Trump-tilhænger i QAnon t-shirt. Georgia, USA, september 2020.
Foto: Elijah Nouvelage/Reuters/Ritzau Scanpix

Konspirationsteorier

journalist Kristine Kabel, iBureauet/Dagbladet Information. 2003. Opdateret af journalist Michelle Arrouas, marts 2017 og af journalist Lasse Skytt, Bureauet, december 2020.
Top image group
Trump-tilhænger i QAnon t-shirt. Georgia, USA, september 2020.
Foto: Elijah Nouvelage/Reuters/Ritzau Scanpix

Indledning

Skjuler der sig en anden sandhed bag den, vi allerede kender til? Det mener konspirationsteoretikere, der forsøger at skabe alternative forklaringer på voldsomme begivenheder, mystiske hændelser og tilfældige sammentræf. Det kan være om, at Prinsesse Diana i virkeligheden blev dræbt af den engelske efterretningstjeneste. At de egentlige bagmænd bag 11. september 2001 ikke var al-Qaeda, men CIA eller Mossad. At det demokratiske parti i USA går ind for slavehandel og fik Lincoln myrdet. Eller at vi alle bliver overvåget af rumvæsener og af Echelon. Konspirationsteorier viser sig nogle sjældne gange at have hold i virkeligheden, men oftest er de fiktive. De fascinerer og tiltrækker, fordi de tilbyder en forenklet, fortryllende og måske fordelagtig udlægning af verden. Men de kan også manipulere hele befolkningsgrupper og påvirke realpolitikken i forskellige dele af verden. I 2016 mente flere politiske eksperter eksempelvis, at florerende konspirationsteorier om Hillary Clinton var med til at koste hende præsidentvalget, og at konspirationsteorier, falske nyheder og andre produkter af det postfaktuelle samfund er med til at øge polariseringen i samfundet og undergrave sammenhængskraften. I 2020 voksede konspirationsnetværket QAnon sig stort i løbet af coronapandemien og præsident Donald Trumps valgkamp, hvilket fik flere sociale medier til at fjerne netværket fra deres platforme.

Video: Hvorfor er konspirationsteorier så tiltagende? Indslag produceret af DR, 2019.

Artikel type
faktalink

Begrebet konspirationsteori

Hvad betyder begrebet konspirationsteori?

Begrebet konspiration stammer fra det latinske verbum ’con-spirere’, som direkte oversat betyder ’at ånde sammen’. Et gammelt dansk udtryk for vendingen ’at konspirere’ er ’at smede rænker’. Sammensværgelse er et andet ord for konspiration. Konspirationsteorier er forestillinger om, at der står en sammensværgelse bag bestemte hændelser. Grundantagelsen er, at den sandhed, vi kender, ikke er den rigtige, og den virkelige sandhed holdes skjult. Konspirationsteorier kan både tolke enkeltbegivenheder som for eksempel et kendt menneskes pludselig død, eller de kan sætte flere begivenheder ind i samme forklaringsramme, for eksempel at en verdensomspændende sammensværgelse står bag en række forskellige og umiddelbart uafhængige hændelser. Konspirationsteoretikernes tolkninger af verden kan ikke modbevises inden for deres egen logik: Ethvert modargument mod en konspirationsteori bestyrker blot konspirationsteoretikeren i, at nogen forsøger at holde sandheden skjult.

Hvad er forholdet mellem konspirationsteorier og sande konspirationer?

Konspirationsteorier har i nogle få tilfælde vist sig at have hold i virkeligheden og er endt som afsløringer af rigtige konspirationer. Et berømt eksempel er Iran-contra-affæren, som blev afsløret af en libanesisk avis i november 1986. Den daværende amerikanske præsident Ronald Reagans administration havde solgt våben til Iran fra depoter i Europa og kanaliseret pengene videre til højreorienterede kontrarevolutionære i Nicaragua. Afsløringer af den slags lyssky operationer gøder naturligvis jorden for konspirationsteoretikere, der bekræftes i, at der eksisterer to virkeligheder eller sandheder: Den officielle og den skjulte.

Hvilke typer konspirationsteorier findes der?

Normalt skelnes mellem teorier, der er baseret på mulige forklaringer, og teorier, der er baseret på viden, som ikke er officielt accepteret. Til sidstnævnte kategori hører for eksempel teorier om rumvæsener, der udfører eksperimenter på mennesker. Danskeren Lars Bugge har på hjemmesiden ufo.dk (se kilder) opdelt konspirationsteorier i fire kategorier:

· Sandsynlig teori: Seriøse og veldokumenterede teorier, hvor flere forhold peger mod en anden sandhed end den officielle forklaring.

· Usandsynlig, men ikke umulig teori: Teorier, der peger på en række mistænkelige forhold, men hvor teoriernes forklaring på disse ikke er sandsynlig.

· Grænseteori: Relativt veldokumenterede teorier, hvis forklaringer dog bygger på viden, som ikke er accepteret.

· Paranoiateori: Teorier, der har meget lidt hold i virkeligheden.

Hvad er en paranoiateori?

Den sidste kategori, som Lars Bugge nævner, betegner teorier, som stort set ikke har hold i virkeligheden. Paranoiateorier tjener dog ikke kun som underholdning, men kan spille en betydelig politisk rolle. På trods af at de så let som ingenting kan modbevises, kan teorierne have en stor magt og udgøre det prisme, som historiske og nutidige begivenheder ses igennem. Ifølge flere eksperter kan teorierne fremover få mere politisk indflydelse, især efter begrebet ’falske nyheder’ (se faktalink-artiklen af samme navn) opstod i USA i forbindelse med præsidentvalget i 2016. Ifølge minoritetskonsulent Claus Lindholt Mikkelsens artikel ”Den jødiske sammensværgelse” fra Politiken (se kilder), kan teorierne være med til at paralysere, altså lamme, fornuftig tænkning. Det gælder for eksempel en i Mellemøsten udbredt forestilling om, at der eksisterer en verdensomspændende jødisk sammensværgelse. Denne skulle have infiltreret alle organer i samfundet og være skyld i problemer i de arabiske lande. Eller det gælder en modsat vestlig forestilling om, at muslimer i det skjulte forsøger at overtage de vestlige samfund. Konspirationsteorier kan med andre ord være tæt forbundet med fordomme og fungere både som udtryk herfor og som katalysator for deres udbredelse. Claus Lindholt Mikkelsen beskriver i sin artikel konsekvenserne af den mellemøstlige konspirationsteori om en jødisk sammensværgelse: ”Ved at filtrere realiteten igennem denne forvrængende prisme næres en dyb skepsis og afmagt, der frarøver regionen den nødvendige politiske handlekraft.”

Konspirationsteoriernes historie

Hvornår opstod konspirationsteorierne?

