George W Bush og Andrew Card
Billedet, som er taget den 11. september 2001, viser sikkerhedsrådgiver Andrew Card hvisker præsident George W. Bush i øret kort efter Twin Towers er blevet ramt af fly.
Foto: Paul J. Richards / Scanpix

Konspirationsteorier

Artikel type
faktalink
journalist Kristine Kabel, iBureauet/Dagbladet Information. 2003. Opdateret af journalist Michelle Arrouas, marts 2017.
Top image group
George W Bush og Andrew Card
Billedet, som er taget den 11. september 2001, viser sikkerhedsrådgiver Andrew Card hvisker præsident George W. Bush i øret kort efter Twin Towers er blevet ramt af fly.
Foto: Paul J. Richards / Scanpix
Main image
Folk er samlet ved Alma Place i Paris natten til den 30. august 1998 for at ære prinsesse Diana som døde i et biluheld året før.
Folk er samlet ved Alma Place i Paris natten til den 30. august 1998 for at ære prinsesse Diana som døde i et biluheld året før.
Foto: Joel Saget / Scanpix

Indledning

Skjuler der sig en anden sandhed bag den, vi allerede kender til? Det mener konspirationsteoretikere, der forsøger at skabe alternative forklaringer på voldsomme begivenheder, mystiske hændelser og tilfældige sammentræf. Det kan være om, at Prinsesse Diana i virkeligheden blev dræbt af den engelske efterretningstjeneste. At de egentlige bagmænd bag 11. september 2001 ikke var al-Qaeda, men CIA eller Mossad. At det demokratiske parti i USA går ind for slavehandel og fik Lincoln myrdet. Eller at vi alle bliver overvåget af rumvæsener og af Echelon. Konspirationsteorier viser sig nogle sjældne gange at have hold i virkeligheden, men oftest er de fiktive. De fascinerer og tiltrækker, fordi de tilbyder en forenklet, fortryllende og måske fordelagtig udlægning af verden. Men de kan også manipulere hele befolkningsgrupper og påvirke realpolitikken i forskellige dele af verden. I 2016 mente flere politiske eksperter eksempelvis, at florerende konspirationsteorier om Hillary Clinton var med til at koste hende præsidentvalget og at konspirationsteorier, falske nyheder og andre produkter af det postfaktuelle samfund er med til at øge polariseringen i samfundet og undergrave sammenhængskraften.

 

Hvad er en konspirationsteori?

Hvad betyder begrebet konspirationsteori?

Begrebet konspiration stammer fra det latinske verbum ’con-spirere’, som direkte oversat betyder ’at ånde sammen’. Et gammelt dansk udtryk for vendingen ’at konspirere’ er ’at smede rænker’. Sammensværgelse er et andet ord for konspiration. Konspirationsteorier er forestillinger om, at der står en sammensværgelse bag bestemte hændelser. Grundantagelsen er, at den sandhed, vi kender, ikke er den rigtige, og den virkelige sandhed holdes skjult. Konspirationsteorier kan både tolke enkel begivenheder, som for eksempel et kendt menneskes pludselig død, eller sætte flere begivenheder ind i samme forklaringsramme, f.eks. at en verdensomspændende sammensværgelse står bag en række forskellige og umiddelbart uafhængige hændelser. Konspirationsteoretikernes tolkninger af verden kan ikke modbevises inden for deres egen logik: Ethvert modargument mod en konspirationsteori bestyrker blot konspirationsteoretikeren i, at nogen forsøger at holde sandheden skjult.

Hvad er forholdet mellem konspirationsteorier og sande konspirationer?

Konspirationsteorier har i nogle få tilfælde vist sig at have hold i virkeligheden og er endt som afsløringer af rigtige konspirationer. Et berømt eksempel er Iran-contra-affæren, som blev afsløret af en libanesisk avis i november 1986. Den daværende amerikanske præsident Ronald Reagans administration havde solgt våben til Iran fra depoter i Europa og kanaliseret pengene videre til højreorienterede kontrarevolutionære i Nicaragua. Afsløringer af den slags lyssky operationer gøder naturligvis jorden for konspirationsteoretikere, der bekræftes i, at der eksisterer to virkeligheder eller sandheder: Den officielle og den skjulte.

Hvilke typer konspirationsteorier findes der?

Normalt skelnes mellem teorier, der er baseret på mulige forklaringer, og teorier, der er baseret på viden, som ikke er officielt accepteret. Til sidstnævnte kategori hører for eksempel teorier om rumvæsener, der udfører eksperimenter på mennesker. Danskeren Lars Bugge har på hjemmesiden ufo.dk (se kilder) opdelt konspirationsteorier i fire kategorier:

· Sandsynlig teori: Seriøse og veldokumenterede teorier, hvor flere forhold peger mod en anden sandhed end den officielle forklaring.

· Usandsynlig, men ikke umulig teori: Teorier, der peger på en række mistænkelige forhold, men hvor teoriernes forklaring på disse ikke er sandsynlig.

· Grænseteori: Relativt veldokumenterede teorier, hvis forklaringer dog bygger på viden, som ikke er accepteret.

· Paranoiateori: Teorier, der har meget lidt hold i virkeligheden.

Hvad er en paranoiateori?

