Hvilke palæstinensiske modstandsorganisationer findes der?
Forskellige palæstinensiske modstandsgrupper blev i 1960'erne og 1970'erne dannet i et forsøg på at skabe en palæstinensisk stat og bekæmpe Israel. En af initiativtagerne til de nye modstandsgrupper var Yassir Arafat; han grundlagde blandt andet organisationen Fatah. Sammen med andre lignende grupper forsøgte Fatah via angreb fra nabolandene ind i Israel og gennem international terrorisme at gøre opmærksom på den palæstinensiske sag.
I de tidlige år af den palæstinensiske kamp mod besættelsen spillede også organisationer som Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP), Den Demokratiske Front til Palæstinas Befrielse (DFLP) med flere en betydningsfuld rolle. De er siden blevet indlemmet i paraplyorganisationen Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, PLO. Andre organisationer, blandt andet de religiøst baserede Hamas og Islamisk Jihad, opstod i forbindelse med den første intifada og markerede sig som aktive i den anden intifada. Ved parlamentsvalget i 2006 vandt Hamas en stor sejr og har siden 2007 haft den reelle kontrol over Gazastriben. Hamas er i stærk opposition til PLO og Det Palæstinensiske Selvstyre, og splittelsen mellem de islamiske modstandsgrupper og det sekulære Fatah er et af de største problemer for selvstyrets præsident, Mahmoud Abbas.
Hvad er PLO?
Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) blev grundlagt i 1964 på initiativ af Den Arabiske Liga og har lige siden været domineret af Fatah, i mange år med Yassir Arafat i spidsen. Det var også indtil valget i 2006 PLO, der totalt dominerede bureaukratiet og den rådgivende forsamling i Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed, ligesom PLO har været og fortsat er Israels officielle forhandlingspartner. PLO repræsenterer således i officielle sammenhænge samtlige palæstinensere, både i Israel, i de besatte områder samt i resten af verden.
PLO er paraplyorganisation for alle nationale palæstinensiske organisationer, blandt andet:
· Fatah (dominerende del)
· PLF (Palæstinensisk Befrielsesfront)
· PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse)
· DFLP (Demokratisk Front til Palæstinensisk Befrielse)
· Tanzim (militær del)
· Force 17 (militær del)
· Hawari group (militær del)
· Al-Aqsa Martyrernes Brigade (militær del)
De organisationer, der hører under PLO, er på mange måder forskellige, men har alle samme mål: En selvstændig palæstinensisk stat. Tidligere mente de fleste af PLO's organisationer, at en palæstinensisk stat skulle oprettes i hele det tidligere Palæstina, hvilket betød, at Israel skulle udslettes. Men nu anerkender alle PLO's organisationer Israel og kæmper for en palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza med Østjerusalem som hovedstad.
Hvad er Hamas?
Hamas, Den Islamiske Modstandsbevægelse, blev stiftet i forbindelse med den første intifada i december 1987 af seks mænd fra den islamiske organisation Det Muslimske Broderskab. Som bevægelsens navn antyder, baserer Hamas sin modstand mod Israel på islam, og oprettelsen af Hamas var med til at gøre modstandsbevægelsen mere religiøst baseret.
Hamas har både en militant og en folkelig gren. Den militante gren, Ezzedin al-Qassam-brigaderne, blev stiftet i Gaza i 1991 og har siden 1993 stået bag busbomber, raketangreb, selvmordsaktioner og kidnapning af og drab på israelske soldater. Både EU og USA har efter opfordring fra Israel sat henholdsvis den militante del og hele organisationen på deres lister over terrororganisationer. Det menes, at Hamas modtager økonomisk støtte og våben fra Iran og også støttes fra Syrien.
I bevægelsens manifest slås det fast, at målet er at udslette Israel, da hele Palæstina ifølge bevægelsen er hellig islamisk jord, samt at oprette en islamisk stat i Palæstina. Hamas er derfor modstander af Oslo-aftalen fra 1993, som blandt andet indebar, at PLO anerkendte staten Israel. Hvorvidt Hamas i praksis er parat til at slække på disse krav, er usikkert.
Eksilledelsen i Syrien afviser dog fortsat tanken om en våbenhvile med ’den zionistiske enhed’, som Israel kaldes i Hamas’ retorik. I det hele taget findes der en del Hamas-folk i eksil i de arabiske lande, og i mange af de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, Jordan og Syrien står Hamas stærkt..
Hvilken rolle spiller Hamas?
Hamas spiller en meget konkret rolle i mange palæstinenseres hverdag. Organisationen har, som det beskrives i Frida Nomes bog ”Martyrbrigaderne: De palæstinensiske selvmordsbombere” (se kilder)” opbygget et stort socialt netværk med børnehaver, sportsklubber og moskéer for det brede lag af befolkningen. Hamas udgør for nogle palæstinensere det sociale sikkerhedsnet, som Det Palæstinensiske Selvstyre kun i ringe grad har formået at etablere. Denne betydning i hverdagen var medvirkende til, at Hamas vandt parlamentsvalget i januar 2006 og i juni 2007 formåede at indtage Gaza og fortsat har kontrollen med dette område.
