Hvorfor har konspirationsteorier fået øget fokus i de senere år?
Fra splittende valgkampe i USA og Europa over coronapandemi til krig i Ukraine. De senere år har været domineret af kriser, polarisering og usikkerhed i vores del af verden. I Berlingskes artikel “Forstå psykologien bag konspirationsteorier” (se kilde 5) peger forskere på, at personer generelt er mere tilbøjelige til at tro på konspirationsteorier i krisetider, fordi konspirationsteoretikere ofte er præget af frygt og angst: “Når folk føler angst, frygt eller befinder sig i en truende og ukontrollerbar situation, så er de mere tilbøjelige til at tro på teorier, der kan give dem en mere ‘rationel’ begrundelse,” fremgår det af artiklen. Professor Karen Douglas uddyber i artiklen: “Folk plejer at læne sig op ad konspirationsteorier, når de føler sig hjælpeløse, truede eller usikre. De leder efter forklaringer, som kan give dem en sikkerhed, og dermed hjælpe dem med at få det bedre.”
Hvilken betydning har sociale medier for udbredelsen af konspirationsteorier?
Et af de senere års mest udbredte konspirationsnetværk, QAnon, opstod på chatforummet 4chan, og i det hele taget har internettets fremkomst givet mulighed for, at konspirationsteorier kan udveksles og spredes over hele verden. Det gælder især på sociale medier som Facebook og Twitter samt på Google, hvor man har set sig nødsaget til at suspendere alt indhold, der deler disse teorier. Konspirationsteorier trives også på YouTube. Ifølge forsker i boblestudier Vincent Hendricks skyldes det, at “konspirationsteorier trækker kunder i butikken”. I DR’s artikel “Det har jeg set i en video” (se kilde 8) forklarer han, at konspirationsvideoer tænder noget grundlæggende i os: “De sætter gang i folks følelser. De indgyder ofte vrede, angst eller forargelse. De følelser kalder vi for aktivitetsmobiliserende følelser. De får dig op af stolen, motiverer dig til at gøre noget. Som at kommentere eller dele.”
Hvilke ligheder er der mellem religion og konspirationsteorier?
Som nævnt ovenfor voksede konspirationsteorier frem i oplysningstiden, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved religionens verdensbillede. Mange mennesker manglede svar på uforklarlige hændelser og erstattede religionen med konspirationsteorier. Og religion og konspirationsteorier har også noget tilfælles, forklarer professor Asbjørn Dyrendal i Kristeligt Dagblads artikel “Konspirationsteorier og religion udspringer fra samme menneskelige behov” (se kilde 9): “Både konspirationsteorier og religioner udspringer fra et grundlæggende behov for at have en meningsfuld fortælling om verden – hvilke kræfter der virker i den, og hvorfor den er, som den er. Og behovet for simple, meningsfulde fortællinger bliver kun større i tider med usikkerhed,” skitserer Dyrendal.
Hvilke konspirationsteorier har vist sig at være sande?
Der findes eksempler på konspirationsteorier, som har vist sig at holde vand, bl.a. Watergate-skandalen i USA. Sagen handlede om et indbrud i Demokraternes hovedkontor i juni 1972, hvor tyvene blev anholdt med store mængder kontanter på sig, som kunne spores tilbage til Republikanerne. Præsident Richard Nixon og Republikanerne benægtede alle anklager og kaldte dem tåbelige konspirationsteorier opdigtet af Demokraterne. Men journalister gravede beviserne frem, og sagen endte med, at præsident Nixon måtte gå af. Noget, der til at begynde med, bliver affejet som en konspirationsteori uden hold i virkeligheden, kan altså ende som en vigtig sandhed. Det fortæller forsker i konspirationsteorier Rikke Louise Alberg Peters i artiklen “Har konspirationsteorier nogensinde haft ret?” på Videnskab.dk (se kilde 10): “Watergate viser os, hvordan myndigheder kan bruge anklagen om, at nogen bare er konspirationsteoretikere, til at fortie dem og dermed bremse en eventuel efterforskning.”