Hvad er en konspirationsteori?
Begrebet konspiration stammer fra det latinske verbum con-spirare, som direkte oversat betyder ‘at ånde sammen’. Et gammelt dansk udtryk for vendingen ‘at konspirere’ er ‘at smede rænker’. Sammensværgelse er et andet ord for konspiration. Konspirationsteorier er forestillinger om, at der står en sammensværgelse bag bestemte hændelser. Grundantagelsen er, at den sandhed, vi kender, ikke er den rigtige, og at den virkelige sandhed holdes skjult, fordi nogle – f.eks. magthaverne – har en interesse i, at sandheden ikke kommer frem. Konspirationsteorier kan både tolke enkeltbegivenheder som f.eks. et kendt menneskes pludselig død, eller de kan sætte flere begivenheder ind i samme forklaringsramme – f.eks. at en verdensomspændende sammensværgelse står bag en række forskellige og umiddelbart uafhængige hændelser. Konspirationsteoretikernes tolkninger af verden kan ikke modbevises inden for deres egen logik: Ethvert modargument mod en konspirationsteori bestyrker blot konspirationsteoretikeren i, at nogle forsøger at holde sandheden skjult.
Konspirationsteorier har formentlig altid eksisteret. I 1300-tallet gik der i Frankrig rygter om, at de spedalske forgiftede byernes brønde. Senere blev jøder og romaer anklaget for at være skyld i Den Sorte Død, pesten. I middelalderen blev der foretaget hekseforfølgelser ud fra en teori om, at de pågældende kvinder var skyld i alle dårligdomme, fordi de stod i ledtog med Djævlen. Det var dog især i forbindelse med oplysningstiden efter 1750, at konspirationsteorier vandt frem, især i Europa. Ifølge bogen Den skjulte sandhed, der er skrevet af en gruppe danske forskere (se kilde 1), er det ikke tilfældigt, at konspirationsteorierne netop tog til i styrke og omfang, da troen på Gud mindskedes i anden halvdel af 1700-tallet. Troen på skæbnen og den guddommelige kraft blev i stedet erstattet af teorier om magthaveres sammensværgelser og skumle planer, forklarer forskerne i bogen.