Konspirationsteorier er især forbundet med europæisk historie efter 1750. Under oplysningstiden, og særligt under den franske revolution, blev konspirationsteorier et værktøj til at fortolke verden med, oplyser Claus Lindholt Mikkelsen i artiklen ”Den jødiske sammensværgelse” fra Politiken (se kilder). Konspirationsteorier har også spillet en stor rolle i USA's selvforståelse, og i nyere tid er USA og Mellemøsten blevet de områder, hvor konspirationsteorier særligt udvikles og florerer. Denne opfattelse bliver udtrykt af Claus Lindholt Mikkelsen og lektor Niels Bjerre-Poulsen i artiklen ”Paranoia Americana” fra Tidsskriftet Kritik (se kilder). Sidstnævnte oplyser, at konspirationsteorierne i USA i begyndelsen af 1800-tallet handlede om transnationale, hemmelige selskaber og loger. I anden halvdel af århundredet dominerede forestillinger om religiøse sammensværgelser. I det 20. århundrede voksede en ny type konspirationsteorier frem, som handlede om politiske sammensværgelser. Konspirationsteorierne i USA i dag beror i høj grad på en politisk splittelse i samfundet, der i en vis grad kan hænge sammen med, at amerikanerne får deres nyheder fra forskellige medier, der enten læner sig mod en bestemt politisk overbevisning eller endda publicerer falske nyheder (se faktalink-artiklen "Falske nyheder"). I Europa har det især været antisemitismen – altså fjendtlig indstilling til jøder – der op gennem århundrederne holdt liv i teorien om en jødisk sammensværgelse. Anden Verdenskrig satte en brat stopper for denne konspirationsteori, men den lever i dag videre forskellige steder i Mellemøsten.

I det 21. århundrede har en række nye konspirationsteorier vundet frem i USA og Europa i takt med den stigende politiske polarisering i Vesten. Særligt efter valget af Donald Trump som USA’s præsident i 2016 har visse konspirationsteorier – i særdeleshed det såkaldte QAnon-netværk – nået stor udbredelse i samfundet, ikke mindst via de sociale medier. I en artikel på Syddansk Universitets hjemmeside fortæller forskeren Kasper Grotle Rasmussen, at konspirationsteorier kan være udtryk for, at et land befinder sig i en krise i forhold til politisk repræsentation: ”De opstår, fordi en befolkningsgruppe ikke føler sig hørt og taget alvorligt af dem, der har magt” (se kilder).

Hvornår begyndte konspirationsteorier at indgå i den kulturelle mainstream?

Siden 1960’erne har konspirationstænkningen sat sit tydelige præg på den kulturelle hovedstrøm. Her kan Hollywood-film som ”Pelikannotatet” fra 1994 (se kilder) og en serie som ”The X-Files” fra 1991-2001 (se kilder) nævnes. Flere populære film går også ind og videreformidler konspirationsteorier som om, de var fakta. Det gælder for eksempel Oliver Stones film ”JFK” fra 1992 (se kilder), der handler om mordet på John F. Kennedy i 1963. Et diffust militær-industrielt kompleks udpeges som skurken i filmen, hvor tesen er, at Kennedy blev myrdet, fordi han havde besluttet at afslutte USA’s militære engagement i Vietnam. Det historiske belæg for, at dette var Kennedys plan, er dog ”særdeles tyndt”, skriver Niels Bjerre-Poulsen i sin artikel ”Paranoia Americana”. Populærkulturens fascination af konspirationsteorier forklares af den amerikanske kritiker John McClure. Han skriver i en artikel om romanforfatteren Don DeLillo, at konspirationen redder os fra ”et modernistisk mareridt, hvor hele verden er reduceret til dagligdags kompromiser og rutiner, en fuldkommen affortryllet verden.” Her gengivet efter Rasmus Kjærgaard Rasmussen i artiklen ”Alle løgne fører til sandheden” fra Tidsskriftet Kritik (se kilder).

Hvornår opstod de første konspirationsteorier?

Selvom konspirationsteorier særligt er knyttet til tiden efter 1750, så har de formodentligt altid eksisteret. I årene omkring 1320 gik der således rygter i Frankrig, om at de spedalske forgiftede byernes brønde, fortæller Lars Bonnevie i artiklen ”Når fanden er løs” fra 2003 (se kilder). Senere blev jøderne beskyldt for den sorte død, pesten. Og hekseforfølgelserne i middelalderen blev foretaget ud fra en teori, om at de forfulgte kvinder var skyld i alle dårligdomme, fordi de stod i ledtog med djævelen. Konspirationsteorier har med andre ord også før oplysningstiden eksisteret, og ofte har det været en legitimerende drivkraft for forfølgelser og fordrivelser af bestemte befolkningsgrupper. Men når vi i dag taler om konspirationsteorier, menes særligt dem, der opstod fra oplysningstiden og frem. Blandt de mange teorier, der stadig er i omløb nu, kan enkelte spores tilbage til sidste halvdel af 1700-tallet.

Populære konspirationsteorier

Hvad er teorien om Illuminati?

En af de første konspirationsteorier er forestillingen om Illuminati, som var et selskab, der blev grundlagt i 1776 i Bayern. I 1784 blev det forbudt, men i sin korte levetid skulle det have hvervet mange støtter i lokale afdelinger af Frimurerordenen rundt om i Europa. Et af målene for Illuminati var en fælles verden uden klasseskel og organiserede religioner. Konspirationsteoretikere tror, at Illuminati den dag i dag eksisterer som en magtfuld skyggefaktor i amerikansk politik. Bevægelsens mål om en fælles verden er for amerikanske konspirationsteoretikere ”ondskaben selv skjult bag kommunistiske tanker”, skriver Lars Bugge i bogen ”Konspirationsteorier – 20 populære sammensværgelser” fra 2003 (se kilder). Sammensværgelsen skulle blandt andet have hyret Marx og Engells til at skrive ”Det kommunistiske Manifest” og stadig styre blandt andet Frimurerne. Illuminatis symbol var et trekantet pyramidesymbol med ’et altseende øje’ i midten, og det er trykt på de amerikanske en-dollarsedler, hvilket tolkes som et af beviserne for Illuminatis fortsatte eksistens her 200 år efter, at selskabet blev forbudt, skriver blandt andet Niels Bjerre-Poulsen i ”Paranoia Americana”. Illuminatis mål om en fælles verden kobles i dag desuden sammen med ideen om en New World Order, der gennem en række katastrofer såsom 11. september vil begrænse befolkningernes frihed for til sidst at overtage verdensherredømmet.

Hvad er teorien om Zions Vises Protokoller og den jødiske sammensværgelse?

