Andre juletraditioner

Citat
Før i tiden krævede julen grundige forberedelser og meget tid, før den kunne fejres. I dag kan man købe sig til det meste.
Om juletraditionernes oprindelse og historie

Hvad er Luciafest?

Natten mellem den 12. og den 13. december har fra gammel tid heddet Lucianat. Det er natten før mindedagen for den sicilianske martyr, som levede i en rig familie i Syrakus i midten af 200-tallet. Det fortælles, at hendes mor blev alvorligt syg, og da hun efter et mirakel ved den hellige Agathes grav blev rask igen, lovede den unge Lucia, at hun ville leve som jomfru resten af sit liv. Hun bad da moderen om sin medgift, som hun forærede til de fattige. Hendes forsmåede kæreste var imidlertid ikke kristen og blev så vred over det brudte ægteskabsløfte, at han angav hende til statholderen. Efter en retssag idømtes hun som straf ophold i et bordel; men ingen kunne få hende derhen. Dernæst blev hun dømt til bålet; men flammerne ville ikke antænde hende. Efter disse forgæves forsøg på at straffe den unge kvinde døde hun for bødlens sværd i år cirka 304.
Lucia kommer af lux - det latinske ord for lys. I omkring 500 år fra midten af 1200-tallet og frem fejrede man årets længste nat op til vintersolhvervet den 13. december. Efter skiftet fra den julianske til den gregorianske kalender blev solhverv fastlagt til den 21. december; men Luciafesten fejres stadig i overensstemmelse med den gammelkatolske tidsregning.
Lucia blev således lysets helgeninde, og allerede i 1700-tallet klædte unge kvinder i Sverige og Tyskland sig ud som engle i hvide dragter og gik på besøg i hjemmene. Englen bragte lys og små delikatesser med sig, og også dyrene fik denne aften et ekstra foder. Senere kom flere til i en procession: Forrest går Luciabruden med lys i håret, og hun ledsages af et følge af såkaldte terner, der bærer lys i hænderne. Skikken bredte sig i løbet af 1800-tallet fra de højere standsmiljøer til menigmand; men først da den blev taget op af svenske afholdsforeninger bredte skikken sig til større dele af Sverige, godt hjulpet på vej af pressen som offentlig tradition med optog på gader og veje, hospitaler og andre institutioner.
Foreningen Norden stillede forslag om luciaskikken som et nordisk kultursamarbejde. På grund af 2. verdenskrig, hvor det var vanskeligt at skaffe lys, blev traditionen først almindelig efter befrielsen. Den første luciafest blev afholdt som en skønhedskonkurrence i kulturelt regi i lighed med svenske avisers arrangementer. Det var Henri T. Meyer, journalist på ugebladet "Weekenden", der tog initiativ til arrangementet, og selvom traditionen efter krigen er blevet indført på mange skoler og institutioner, er den aldrig kommet ind i de danske hjem på tilsvarende vis som i Sverige.
Lucia blev af den romersk-katolske kirke ophøjet til helgeninde i 500-tallet. Man ser ofte Lucia afbildet med et sværd som påmindelse om hendes død; men lige så ofte afbildes hun med to øjne på et fad. En legende fortæller, at at hun tog sine øjne ud, fordi deres skønhed havde vakt begæret hos en hedning. I stedet fik hun nye øjne, som dog var endnu smukkere (1,2) 

Hvad er julekalendere?

