Hvad er borgerlig konfirmation?
Borgerlig konfirmation er en ikke-kirkelig markering af overgangen fra barndom til ungdom. Allerede i 1915 arrangerede Foreningen mod kirkelig konfirmation såkaldte ”borgerlige konfirmationer” uden for kirken i Folkets Hus på Vesterbro i den bygning, der nu huser spillestedet Vega. Fire unge kvinder holdt dengang fest med i alt 100 gæster. De kommende år blev mange københavnerunge, særligt fra arbejderfamilier, borgerligt konfirmeret. Højtideligheden foregik ved, at en lokalpolitiker holdt tale, og derefter var der fest. I 1970erne overtog den socialdemokratiske ungdomsorganisation DUI Leg & Virke ansvaret for at afholde de borgerlige konfirmationer. Senere har de ikke religiøse fester som alternativ til konfirmationen fået betegnelsen nonfirmation Der er ikke længere en organisation, der står bag disse nonfirmationsfester, som i dag typisk bliver holdt i privat regi.
Hvad er humanistisk konfirmation?
Humanistisk konfirmation er et ikke-religiøst alternativ til konfirmationen, som organisationen Humanistisk Samfund står bag. Danske unge har siden 2010 kunne blive såkaldt humanistisk konfirmeret med en fejring og højtideligholdelse af overgangen fra barn til voksen. Den humanistiske konfirmation kræver som konfirmationen forberedende undervisning. Her bliver de unge udfordret på holdninger og spørgsmål om etik, moral, normer og værdier på et kursus, der strækker sig over to weekender. Det kan f.eks. være samtaler og gruppearbejde om seksualitet eller menneskerettigheder, forklarer forkvinde for Humanistisk Samfund, Lone Ree Milkær, i artiklen ”Flere unge vælger konfirmation uden Gud”. I 2010 valgte 10 danske unge at blive humanistisk konfirmeret, i 2016 var det 92. Ikke alle er begejstrede for de humanistiske konfirmationer. Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole og medlem af Etisk Råd, kalder ceremonien latterlig. ”Man er nødt til at have et sted at hente betydningen fra, og da de ikke tror på noget højere, så er alt det ceremonielle og ritualet ingenting. Det er en dækningsløs check”, siger han i ovenfor nævnte artikel (se kilder).
Humanistisk konfirmation. Hytteturen – om det forberedende weekendkursus.
Hvorfor mener kritikere af konfirmationen, at ritualet er utidssvarende?
Kritikere af konfirmationen kalder det religiøse ritual utidssvarende, fordi de ikke mener, at konfirmationen i dag markerer en egentlig overgang mellem barndom og ungdoms-/voksenliv. Før i tiden fulgte der pligter og rettigheder med konfirmationen, argumenterer for eksempel Lars Andreassen, cand.mag., højskolelærer og medlem af Humanistisk Samfund, i debatindlægget ”Vi har brug for en tidssvarende konfirmation” i dagbladet Information (se kilder).
”Konfirmationen er et overgangsritual og skulle gerne markere et skift fra barn til voksen samt understrege det ansvar, der følger af ikke længere at være barn. Man træder ind i reproduktionssfæren og er nu belastet af den byrde, det er at skulle videreføre sin familie, sin slægt, sin kultur og sit samfund. Vi har glemt denne alvor, og derfor kan vi ikke finde ud af at fejre den behørigt, men fastholder et traditionelt, men meningstomt ritual”, skriver han som argument for i stedet at indføre et bredere dannende overgangsritual som f.eks. den humanistiske konfirmation.
Hvorfor mener fortalere for det kirkelige konfirmationsritual, at det fortsat er vigtigt?
Teolog og ph.d.-studerende Karen Marie Leth-Nissen er blandt de, der mener, at konfirmationen netop har formået at forandre karakter, så den passer ind i moderne unges behov for at definere deres identitet og de værdier og normer, der kommer til at danne grundlag for deres personlighed. Som hun skriver i analysen ”Konfirmation er gået fra pligt til individuelt valg” på Kristendom.dk (se kilder): ”Konfirmationen er den første gang, de unge bliver præsenteret for et religiøst valg, og alt tyder på, at de tager det alvorligt. Det tyder på, at konfirmationen har formået at forandre karakter, så den passer ind i det moderne menneskes behov. Hvor den tidligere var en pligt, er den nu præget af at være et ritual, som i høj grad passer til det moderne menneskes valg af identitet og søgen efter en personlig livshistorie”.