Hvordan er hoffet organiseret?
Hoffet er opdelt i en række mindre administrationer, der kaldes hofstater. Hofstaterne yder sekretariatsbistand til de enkelte af kongehusets medlemmer og arbejder i tæt samarbejde med hinanden. I dag har følgende medlemmer en hofstat: Dronning Margrethe 2., kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie, samt prinsesse Benedikte.
- Den Kongelige Civilliste
Dronningens hofstat, hvis administrative del er Hofmarskallatet. Hofmarskallatet planlægger statsbesøg og officielle repræsentationer, ligesom det forvalter hoffets daglige drift, personaleforhold og Den Kongelige Civillistes økonomi.
- Kabinetssekretariatet
Når det gælder politiske og statsretslige forhold er det Kabinetssekretariatet, der har ansvaret for at rådgive dronningen. Dette arbejde indeholder blandt andet forberedelse af Statsråd og administration af både uddeling af ordener og forespørgsler til dronningen om protektion.
- Adjudantstaben
En institution under Forsvarsministeriet, der forbinder kongehuset med forsvaret. Adjudantstabschefen, der er oberst, rådgiver dronningen om forsvarsforhold, ligesom han er ansvarlig for vagttjenesten på de kongelige slotte.
- Øvrige
En række af dronningens øvrige medarbejdere er Jagtkaptajnen, som er kongehusets forbindelsesled til søværnet og chef for Kongeskibet Dannebrog. Jægermesteren, der er statsskovrider og kontaktleddet til statsskovvæsnet. Og den kongelige konfessionarius, som er kongefamiliens præst.
Hvor mange ansatte har kongehuset?
Den kongelige families administration og husholdning varetages af kongehusets hof. Hoffets vigtigste opgave er at assistere regentparret og kongehusets øvrige medlemmer i planlægningen og udførelsen af deres opgaver. Ifølge kongehusets hjemmeside (se kilder) beskæftiger hoffet i dag 130 personer. De står for alt, fra de administrative og repræsentative opgaver, til vedligeholdelse af de kongelige slotte og den egentlige husholdning. Derudover anvender kongehuset vikarer og ekstrahjælp ved større arrangementer.
Kongehuset har desuden samhandel med en række firmaer og specialister, som derfor går under navnet hofleverandører – en betegnelse, der i erhvervslivet anses for at være et kvalitetsstempel. Udnævnelsen som hofleverandør giver en virksomhed lov til at benytte kronen eller det kongelige våben sammen med hofprædikatet og firmanavnet på skilte, emballage og etiketter. For at blive hofleverandør skal den pågældende virksomhed have haft fast leverance til hoffet i 10-15 år. Dernæst skal virksomheden ansøge Hofmarskallatet, hvorefter dronningen i givet fald uddeler hofprædikatet på sin fødselsdag. Ifølge kongehusets hjemmeside (se kilder) er der i dag 100 danske og seks udenlandske hofleverandører, der leverer alt fra blomster, biler og vine til sanitet og håndværk.
Hvor meget koster kongehuset?
Kongehuset modtager hvert år statsydelse, som skal dække hoffets drift, udgifter til personale, ejendomme og omkostninger i de kongeliges private liv. Ifølge kongehusets egen årsrapport (se kilder) modtog kongehuset i 2018 en statsydelse på lidt over 100 millioner kroner i alt fordelt på de enkelte medlemmer.
- Dronningen får udbetalt en såkaldt apanage, der er den årlige ydelse fra staten. Ydelsen – der er fastsat i Dronning Margrethe den Andens Civilliste (Civillisteloven) fra 2001 – følger lønudviklingen for statsansatte og reguleres derfor to gange om året. Ifølge kongehusets årsrapport udgjorde statsydelsen til dronningen i 2018 knap 81 millioner kroner. Heraf modtog den nu afdøde prins Henrik lidt over 8 millioner kroner og prinsesse Benedikte 1,2 millioner kroner.