I 1884 udgav franskmanden Maurice Joly en pamflet om Louis Napoléon Bonapartes magtsyge. Den blev plagieret af anonyme personer og genudgivet som ”Zions Vises Protokoller”. Dette skriv blev udbredt af den russiske munk Nilus som et sandt dokument om hemmelige metoder i en jødisk sammensværgelse om at overtage verdensherredømmet, skriver Robert Irwin i artiklen ”Den 11. september og to kulturers konspirationer” (se kilder). Det er for længst blevet afsløret, at dokumentet oprindeligt handlede om Napoléon og ikke om nogen jødisk sammensværgelse, men alligevel florerer ”Zions Vises Protokoller” ikke kun i nynazistiske kredse, men flere steder i Mellemøsten. Det blev oversat til arabisk i 1926, men ingen af de værker, der afviser dokumentet, er endnu blevet udgivet i Mellemøsten, oplyser Claus Lindholt Madsen i ”Den jødiske sammensværgelse”. Tværtimod lever forestillingen om en verdensomspændende jødisk sammensværgelse i Mellemøsten i bedste velgående og udgør for eksempel det ideologiske grundlag for fundamentalistiske organisationer som Hamas og Hizb ut-Tahrir. I Hamas’ charter artikel 22 står, at jøderne gennem penge har opnået kontrol med medierne, og at FN er et organ, der kun varetager jødiske interesser, skriver Claus Lindholt Madsen endvidere. Selv Rotary og Lions Club ses som jødiske organisationer, der arbejder for den verdensomspændende konspiration. Læs mere om antisemitisme i Faktalink-artiklen herom.

Hvad er teorien om UFO’er?

I 1947 observerede lokale beboere under et uvejr, at noget styrtede ned på en mark nær byen Roswell i staten New Mexico i USA. Kort tid efter fandt landmanden Mac Brazel efter sigende vragrester på sin gård i nærheden blandt andet tape. Tapen var dekoreret med et blomstermønster, der kunne købes i den lokale landhandel, skriver Malene Steen Nielsen Flagga i artiklen ”UFO’er og flyvende tallerkner” fra 2002 (se kilder). På trods af at dele af vragresterne således menes at være jordiske, udgør de et af hovedbeviserne for konspirationsteorier, om at der eksisterer UFO’er. Det amerikanske militær og efterretningstjeneste konfiskerede vragresterne kort efter fundet, men forinden fortolkede Mac Brazel blomstermønstret som fremmede hieroglyffer, skriver Malene Steen Nielsen Flagga. Vragresterne er det ene stridspunkt i spørgsmålet om UFO-nedstyrtningen. Derudover påstår ’ufologer’, at det amerikanske luftvåben tog besætningen fra UFO’en med til militærbasen Area 51 i Arizona lige efter styrtet for at afhøre de overlevende og obducere de døde. Area 51 kan ikke ses på noget landkort og basens eksistens blev i årtier benægtet af den amerikanske regering, skriver Lars Bugge i bogen ”Konspirationsteorier – 20 populære sammensværgelser”. I 2013 bekræftede CIA dog basens eksistens. Siden 1947 har forskellige mennesker rapporteret, at de har set UFO’er. I mere end 98 procent af tilfældene har det vist sig, at der i virkeligheden blot har været tale om svindelnumre, meteorer, satellitter, vejrballoner eller andre jordiske fænomener, oplyser Malene Steen Nielsen Flagga i sin artikel. På samme måde mener skeptikere, at det, der styrtede ned i 1947, var en forsøgsballon til vejrmålinger. Alligevel besøger flere hundrede tusinde mennesker årligt Roswell for at se spor efter UFO-styrtet, oplyser Niels Bjerre-Poulsen i artiklen ”Paranoia Americana”.

Hvad er teorien om rumvæsener?

Siden 1960’erne er flere mennesker til aviser, ufolog-tidsskrifter og andre medier kommet med enslydende beretninger om, at de har været bortført af små grå rumvæsener, der har udført forsøg på dem. Ifølge ufolog Poul-Erik Nielsen har bortførelserne fundet sted, men er holdt op igen. I artiklen ”UFO’er og flyvende tallerkener” udtaler han: ”De fremmede, som bortførte mennesker, var af racen som vi kender som 'de grå', og bortførelsen var en aftale, som blev indgået mellem de fremmede og den amerikanske regering under præsident Eisenhower, til gengæld for udenjordisk teknologi. De fremmede havde brug for disse bortførelser, for at redde deres egen overlevelse, efter overdreven brug af kloning. Racen, som vi kender som 'de grå', kom fra Zeta Reticulian-stjernesystemet i Orion Konstellationen.”

Til gengæld mener den internationale UFO-organisation IGAP ifølge artiklen ”UFO’er og flyvende tallerkener”, at kidnapningerne er lavet af den amerikanske regering for at skræmme almindelige mennesker. Sikkerhedstjenesten skulle besøge folk, der har set fremmede rumskibe, og true dem til tavshed. Denne version af bortførelserne har givet inspiration til filmserien ”Men in Black”. Skeptikere mener, at de enslydende fortællinger blot skyldes, at ofrene har set de samme film og tv-programmer og læser de samme tegneserier. Rasmus Kjærgaard Rasmussen anfører desuden i radioprogrammet ”Konspirationer og paranoia” fra 2002 (se kilder), at bortførelseshistorierne har stor lighed med religiøse myter.

Hvad er teorien om mordet på John F. Kennedy?

John F. Kennedy blev den 22. november 1963 dræbt ved et attentat i Dallas. Et par timer senere blev Lee Harvey Oswald anholdt som mistænkt, men kun 48 timer efter mordet på den amerikanske præsident blev han skudt af Jack Ruby. Det er bevist, at Jack Ruby havde tætte forbindelser til mafiaen, fortæller Lars Bugge i ”Konspirationsteorier – 20 populære sammensværgelser”. Der eksisterer et hav af konspirationsteorier om, hvem der egentligt stod bag mordet på USA's præsident. De mest seriøse teorier peger på, at det var CIA og/eller mafiaen. Teorierne næres af, at der stadig eksisterer en række uafklarede spørgsmål omkring mordet:

· Hvorfor blev Lee Harvey Oswald skudt af en mand med tilknytning til mafiaen?

· En række mystiske dødsfald blandt de vidner, der skulle have været afhørt i forbindelse med mordet på John F. Kennedy, er endnu uopklarede.

· En række dokumenter, fotos, film og beviser forsvandt på mystisk vis – hvoraf det mest pikante nok må være John F. Kennedys hjerne. Den blev efter mordet sendt til det nationale arkiv, men forsvandt sporløst tre år senere.

Undersøgelser af hjernen kunne have afsløret, hvilken vinkel skuddet kom fra. Obduktionsfotos viser, at præsidentens baghoved var intakt efter drabet bortset fra et lille indgangshul. Skuddet måtte altså være kommet bagfra, hvilket ville have passet med Lee Harvey Oswalds skudposition. Men de fleste vidner til drabet siger, at en del af præsidentens baghoved var skudt væk. Det samme siger lægerne på hospitalet Parkland Memorial, hvor præsidenten blev bragt ind, ifølge Lars Bugge.

