Konspirationsteoriernes historie

Hvornår opstod konspirationsteorierne?

Konspirationsteorier er især forbundet med europæisk historie efter 1750. Under oplysningstiden, og særligt under den franske revolution, blev konspirationsteorier et værktøj til at fortolke verden med, oplyser Claus Lindholt Mikkelsen i artiklen ”Den jødiske sammensværgelse” fra Politiken (se kilder). Konspirationsteorier har også spillet en stor rolle i USA's selvforståelse, og i nyere tid er USA og Mellemøsten blevet de områder, hvor konspirationsteorier særligt udvikles og florerer. Denne opfattelse bliver udtrykt af Claus Lindholt Mikkelsen og lektor Niels Bjerre-Poulsen i artiklen ”Paranoia Americana” fra Tidsskriftet Kritik (se kilder). Sidstnævnte oplyser, at konspirationsteorierne i USA i begyndelsen af 1800-tallet handlede om transnationale, hemmelige selskaber og loger. I anden halvdel af århundredet dominerede forestillinger om religiøse sammensværgelser. I det 20. århundrede voksede en ny type konspirationsteorier frem, som handlede om politiske sammensværgelser. Konspirationsteorierne i USA i dag beror i høj grad på en politisk splittelse i samfundet, der i en vis grad kan hænge sammen med, at amerikanerne får deres nyheder fra forskellige medier, der enten læner sig mod en bestemt politisk overbevisning eller endda publicerer falske nyheder (se faktalink-artiklen "Falske nyheder"). I Europa har det især været antisemitismen – altså fjendtlig indstilling til jøder – der op gennem århundrederne holdt liv i teorien om en jødisk sammensværgelse. Anden Verdenskrig satte en brat stopper for denne konspirationsteori, men den lever i dag videre forskellige steder i Mellemøsten.

I det 21. århundrede har en række nye konspirationsteorier vundet frem i USA og Europa i takt med den stigende politiske polarisering i Vesten. Særligt efter valget af Donald Trump som USA’s præsident i 2016 har visse konspirationsteorier – i særdeleshed det såkaldte QAnon-netværk – nået stor udbredelse i samfundet, ikke mindst via de sociale medier. I en artikel på Syddansk Universitets hjemmeside fortæller forskeren Kasper Grotle Rasmussen, at konspirationsteorier kan være udtryk for, at et land befinder sig i en krise i forhold til politisk repræsentation: ”De opstår, fordi en befolkningsgruppe ikke føler sig hørt og taget alvorligt af dem, der har magt” (se kilder).

Hvornår begyndte konspirationsteorier at indgå i den kulturelle mainstream?

Siden 1960’erne har konspirationstænkningen sat sit tydelige præg på den kulturelle hovedstrøm. Her kan Hollywood-film som ”Pelikannotatet” fra 1994 (se kilder) og en serie som ”The X-Files” fra 1991-2001 (se kilder) nævnes. Flere populære film går også ind og videreformidler konspirationsteorier som om, de var fakta. Det gælder for eksempel Oliver Stones film ”JFK” fra 1992 (se kilder), der handler om mordet på John F. Kennedy i 1963. Et diffust militær-industrielt kompleks udpeges som skurken i filmen, hvor tesen er, at Kennedy blev myrdet, fordi han havde besluttet at afslutte USA’s militære engagement i Vietnam. Det historiske belæg for, at dette var Kennedys plan, er dog ”særdeles tyndt”, skriver Niels Bjerre-Poulsen i sin artikel ”Paranoia Americana”. Populærkulturens fascination af konspirationsteorier forklares af den amerikanske kritiker John McClure. Han skriver i en artikel om romanforfatteren Don DeLillo, at konspirationen redder os fra ”et modernistisk mareridt, hvor hele verden er reduceret til dagligdags kompromiser og rutiner, en fuldkommen affortryllet verden.” Her gengivet efter Rasmus Kjærgaard Rasmussen i artiklen ”Alle løgne fører til sandheden” fra Tidsskriftet Kritik (se kilder).

Hvornår opstod de første konspirationsteorier?

Selvom konspirationsteorier særligt er knyttet til tiden efter 1750, så har de formodentligt altid eksisteret. I årene omkring 1320 gik der således rygter i Frankrig, om at de spedalske forgiftede byernes brønde, fortæller Lars Bonnevie i artiklen ”Når fanden er løs” fra 2003 (se kilder). Senere blev jøderne beskyldt for den sorte død, pesten. Og hekseforfølgelserne i middelalderen blev foretaget ud fra en teori, om at de forfulgte kvinder var skyld i alle dårligdomme, fordi de stod i ledtog med djævelen. Konspirationsteorier har med andre ord også før oplysningstiden eksisteret, og ofte har det været en legitimerende drivkraft for forfølgelser og fordrivelser af bestemte befolkningsgrupper. Men når vi i dag taler om konspirationsteorier, menes særligt dem, der opstod fra oplysningstiden og frem. Blandt de mange teorier, der stadig er i omløb nu, kan enkelte spores tilbage til sidste halvdel af 1700-tallet.