel tradition at opstille sådanne regler. De første regler for krigsførelse blev vedtaget i Europa efter afslutningen på den såkaldte 'trediveårskrig', der fandt sted frem til 1648. De stater, som deltog i fredsslutningen, lavede et sæt regler, som kaldes folkeretten. Den består af aftaler, der skal regulere de enkelte landes forhold til hinanden. Men aftalen holder selvfølgelig kun, indtil der er et land, der ikke vil acceptere reglerne. Og det er sket mange gange i historien, at lande ikke har villet acceptere de internationale regler. En del af folkeretten handler om, hvordan man må føre krig, og overtrædelse af disse regler er krigsforbrydelser. Baggrundsoplysninger om etableringen af regler for krig findes i Nils Aage Jensens bog "Krigsforbrydelser - Nürnberg til Haag" (1).

Hvad er forskellen på krigsforbrydelser og andre forbrydelser mod folkeretten?

Forbrydelser mod folkeretten bliver også kaldt menneskerettighedskrænkende forbrydelser, og de kan deles op i flere typer, blandt andet forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Forbrydelser mod menneskeheden kan også finde sted under en krig og kaldes nogle gange krigsforbrydelser, men er i juridisk forstand en særskilt form for forbrydelser.

Den mest markante forskel er, at krigsforbrydelser som regel bliver begået mod andre staters borgere, mens forbrydelser mod menneskeheden som regel bliver begået mod statens egne borgere.

Ifølge statutten for den internationale kriminaldomstol (ICC) (se kilder) kan nogle handlinger begået under en borgerkrig, altså mod statens egne borgere, dog også kaldes krigsforbrydelser.

En krigsforbrydelse kan både være omfattende og systematisk eller en enkelt vilkårlig handling. Forbrydelser mod menneskeheden er til gengæld næsten altid omfattende og systematiske. Denne skelnen beskrives i temaet om brud på folkeretten på Det Danske Center for Menneskerettigheders hjemmeside (se kilder).

Hvordan kan man kende forskel på krigsforbrydelser og andre typer brud på folkeretten?

Det er ikke let at skelne mellem disse typer af forbrydelser, da de ofte indeholder næsten ens elementer. Et par eksempler kan tydeliggøre de i alt tre typer af brud på folkeretten, der normalt skelnes imellem i international ret:
  1. Folkedrab, det vil sige samlet drab på en bestemt folkegruppe eller forsøg herpå. Eksempel: Iraks giftgasangreb på og forfølgelse af kurderne. Et andet eksempel var højreekstreme hutuers massakre på og opfordring til massedrab på tutsi-befolkningen i Rwanda. Den 2. september 1998 blev borgmester Jean-Paul Akayesu fra Rwanda dømt for folkedrab ved den internationale kriminaldomstol for Rwanda, ICTR, (se kilder). Det var den første dom for folkedrab efter international ret, og den første dom for forbrydelser mod menneskeheden begået i en intern konflikt.
    Dommen og baggrunden for den beskrives i kronikken "Skyldig i folkedrab" i Information 22. september 1998 (se kilder).
  2. Overtrædelse af krigens love = krigsforbrydelser, det vil sige krænkelser af Røde Kors' Genevekonventioner om behandling af civile under krig og krigsfanger m.m. Eksempel: En amerikansk løjtnants nedskydning af civile vietnamesere i landsbyen My Lai.
  3. Forbrydelser mod menneskeheden: Tortur, voldtægt som politisk/militært middel, etnisk udrensning. Eksempel: De serbiske bosnieres fremfærd over for muslimer i Bosnien.
Disse eksempler er nævnt i artiklen "Forbrydelser mod menneskeheden nu for en ny verdensdomstol" i FN-bladet (se kilder).

Hvordan er begrebet krigsforbrydelser opstået?

Krigsforbrydelser har været strafbare under nationale domstole siden middelalderen, og i 1815 fandt et af de allerførste forsøg på at dømme og straffe en krigsforbryder sted. Krigsforbryderen var Napoleon den 1., der var kejser i Frankrig fra begyndelsen af 1800-tallet og førte en lang række krige over hele Europa og i kolonier i Asien og Afrika. I 1815 led han et afgørende nederlag og overgav sig. Sejrherrerne, England, Østrig og Preussen, besluttede at straffe Napoleon for de mange tab, han havde påført verden ved at føre krige. Han blev sendt i eksil på den lille ø Sankt Helena i Atlanterhavet og blev der til sin død. Der var imidlertid ikke tale om nogen egentlig retssag, og Napoleon blev heller ikke dømt efter nogle bestemte paragraffer i international lov. På det tidspunkt var der nemlig ikke den slags nedskrevne paragraffer.

Den første omfattende juridiske liste over krigsforbrydelser, Leiber-lovbogen, blev først udgivet af præsident Lincoln i 1863 under den amerikanske borgerkrig. Og herefter blev der vedtaget en række internationale konventioner, som danner grundlag for de retssager, der i dag bliver ført mod krigsforbrydere. Historien om begrebets opståen og 'dommen' over Napoleon findes i Nils Aage Jensens bog "Krigsforbrydelser - fra Nürnberg til Haag" (1).