Hvorfor opstår hydrologiske naturkatastrofer?
Som tidligere nævnt omhandler hydrologiske naturkatastrofer fænomener med vand. Af eksempler kan nævnes oversvømmelser og flodbølger. Som regel er disse fænomener forårsaget af enten geologiske eller klimatiske naturkatastrofer såsom undersøiske jordskælv, vulkansk aktivitet eller tropiske cykloner. En af de voldsomste hydrologiske naturkatastrofer betegnes med det japanske ord for meget lange havbølger, tsunami. I det følgende vil tsunamien således blive brugt som eksempel. . I det følgende vil tsunamien således blive brugt som eksempel.
Hvad er en tsunami?
Tsunami er det japanske ord for meget lange havbølger forårsaget af undersøiske jordskælv, jordskred, vulkansk aktivitet, eksplosioner, tropiske cykloner og sammenstød fra meteorsten og asteroider. Når eksempelvis et jordskælv udløses på havbunden, forskydes dele af havbunden opad, mens en anden del af havbunden synker ned. Den nye form på havbunden vil afspejle sig i havoverfladen ved, at ét vandareal bliver skubbet opad, mens et andet vandareal synker. Dette sætter en serie af bølger i gang, hvis hastighed afhænger af vanddybden. På det dybe ocean kan tsunamibølger vandre med hastigheder på mellem 500 og 1.000 kilometer i timen, hvilket er lige så hurtigt som en flyvemaskine. I nærheden af kyster, hvor vanddybden er lav, aftager tsunamibølgernes hastighed til omkring 10 kilometer i timen.
Også tsunamibølgens højde er afhængig af vanddybden. En tsunamibølge på det dybe ocean er typisk omkring en meter høj, og et skib vil derfor knap kunne se bølgen på det åbne hav. Men når bølgen bevæger sig fra dybt vand ind mod kysten og dermed lave vanddybder, bliver bølgens hastighed bremset, hvilket får banehøjden til at vokse. Hvordan tsunamibølgerne rammer kysten afhænger af kystlinjen og havbunden. I værste tilfælde vil tsunamien danne en serie af tårnhøje flodbølger på 10 til 30 meters højde.
Hvor finder tsunamier sted?
Tsunamier sker oftest i Stillehavet, men det er et globalt fænomen, og de kan opstå alle steder, hvor der er store vandmængder. Det mest udsatte sted i verden er den tyndtbefolkede russiske halvø Kamtjatka nordøst for Japan. Japan er det land, der har flest tsunamier, og hvor døden fra bølgerne er og har været mest nærværende. Den tidligst beskrevne tsunami skete i 684 i forbindelse med jordskælvet Great Hakuho i Japan.
Kan man forudsige tsunamier?
Det er ikke som sådan muligt at forudsige tsunamier, og slet ikke på lang sigt, men der er visse faresignaler, som typisk giver sig til kende i tiden op til en tsunami. Eftersom tsunamier ifølge DMI (se kilder) ofte er et resultat af undersøiske jordskælv, kan man ved at måle på de seismiske data i havområder med særligt udsatte jordskælvszoner evaluere potentielle jordskælvsskabte tsunamier. Men eftersom jordskælv ikke præcist kan forudsiges, så kan man kun komme med gisninger eller advarsler i sidste øjeblik.
Nogle gange, når tsunamibølger er undervejs, vil kystvandet blive trukket ud i havet lige før, tsunamien rammer kysten. Når det sker vil en større del af kystlinjen blive tørlagt end ved selv det laveste tidevand, og det betyder, at en sådan tilbagetrækning skal tages som en advarsel om, at en tsunami er undervejs. Det har desuden vist sig, ifølge artiklen “Tsunami: Anatomy of a disaster” fra BBC (se kilder), at dyr er særligt opmærksomme på varslingstegnene, og at de søger væk fra havet og mod højere områder. Da en tsunami ramte Sri Lanka i 2004 var elefanterne flygtet fra havområdet for længst, så det kan betale sig at være opmærksom på dyrenes signaler, hvis man befinder sig i særligt udsatte egne.
Kan man forebygge tsunamier?
Man kan ikke forebygge tsunamier, men de egne, der er særligt udsatte, kan forsøge at begrænse ødelæggelserne. I Japan bygger de eksempelvis tsunamimure på op til 4,5 meter ud for de særligt udsatte områder. Hvor effektive disse er, er dog ikke til præcist at sige, eftersom tsunamibølgerne ofte er mellem 10 og 30 meter høje.
En effektiv måde at mindske effekten af en tsunami på er ved at bevare den naturlige beplantning i kystområderne. Da en tsunami hærgede Det Indiske Ocean i 2004 gik flere områder stort set fri af tsunamiens hærgen, fordi de havde en tæt beplantning af kokospalmer og mangrover langs kysterne, hvilket tog noget af energien ud af tsunamien.
Hvilke tsunamier er de mest kendte?
- 684 ved halvøen Kii i Japan: Den første optegnede tsunami var et resultat af et jordskælv
- 1605 i Kaicho-området i Japan: Bølgehøjde på 8-10 meter - mere end 8.600 druknede
- 1707 ved Hoei-området i Japan: Bølgehøjde 25,7 meter - omkring 50.000 døde
- 1755 i Lissabon i Portugal: Ukendt bølgehøjde - mellem 60.000 og 100.000 døde
- 1896 ved den nordøstlige kyst Hunshu i Japan: Bølgehøjde op til 38,2 meter - omkring 20.000 døde
- 2004 i det Indiske Ocean, både Indonesien, Sri Lanka, Indien og Thailand: Bølgehøjde op til 33 meter - omkring 230.000 døde. Der var flere danskere i området, og de har siden leveret hjertegribende beretninger fra katastrofen. I alt døde 5.395 turister fra 37 lande, herunder 500 svenskere, 500 tyskere, 150 finner, 80 nordmænd og 44 danskere.
-
2011 i Japan. Efter et undersøisk jordskælv i havet ud for Japans østkyst, opstod tsunamier med højder på op til 10 meter. I alt døde omkring 16.000 mennesker. Tsunamierne forårsagede desuden enorme skader på Fukushima-atomkraftværket. Ulykken beskrives som den værste atomkraft-ulykke siden Tjernobyl.
Video med optagelser fra blandt andet tsunamien i 2011 i Japan og 2004 i Indonesien.