- Kronprins Frederik modtog i henhold til Årpengeloven 20 millioner kroner i 2018, hvoraf kronprinsesse Mary tildeles 10 %.
- Prins Joachim modtog i 2018 3,5 millioner kroner.
Staten stiller desuden en række slotte med inventar til rådighed for kongehuset. Den udvendige vedligeholdelse af disse slotte dækker staten, mens kongehuset selv skal betale for den indvendige vedligeholdelse.
Ifølge loven om indkomstskat og lov om indregistrering af motorkøretøjer er kongehuset fritaget for betaling af indkomstskat og registreringsafgifter af biler. Desuden modtager kongehuset i henhold til Civillisteloven og Årpengeloven refusion af udgifter til moms. Dog er kongehuset underlagt de almindelige regler for betaling af ejendomsskatter og arve- og gaveafgift.
I virkeligheden er omkostningerne ved at have et kongehus mere end blot den statslige ydelse, vurderer økonom og forfatter Kim Bach i artiklen ”Kroner til kongehuset” (se kilder). Hvis man regner alle omkostninger med, inklusive f.eks. udgifter til sikkerhedsvagter fra PET, koster kongehuset staten mellem 400 og 500 millioner om året.
Hvad er regentens overordnede funktioner?
Som Danmarks statsoverhoved fungerer regenten som en repræsentant for Danmark udadtil og som samlingspunkt for landet indadtil. Under besøg i udlandet bidrager Margrethe 2. og de øvrige medlemmer af kongehuset således til at skabe interesse for danske erhvervsfremstød, kulturelle eller sociale projekter. Herhjemme sørger kongehuset for at deltage i udstillingsåbninger, indvielser og jubilæer landet rundt.
Desuden står dronningen i spidsen, når der modtages statsbesøg fra udlandet eller aflægges statsbesøg i udlandet. I 2012 var regentparret for eksempel værter for Kinas præsident Hu Jintao og præsidentfrue Liu Yonggings statsbesøg i Danmark. Det var første gang, en kinesisk præsident besøgte Danmark, og besøget kan have en positiv strategisk betydning for forretningsudvekslingen med Kina. Kongehusets medlemmer tager ligeledes del i kongehusets daglige administration og planlægning, ligesom de afholder møder med protektioner og organisationer. De enkelte medlemmer er protektorer for diverse foreninger – især med kulturelle eller almennyttige formål. At være protektor betyder, at den kongelige påtager sig at begunstige og udbrede kendskabet til den pågældende forening, institution, sag eller organisation. Som oftest vil protektoren aflægge protektionen årlige besøg, ligesom der kan være tale om hyppig mødeaktivitet. Nogle protektioner er livsvarige, mens andre – såsom protektion af udstillinger og kongresser – kun gives i en begrænset periode.
Regenten står også for en række offentlige audienser i løbet af året. De afholdes på Christiansborg Slot, hvor man kan møde op for at takke dronningen for hendes tilstedeværelse ved et arrangement eller for tildeling af en orden eller en medalje. I løbet af et år møder omkring 1.200 mennesker dronningen på denne måde.
Gælder det statsoverhoveder eller regeringschefer, modtages disse ved en privat audiens, ligesom dronningen også sørger for at overrække et lands nye ambassadører deres akkreditiver (fuldmagt fra deres lands regering). På samme måde modtages afgående ambassadører i afskedsaudiens.
Hvad er regentens politiske funktioner?
Det nuværende danske monarki er ifølge Grundloven konstitutionelt.
Et konstitutionelt monarki er et demokratisk regeringssystem, hvor statsoverhovedet er en monark. Det siges om det konstitutionelle monarki, at monarken er magthaver af navn, men ikke regerer landet i praksis. Monarken kan altså ikke på egen hånd udføre politiske handlinger – den lovgivende magt varetages derimod af monarken og Folketinget i forening. En lov er således først gyldig, når den både er vedtaget i Folketinget og stadfæstet af monarken.