I fredstider tager flertallet af palæstinenserne i de besatte områder afstand til organisationens politiske ideologi og religiøse radikalisme, men når udsigten til fremgang i fredsprocessen virker håbløs, stiger tilslutningen til organisationen og dens væbnede kamp. Under al-Aqsa-intifadaen voksede opbakningen til Hamas, ikke mindst efter at Israel dræbte flere Hamas-ledere som hævn for selvmordsangreb planlagt af Hamas.
Israel kan med henvisning til Hamas’ holdninger trække en løsning på konflikten i langdrag. Det understreges i artiklen ”Trækker Hamas det længste strå?” i Information (se kilder): ”Det er ufrivilligt komisk, at Hamas forsøger at bilde omverdenen ind, at Israel skulle være interesseret i at komme på talefod med Hamas. Tværtimod. Netanyahu-regeringen har det netop fint med, at Hamas boykotter den. Hamas er selve det guldrandede argument for, hvorfor Israels regering ikke behøver at tage et fredsudspil fra Fatah alvorligt.”
Hvad er Islamisk Jihad?
Flere organisationer kalder sig Islamisk Jihad. En af dem er en militant palæstinensisk modstandsbevægelse, palæstinensisk Islamisk Jihad, der ligesom Hamas har sit udspring i Det Muslimske Broderskab. Gruppen opstod i 1980 på initiativ af personer, som var inspireret af den islamiske revolution i Iran i 1979. Organisationen ønsker at befri Palæstina via væbnet kamp og koncentrerer sig om at oplære krigere og selvmordsbombere.
Hvilken rolle spiller Islamisk Jihad?
Ifølge den norske religionshistoriker Frida Nomes bog ”Martyrbrigaderne: De palæstinensiske selvmordsbombere” (se kilder) er Islamisk Jihad ”en lille eliteenhed for aktivister, der ligesom Hamas spillede en betydelig rolle i militariseringen af al-Aqsa-intifadaen". Til gengæld har Islamisk Jihad mindre opbakning i befolkningen, fordi organisationen ikke er aktiv på det sociale område, men koncentrerer sig om væbnet kamp mod Israel. Ifølge Islamisk Jihad retfærdiggør Israels besættelse af de palæstinensiske områder, at muslimerne griber til væbnet kamp.
Hvad er al-Aqsa Martyrernes Brigade?
Al-Aqsa Martyrernes Brigade er en væbnet gruppe, der er tilknyttet Fatah-bevægelsen. Gruppen har ikke et religiøst udgangspunkt, men har alligevel valgt at bruge ordet ’martyr’ i sit navn, et ord, der oftest forbindes med et religiøst verdensbillede. Det viser ifølge religionshistoriker Frida Nomes bog ”Martyrbrigaderne: De palæstinensiske selvmordsbombere” (se kilder), at der er et vist overlap i ideologi og midler mellem de sekulære og religiøse grupper. Al-Aqsa Martyr Brigaderne begik skudattentater mod soldater og bosættere i den anden intifadas begyndelse og i løbet af 2002 begyndte gruppen også at gennemføre egentlige selvmordsaktioner i Jerusalem. Det er uklart, hvor tæt knyttet gruppen er til Det Palæstinensiske Selvstyre, men det fremgår af Nomes bog, at enkelte af gruppens medlemmer var ansat i selvstyrets sikkerhedsstyrker. Blandt andet derfor blev Arafat af israelerne beskyldt for at være ansvarlig for intifadaens selvmordsaktioner.
Hvorfor udfører palæstinensere selvmordsattentater?
Idéen med selvmordsaktionerne er at skræmme israelerne og give dem en følelse af konstant usikkerhed, som kan motivere dem til at give indrømmelser i fredsprocessen eller til helt at opgive staten Israel. Frida Nome skriver i sin bog ”Martyrbrigaderne: De palæstinensiske selvmordsbombere” (se kilder): ”Som lederen for Fatahs Tanzim, Marwan Barghouti, forklarede i et interview med den israelske avis Haaretz november i 2001, skulle israelerne ikke føle sig trygge i Tel Aviv, så længe palæstinenserne ikke var trygge i Ramallah og de selvstyrede A-områder.”
Palæstinensere og andre, som forsvarer selvmordsaktionerne mod Israel, argumenterer med, at i en kamp, hvor den ene part – Israel – er militært overlegen, må den anden part gribe til den slags metoder. I førnævnte bog siger den shiamuslimske teolog Muhammad Hussein Fadlallah for eksempel: ”Jøderne har besat et område. De har alle former for moderne luftvåben, F16-fly, Apachehelikoptere, raketter og alt muligt udstyr og bruger alle deres våben mod palæstinenserne. Den eneste mulighed, som palæstinenserne har for at forsvare sig, er ved at angribe den israelske sikkerhed. På grund af martyraktionerne føler israelerne, at deres tilstedeværelse i Palæstina ikke giver dem sikkerhed, sådan som Sharon har lovet dem. Martyraktionerne giver således en balance mellem jødernes magt og de palæstinensiske myndigheders afmagt.”