Derfor mener konspirationsteoretikere for det første, at obduktionsbillederne er forfalskninger for at skjule, at der må have været mindst én anden attentatmand. For det andet, at hjernefotoet siden blev stjålet af CIA og/eller mafiaen for at undgå, at der kunne stilles spørgsmålstegn ved den officielle teori, at Lee Harvey Oswald skulle have udført drabet alene. Alt i alt har de mange mystiske omstændigheder omkring drabet og opklaringen gjort sagen om John F. Kennedy til den største konspirationssag nogensinde. I dag tror 61 procent af den amerikanske befolkning stadig, at JFK blev dræbt som led i en større konspiration, viser en måling i Gallup-artiklen ” Majority in U.S. Still Believe JFK Killed in a Conspiracy” (se kilder).

Hvad er teorien bag månelandingen?

Den 20. juli 1969 landede rumfartøjet The Eagle på månen, og det amerikanske flag blev plantet. Optagelserne fra månelandingen viser blandt andet, at flaget blafrer. Det er for konspirationsteoretikere det vigtigste bevis for, at månelandingen slet ikke har fundet sted. Den skal derimod være blevet optaget i et studie. Argumentet er, at der ikke er nogen vind på månen, og derfor ville et flag ikke kunne blafre, fortæller artiklen ”Panoptikum des Absurden” fra den tyske avis Der Spiegel (se kilder). Samme artikel giver dog en naturlig forklaring på, hvorfor flaget bevægede sig efter at være blevet plantet i månejorden: Det gjorde det, fordi atmosfæren på månen og den manglende vind netop ikke giver samme luftmodstand, som vi kender på jorden, og derfor ikke kunne bremse bevægelserne. I bogen ”We never went to the moon” fra 1974 (se kilder) argumenterer litteraten Bill Kaysing som den første for teorien om, at månelandingen skulle være blevet optaget i et studie. Han mener, at der er to hovedgrunde til forfalskningen. For det første ønskede NASA flere bevillinger, og for det andet ville det have været et prestigetab for amerikanerne, hvis de ikke havde været de første på månen. På trods af den naturlige forklaring på det blafrende flag oplyser Der Spiegel, at op mod 30 procent af amerikanerne i dag tror, at månelandingen var løgn og bedrag. I Danmark viste TV2 i 2002 en amerikansk produceret dokumentarfilm, ”Conspiracy Theory: Did We Land on the Moon?” (se kilder). Filmen satte spørgsmålstegn ved månelandingen og skabte en mindre telefon- og mailstorm i Tycho Brahe Planetariet i København, hvor man beskæftiger sig med verdensrummet.

Hvad er teorien om prinsesse Diana?

I august 1997 døde prinsesse Diana, hendes kæreste Dodi Al Fayed og chaufføren Henri Paul i et trafikuheld i Paris efter i høj fart at være kørt ind i en bropille i en vejtunnel under en flugt fra paparazzifotografer. Chaufføren var stærkt beruset, og den officielle forklaring lyder derfor, at dette var grunden til drabsulykken. Sekunder før ulykken strejfede en hvid Fiat Uno den Mercedes, som prinsessen kørte i. Det er aldrig lykkedes at finde Fiaten. Konspirationsteoretikere mener, at den var blevet gjort tung med sandsække med det formål at bringe den store Mercedes ud af kurs og forårsage ulykken. Dodi Al Fayads far Mohammed Al Fayad er en af dem, der mest aktivt har søgt en anden forklaring på dødsulykken end den officielle. Han mener, at det engelske kongehus og den engelske efterretningstjeneste M16 havde motiver til at dræbe om end ikke prinsesse Diana, så i hvert fald Dodi Al Fayed, fordi de ikke ønskede en muslimsk stedfar til kronprinsen. Motivet er altså ifølge Mohammed Al Fayad og andre konspirationsteoretikere på plads. En af de detektiver, som Mohammed Al Fayad hyrede efter ulykken, mener, at føreren til den hvide Fiat skulle have været paparazzifotografen James Andanson, skriver Lars Bugge i ”Konspirationsteorier – 20 populære sammensværgelser”. I maj 2000 døde James Andanson i et meget mærkeligt selvmord, og kort efter blev der begået indbrud i det billedarkiv, hvor han havde sine billeder. Det kan skyldes tilfældige sammentræf, men tilhængere af teorien om, at Prinsesse Diana blev dræbt, ser selvmordet som en del af en større konspiration. Teorien bygger dog hovedsageligt på, at biluheldet var belejligt for det engelske kongehus og derfor, gennem den engelske efterretningstjeneste, var sat i værk af dem.

Hvad er teorien om Echelon?

Rundt om i hele verden, også i Danmark, findes der lytteposter, der efter sigende kan opfange telefonopkald, faxer og e-mails. De er alle dækket af en rund, hvid boble og ser derfor iøjnefaldende ud. Lytteposterne er under militær kontrol. Echelon er navnet på det spionnetværk, som gennem lytteposterne systematisk skulle aflytte al kommunikation på kloden og undersøge den for mistænkelige ord. Bagmændene er USA’s Nationale Sikkerheds Agentur (NSA) i samarbejde med efterretningstjenesterne i Storbritannien, New Zealand, Australien og Canada. I 2001 slog Europa-Parlamentet fast, at Echelon findes, at det er ulovligt, og at den engelske regering har en del at skulle forklare, skriver Malene Steen Nielsen Flagga i artiklen ”Overvågning” fra 2002 (se kilder). I Danmark er gisningerne om dette altomfattende overvågningssystem en af de største og eneste konspirationsteorier, der for alvor har medført debat. I første omgang er det blevet diskuteret, om Echelon overhovedet eksisterer. Diskussionen er særligt blevet ført af journalisterne Bo Elkjær og Kenan Seeberg, der i 1999 startede serien ”De Hemmelige Aftaler” i Ekstra Bladet. Artiklerne er senere udgivet i bogen ”Gåden om Echelon” fra 2002 (se kilder). Ministre har gang på gang afvist, at Echelon findes, hvilket som før nævnt blev modbevist af Det Europæiske Parlament. Spørgsmålet er så, om Echelon kan alt det, som det tillægges. Journalisten Duncan Campell, der tilbage i 1988 som den første omtalte Echelon, siger, at der i dag ikke findes udstyr, som kan behandle og genkende indholdet i samtlige elektroniske beskeder. Men alle de lande, der som Danmark har Echelon-lignende stationer, vil kunne bruge dem til at lytte til private samtaler, der kører over satellitter, skriver Malene Steen Nielsen Flagga i ”Overvågning”. Det stadigt åbne spørgsmål er så, om de danske stationer er en del af et globalt spionnetværk. Det er endnu ikke blevet bevist.

Hvad er teorien om 11. september og Mossad?

Terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon i 2001 har ført til en række konspirationsteorier. Den officielle forklaring er, at Al-Qaeda stod bag angrebet. I Mellemøsten er mange imidlertid overbeviste om, at jøderne stod bag – for det er dem, der har fået fordele af angrebet. Den israelske efterretningstjeneste Mossad skulle således have advaret de cirka 4.000 jøder, der arbejdede i tårnene, om ikke at gå på arbejde den dag. Kun én jøde skulle derfor være blevet dræbt. Men ifølge optællinger af de døde er mindst 400 jøder blevet dræbt, fortæller Der Spiegel i ”Panoptikum der Absurden”. Ikke desto mindre er konspirationsteorien vidt udbredt i Mellemøsten og indgår i regionens grundlæggende forestilling om en jødisk sammensværgelse, skriver blandt andet Claus Lindholt Mikkelsen i ”Den jødiske sammensværgelse”.

Hvad er teorien om 11. september og CIA?

I USA opfattes angrebet af enkle som styret af Illuminatis ønske om en New World Order. Angrebet opfattes således som led i en stort anlagt sammensværgelse om at overtage verdensherredømmet. I Vesten er den hyppigste konspirationsteori, at CIA stod bag angrebet eller var vidende herom, fordi USA i virkeligheden ønskede et argument for at kunne gå i krig med en række lande og overtage kontrollen med olien, fortæller Lars Bugge i bogen ”Konspirationsteorier – 20 populære sammensværgelser”. Et omdrejningspunkt for denne opfattelse er tesen om, at der slet ikke styrtede noget fly ned i Pentagon, men at skaderne på bygningerne skyldtes et missil eller en bombe. I både Tyskland og Frankrig er der udgivet bøger, som med stor popularitet argumenterer for denne tese, skriver Der Spiegel i ”Panoptikum der Absurden”. Disse teser har dog facts imod sig. Dels er flyet blevet set af flere vidner, dels er der fundet mange vragrester, beretter Der Spiegel. Alligevel tror 20 procent af alle tyskere, at USA selv iværksatte angrebet den 11. september. .

Hvad var ”birther”-bevægelsen?

I 2008, da Barack Obama kæmpede mod John McCain for at blive valgt som USA's præsident, opstod der en konspirationsteori om hans fødselssted. Ifølge flere republikanske og konservative profiler – anført af Donald Trump, der i 2017 blev indsat som USA's præsident – var Barack Obama ikke født i USA. Det er et uomgængeligt krav for at blive præsident i USA, at man er født i landet, og bevægelsen forsøgte dermed at undergrave Obamas ret til præsidentembedet. Bevægelsen blev døbt ”birther”-bevægelsen og kom med krav om, at Obama skulle vise sin fødselsattest, hvilket han i mange år nægtede. I 2011 fremviste Barack Obama for første gang sin fødselsattest, hvor man kunne se, at han blev født i den amerikanske delstat Hawaii. Alligevel fortsatte bevægelsen med at skrive om konspirationsteorien. Først i 2016 erkendte Donald Trump – der på det tidspunkt var republikanernes præsidentkandidat – overfor CNN, at Barack Obama blev født i USA, skriver Ritzau i artiklen ”Trump erkender, at Obama er født i USA” (se kilder). Erkendelsen kom dog få dage efter, at han havde sagt til et andet medie, at han ikke mente, Obama var blevet født i USA, hvorfor mange mente at indrømmelsen var politisk begrundet.

Hvilke konspirationsteorier opstod i forbindelse med præsidentvalget i USA i 2016?

Konspirationsteorierne florerede i USA i 2016, hvor de ifølge analysen ”Konspirationer er blevet et politisk redskab i USA” i Kristeligt Dagblad (se kilder) blev brugt som ”politisk redskab”. Analysen fastslår, at det især var Donald Trump og republikanerne, der stod for spredningen af konspirationsteorier i forbindelse med valget, men efter valget begyndte konspirationsteorier også at florere blandt USA's liberale, skriver New York Times (se kilder).

De konspirationsteorier, som Donald Trump spredte under valgkampen, var i høj grad inspireret af den berygtede, højreorienterede radiovært Alex Jones, der er kendt for at udbrede konspirationsteorier rettet mod demokraterne, skriver New York Times i artiklen ” Why more democrats are now embracing conspiracy theories” (se kilder). Ifølge artiklen talte Trump ofte med den udskældte radiovært under og efter valgkampen. Det førte blandt andet til, at Donald Trump sagde, at mange illegale immigranter havde stemt på Hillary Clinton til præsidentvalget uden at være stemmeberettigede, påstanden om at mainstream-medier bevidst ikke dækker muslimske terrorangreb, og at der ikke er tørke i Californien. Efter valget skrev Donald Trump også på Twitter, at medier spreder ”konspirationsteorier og blindt had”, efter at medier afslørede, at Rusland var involveret i et cyberangreb op til præsidentvalget i et forsøg på at svække Hillary Clinton og styrke Donald Trumps kandidatur, skriver NBC News. Andre konspirationsteorier med højreorienterede afsendere kom under valgkampen fra filmen ”Hillary’s America”, der blev lavet af den stærkt højreorienterede politiske kommentator og filmskaber Dinesh D’Souza, der ofte bliver kaldt konspirationsteoretiker af amerikanske medier. Filmen var ifølge flere anmeldere fyldt af konspirationsteorier – blandt andet om, at det demokratiske parti skulle have være for udryddelsen af afroamerikanske borgere i USA og for slaveri – og blev kåret til årets værste film i starten af 2017, skriver Politiken i artiklen ”Manden bag årets værste film jubler: At blive disset af jer er fuldstændig fantastisk” (se kilder).

Sidst men ikke mindst førte en konspirationsteori i 2016 til et skyderi. Ifølge en konspirationsteori stod ejerne af en pizzarestaurant i Washington, D.C., der eftersigende havde forbindelse til Hillary Clinton og hendes kampagneleder John Podesta, bag en pædofiliring. Det fik en 28-årig mand til at tage bevæbnet hen til pizzeriaet for at skyde ejeren, skriver Politiken den 5. december (se kilder). Han nåede at affyre et eller flere skud, før han blev fængslet. Sagen førte til stor debat om falske nyheder og konspirationsteorier.

Også på venstrefløjen begyndte konspirationsteorierne at florere, især efter valget i november 2016, hvor Donald Trump vandt. Det skriver New York Times den 15. februar 2017. Artiklen beskriver, hvordan der har været ”en bemærkelsesværdig stigning” af antallet af teorier, der florerer på nettet blandt liberale og venstreorienterede, som er skabt af og rettet mod andre venstreorienterede. Ifølge artiklen beskriver nogen Trumps indrejseforbud mod borgere fra syv forskellige muslimske lande som en ”prøveballon for et statskup”, og visse venstreorienterede kilder har påstået, at voldelige demonstranter på amerikanske universiteter var i ledtog med Det Hvide Hus og Trump-administrationen.

