Perspektiv på kanon

Vil kanon blive ændret løbende? 

Siden den litterære kanon blev lavet i 2004, er den ikke blevet ændret, hvilket har vakt en del kritik – ikke mindst på grund af manglen af kvindelige forfattere på listen. Kritikere mener, det sender et forkert signal til unge, og at det ikke hører hjemme i 2021. 

Andre mener, at listen bør være dynamisk og løbende opdateres – ikke nødvendigvis for at udtrykke en bredere repræsentation, men fordi tiderne skifter, ligesom opfattelsen af, hvad der har litterær kvalitet, også ændrer sig. Andre igen mener, at listen bygger på et kæmpemæssigt arbejde med at koge over 1.000 års litteraturliste ned, og at den litterære kanon derfor ikke bør ændres i tide og utide.

En ting er dog sikkert, nemlig at kanondiskussionen også vil herske fremover. Diskussionen om, hvad der er henholdsvis god og dårlig litteratur, er foregået hele vejen gennem litteraturhistorien. Sandsynligheden for, at den også i de kommende år vil blive brugt i kulturpolitisk og uddannelsespolitisk øjemed, må siges at være stor. Det forhold, at idéer om national identitet konstant debatteres og periodisk revideres i Vesten, antyder, at nationale, kulturelle identiteter tjener vigtige formål og imødekommer vitale behov – også i en moderne, globaliseret verden. 

Vil kanon overleve i fremtiden?

Det er ikke nogen hemmelighed, at politikerne er temmelig delte, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt vi bør have en litterær kanon eller ej i skolerne. Mens de fleste borgerlige partier generelt er for, er flere midtsøgende og venstreorienterede partier imod en kanon. Mens de borgerlige partier mener, listen har en værdi, mener flere partier på venstrefløjen, at det i højere grad bør være op til den enkelte skole og lærer at undervise eleverne i den litteratur, de finder egnet til lige præcis deres elever.

Hos dele af Dansklærerforeningen stiller man sig en smule skeptisk overfor kanon. Katja Gottlieb, formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, vil for eksempel gerne erstatte kanon med en række pejlemærker for litteraturhistorisk læsning: 

”Det handler om at klæde lærerne på, så de har fixpunkter gennem historien, og så give dem muligheder for at arbejde fleksibelt ud fra dem. Mange af os arbejder tematisk, og så kan man se, hvad der giver mening at arbejde med fra de forskellige perioder ud fra, hvilken klasse man står med. Det vil give en meget større sandsynlighed for, at man kan lave litteraturundervisning, som faktisk rammer de elever, man sidder med,” siger hun i artiklen ”Formænd: Bebyrd ikke dansklærerne med flere kanonforfattere” på Folkeskolen.dk (se kilder).