Hvordan opstår konspirationsteorier?
Historikeren Richard Hofstadter giver i sin artikel “The Paranoid Style in American Politics” fra 1964 (se kilde 2) en socialpsykologisk forklaring: “Grundlaget for politisk paranoia er særligt stort, når traditionelle livsmønstre og moralske værdier kommer under pres.” Det var tiltrækkende for mennesker i oplysningstidens og industrialiseringens spæde start, hvor Guds vilje ikke længere kunne bruges som forklaring på verdens gang. Og det er sket mange gange siden, hvor nye konspirationsteorier er fulgt med en ny samfundsudvikling eller en krise – senest under coronapandemien. Som forskerne skriver i bogen Den skjulte sandhed (se kilde 1): “I kølvandet på alle store pandemier, terroraktioner, giftudslip, økonomiske kriser, præsidentmord og så videre – altså store begivenheder, som ryster verden – har det altid ført til spekulationer om, hvem der stod bag, og hvorvidt magthaverne lyver.”
Ifølge bogen Konspirationsteorier af lektor Helle Hinge (se kilde 3) er det et almindeligt menneskeligt træk at kunne blive tiltrukket af konspirationsteorier, fordi mennesker spontant søger efter forklaringer på ikkeumiddelbart gennemskuelige fænomener og hændelsesforløb.
Hvilke typer konspirationsteorier findes der?
Ifølge bogen Konspirationsteorier af lektor Helle Hinge (se kilde 3) skelnes der overordnet mellem to typer:
- Konspirationsteorier, der opstår som forsøg på at forstå et hændelsesforløb på den ene side.
- Konspirationsteorier, der fabrikeres bevidst for at få mennesker til at handle politisk.
Ifølge bogen Endnu flere konspirationsteorier af Lars Bugge (se kilde 4) kan man desuden inddele konspirationsteorier i fire kategorier:
- Sandsynlig teori: Seriøse og veldokumenterede teorier, hvor flere forhold peger mod en anden sandhed end den officielle forklaring.
- Usandsynlig, men ikke umulig teori: Teorier, der peger på en række mistænkelige forhold, men hvor teoriernes forklaring på disse ikke er sandsynlig.
- Grænseteori: Relativt veldokumenterede teorier, hvis forklaringer dog bygger på viden, som ikke er accepteret.
- Paranoiateori: Teorier, der har meget lidt hold i virkeligheden.
Hvad er de mest udbredte konspirationsteorier?
Her er et udpluk af nogle af historiens mest kendte og udbredte konspirationsteorier:
- Den første bemandede månelanding i 1969 var et falsum.
- Det dødelige attentat på præsident John F. Kennedy i 1963 var planlagt af magtfulde grupper som Ku Klux Klan, mafiaen, FBI og CIA.
- De egentlige bagmænd bag terrorangrebene den 11. september 2001 var ikke al-Qaeda, men den amerikanske efterretningstjeneste CIA, den israelske ditto, Mossad, eller en tredje aktør.
- Holocaust begået mod jøderne under Anden Verdenskrig har aldrig fundet sted, men er en zionistisk konspiration.
- Verden styres af et “hemmeligt” selskab som eksempelvis Illuminati, der i nogle år i 1700-tallets Tyskland arbejdede på at indføre en friere samfundsform, men som senere er blevet genstand for konspirationsteorier om, at selskabet stadig har gang i skjulte aktiviteter.
- Jorden er flad.
Hvem tror på konspirationsteorier?
I Berlingske-artiklen “Forstå psykologien bag konspirationsteorier” (se kilde 5) forklarer professor Karen Douglas, at det typisk er yngre mennesker, der tror på konspirationsteorier. Herudover er det typisk folk, som er politisk ekstreme – enten på højre- eller venstrefløjen – samt mennesker med lavere uddannelsesniveau. Man er desuden mere tilbøjelig til at abonnere på disse teorier, hvis man i forvejen er overtroisk, spirituel eller religiøs. Det bunder i, at hvis man allerede tror på, at der findes mere mellem himmel og jord, er det også nemmere at tro på konspirationsteorier, der kan virke virkelighedsfjerne for mange andre. I artiklen forklarer forsker i konspirationsteorier Rikke Louise Alberg Peters, at fællestrækket er lav tillid til myndigheder, magthavere og andre mennesker: “Nogle har en klar fornemmelse af, at de bånd, der knytter en til fællesskabet, er smuldret eller brudt” (se kilde 5). Er der undersøgelser, der kan sige det samme?
Hvor mange tror på konspirationsteorier?
Hele 44 procent af den danske befolkning kender én eller flere, som tror på konspirationsteorier – eksempelvis at coronavaccinerne indeholder en teknologi, som kan overvåge de vaccinerede, eller at internationale virksomheder bevidst har skabt og spredt coronavirus for at tjene penge. Det viser en undersøgelse, som Norstat har lavet for Zetland i 2021, og som er beskrevet i artiklen “En ud af ni danskere tror, vi bliver styret af en hemmelig elite” (se kilde 6). Undersøgelsen viser også, at 11 procent af de adspurgte danskere har svaret ‘sandt’ eller ‘sandsynligvis sandt’ til udsagnet om, at der findes en hemmelig global magtelite, som vil indføre en ny verdensorden. I USA er det ifølge artiklen 22 procent, der mener, at når det kommer til konspirationsteorier, så “er der mere i dem end de officielle beretninger”.
BOKS: Tal og grafer
Rapport: Relativt lille mængde konspirationsteorier under corona i Danmark
Forskere fra RUC har i 2021 undersøgt, hvordan konspirationsteorier blev spredt under coronapandemien. Resultatet af rapporten Konspirationsteorier under Covid-19-pandemien i Danmark (se kilde 7) viser, at mængden af konspirationsteoretisk indhold på Facebook var på sit højeste i begyndelsen af pandemien, og at færre end et ud af 20 Facebook-opslag overordnet er blevet kategoriseret som konspirationsteoretisk. “Men selv om mængden af decideret konspirationsteoretiske opslag er meget lav, kan blot et enkelt misinformations- eller konspirationsteoretisk opslag opnå betydelig udbredelse, hvis det bliver samlet op af mainstreammedier,” lyder det fra forskerne.