Hvad går QAnon-konspirationsteorien ud på?

I 2017 opstod konspirationsnetværket QAnon i USA, og i løbet af få år er det vokset fra at være et obskurt amerikansk internetfællesskab af konspirationsteoretikere til at være en massebevægelse, som går på tværs af landegrænser. Ifølge Berlingskes artikel ”De tror på babyædende satanister og vil se Hillary Clinton bag tremmer” er bevægelsens følgere vidt forskellige, og deres interesser stikker derfor også i mange retninger: ”Nogle er dybt involverede i at opklare mysteriet om finansmanden Jeffrey Epsteins død, andre ser Donald Trump som en anden Messias. Mange af dem tror også på, at der findes det, som de kalder ’den dybe stat’, som dækker over en elite af magtfulde mennesker, der bl.a. bortfører børn og udfører sataniske ritualer på dem” (se kilder).

I løbet af coronapandemien og Donald Trumps valgkamp for at blive genvalgt i 2020 voksede QAnon sig enormt stor, og selv i Danmark var der demonstrationer blandt netværkets tilhængere. Medlemmerne delte og spredte budskaber på de sociale medier, heriblandt teorien om, at rigmanden Bill Gates har iværksat coronapandemien, sådan at han kan indsætte mikrochips i kroppen på millioner af mennesker, når folk skal have coronavaccine. I sidste ende blev QAnon dog for meget for Facebook, der ellers længe har tilladt den slags indhold uden indblanding. I efteråret 2020 klassificerede Facebook bevægelsen for ”farlig” og begyndte derfor at fjerne alle grupper og sider, som repræsenterer den. Det fremgår af Ritzau-artiklen ”Facebook fjerner alt indhold knyttet til QAnon-bevægelse” (se kilder). De falske konspirationsteorier om coronavaccinen skitseres endvidere i BBC-artiklen ”Vaccine rumours debunked: Microchips, 'altered DNA' and more” (se kilder).

 

Video: Hvad er konspirationsteorien QAnon? Produceret af DR Nyheder, 2020.

 

Konspirationsteoriernes funktion og fremtid

Hvorfor opstår konspirationsteorierne?

Det er ikke tilfældigt, at konspirationsteorierne for alvor tog til i styrke og omfang, da troen på Gud mindskedes i anden halvdel af 1700-tallet. Skæbne og guddommelig kraft blev i stedet erstattet af skumle planer og sammensværgelser, forklarer Niels Bjerre-Poulsen i ”Paranoia Americana”. Han skriver endvidere: ”Sammensværgelsen havde erstattet forsynet. Den var blevet måden, hvorpå det oplyste menneske kunne finde en sammenhæng i komplekse handlingsforløb”. Bjerre-Poulsen henviser til historikeren Richard Hofstadter, der i et nu klassisk essay ”The Paranoid Style in American Politics” fra 1963 (se kilder) giver den samme socialpsykologiske forklaring: Grundlaget for politisk paranoia er særligt stort, når traditionelle livsmønstre og moralske værdier kommer under pres.

Hvordan reducerer konspirationsteorier komplekse handlingsforløb?

Konspirationsteorier tilbyder en forenklet udlægning af virkeligheden, fordi de udpeger en aktør bag svært begribelige og komplekse begivenheder. Det var tiltrækkende for mennesker i oplysningstidens og industrialiseringens spæde start, hvor Guds vilje ikke længere kunne bruges som forklaring på verdens gang. Mange mennesker, der var utilbøjelige til at søge efter komplekse årsager til dybtgående virkninger, foretrak at forklare de hurtige samfundsforandringer ”som udtryk for individuelt betinget vilje – hvad der skete i verden, var villet og sat i bevægelse af bestemte personer”, skriver Robert Irwin i bogen ”Den 11. september og to kulturers sammenstød”. Men eftersom det var vanskeligt at få øje på disse bestemte mennesker, så lå tanken om en sammensværgelse lige for. Det samme gør sig gældende i dag, hvor mange forandringer i samfundet skyldes komplekse økonomiske forhold, der ikke har nogen entydig forklaring. Markedets ”skjulte hånd” erstattes således af konspirationsteoretikere af sammensværgelsens ”skjulte hånd”, skriver Niels Bjerre-Poulsen i ”Paranoia Americana”. Han tilføjer, at denne reducering af komplekse sociale og økonomiske processer har den funktion, at den giver individet en mere central rolle i den historiske udvikling.

Hvordan er forholdet mellem årsag og virkning i konspirationsteorier?

Fælles for flere konspirationsteorier er, at de ønsker passende proportioner mellem årsag og virkning. Der skal være en stor årsag til en stor begivenhed. Derfor tilskrives kendte menneskers pludselige død ofte en stor årsag, sådan som det er set i konspirationsteorierne om prinsesse Diana og John F. Kennedy. Det antages, at sådanne mordsager ikke blot kan forklares som uheld eller skyldes en enlig galning. I andre konspirationsteorier vendes forholdet mellem årsag og virkning om således, at den eller dem, der måtte drage fordele af en begivenhed, også må være den direkte årsag. Det er denne tankegang, der er styrende for de mange konspirationsteorier, som 11. september har affødt. Problemet ved denne tankegang er, at den blokerer for en forståelse af samfundsudviklingen, skriver filosoffen Karl Popper i forelæsningen ”Towards a Rational Theory of Tradition” fra 1963 (se kilder). Folk, der automatisk etablerer en logisk forbindelse mellem en given hændelse og den eller dem, der objektivt bliver tilgodeset, kommer aldrig til at forstå samfundsudviklingen, mener han.

Hvorfor opstår der konspirationsteorier i USA?

Konspirationsteoriernes baggrund og funktion er yderst kompleks og mangefacetteret. Men der eksisterer bud på, hvorfor nogle samfund er særligt modtagelige over for dem. I USA er der flere faktorer, der er medvirkende til de mange konspirationsteorier. Den altafgørende faktor er en mistillid over for regeringen, en slags 'anti-statisme', der udmønter sig i ”reflektorisk mistro til officielle forklaringer”, skriver Niels Bjerre-Poulsen i ”Paranoia Americana”. Denne mistro har en reel baggrund, nemlig den høje grad af hemmelighedskræmmeri, der ifølge Bjerre-Poulsen altid har kendetegnet supermagten, og som er taget til efter Anden Verdenskrig. Ifølge artiklen ”Alle løgne fører til sandheden” stolede 73 procent af amerikanerne i 1958 på deres regering, et tal, der i 1994 var helt nede på 21 procent. I 2019 var tallet 17 procent, ifølge en undersøgelse fra Pew Research (se kilder).