Stadfæstelsen og dermed ikrafttrædelsen af de vedtagne love sker i Statsrådet, som består af ministrene under ledelse af dronningen. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at monarken skal forholde sig neutral i forhold til partipolitik.
Derudover deltager kongehuset traditionen tro altid ved Folketingets åbning i starten af oktober, ligesom regenten medvirker som statsoverhoved ved regeringsdannelser. Efter rådgivning fra repræsentanter for de politiske partier opfordrer monarken den partileder, der har flest mandater bag sig, til at sammensætte en regering, hvorefter monarken udnævner den.
Regenten bliver desuden forelagt udnævnelse og afskedigelse af ministre, ligesom hun efter indstilling udnævner og afskediger de øverste embedsmænd. Endelig holdes dronningen orienteret om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation gennem regelmæssige møder med statsministeren og udenrigsministeren. Når dronningen på grund af rejse eller sygdom er forhindret i at opfylde sin rolle som regent, varetager kronprins Frederik funktionerne som statsoverhoved. Hvis kronprinsen også er forhindret, kan prins Joachim eller prinsesse Benedikte indsættes som rigsforstander.
Om regentens egentlige indflydelse skriver historikeren Claus Bjørn i bogen "Blot til pynt?" (se kilder): "Den langvarige og indviklede regeringskrise i 1975 har været det tætteste, kongemagten i nyere tid er kommet en egentlig politisk rolle i regeringsdannelsesprocessen. Her var selve denne proces, hvor partilederne kom og gik på Amalienborg udstrakt over flere uger." Dernæst gør han dog rede for, at monarkens politiske magt i praksis primært er en formalitet. Således henviser han til historikeren Tage Kaarsted, der i Statsministeriets jubilæumsskrift fra 1989 beskrev kongemagtens rolle i regeringsdannelsesprocessen med ordene: "Teoretisk kan monarkens skøn få betydning, i praksis ikke … I Danmark indhentes og følges den fungerende statsministers råd, og alt andet er i realiteten utænkeligt". Desuden henviser Claus Bjørn til jurist Peter Germer, der i bogen "Statsforfatningsret" fra 1995 (se kilder) har udtalt, at "kongens rolle i statslivet i dag (er) udelukkende af symbolsk og ceremoniel karakter".
Hvilke kongelige ordener uddeler regenten?
Dronningen er ordensherre for de to kongelige danske ridderordener, Elefantordenen og Dannebrogordenen.
Elefantordenen, der stammer fra det 15. århundrede, er den ældste og fornemste. Mens den før i tiden fortrinsvis blev tildelt fremmede fyrster og danske adelspersoner, tildeles ordenen i dag næsten udelukkende udenlandske statsoverhoveder og medlemmer af den kongelige familie. Elefantordenen består af en hvidemaljeret guldelefant med et kors på den ene side og den regerende monarks monogram på den anden. På elefantens ryg er der et tårn og på dens nakke en morian (afrikaner), der holder et spyd. Ordenen bæres enten i en kæde af guldelefanter og tårne eller i et blåt skærf over venstre skulder med tilhørende ordensstjerne. Ordenens elefant menes at symbolisere krigselefanten, der var kristendommens forkæmper. Desuden var elefanten symbolet på kyskhed og renhed.
Dannebrogordenen blev indstiftet af Christian 5. i 1671. Ordenen anvendes i dag fortrinsvis til dekorering af fortjente danske statsborgere. Dannebrogordenen består af et hvidemaljeret guld- eller sølvkors med rød kant, en kongekrone og den regerende monarks monogram. Den side, der bæres udadtil, har indskriften "Gud og Kongen" og i midten Christian 5.'s monogram.