Andre forklarer selvmordernes vilje til at dø for sagen med, at de er i så desperat en situation på grund af besættelsen, at de ikke føler, at de har noget særligt at miste. De vil hellere være martyrer for sagen end leve i undertrykkelse.
Hvad er den religiøse begrundelse for selvmordsangrebene?
Blandt muslimske teologer er der ikke enighed om, hvorvidt selvmordsangrebene er legitime ifølge islam. Nogle teologer afviser fuldstændig angreb på civile og henviser desuden til, at Koranen fordømmer selvmord. Andre teologer mener, at selvmordsangreb kan forsvares eller decideret anbefales i visse situationer. Den norske religionshistoriker Frida Nome refererer i sin bog ”Martyrbrigaderne: De palæstinensiske selvmordsbombere” (se kilder) et interview med den libanesiske shiamuslimske teolog Muhammad Hussein Fadlallah, der blandt andet siger: ”Det er forholdene i landet, som bestemmer, hvilke drabsmetoder der er tilladt. I nogle situationer er det nødvendigt, at én sprænger sig selv i luften, så fjenden dør. Og der er ingen forskel på det og ønsket om at dø for fjendens hænder, så længe man gør det for sagens skyld. […] hvis selvmordet bliver udført for en større sag, som har med det islamiske samfund at gøre, så er det et martyrium. […] Der er ingen forskel på én, der dræber sig selv, og én, der bliver dræbt af fjenden, så længe den islamiske lov har påbudt, at krigen er tilladt.”
Hvem er selvmordsbomberne?
Selvmordsbomberne er palæstinensere, som vælger at udføre en militant aktion, der indebærer deres egen død. Frida Nome har forsket i selvmordsbombere ved at interviewe deres familie, venner og ideologiske meningsfæller. I bogen ”Martyrbrigaderne: De palæstinensiske selvmordsbombere” (se kilder) afliver hun myten om, at selvmordsbomberne er religiøse fanatikere eller psykiske afvigere med selvmordstendenser. For mange spiller religionen og troen på, at martyrdøden kan føre til et liv i Paradis ganske vist en vis rolle, og der er også eksempler på, at medlemmer af ikke-religiøse modstandsgrupper som PFLP er gået over til Hamas alene for at få mulighed for at udføre et selvmordsangreb. Men stort set ingen af de selvmordsaktioner, hun har undersøgt, har tilsyneladende været udført af personer med psykiske problemer.
Selvmordsbomberne er heller ikke, sådan som det af og til anføres, generelt arbejdsløse og uuddannede unge mænd. Flertallet af selvmordsbombere er ganske vist, ifølge Nomes bog, under 23 år, men en del er betydeligt ældre, og en enkelt var over 50 år. Desuden har der under al-Aqsa-intifadaen været flere eksempler på kvindelige selvmordsbombere.
Hvad er DFLP?
DFLP, Den Demokratiske Front til Palæstinas Befrielse, blev dannet i 1969 som af en gruppe udbrydere fra PFLP. Det er en marxistisk-leninistisk organisation, som arbejder for at skabe en folkelig revolution, der kan munde ud i en befrielse af Palæstina. DFLP er desuden kendt for at kritisere magthaverne i de arabiske lande for at være reaktionære og hykleriske i deres forhold til palæstinensernes kamp. DFLP var modstander af Oslo-processen og boykottede valget i Det Palæstinensiske Selvstyre i 1996, men stillede med et par kandidater ved præsidentvalget i januar 2005, og gruppen indgår i PLO.
Hvad er PFLP?
PFLP, Folkefronten til Palæstinas Befrielse er en marxistisk-leninistisk organisation, som blev stiftet i 1967 ved en sammenlægning af tre mindre militante grupper. Organisationen spillede i en årrække herefter en betydelig rolle i palæstinensisk politik, ikke mindst takket være sin leder, George Habash. Det var PFLP, der stod bag flertallet af de palæstinensiske flykapringer, som i løbet af 1970’erne skabte international opmærksomhed omkring palæstinensernes situation. PFLP har i nyere tid hævdet at være modstander af selvmordsaktioner mod civile, men tog ansvaret for en selvmordsbombe i Tel Aviv i november 2004, som dræbte tre og sårede 36. PFLP stod desuden bag drabet på den israelske turistminister i 2001 - en hævnaktion som reaktion på, at israelsk militær dræbte PFLP’s formand, Mustafa Zibri, i august samme år.
Hvad er PPP?
PPP, Palestinian People’s Party, er et venstreorienteret parti, som er med i PLO. Det blev grundlagt i de besatte områder i 1982 under navnet Palestinian Communist Party og var aktivt i organiseringen af den første intifada. I 1991 skiftede partiet navn til det nuværende og brød med sit stalinistiske grundlag til fordel for et demokratisk og mere populistisk. PPP har kun ringe indflydelse i national politik, men har flere aktive lokalafdelinger.