Troen på, at der bag den officielle sandhed gemmer sig den rigtige sandhed, som det blot gælder om at afdække, er et grundlæggende udgangspunkt for alle konspirationsteorier. De bygger derfor på en plotstruktur, som vi kender fra folkeeventyr og fabler og genfinder i nyere Hollywood-film om konspirationer: Konspirationsteoretikeren er en helt, hvis opgave det er at afsløre en ellers skjult viden for befolkningen. Hans modstander er regeringen, der forsøger at bekæmpe ham. Konspirationsteoretikeren er derfor også et offer, indtil det viser sig, at han har fat i den lange ende af sandheden. Denne simple narrative – det vil sige fortællende – struktur, som Rasmus Kjærgaard Rasmussen har beskrevet i radioprogrammet ”Konspirationer og paranoia”, har en tiltrækkende kraft i et samfund, hvor det enkelte individs frihed er kombineret med en modstand mod statslige organer. Ifølge flere medier, blandt andet Kristeligt Dagblad (se kilder), blev konspirationsteorier og falske nyheder brugt som et politisk redskab under præsidentvalget i USA i 2016, hvor konspirationsteorierne som beskrevet overfor florerede. I artiklen ”Trump blames Russian connection ‘conspiracy theories’ on Clinton ‘campaign cover up’”i The New York Times (se kilder), beskrives det, hvordan ”politisk psykologi viser, at et tab af politisk kontrol kan gøre folk mere sårbare overfor misinformation og konspirationsteorier.”

Hvorfor opstår der konspirationsteorier i Mellemøsten?

Claus Lindholt Mikkelsen opsummerer i ”Den jødiske sammensværgelse” fire grunde til, at konspirationsteorier, og særligt den udbredte og magtfulde om en jødisk sammensværgelse, blusser op i Mellemøsten i mellemkrigstiden og stadig er aktuelle:

· I regionen er der en generel opfattelse af, at der bag social forandring og bevægelse altid er ’makers and movers of history’.

· Et ofte set træk i Mellemøsten er at opfatte adfærden hos andre som mere planlagt, centraliseret og koordineret, end den er.

· Konflikten mellem palæstinensere og jøder skabte allerede i mellemkrigstiden et velvilligt publikum for nazisternes antisemitisme.

· Magthaverne ønsker ikke at stoppe konspirationsteorierne, tværtimod. Teorierne er med til at skabe en atmosfære af mistillid, der øger magthavernes magt. Samtidig gør teorierne det muligt for magthaverne at undslippe et ansvar for samfundsmæssige problemer i de arabiske lande.

Artiklen ”11. september og to kulturers sammenstød” supplerer med endnu en årsag til konspirationsteorierne i Mellemøsten: Der er ikke etableret demokratiske stater. Troen på sammensværgelser hjælper derfor til at lindre den følelse af hjælpeløshed, der opstår hos befolkningerne, fordi de er udelukket fra at deltage i ægte demokratiske processer. Følelsen af, at de ikke har kontrol over deres egen skæbne, begrundes med, at der står en magtfuld sammensværgelse bag alle begivenheder og hændelser.

Hvilke konsekvenser har konspirationsteorierne?

Konspirationsteorier kan medføre forskellige konsekvenser alt efter, hvilke typer teorier vi har med at gøre. Som Karl Popper har nævnt, så kan konspirationsteoriernes forenklede syn på forholdet mellem årsag og virkning blokere for evnen til at forstå samfundsudviklingen. Niels Bjerre-Poulsen citerer i artiklen ”Paranoia Americana” endvidere Karl Popper for at hævde, at konspirationer kun er farlige, når konspirationsteoretikere selv er ved magten. Det er Watergate-skandalen et eksempel på. I sin paranoide iver efter at afsløre sine modstanderes skumle bagtanker foretog Richard Nixon i begyndelsen af 1970’erne ulovlige aflytninger af sine politiske modstandere, valgsabotage, chikane og bestikkelse. Optrevlingen af den omfattende politiske skandale førte til, at præsidenten i 1974, som den første amerikanske præsident nogensinde, forlod sit embede i utide. Derfor er der også stor opmærksomhed omkring den nuværende amerikanske præsident Donald Trump, der spreder konspirationsteorier og falske nyheder som præsident (se tidligere afsnit), og som har haft folk som Steve Bannon ansat som rådgiver. Steve Bannon var tidligere redaktør for mediet Breibart News, et medie, der er blevet anklaget for at være en af de primære kilder i spredningen af falske nyheder. Kigge Hvid betegner i en artikel til nyhedsmagasinet Mandag Morgen (se kilder) konsekvensen af Donald Trumps tendens til at sprede konspirationer således: ”Den postfaktuelle bevægelse med Donald Trump i spidsen truer med at ødelægge demokrati, tillid, solidaritet, vækst, ja, hele den vestlige verden, som vi kender den. Den postfaktuelle udvikling kan være en game changer for den generelt positive samfundsudvikling, som især vesten har oplevet gennem århundreder,” Hun fortsætter: “Et samfund, der ikke regeres på baggrund af fakta, bliver styret af fordomme. Den postfaktuelle udvikling er racistisk, diskriminerende og opsplittende – den truer samfundets og befolkningernes sammenhængskraft.”

Hvis man retter blikket mod mellemkrigstidens Tyskland eller Mellemøsten i dag, kan det ligeledes siges, at konspirationer er farlige, når magthavere spiller på befolkningens tro på konspirationer og således bruger dem manipulerende, som det for eksempel gør sig gældende, når det jødiske folk dæmoniseres og gøres til en ensartet gruppe. Det skriver Claus Lindholt Mikkelsen blandt andet om i artiklen ”Den jødiske sammensværgelse”.

Hvad gør de sociale medier for at bremse konspirationsteorierne?

I efteråret 2020 fjernede Facebook tusindvis af grupper med tilknytning til bevægelsen QAnon, som havde vokset sig stor i løbet af coronapandemien og Trumps præsidentvalgkamp. Også på YouTube har konspirationsteorierne trivedes, men videotjenesten har strammet reglerne. I 2019 meldte YouTube således ud, at de vil forsøge at luge ud i det indhold, der direkte misinformerer brugerne. De nævnte selv videoer, der påstår, at 9/11 var iscenesat som et eksempel på indhold, de vil fjerne. Tilbage i 2018 smed YouTube desuden en af de mest kendte konspirationsteoretikere Alex Jones helt af platformen. Han er blandt andet kendt for at påstå, at skoleskyderiet på Sandy Hook var fake. Det fremgår af DR-artiklen ”'Det har jeg set i en video': Derfor trives konspirationsteorier på YouTube” (se kilder).

Har konspirationsteorierne fremtiden for sig?