Den sidste kategori, som Lars Bugge nævner, betegner teorier, som stort set ikke har hold i virkeligheden. Paranoiateorier tjener dog ikke kun som underholdning, men kan spille en betydelig politisk rolle. På trods af at de så let som ingenting kan modbevises, kan teorierne have en stor magt og udgøre det prisme, som historiske og nutidige begivenheder ses igennem. Ifølge flere eksperter kan teorierne fremover få mere politisk indflydelse, især efter begrebet ’falske nyheder’ (se faktalink-artiklen af samme navn) opstod i USA i forbindelse med præsidentvalget i 2016. Ifølge minoritetskonsulent Claus Lindholt Mikkelsens artikel ”Den jødiske sammensværgelse” fra 2002 (se kilder), kan teorierne være med til at paralysere, altså lamme, fornuftig tænkning. Det gælder f.eks. en i Mellemøsten udbredt forestilling om, at der eksisterer en verdensomspændende jødisk sammensværgelse. Denne skulle have infiltreret alle organer i samfundet og være skyld i problemer i de arabiske lande. Eller det gælder en modsat vestlig forestilling om, at muslimer i det skjulte forsøger at overtage de vestlige samfund. Konspirationsteorier kan med andre ord være tæt forbundet med fordomme og fungere både som udtryk herfor og som katalysator for deres udbredelse. Claus Lindholt Mikkelsen beskriver konsekvenserne af den mellemøstlige konspirationsteori om en jødisk sammensværgelse: ”Ved at filtrere realiteten igennem denne forvrængende prisme næres en dyb skepsis og afmagt, der frarøver regionen den nødvendige politiske handlekraft.”

 

Konspirationsteoriernes historie

Hvornår opstod konspirationsteorierne?

Konspirationsteorier er især forbundet med europæisk historie efter 1750. Under oplysningstiden, og særligt under den franske revolution, blev konspirationsteorier et værktøj til at fortolke verden med, oplyser Claus Lindholt Mikkelsen i artiklen ”Den jødiske sammensværgelse” (se kilder). Konspirationsteorier har også spillet en stor rolle i USA's selvforståelse, og i nyere tid er USA og Mellemøsten blevet de områder, hvor konspirationsteorier særligt udvikles og florerer. Denne opfattelse bliver udtrykt af Claus Lindholt Mikkelsen og lektor Niels Bjerre-Poulsen i artiklen ”Paranoia Americana” fra 2002 (se kilder). Sidstnævnte oplyser, at konspirationsteorierne i USA i begyndelsen af 1800-tallet handlede om transnationale, hemmelige selskaber og loger. I anden halvdel af århundredet dominerede forestillinger om religiøse sammensværgelser. I det 20. århundrede voksede en ny type konspirationsteorier frem, som handlede om politiske sammensværgelser. Konspirationsteorierne i USA i dag beror i høj grad på en politisk splittelse i samfundet, der i en vis grad kan hænge sammen med, at amerikanerne får deres nyheder fra forskellige medier, der enten læner sig mod en bestemt politisk overbevisning eller endda publicerer falske nyheder (se faktalink-artiklen "Falske nyheder"). I Europa har det især været antisemitismen - altså fjendtlig indstilling til jøder - der op gennem århundrederne holdt liv i teorien om en jødisk sammensværgelse. Anden Verdenskrig satte en brat stopper for denne konspirationsteori, men den lever i dag videre forskellige steder i Mellemøsten.

Hvornår begyndte konspirationsteorier at indgå i den kulturelle mainstream?

Siden 1960’erne har konspirationstænkningen sat sit tydelige præg på den kulturelle hovedstrøm. Her kan Hollywood-film som ”Pelikannotatet” fra 1994 (se kilder) og en serien ”The X-Files” fra 1991-2001 (se kilder) nævnes. Flere populære film går også ind og videreformidler konspirationsteorier som om, de var facts. Det gælder for eksempel Oliver Stones film ”JFK” fra 1992 (se kilder), der handler om mordet på John F. Kennedy i 1962. Et diffust militær-industrielt kompleks udpeges som skurken i filmen, hvor tesen er, at Kennedy blev myrdet, fordi han havde besluttet at afslutte USA’s militære engagement i Vietnam. Det historiske belæg for, at dette var Kennedys plan, er dog ”særdeles tyndt”, skriver Niels Bjerre-Poulsen i sin artikel ”Paranoia Americana”. Populærkulturens fascination af konspirationsteorier forklares af den amerikanske kritiker John McClure. Han skriver i en artikel om romanforfatteren Don DeLillo, at konspirationen redder os fra ”et modernistisk mareridt, hvor hele verden er reduceret til dagligdags kompromiser og rutiner, en fuldkommen affortryllet verden.” Her gengivet efter Rasmus Kjærgaard Rasmussen i artiklen ”Alle løgne fører til sandheden” (se kilder).

Hvornår opstod de første konspirationsteorier?

Selvom konspirationsteorier særligt er knyttet til tiden efter 1750, så har de formodentligt altid eksisteret. I årene omkring 1320 gik der således rygter i Frankrig, om at de spedalske forgiftede byernes brønde, fortæller Lars Bonnevie i artiklen ”Når fanden er løs” fra 2003 (se kilder). Senere blev jøderne beskyldt for den sorte død, pesten. Og hekseforfølgelserne i middelalderen blev foretaget ud fra en teori, om at de forfulgte kvinder var skyld i alle dårligdomme, fordi de stod i ledtog med djævelen. Konspirationsteorier har med andre ord også før oplysningstiden eksisteret og ofte været en legitimerende drivkraft for forfølgelser og fordrivelser af bestemte befolkningsgrupper. Men når vi i dag taler om konspirationsteorier menes særligt dem, der opstod fra oplysningstiden og frem. Blandt de mange teorier, der stadig er i omløb nu, kan enkelte spores tilbage til sidste halvdel af 1700-tallet.