Det er typisk personer med fremtrædende funktioner, som bliver tildelt en orden, eksempelvis chefer og direktører, borgmestre, dommere, professorer, rektorer samt oberster, men også kunstnere kan modtage ordenen, som f.eks. sangere, skuespillere og dansere. I 2010 blev skuespiller Mads Mikkelsen tildelt et ridderkors af Dannebrogordenen.
I de fleste tilfælde sker tildelingen af ordener efter indstilling fra de enkelte ministeriers departementschefer, selvom enhver beslutning om ordenstildeling er ordensherrens, det vil sige dronningens, suveræne afgørelse. Den daglige administration varetages af Ordenskapitlet, der, som en selvejende institution, indgår som en del af det kongelige hof.
Ud over ordenerne tildeler dronningen desuden Dronningens Fortjenstmedalje i sølv for en anerkendelsesværdig indsats efter mindst 40 års ansættelse i det offentlige. Efter 50 års ansættelse i samme private virksomhed eller i forbindelse med fratræden efter mindst 40 års ansættelse kan Den Kongelige Belønningsmedalje tildeles.
Hvilken rolle spiller regentens nytårstale?
Majestætens nytårstale går tilbage til Christian 10.'s sidste regeringsår, men det var først i 1958, at Frederik 9.s nytårstale blev transmitteret direkte i radio og tv. Nytårstalen fik dermed den form, den har i dag. Der hersker ingen tvivl om, at det er dronning Margrethes fortjeneste, at nytårstalen er blevet en national institution – hun forstår at sætte sit personlige præg på talen, efter at den er blevet udarbejdet i Statsministeriet. Gennem tiden har dronningen i de populære taler behandlet temaer af social, etisk og kulturel karakter: individets forhold til samfundet, det enkelte menneskes værd, tolerance, kulturarv og den nationale identitet.
I bogen "Blot til pynt?" (se kilder) beskriver historikeren Claus Bjørn dronningens nytårstaler: "I løbet af sin regeringstid har dronning Margrethe udviklet nytårstalen til at blive noget nær et budskab til nationen ( ... ) nytårstalerne har formet sig som eftertænksomme kommentarer til tingenes tilstand og ikke mindst en appel til befolkningens eftertænksomhed – til både de mere generelle og altid tilstedeværende problemer og udfordringer og til mere umiddelbart aktuelle spørgsmål i tiden." Og mens statsministerens nytårstale udtrykker en overordnet politisk holdning, repræsenterer dronningens nytårstale i langt højere grad hele nationen. Som Claus Bjørn udtrykker det i "Blot til pynt?" (se kilder): "Når det er dronningen, der taler, så bliver forureningen, holdningen til fremmede, relationerne til EU eller de svages og ældres vilkår i vort samfund til almene, etisk begrundede spørgsmål, som vi må forholde os til."
Hendes Majestæt Dronningens nytårstale den 31. december 2019.
Hvordan står kongehusets medlemmer over for loven?
I Grundloven fra 1953 står der i § 13 (se kilder): "Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig". Dette udsagn fortolkes vidtgående og betyder, at dronningen ikke kan straffes for hverken sine embedshandlinger eller sine private handlinger. Derfor kan hun ikke sagsøges ved en domstol og heller ikke strafferetsligt forfølges.
Ifølge Kongeloven fra 1665 er kongefamilien heller ikke omfattet af den normale danske lovgivning. Kongehusets medlemmer kan altså ikke retsforfølges af domstolene og heller ikke dømmes for kriminelle handlinger. De står juridisk set kun til regnskab for den siddende regent, der som den eneste har kompetencen til at afgøre de juridiske forhold, som kongehusets medlemmer måtte være involverede i.
De kongeliges særlige forhold til loven har i praksis betydet, at blandt andre prins Henrik, prins Joachim og ikke mindst kronprins Frederik flere gange er blevet taget i at køre for hurtigt, uden at lovovertrædelsen har medført et retsligt efterspil.
