Konspirationsteorier

Artikel type
faktalink
journalist Kristine Kabel, iBureauet/Dagbladet Information. 2003
Main image
Folk er samlet ved Alma Place i Paris natten til den 30. august 1998 for at ære prinsesse Diana som døde i et biluheld året før.
Folk er samlet ved Alma Place i Paris natten til den 30. august 1998 for at ære prinsesse Diana som døde i et biluheld året før.
Foto: Joel Saget / Scanpix

Skjuler der sig en anden sandhed bag den, vi allerede kender til? Det mener konspirationsteoretikere, der forsøger at skabe alternative forklaringer på voldsomme begivenheder, mystiske hændelser og tilfældige sammentræf. Det kan være om, at Prinsesse Diana i virkeligheden blev dræbt af den engelske efterretningstjeneste. At de egentlige bagmænd bag 11. september 2001 ikke var al-Qaeda, men CIA eller Mossad. Eller at vi alle bliver overvåget af rumvæsener og af Echelon.
Konspirationsteorier viser sig nogle sjældne gange at have hold i virkeligheden, men oftest er de fiktive. De fascinerer og tiltrækker, fordi de tilbyder en forenklet, fortryllende og måske fordelagtig udlægning af verden. Men de kan også manipulere hele befolkningsgrupper og påvirke realpolitikken i forskellige dele af verden.