Statsminister Mette Frederiksen udråber Kong Frederik X
Kong Frederik X udråbes som ny regent af statsminister Mette Frederiksen d. 14. januar 2024.
Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix

Kongehuset

Journalist Lasse Skytt, januar 2024
Top image group
Statsminister Mette Frederiksen udråber Kong Frederik X
Kong Frederik X udråbes som ny regent af statsminister Mette Frederiksen d. 14. januar 2024.
Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix

Indledning

Som et af verdens ældste monarkier er det danske kongehus en historisk institution, som i århundreder har dannet stærke bånd til udlandet og repræsenteret Danmark udadtil. I størstedelen af danskernes øjne er kongefamilien populær som et folkekært, overdådigt og værdsat symbol uden reel politisk magt. Men indimellem går bølgerne højt i debatten om kongehusets eksistensberettigelse. Hvor fortalerne mener, at de skaber national sammenhængskraft og international brandingværdi, mener modstanderne, at kongehuset er en udemokratisk anakronisme, som ikke hører hjemme i et moderne samfund. I sin nytårstale i 2023 meddelte dronning Margrethe II, at hun ville abdicere og overlade tronen til sin søn, kronprins Frederik, som den 14. januar 2024 blev Danmarks konge. Netop på denne dato for 52 år siden, overtog dronning Margrethe II tronen efter sin far, kong Frederik IX. Den nye kong Frederik X og hans kone, dronning Mary, nyder opbakning fra otte ud af ti danskere, viser en Epinion-undersøgelse for DR (se kilde 1). Men kongehuset er en institution, hvor fornyelse og traditioner skal balanceres, så opgaven for det nye kongepar bliver at få kongehuset til at følge med tiden uden at miste dets historiske særpræg.

Videoklip

Proklamationen af Kong Frederik X. Det danske kongehus, 14. januar 2024.

Artikel type
faktalink

Definition af Kongehuset

Print-venlig version af dette kapitel - Definition af Kongehuset

Hvad er det danske kongehus?

Danmarks kongehus har eksisteret i mere end 1.000 år og er et af verdens ældste monarkier. Den oprindelige slægt, den oldenborgske, blev i 1863 afløst af den glücksborgske, som udgør kongefamilien i dag. Bredt defineret er kongehuset den regerende monarks slægt, og det kan føres tilbage til Gorm den Gamle, landets første konge tilbage i 900-tallet. I snævrere betydning består kongehuset i dag af de ifølge tronfølgeloven arveberettigede til tronen. Fra den 14. januar 2024, hvor dronning Margrethe II abdicerede efter 52 år på tronen, omfatter kongehuset kong Frederik X, dronning Mary og deres fire børn: kronprins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine. Desuden tilhører kong Frederiks lillebror, prins Joachim, også kongehuset, og det samme gør hans fire børn, selvom de ikke længere har titel af prinser og prinsesser: grev Nikolai, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena. Dronning Margrethe er også stadig en del af kongehuset. Som det fremgår af Kongehusets egen hjemmeside (se kilde 2), er det regentens væsentligste opgave er ”at repræsentere Danmark udadtil og være et samlingspunkt indadtil”. Det danske monarki er ifølge grundloven konstitutionelt. Det betyder, at monarken eller regenten ikke på egen hånd kan udføre politiske handlinger. Som statsoverhoved medvirker regenten ved regeringsdannelser, ved Folketingets åbning i oktober og sidder for bordenden i Statsrådet, hvor regenten løbende underskriver de lovforslag, som Folketinget har vedtaget.

Fakta om Kongehuset

Print-venlig version af dette kapitel - Fakta om Kongehuset

Hvad er kongefamiliens nyere historie?

I 1947 kom Frederik IX til tronen efter sin far prins Christian X’s død. Frederik IX var gift med den svenske prinsesse Ingrid, og parret fik tre døtre: Margrethe (født 1940), Benedikte (født 1944) og Anne-Marie (født 1946). Ved Frederik IX’s død i 1972 blev den ældste datter, Margrethe, udråbt til dronning. Margrethe var i 1967 blevet gift med franskmanden Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som ved brylluppet blev prins Henrik af Danmark. Parret fik to sønner: kronprins Frederik (nu konge) og prins Joachim, som hver har fire børn. Under sin nytårstale den 31. december 2023 bekendtgjorde dronning Margrethe II, at hun efter 52 år ville træde tilbage som landets regent 14 dage senere. Hun blev den 14. januar 2024 afløst på tronen af sin søn, som nu er kong Frederik X. Hans kone er dronning Mary, og kongeparrets ældste søn er kronprins Christian.

Hvad er reglerne for arvefølge?

På den ældre kongeslægts tid fungerede kongedømmet som et valgkongedømme, der var begrænset til kongehuset, men ikke til mandslinjen. Således var Svend II Estridsen søstersøn til Knud II den Store. Ikke desto mindre faldt valget som regel på den ældste søn af den regerende monark.

Med indførslen af enevældigt styre 1660-61 blev valgkongedømmet afløst af arvekongedømme. Denne arvefølge – der gav mandlig førstefødselsret og mulighed for kvindelig arvefølge – blev fastlagt i Kongeloven fra 1665. Da grundloven fra 1849 ændrede monarkiet fra enevældigt til konstitutionelt, fortsatte denne arvefølge med at gælde. Men kort tid efter ændrede tronfølgeloven fra 1853 tronfølgen til at være rent mandlig. Denne lov blev imidlertid ændret med tronfølgeloven fra 1953, der fastlagde at tronen kan overgå til søn eller datter, hvor søn dog går forud for datter. En ændring, der betød, at Margrethe II kunne blive regent. Den 7. juni 2009 blev der ved folkeafstemning gennemført en ændring i tronfølgeloven, som betyder, at tronen nu skal overgå til den afdøde regents førstefødte uanset køn.

