Baggrund om kost og kure

Main image kapitel
De danske Vægtkonsulenter (DDV)sælger deres slankemad i supermarkederne. Her er det yogurt.
De danske Vægtkonsulenter (DDV)sælger deres slankemad i supermarkederne. Her er det yogurt.
Foto: Jeanne Kornum / Scanpix

Hvad er sammenhængen mellem vores livsstil og helbred i den vestlige verden?

Den stillesiddende livsførelse, som er udbredt i vestlige samfund, kombineret med dårlig kost er ifølge WHO (World Health Organization, Verdenssundhedsorganisationen) skyld i den verdensomspændende fedmeepidemi, som har øget forekomsten af overvægt og fedme i såvel industrilande som ulande. I mange vestlige lande er der ligefrem sket en fordobling af antallet af fede gennem de seneste 20-30 år.
Ændringer i vores livsstil indebærer, at den mest oplagte måde at leve sit liv på samtidig gør det lettere at spise mere og forbruge mindre energi.

Sundhedsstyrelsen vurderer i rapporten ”Danskernes Sundhed” fra 2013 (se kilder), at 2.200 dødsfald i Danmark hvert år kan relateres til indtagelse af for meget mættet fedt. Det svarer til 4 procent af alle dødsfald. Et utilstrækkeligt indtag af frugt og grønt kan relateres til et tilsvarende antal dødsfald. Sundhedsstyrelsen anslår desuden, at 9 procent færre ville dø af hjerte-kar-sygdomme, hvis befolkningen nedsatte indtaget af fedt i kosten til anbefalingen om højst 30 procent af energiindtaget.

Hvad består den generelle livsstilsændring i Danmark og den vestlige verden i?

Udviklingen på arbejdsmarkedet har mange steder betydet, at en voksende gruppe arbejdstagere i Danmark og andre vestlige lande ikke længere udfører fysisk krævende arbejde, men derimod har stillesiddende jobs. End ikke i fritiden behøver man at bevæge sig, fordi biler, motorcykler, knallerter, busser og tog overflødiggør brugen af muskelkraften fra den gode, gamle rugbrødsmotor. Vores behov for aktivitet og spænding dækkes ofte med tv, video, computerspil og net-surfing – igen stillesiddende aktiviteter. Tidligere var det også nødvendigt at bevæge sig for at komme ud og pleje sit sociale netværk; men nu kan det i vidt omfang klares via telefoner, mobiltelefoner, e-mails og sociale medier på Internettet.

Hvad er fedme?

Fedme er en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i et sådant omfang, at det har konsekvenser for helbredet og livskvaliteten. Det er betegnelsen for en unormal og usund ophobning af fedt i kroppens fedtceller. Rent fysiologisk opstår fedme som en konsekvens af ubalance mellem energiindtaget og energiforbruget. Mennesket indtager og forbrænder energi på forskellige måder. Fedme opstår, hvis man igennem en længere periode har indtaget mere energi gennem kosten, end man har forbrugt.
Fedme er på trods af nutidens adgang til bedre og mere varierede fødevarer ved at udvikle sig til en verdensepidemi. Ifølge WHO er overvægt og svær overvægt en stærkt stigende trussel mod folkesundheden som helhed. Forekomsten af overvægt er i større vækst end aids og sult.
Der er forskellige holdninger til, om fedme er en sygdom i sig selv, om den er et symptom på eller en følgevirkning af andre forhold eller sygdomme. Men fedme er i sig selv en uafhængig risikofaktor for udviklingen af en række forskellige sygdomme samt øget dødelighed.

Hvad er slankekure?

En slankekur er en behandling med henblik på reduktion af overvægt og fedme. Almindeligvis består slankekure af en diæt med mindsket fedt- og energiindhold kombineret med øget fysisk aktivitet. Diæten kan eventuelt suppleres med et appetitnedsættende præparat eller et lægemiddel, som nedsætter fedtoptagelsen fra tarmen eller øger kroppens forbrænding.
Opfindsomheden inden for slankeverdenen har næsten været ubegrænset gennem tiderne, og det har givet anledning til en række fantasifulde slankekure, såsom æggekuren, ananaskuren, hvidvinskuren, stewardesse-kuren, den frække slankekur og så videre. Lægelige og ikke-lægelige midler findes i dag side om side på apoteker, i helsekostforretninger og i supermarkeder.

Hvilke andre typer kure findes der?

De senere år har der været meget fokus på større kost- og livsstilsomlægninger og generel sund livsstil i stedet for lynslankekure, der udelukkende fokuserer på at mindske kalorieindtaget. Kostomlægninger, der følger bestemte anvisninger for kosten og livsstilen, som f.eks. ’Spis efter din blodtype’, ’Raw Food’, ’Kernesund familie’, ’Stenalderkost’ og ’Low Carb High Fat’ er eksempler på dette.
Erfaringer med den type af kostomlægninger bliver i stor stil beskrevet gennem personlige beretninger af forfattere og bloggere, der beretter om egne positive oplevelser med forskellige typer af livsstilsomlægninger. Ofte bliver de enkle anvisninger til et sundt og godt liv mødt med kritik fra etablerede ernæringsforskere, der kritiserer de alternative ernæringsråd for at have en udokumenteret – og somme tider tvivlsom eller direkte skadelig – effekt.