I dag har de fleste hjem med børn en slags kalender, så dagene kan tælles op mod jul.
Tidlige julekalendere bestod i en kartoffel-gris eller et andet kartoffel-dyr med 24 tændstikker, som blev fjernet én efter én indtil juleaften. Fra slutningen af 1800-tallet blev gavekalendere almindelige i form af en ophængt sok eller en hjemmesko, der blev stillet frem. Heri kunne julemanden så lægge en godbid til børnene, hvis de havde været artige.
Papkalenderen med billeder stammer fra Tyskland og vinder indpas i 1930'erne, hvor denne tradition også bliver populær i England og Sverige. Bag de 24 låger er der billeder med relation til julen: Julemanden, nisser, engle, julestjernen og julemad, afhængigt af den enkelte families indstilling til julehøjtiden. Efter 2. verdenskrig kom tredimensionale julekalendere på mode i form af samlesæt til slotte, huse, tog eller kirker.
Moderne julekalendere består enten i en billedkalender eller en (broderet) pakkekalender med ringe eller lommer til gavepakkerne. Fra pakkekalenderen pakkes der hver dag en lille gave ud, og på billedkalenderen åbnes hver dag en låge, som afslører et motiv med forbindelse til julen.
I 1962 begyndte Danmarks Radio TV at lave Børnenes Julekalender, og i dag er der julekalendere for både voksne og børn i tv. Denne form for juleaktivitet er blevet en fast bestanddel i de fleste danske hjem, hvor børnekalenderne som regel har været relativt traditionelle med musik og sang, nisser, fortællinger og julehygge, mens voksenkalenderne har været humoristiske skildringer af manglende julestemning eller lignende dramatiske juleproblemer. Ideen fik Børne- og Ungdomsafdelingen fra Sveriges Radio, hvor man allerede var begyndt med julekalendere i 1956 i radioen og i 1960 i tv (1,2) 

Hvad er julekort?

Op mod jul har postvæsenet travlt med at bringe millioner af julehilsener ud inden selve julehøjtiden. Skikken med en særlig julehilsen kendes helt tilbage fra middelalderen; men det første julekort i moderne tilsnit blev opfundet få år efter frimærket i 1843. Den engelske sir Henry Cole lod i 1843 en tegner illustrere en festlig familiescene. Kortet var i sort-hvidt med efterfølgende farvelægning og med et trykt ønske om en lystig jul og et lykkeligt nytår, og det vakte stor forargelse, fordi familien på tegningen sad og skålede. Kortet anses i dag for et klenodie og opbevares på British Museum i London.
De første julekort i Danmark var fremstillet i Tyskland og kom frem i 1870'erne. Skikken med at sende julekort blev dog først almindeligt udbredt i 1880'erne, da papfirmaet Levison i København kunne annoncere med egne, farvelagte julekort. I 1882 dukker julekortene også op på Julius Strandbergs Forlag som en slags gratulationskort i stil med fødselsdags- og bryllupskort.
I 1903 fik postmester Einar Holbøl den ide, at såfremt kunderne ville betale lidt ekstra for hvert brev eller kort, de sendte, kunne overskuddet gå til at hjælpe syge børn. Resultatet blev det velkendte julemærke, der kom i sin første udgave i 1904. Motivet var tegnet, men havde oprindeligt ikke noget med jul at gøre. Julemærket blev en stor succes, og pengene blev brugt til de såkaldte Julemærkehjem, hvor børn med problemer i hjemmet og i skolen stadig får mulighed for et pusterum. Julemærket bredte sig til andre lande, og fra 1913 fik det egentlige julemotiver (1,2) 

Hvad er juledekorationer?

Siden middelalderen har det i Tyskland været udbredt, at folk lavede forskellige slags juletidsdekorationer. Man pyntede op i hjemmet med det, der var smukt og grønt - først og fremmest med gran- og enebærgrene, og desuden tændte man ekstra lys. Lysene var kirken indforstået med, for den forkyndte selv julen som lysets og glædens fest; men juledekorationerne prøvede præsteskabet at forbyde som en hedensk overlevering. I Elsass hed det således i 1500-tallet, at "enhver der pynter med julemaj, bliver straffet efter loven". En udløber af julemajningen blev juletræet, der i løbet af 1800-tallet blev indbegrebet af den folkelige julefejring. Samtidig med at juletræet gik sin sejrsgang over hele Europa, fortsatte også lysten til finde på nye ideer og skabe variationer over de hidtidige juledekorationer.
En større og mere fælles form for juleudsmykning var traditionen med at rejse en julestang, en skik der oftest var et anliggende for landsbylavene i de nordiske skovområder. Julestangen blev anset for at beskytte mod trolddom og ulykker og være et tegn på, at julefreden var indtrådt. En julestang bestod af en høj, afbarket gran med toppen i behold og fandtes i flere varianter: Nogle steder blev flere graner stillet i rundkreds med toppene mod hinanden, og andre steder var også toppen fjernet og i stedet skiftet ud med et halmkors (1,2) 

Hvad er adventskransen?