Tidslinje: De længst siddende regenter siden 1534

På lex.dk (se kilde 5) findes en oversigt over de længst siddende konger og dronninger i Danmark de seneste 500 år. I toppen af listen ligger Christian IV, som samlet set var konge i 60 år. Han blev konge, da hans far døde i 1588, men fordi han var under 11 år gammel, blev den politiske magt overtaget af rigsrådet. Først otte år senere i 1596 blev han kronet til dansk-norsk konge og dermed regent. Hans reelle regentperiode blev derfor ca. 51,5 år, hvilket Dronning Margrethe II overgik i juli 2023. Her er de 10 længst siddende regenter:

  • 1972-2024: Margrethe II, 52 år på tronen
  • 1596-1648: Christian IV, 51 år
  • 1863-1906: Christian IX, 43 år
  • 1766-1808: Christian VII, 42 år
  • 1912-1947: Christian X, 35 år
  • 1808-1839: Frederik VI, 31 år
  • 1699-1730: Frederik IV, 31 år
  • 1670-1699: Christian V, 29 år
  • 1559-1588: Frederik II, 29 år
  • 1947-1972: Frederik IX, 25 år

Hvordan er Kongehuset opbygget?

Hoffet er sat i verden til at hjælpe kongefamilien i det daglige. Hoffet er opdelt i en række mindre administrationer, der kaldes hofstater. De yder sekretariatsbistand til de enkelte af kongehusets medlemmer og arbejder i tæt samarbejde med hinanden.

  • Den Kongelige Civilliste. Kongens hofstat, hvis administrative del er Hofmarskallatet, som planlægger statsbesøg og officielle repræsentationer, ligesom det forvalter hoffets daglige drift, personaleforhold og Den Kongelige Civillistes økonomi.
  • Kabinetssekretariatet. Det har ansvaret for at rådgive kongen om politiske og statsretslige forhold, heriblandt forberedelse af Statsråd og administration af både uddeling af ordener og forespørgsler til kongen om protektion.
  • Adjudantstaben. En institution under Forsvarsministeriet, der forbinder kongehuset med forsvaret. Adjudantstabschefen, der er oberst, rådgiver kongen om forsvarsforhold, ligesom han er ansvarlig for vagttjenesten på de kongelige slotte.
  • Øvrige. En række af kongens øvrige medarbejdere er Jagtkaptajnen, som er kongehusets forbindelsesled til søværnet og chef for Kongeskibet Dannebrog. Jægermesteren, der er statsskovrider og kontaktleddet til statsskovvæsnet. Og den kongelige konfessionarius, som er kongefamiliens præst.

Hvor mange ansatte har Kongehuset?

Den kongelige families administration og husholdning varetages af kongehusets hof. Ifølge kongehusets hjemmeside (se kilde 3) beskæftiger hoffet i dag 130 personer. De står for alt fra administrative og repræsentative opgaver til vedligeholdelse af de kongelige slotte og den egentlige husholdning. Derudover anvender kongehuset vikarer og ekstrahjælp ved større arrangementer.

I mange årtier har kongehuset desuden haft samhandel med en række firmaer og specialister, som derfor går under navnet hofleverandører, og disse firmaer har brugt prædikatet ”Kongelig Hofleverandør” til at brande sig. I forbindelse med tronskiftet er der imidlertid opstået tvivl om, hvorvidt den samhandel vil fortsætte. Det fremgår af TV 2’s artikel ”Er tiden løbet fra ‘Kongelig Hofleverandør’-prædikatet” (se kilde 4).

BOKS: Tal og grafer

Penge: Politiken kigger nærmere på udgifterne til kongehuset i artiklen ”Kongehuset er blevet dyrere og dyrere, men de samlede udgifter er umulige at opgøre” (se kilde 6). Her fremgår det, at hvis man ser på finansloven, så svarer udgifterne til 121,4 millioner kroner i 2024, hvilket blandt andet dækker apanage til majestæten, kronprinsen og prins Joachim samt løn til kongehusets personale. Dermed er udgifterne til den kongelige familie steget støt, siden dronning Margrethe overtog embedet i 1972. Dengang fik kongehuset 10,1 millioner kroner, fremgår det af finansloven. Ifølge Politiken blev der i 2018 lavet en gennemgang af alle offentlige udgifter til kongehuset. Den konkluderede, at den samlede regning for det forudgående år lød på 386 millioner kroner. Med i regnestykket indgik blandt andet PET’s udgifter til beskyttelse af kongefamilien på 40 millioner kroner og udgifter til Den Kongelige Livgarde på 122,7 millioner kroner.

Popularitet: Få uger inden dronningens abdikation, lavede Epinion en undersøgelse for DR (se kilde 1), hvor de spurgte danskerne om deres opbakning til kongehuset. Konklusionen var, at langt de fleste danskere var glade for kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Henholdsvis 84 og 85 procent svarede, at de er positivt stemt overfor kronprinsen og kronprinsessen. Dermed var kronprinsparrets popularitet på højde med dronning Margrethes – altså kort tid inden, at parret selv blev til konge og dronning. I samme måling svarede 70 procent, at de mener, at monarkiet bør bevares, mens 17 procent går ind for at afskaffe det. 13 procent er uafklarede.