Hvad er en krigsforbrydelse?
En krigsforbrydelse er en overtrædelse af de regler, der er fastsat for udkæmpelse af en krig. Ifølge bogen ”A World History of War Crimes” af Michael Bryant (se kilde 1) defineres krigsforbrydelser som ”en overtrædelse af folkerettens bestemmelser vedrørende krigsførelse, begået af medlemmer af væbnede styrker eller andre til disse knyttede personer”. En del af folkeretten handler om, hvordan man må føre krig, og overtrædelse af disse regler er krigsforbrydelser. Med andre ord er krigshandlinger enhver handling, der finder sted under en væbnet konflikt, hvorimod krigsforbrydelser er de handlinger, der udgør en overtrædelse af reglerne for krig.
Siden middelalderen har krigsforbrydelser været strafbare under nationale domstole, men først i 1815 forsøgte man første gang at straffe en krigsforbryder. Krigsforbryderen var Napoleon den 1. Han var kejser i Frankrig fra begyndelsen af 1800-tallet og førte en lang række krige over hele Europa og i kolonier i Asien og Afrika. Som straf blev han af de sejrende nationer sendt i eksil på en ø i Atlanterhavet og blev der til sin død. Ligesom med mange andre tidlige tilfælde af krigsforbrydelser var der ikke tale om nogen egentlig retssag eller international lov. Dette opstod første senere, som du kan læse i næste afsnit. Af nyere eksempler på krigsforbrydelser kan nævnes Holocaust under Anden Verdenskrig samt krigene på Balkan og i Rwanda i 1990’erne.