Konspirationsteorier ser ifølge Niels Bjerre-Poulsen ud til at vinde frem, fordi ”et voksende antal mennesker finder det stadig sværere at finde hoved og hale på den verden, der omgiver dem”, skriver han i ”Paranoia Americana” og citerer litteraturteoretikeren Fredric Jameson for at betegne konspirationsteorierne som ”fattigmands kognitive kortlægning i den postmoderne tidsalder”.

I det postmoderne samfund, hvor sandheden relativeres, gøres alle udlægninger af verden lige gyldige. Denne sandhedspluralisme er også en faktor, der er med til at fremme konspirationsteorierne, ligesom internettet skaber en konkret mulighed for udbredelsen af teorierne. Ifølge mange medier vil konspirationsteorier blive mere almindelige i det postfaktuelle samfund, hvor selv præsidenter slynger om sig med falske nyheder og teorier. Mandag Morgen skriver i en artikel (se kilder), at det postfaktuelle samfund er en af de største trusler mod samfundet, som vi kender det i dag: ”For et halvt år siden var det postfaktuelle samfund for mange blot en sideudvikling til verdens store trends. Det var ikke noget, der sådan for alvor truede den generelle verdensudvikling mod øget demokrati, vækst og klimavenlig produktion. Efter Brexit og Trump og i skæret af den seneste udvikling i Polen, Rusland, Tyrkiet og Ungarn er det hele imidlertid vendt på hovedet. Den postfaktuelle tendens har på rekordtid vokset sig så kraftig, at den truer hele vores velstand og samfundsorden.”

Hvordan kan man overbevise konspirationsteoretikere om, at de tager fejl?

Det kan være svært at overbevise en konspirationsteoretiker om, at vedkommende tager fejl. Ofte vil personen vende diskussionen om og antage, at modstanderen må være en del af plottet. I Weekendavisen har man taget dilemmaet op i avisens brevkasse, hvor en kvinde spørger, hvad man skal stille op, hvis ens fætter for eksempel er konspirationsteoretiker. Artiklens overskrift er ”Min fætter er faldet i Facebooks uhyggelige grotter”. I avisens svar til spørgeren står der: ”Jeg vil foreslå, at De sætter Deres fætter på en prøve. Foreslå ham, at han skal bruge fem timers research på at gendrive sin mest hårdføre konspirationsteori. Derpå skal han bruge to timer på at formulere en kort, skriftlig kritik af sit eget verdensbillede. Når I mødes næste gang, har han 20 minutter til sobert (og uden øjenrul) at fremlægge den gennemgribende kritik af sit eget standpunkt. Bagefter vil han sikkert stædigt hævde sin uafhængighed, men jeg lover Dem, at han fra da af i sit stille sind vil være bare en kende mindre skråsikker” (se kilder).

Baggrundskilder

Originalkilder

Undersøgelse af amerikanernes tillid til regeringen. Udgivet april, 2019.
Hillary’s America. Quality Fix, 2016.
Særdeles omdiskuteret film af den højreorienterede politiske kommentator Dinesh D’Souza, der af adskillige anmeldere blev udskældt for at være proppet med konspirationsteorier.

Dokumentarfilm

Dokumentar produceret af PBS Frontline, 2020. Kan ses på DR.

Bøger

Brockhoff, Maria m.fl.: Den skjulte sandhed. Forlaget Klim, 2019.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Konspirationsteorier'

Kilder citeret i artiklen

Undersøgelser

Undersøgelse af amerikanernes tillid til regeringen. Udgivet april, 2019.
Der Spiegel nr. 37, 2003-09-08.
Popper, Karl: Towards a Rational Theory of Tradition. Trykt i: Popper, Karl: Conjectures and Refutations; The Growth of Scientific Knowledge. Routledge, London 2002 (1965).
Hofstadter, Richard: The Paranoid Style in American Politics. Trykt i: Hofstadter, Richard: The Paranoid Style in American Politics and Other Essays. Harvard University Press, Chicago 1996. (1965).
McClure, John: Postmodern Romance: Don DeLillo and the Age of Conspiracy. Trykt i: The South Atlantic Quarterly Spring, vol. 89, no. 2, 1990.
Jameson, Frederic: Cognitive Mapping. Trykt i: Nelson, Cary & Grossberg, Lawrence (red.): Marxism and the Interpretation of Culture. Basingstoke, 1988.

Tidsskriftsartikler

Bjerre-Poulsen, Niels: Paranoia Americana, Tidskriftet Kritik nr. 160. Gyldendals Forlag, 2002.
Kjærgaard Rasmussen, Rasmus: Alle løgne fører til sandheden, Tidsskriftet Kritik nr. 160. Gyldedals Forlag, 2002.
Irwin, Robert: Den 11. september og to kulturers konspirationer. Oversat til dansk af Niels Ivar Larsen i 2002, men aldrig udgivet.

Tv-indslag

Conspiracy Theory: Did We Land on the Moon? Dokumentarprogram på TV2, sendt januar 2002.

Film- og tv-serier

The X-Files. Twentieth Century Fox 1991-2002 (serien).
Enemy of the State. Instruktør: Tony Scott. Touchstone Pictures 1998.
Men in Black. Instruktør Barry Sonnenfeld. Columbia Pictures & Amblin Entertainment 1997.
Men in Black 2. Instruktør Barry Sonnenfeld. Columbia Pictures & Amblin Entertainment 1997.
Pelikannotatet. (engelsk: The Pelican Brief). Instruktør: Alan J. Pakulas. Warner Bros 1994.

Bøger

Vollmund, Christian og Hansen, Mads Aamand: Hvem stod bag? Kosnpirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer. Frydenlund, 2014.
Retsbo, Ole: Konspiration? Myter og facts om terrorangrebet 11. september 2001. Forlaget Radius, 2011.
Bugge, Lars: Endnu flere konspirationsteorier - 40 gådefulde sammensværgelser. Forlaget dingbat, 2006.
Bugge, Lars: Konspirationsteorier - 20 populære sammensværgelser. SUFOI, 2003.
Bülow, Andreas von: Die CIA und der 11. September. Internationaler Terror und die Rolle der Geheimdienste. Piper Verlag, 2002.
Elkjær, Bo & Seeberg, Kenan: Gåden om Echelon. Borgen, 2002.
Knight, Peter (red.): Conspiracy Nation. The Politics of Paranoia in Postwar America. New York University Press, New York 2002.
Meyssan, Thierry: 11. Septembre 2001: L’Effroyable imposture. Carnot, 2002.
Knight, Peter: Conspiracy Culture. From Kennedy to The X-Files. London 2000.
Fenster, Mark: Conspiracy Theories. Secrecy and power in American culture. University of Minnesota Press, Minneapolis 1999.
Pipes, Daniel: The Hidden Hand: Middle East Fears of Conspiracy. St. Martins Press, New York, 1998.
Showalter, Elaine: Hystories. Hysterical Epidemics and Modern Culture. Picador, London 1997.
Kaysing, Bill: We never went to the moon. Health Research, 1997 (1974).