Perspektiv på konflikten

Kashmir-provinsen
Demonstranter

Hvorfor var eksperterne så bekymrede for 2019-konflikten?

Det var ifølge flere eksperter den værste eskalation af konflikten siden 1971, da et terrorangreb i februar 2019 fik Indien til at gå til angreb på Pakistansk jord og fik Pakistan til at nedskyde indiske kampfly og tage en indisk pilot til fange, skriver Politiken den 27. februar (se kilder). Ifølge en artikel i The Guardian (se kilder) var det en uge med flere negative milepæle i forholdet mellem de to atommagter. Det var således første gang i fem årtier, at Indien bombede pakistansk territorie, første gang lige så længe, at der blev nedskudt kampfly, og det tætteste på en regulær krig, de to lande har været dette århundrede. Det første til en nedtrapning, da Pakistan frigav den pilot, landet havde holdt tilbage, skriver den britiske avis. Siden da er nedtrapningen i retorikken mellem de to lande fortsat, og det virker usandsynligt at en regulær krig vil bryde ud, skriver Reuters (se kilder), men den officielle konflikt er blevet erstattet af en mere stille kamp mellem indiske sikkerhedsstyrker og militante grupper. Reuters beskriver, hvordan Indien har lagt en hård kurs overfor militante oprørsgrupper, og hvordan kampene mellem oprørsgrupperne og indiske sikkerhedsstyrker fortsat koster dusinvis af mennesker livet, hvordan Indien har fængslet flere hundrede mistænkte militante, og hvordan Indien har bandlyst ikke-militære separatistgrupper.

Hvilke konsekvenser har konflikten haft for livet i Kashmir?

Konflikten i Kashmir har haft stor betydning for provinsens befolkning, der har boet i en kampzone i de mange år, konflikten har varet. Indien og Pakistans militær er stærkt repræsenteret i området, ligesom kampen mellem private, både oprørsgrupper og mindre organiserede grupperinger, har præget hverdagen voldsomt med vold, utryghed og kampe. De store spændinger internt i befolkningen har betydet, at der har været store flygtningestrømme til og fra begge sider af grænsen mellem Indien og Pakistan og de dele af Kashmir, de hver især bestyrer.

Samtidig har konflikten har haft stor betydning for provinsens udvikling, eller mangel på samme, da der er så stor frygt for, at en ny krig bryder ud, at de færreste tør starte større projekter op i området. Det har betydet en lav levestandard for befolkningen, blandt andet som følge af en smadret turistindustri, der tidligere var regionens største indtægtskilde.

Hvordan har konflikten påvirket menneskerettighederne i Kashmir?

Menneskerettighederne er blevet brudt gentagne gange i Kashmir-konflikten, og i følge Forenede Nationer gør de det stadig. Både de officielle soldater fra både Indien og de militante oprørsgrupper er blevet beskyldt for at overtræde menneskerettighederne, blandt andet i forbindelse med fængsling, hvor folk aldrig bliver stillet for en domstol, samt afhøringer, hvor der anvendes tortur. Derudover rapporterer menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch om, at folk pludselig forsvinder efter at have været i kontakt med politi, soldater eller oprørsgrupper, og aldrig dukker op igen.

Hvordan er det internationale samfund involveret i konflikten?

USA har flere gange været indirekte involveret i Kashmir-konflikten og udtrykt håb om, at de to atommagter kan finde frem til en fredelig løsning. I starten af 00’erne udtalte den daværende amerikanske præsident Bill Clinton, at han gerne ville fungere som mægler mellem de to lande, men forhandlingerne kom aldrig i stand. Efter terroraktionen på World Trade Center i New York den 11. september 2001 har USA haft en særlig interesse i konflikten, da det blev vurderet at flere af Al-Qaedas mænd opholdt sig i Kashmir, skrives det i en analyse fra tænketanken Brookings Institution i 2002 (se kilder).. Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama har flere gange udtalt sig om konflikten, men ud over at foreslå Bill Clinton som mægler i konflikten, hvilket af flere politiske eksperter blev skudt ned som Obamas første udenrigspolitiske fejl, er han ikke kommet med nogle konkrete initiativer for at løse konflikten. Den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump, har ikke viet konflikten meget opmærksomhed.

Mens Pakistan og kashmirerne i den indiske del af Kashmir har forsøgt at få en tredjepart involveret i konflikten, blandt andet med det mål for øje at få afholdt det valg, Indien lovede, da de gik ind i konflikten, har Indien forsøgt at holde det internationale samfund ude af konflikten.

Hvordan er udsigterne for fred?

Der er ikke nogen egentlige forhandlinger mellem Pakistan og Indien, og hverken EU, USA eller FN har konkrete løsningsforslag til konflikten. Mens Indien ser ud ti at være tilfredse med status quo, ønsker Pakistan en afgørelse, da Pakistan er overbevist om, at store dele af den muslimske befolkning i den indisk-administrerede del af Kashmir ønsker at være pakistanske. Det forværrede forhold mellem Indien og Pakistan, der siden konfliktens start er blevet atommagter, gør, at en løsning på Kashmir-konflikten formodentlig har lange udsigter.