Kirkeåret begynder 1. søndag i advent, der rummer juleevangeliets budskab om Herrens komme - Adventus Domini. I den protestantiske og den katolske kirke varer advent 4 uger, fra og med 4. søndag før jul og frem til den 24. december. Advent er blevet fejret siden det 5. århunderede, og denne periode var tidligere en bods- og fastetid, hvor de kristne skulle bekende deres synder før julens store glædesfest. Ved at lide fysiske afsavn mente man således, at mennesket kunne forberede sig til julens åndelige føde og dens religiøse indhold.
Adventskransen består i dag af en granring med 4 lys, der markerer de 4 søndage i den kirkelige adventstid. På trods af symbolikken blev det imidlertid ikke kirken, der indførte adventskransen i den danske jul, men derimod markeds- og blomsterhandlerne. Efterhånden som traditionen blev populær og udbredt i familietraditionen, har også kirken taget skikken til sig, på samme måde, som det skete med juletræet i forrige århundrede.
I kirken var advent en tid, hvor der blev stillet strenge krav til mennesker, som i præcist samme periode kastede sig ud i omfattende, verdslige juleforberedelser, der ikke harmonerede med den åndelige forberedelse og kravet om forsagelse. Selve adventsfasen har aldrig spillet nogen væsentlig rolle i den danske folkereligion, men har haft sin egen stille tradition i kirken. Der findes heller ingen vidnesbyrd om, at den tidligere blev fejret uden for kirkelig sammenhæng.
I 1800-tallet udviklede der sig fra traditionen med juledekorationer en særlig adventskrans. Skikken med at tænde lys i adventstiden har været kendt siden 1830'erne i Tyskland; men kransen er en meget ældre skik, der stammer tilbage fra hedensk tid, hvor det var almindeligt at pynte med kranse, når der blev festet til blandt andet bryllupper, forårs- og nytårsfester.
I Nord- og Østtyskland indførtes således i 1820'erne en skik med hængende juletræer - pyramideformede adventskroner bestående af kranse i flere etager, der hængtes op i loftet eller på et særligt stativ. Først da folk også begyndte at sætte lys i kransene, blev de et fast symbol i adventstiden. Adventskransen er således en forenklet udgave af adventskronerne eller -pyramiderne. I slutningen af 1800-tallet var adventskransen så udbredt en skik, der var fuldt accepteret i kristen sammenhæng, endda i en sådan grad at den hedenske festkrans kom til at symbolisere sammenhængen i kirkeåret.
Den tyske tradition kom til Danmark via Sønderjylland omkring 1900-tallet, og her bredte skikken sig med udgangspunkt i det tyske kirkesamfund Brødremenigheden i Christiansfeld. Fra Sønderjylland fik den via højskolemiljøet sin store udbredelse i besættelsestiden 1940-1945 og findes nu i de fleste hjem i mange forskellige variationer og materialer (1,2) 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Blæsild, Benno: Fra nytårsvers til nissekort. - Tommeliden, 1997. 126 sider.
Historien om danske jule- og nytårskort før 1950.

Den gamle jul i tekster og billeder / red. Iørn Piø. - Sesam, 1989. 119 sider.
Antologi af digte, sange og andre tekster med stemningsbilleder og beskrivelser af juletraditioner og - aktiviteter.

Hjorth-Jørgensen, Anders: Frederik Bramming - nisser og andet godtfolk. Tegneseriemuseet i Danmark. Dansk tekst.
Udstillingstekst om tegneren Frederik Brammings populære julekalendere og kravlenisseark.

Julemærkefonden. Dansk tekst.
Om julemærker og Julemærkefondens arbejde med blandt andet Julemærkehjemmene.

Stausholm, Anja: Lågens lyksaligheder. - Jyllands posten. - 1999-11-28. - Ferie & fritid, side 1-2.
Om tv-julekalendere for børn og voksne fra 1962 og frem.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Jul i Danmark. Dansk tekst.
Dansk website med underliggende sider om forskellige aspekter af julen, dens historie og traditioner.

 

Kilder

  1. Piø, Iørn: Bogen om julen. - Sesam, 1990. 256 sider.
  2. Jessen, Inge: Julens traditioner. - Brannner og Korch, 1998. 99 sider.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Juletraditioner'  bibliotek.dk